El Granaino Bar Mesón

Husets specialitet står med versaler nederst på det indrammede kort: choto, altså gedekid, og lige under den kalder køkkenet sig selv for cocina de la abuela — bedstemors køkken. Det er ikke tomme ord. Carne de la abuela, bedstemors kød, er den ret, gæsterne fremhæver oftere end nogen anden på kortet, og de gør det næsten altid med topkarakter. El Granaino Bar Mesón er et lillebitte værtshus, du finder fem meter nede ad en gyde fra Frigilianas hovedstrøg.

Maden og menuen på El Granaino Bar Mesón

Køkkenet er andalusisk værtshusmad uden omsvøb, og kortet hænger indrammet på væggen på både spansk og engelsk, med allergenikoner og et trykt spørgsmål om, hvorvidt du har en fødevareallergi, køkkenet bør kende. Priserne er med moms.

Hele opbygningen hviler på raciones og medias raciones — hele og halve portioner til deling. En halv ración koster omkring ni euro, en hel omkring tolv, og netop den opdeling er grunden til, at to personer kan smage fire forskellige ting uden at bestille for meget. Carne de la abuela får du i begge størrelser: mørt, langtidssimret kød i sovs, som huset selv fremhæver, og som går igen i gæsternes omtale år efter år. Ved siden af den ligger pinchitos (små marinerede grillspyd), croquetas, queso de oveja (fårost), pimientos de padrón og berenjenas con miel de caña — friturestegte auberginer med rørsukkersirup, som alle koster det samme i halv og hel portion. Rejos de calamar (blæksprutte­tentakler) og boquerones en vinagre (marinerede ansjoser) sælges kun som hel ración til omkring tolv euro, mens langostinos a la plancha, jibia a la plancha (grillet sepia) og anillas de calamar ligger omkring fjorten. Den store fritura de pescado, den blandede fiskefritur, er kortets dyreste faste post til omkring seksten euro.

Under overskriften platos står de retter, man spiser alene: patatas bravas og nuggets de pollo til ti euro, patatas con huevo y chorizo (pommes frites med spejlæg og chorizo) og churrasco de pollo til omkring tolv, og secreto og entrecot de ternera til omkring seksten. Selve specialiteten, choto, står derimod ikke på den trykte prisliste. Den annonceres på tavlen ude i gyden sammen med dagens øvrige raciones — mini hamburguesas og brochetas de pulpo har stået der — og huset har selv beskrevet den som choto al ajillo, gedekid med hvidløg. Det er en ret, gæsterne kun omtaler positivt, men den er en tavleret, så spørg efter den, i stedet for at lede efter den på kortet.

Drikkevarerne er bevidst enkle og billige: en caña eller en tercio fadøl for under tre euro, kaffe og te for under halvanden, vand, læskedrikke, tinto de verano og et glas vin med oprindelsesbetegnelse for omkring tre og en halv euro. Huset har desuden et lille cocktailkort til fem euro med mojito i flere smagsvarianter — jordbær, violet, mango, melon og æble — piña colada og en alkoholfri mojito. Der er ingen menú del día, hverken på kortet eller i gæsternes omtale, så regn ikke med en fast frokostmenu til fast pris. To halve raciones og en øl lander typisk omkring tyve euro pr. person, og det er også det niveau, gæsterne selv beskriver som stedets styrke.

Gyden ved Calle Real — sådan finder du El Granaino i Frigiliana

Adressen er Callejón del Agua 1, og den ligger, hvor navnet siger: i en sidegyde til Calle Real, hovedgaden gennem Frigilianas gamle maurerkvarter. Fra selve Calle Real peger et træskilt med husets navn og en pil ned ad gyden med teksten 5 M — fem meter. Det er en reel oplysning og ikke koketteri, for facaden er så lille, at man går forbi den, hvis man leder efter en restaurantfacade i stedet for en dør.

Indenfor er der få borde, og de fleste pladser står ude i gyden. Det er charmen og også begrænsningen: huset kan ikke tage store selskaber, og i højsæsonen er de udendørs borde optaget længe før spisetid. Kvarteret omkring er brolagt, stejlt og trappet, og der er hverken kørestolsadgang eller plads til en barnevogn ved bordene. Huset har desuden sit eget skilt på kortet om, at hunde ikke er velkomne — værd at vide, hvis du har hunden med rundt i landsbyen. Frigiliana ligger godt seks kilometer oppe i bjergene bag Nerja, og du kan læse mere om landsbyen og de øvrige spisesteder på vores side om Frigiliana og i oversigten over restauranter i Frigiliana.

Et lille hus, ejerne selv driver

El Granaino er et ejerdrevet hus, og det mærkes i salen. Gæsterne beskriver gennemgående ejerne selv bag disken og ved bordene, og det er den samme kvinde, der tager imod: hun nævnes i mange anmeldelser, mens en mandlig tjener stort set ikke optræder i dem overhovedet. Flere gæster beskriver stedet som drevet af et ægtepar, hvor hun står i salen — det er et mønster, ikke en oplysning huset selv har offentliggjort, så tag det som den stemning, du kan forvente: en lille familiedrift, hvor den, der serverer, også er den, der bestemmer.

Navnet betyder "ham fra Granada", og det er fristende at læse køkkenet ud af det. Men choto hører hjemme på begge sider af bjergene: gedekid er lige så meget en Axarquía-ret som en granadinsk, og resten af kortet er almindelig andalusisk mesón-mad. Der findes en langt mere kendt Mesón El Granaíno i Elche i Alicante-provinsen, som huset her ikke har noget med at gøre — dem, der søger efter det navn, ender let det forkerte sted.

Et sted, hvor kortet virkelig peger på landsbyen, er berenjenas con miel de caña. Miel de caña er ikke honning, men mørk rørsukkersirup, og den kommer fra Frigilianas eget ingenio, Nuestra Señora del Carmen, som har kogt sirup af sukkerrør siden 1725 og er den sidste fabrik af sin art i det kontinentale Europa. Auberginerne med sirup er derfor både en klassisk Málaga-tapa og en lokal specialitet i helt bogstavelig forstand. Vil du kombinere frokosten med noget mere at se på, ligger den genopbyggede spøgelseslandsby El Acebuchal oppe i bjergene bag Frigiliana en køretur derfra.

Karakteren: 4,6 fra 436 anmeldelser — og hvad det lave hjørne skyldes

El Granaino står til 4,6 ud af 5 på Google fra 436 anmeldelser, og fordelingen er skarpere, end tallet antyder. Langt de fleste giver topkarakter, men der er en lille, tydelig hale af meget lave bedømmelser, og den handler næsten aldrig om maden. Den handler om at få et bord. Når over to tredjedele af de utilfredse nævner bordet eller modtagelsen, mens de tilfredse nævner kødet, er forklaringen den samme i begge tilfælde: huset er meget lille, der bestilles ikke bord online, og en travl sommeraften i Frigiliana kommer der flere gæster end stole. Nogle få af de sure anmeldelser handler desuden om hunden, der ikke måtte komme med ind.

Det er også værd at vide, hvem der spiser her. Omkring syv ud af ti anmeldelser er skrevet på spansk, resten mest på engelsk med enkelte franske og italienske imellem. El Granaino er altså ikke et sted, der lever af endagsturisterne fra kysten alene — det er i høj grad spanske gæster, der finder gyden.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Huset holder lukket om mandagen. Det kører i to vagter med lukket eftermiddag: en middagsvagt fra omkring halv to til halv fem og en aftenvagt fra halv otte til omkring elleve, hvor køkkenet lukker. Hvilke ugedage der er middagsvagt, og hvilke der kun er aftenvagt, skifter, og husets eget opslag på døren er den eneste pålidelige kilde — ring hellere på husets nummer end at køre op i landsbyen på må og få.

Du kan ikke parkere i den gamle bydel, som er gågade. De offentlige parkeringspladser ligger ved indkørslen til landsbyen, blandt andet ved Plaza de las Tres Culturas, hvor betalingsparkeringen Cañada del Ingenio koster godt halvanden euro i timen; de gratis pladser i udkanten er som regel fyldt op fra formiddagen i højsæsonen. Derfra går du op gennem Calle Real til fods.

Stedet passer til to eller fire personer, der vil dele raciones og har tid til at vente på et bord — ikke til større selskaber, til gæster med kørestol eller barnevogn, eller til dem, der vil have hunden med. Kortet findes på engelsk, men der tales ikke dansk. Kommer du fra Nerja på en dagstur, er det klogeste at gå ned ad gyden tidligt i middagsvagten eller lige når aftenvagten åbner; midt i det store rykind står de få borde sjældent tomme. Vil du sammenligne med et større hus på samme gade, ligger El Casino på Calle Real i Frigiliana et par hundrede meter længere oppe.