El Acebuchal

El Acebuchal er en af Andalusiens mest bevægende historier og en landsby, der bogstaveligt er vendt tilbage fra de døde: en klynge hvide huse i en dal i Sierra Almijara mellem Frigiliana og Cómpeta, som stod tom og forfaldt i et halvt århundrede, før én familie begyndte at bygge den op igen.

Baggrunden er borgerkrigens efterspil. Landsbyen lå på ruten mellem kysten og bjergene og blev brugt af maquis — de antifrancoistiske partisaner, der holdt ud i bjergene i årene efter 1939. I 1948 beordrede Guardia Civil beboerne fjernet for at afskære partisanerne fra forsyninger, og de omkring to hundrede indbyggere blev tvangsforflyttet. Husene stod tomme, tagene faldt ind, og dalen groede til. I folkemunde blev stedet El Pueblo del Fantasma — spøgelseslandsbyen.

I 1998 begyndte Antonio 'El Zumbo' García, hvis familie stammede fra landsbyen, at genopbygge sit fædrenehus. Andre fulgte, elektricitet og vej kom til, og i dag står landsbyen genopført i sin oprindelige form med hvidkalkede huse, brolagte gyder og et kapel — omkring en snes huse er beboede eller udlejes, og der er en restaurant, som er blevet et mål i sig selv for lokale og tilrejsende.

Besøget er stilfærdigt: man går rundt i landsbyen på tyve minutter, læser tavlerne om historien, og spiser eventuelt frokost — bjergkøkken med gryderetter, kanin og hjemmebagt brød. Der er ingen entré og ingen butikker; det er en levende landsby, ikke et frilandsmuseum, så almindelig hensyntagen forventes.

Vejen dertil er en del af oplevelsen: fra Frigiliana går en snoet grusvej på cirka seks kilometer op gennem dalen — farbar i almindelig bil i tørt vejr, men langsom. Der er også vandrestier fra både Frigiliana og Cómpeta for dem, der vil gøre turen til en dagsvandring. For gæster i Nerja-området er El Acebuchal den udflugt, der bedst forklarer, hvorfor bjergene bag kysten rummer en helt anden historie end strandene.

Maquis-historien er stadig følsom i Andalusien: partisanerne, der blev i bjergene efter borgerkrigen, blev af regimet kaldt bandoleros — banditter — og deres støtter i landsbyerne betalte prisen med tvangsflytning, fængsel eller værre. Tvangsrømningen af El Acebuchal var én af flere i Sierra Almijara og Serranía de Ronda, og de fleste af de ryddede landsbyer ligger stadig i ruiner. At netop denne kom tilbage, skyldes en enkelt families udholdenhed over tyve år.

Området omkring byder på mere: dalen er udgangspunkt for vandreruter i Sierras Tejeda, Almijara y Alhama naturpark, og stierne mod Frigiliana går gennem terrasser med oliven, mandel og vin. Landsbyens kapel er genopført, og der holdes messe et par gange om året — de dage kommer efterkommere af de fordrevne tilbage, og landsbyen fyldes for en eftermiddag med de familier, der engang måtte gå fra den.