Restaurante La Taperia

Tayín de cordero — lammetagine med couscous, grønne bønner og mandler — koster lige under tyve euro og er den ret, flest gæster nævner ved navn, når de har spist her. Det er ikke, hvad du forventer i en hvid landsby, hvor nabokøkkenerne står og fritérer fisk. Restaurante La Taperia laver nordafrikansk og levantinsk mad på Frigilianas hovedgade, og huset har 4,7 af 5 fra 522 anmeldelser på Google.

Maden og menuen på Restaurante La Taperia

Huset kalder selv køkkenet arabisk, middelhavs og internationalt, og kortet holder, hvad beskrivelsen lover. Der er to tagines: tayín de verduras med karamelliserede løg, rosiner, mandler og couscous, og tayín de cordero med lam, grønne bønner og mandler. Ved siden af dem står en burek de queso de cabra y espinacas — en sprød filodejsrulle med gedeost og spinat, serveret med ratatouille — og tre slags tacos med patatas za'atar og pico de gallo, i udgaver med falafel, kylling eller lammetagine som fyld. Endelig en pollo a la plancha, grillet kylling med za'atar-kartofler og blandet salat. Hovedretterne ligger mellem tretten og atten euro, hvor de vegetariske er billigst og lammetaginen dyrest, og husets egne saucer — salsa picante og en tahin-mayonnaise — koster en euro ekstra ved siden af.

Tapasafdelingen er kort og billig og ligger fra omkring tre til seks euro: pan casero con aceite, altså husets eget brød med olie, falafel y hummus, hummus y pitta, ensalada mixta, patatas za'atar og alitas de pollo con miel y limón, kyllingevinger med honning og citron. Entrantes, forretterne, ligger et niveau over. Sopa del día og et paté de queso de cabra y calabaza — gedeostepaté med hokkaido, serveret med det hjemmebagte brød — koster otte euro, mens gambas med hvidløg, harissa, tomat og citron, en ensalada de garbanzos con mézclum y feta og en ceviche de rosada med mango og lime alle ligger omkring tolv euro. Det hjemmebagte brød går igen i flere retter og er noget af det, gæsterne oftest fremhæver.

Det vegetariske fylder usædvanligt meget for et sted på denne kant af kysten. Grøntsagstaginen, falafeltacoen, bureken med gedeost, kikærtesalaten, za'atar-kartoflerne, hummussen og salaten kan sammensættes til et helt måltid uden kød, og køkkenet er vant til at få den slags bestillinger. Retterne er samtidig små nok til at blive delt, og mange gæster bestiller et par tapas og en hovedret at dele frem for en klassisk tre-retters.

Desserterne koster seks euro stykket og er, hvor det arabiske slår tydeligst igennem: baklava med yoghurt og honning, en chokoladefondant med yoghurt og røde bær, en cheesecake med hjemmelavet frugtmarmelade og en pisket citronmascarpone med Biscoff-kiks og pistacie. Vinkortet er kort og prisvenligt — husets tempranillo-syrah, sauvignon blanc, rosé og cava koster omkring tre og en halv euro glasset, og flaskerne fra Ribera del Duero, Rueda og Rioja ligger omkring tyve til femogtyve euro. Der er Alhambra på flaske, fadøl fra omkring to euro for en caña, husets egen sangría og tinto de verano, og en cocktailliste fra syv til ni euro med en baklava espresso martini til omkring tolv som husets egen opfindelse. Kaffen er ristet i Nerja hos El Camaradu, og en espresso koster under to euro. Bemærk, at vandet er dyrt i forhold til resten: en stor flaske koster fem euro.

Der er ingen menú del día. Det er værd at vide, hvis du kommer til Frigiliana med en spansk frokostmenu i tankerne — her bestiller du à la carte, også midt på dagen. Bordbestilling foregår via WhatsApp på husets eget nummer, og det er en god idé i weekenden og i højsæsonen, hvor der ikke er mange borde at tage af.

Sådan finder du La Tapería i Frigiliana

Restauranten ligger på Avenida Carlos Cano nummer 4, altså på den gennemgående vej i den nyere, nedre del af Frigiliana og ikke oppe i de smalle gyder. Det gør stedet nemt at nå til fods og nemt at parkere ved: der er gadeparkering på og omkring avenidaen, og du slipper for at bakse en bil op gennem den gamle bydel. Fra døren er der cirka firs meter til Plaza de las Tres Culturas, godt halvandet hundrede meter til El Ingenio, den gamle sukkerrørsfabrik, der stadig koger miel de caña, og lige så langt til det arkæologiske museum i Casa del Apero og til rådhuset. Nerja ligger omkring fem kilometer nede ad bakken, og det er dér, de fleste dagsgæster kommer fra. Vil du kombinere frokosten med en køretur, ligger den genopbyggede spøgelsesby El Acebuchal oppe i bjergene bag Frigiliana inden for en halv times kørsel.

Fra gyden ved kirken til avenidaen

La Tapería har ikke altid ligget her. Huset åbnede i en meget lille adresse i Callejón de la Iglesia i den gamle bydel, klemt inde ved kirken, og flyttede først for nylig ned på avenidaen. Det er den samme forretning, det samme telefonnummer og det samme køkken — men det forklarer, hvorfor du støder på ældre omtaler og gæstebilleder, der beskriver et pusterum i en gyde med plads til en håndfuld borde. Beskrivelsen passede dengang. I dag er der en rigtig spisesal og en overdækket terrasse ud mod vejen, og hele husets billedmateriale og menukort er skiftet ud i forbindelse med flytningen.

Huset har skiftet hænder mere end én gang gennem årene, og køkkenet har fulgt med: det nordafrikanske og levantinske præg er blevet skarpere, mens den oprindelige tapasidé er blevet mindre andalusisk og mere international. Navnet er blevet stående fra dengang.

Lokalet, terrassen og stemningen

Spisesalen er hvidkalket med en blå-hvid azulejobort langs væggene, gennembrudte messinglamper i marokkansk stil i loftet og naive malerier af blå og hvide huse — den samme farveverden som Chefchaouen, og et vink om, hvor køkkenet henter sig fra. Der er aircondition indenfor, hvilket betyder noget i juli og august, hvor Frigiliana ligger og bager. Baren har en blå-hvid flisefront, en neonsignatur med husets navn og en rigtig espressomaskine.

Ud mod Avenida Carlos Cano står en aflukket terrasse i tre fag med klare sider, markiser med husets logo og lyskæder. Den er bygget til at kunne bruges, når det blæser eller er køligt om aftenen, og det er derfor terrassen fungerer et godt stykke ind i efteråret og igen tidligt om foråret, hvor en åben terrasse i bjergene ville stå tom. Til gengæld er der ikke havudsigt fra bordene — La Tapería er et gadested, ikke et udsigtssted. Vil du have panoramaet med til maden, ligger Restaurante El Mirador med udsigt over Frigiliana et andet sted i byen.

Gæsterne — og den kritik, der går igen

Gæstebogen er international i en grad, der er usædvanlig selv for Frigiliana. Engelsk fylder mest, spansk er den næststørste gruppe med en solid fjerdedel, og derefter følger tysk, fransk, hollandsk og de nordiske sprog. Det er altså både besøgende, der er kørt op fra kysten for dagen, og folk fra området — men vægten ligger klart hos de udenlandske gæster.

Det spanske publikum er samtidig den gruppe, der bedømmer huset lavest, og grunden går tydeligt igen: navnet lover en tapería. I Andalusien betyder det et sted, hvor der følger en tapa med drikkevaren, og hvor man kan kigge ind for en øl uden at spise. Sådan fungerer La Tapería ikke. Det er en restaurant med bordservering, hvor tapasretterne er retter på et kort, man bestiller og betaler for. Flere spanske gæster har også oplevet ikke at kunne få et bord, når de kun ville drikke noget. Ved du det på forhånd, forsvinder skuffelsen — og kommer du efter mad, er det netop den korte, gennemarbejdede menu, de fleste roser.

De øvrige tilbagevendende punkter er værd at kende: kortet er kort, og det opleves som lidt tyndt, hvis I er mange og gerne vil have variation; portionerne er velafmålte snarere end store; og serveringen kan blive langsom, når huset er fyldt. Til gengæld er personalets venlighed det, der oftest og mest entydigt bliver fremhævet på tværs af alle sprog, sammen med stemningen i lokalet.

Praktisk: åbningstider, priser og hvem stedet passer til

Der er lukket mandag og tirsdag. Onsdag til søndag åbner huset klokken tolv og holder åbent hele dagen igennem uden lukket periode om eftermiddagen, og køkkenet lukker et stykke tid før huset selv — kommer du sent på aftenen, så ring først. Der tages imod kort, og bordbestilling sker på WhatsApp.

Prismæssigt er det overkommeligt efter kystens målestok. En hovedret, en tapa at dele og et glas vin lander omkring femogtyve euro pr. person, og holder du dig til tapas og forretter, kan et let måltid gøres for det halve. Menukortet er skrevet på engelsk med spanske retnavne under, og personalet taler engelsk.

Stedet passer bedst til dig, der er kørt til Frigiliana for dagen og gerne vil spise noget andet end den tredje portion friturestegt fisk på ferien, til vegetarer, der har svært ved at finde mere end en salat på egnens kort, og til par og små selskaber, der vil dele et par retter og en flaske vin uden at bruge en formue. Skal du bruge et sted til en spontan øl med en gratis tapa til, er du bedre tjent med et af de klassiske huse i den gamle bydel — se de øvrige restauranter i Frigiliana og resten af vores guide til Frigiliana.