El Casino

El Casino på Calle Real i Frigiliana er en restaurant og ikke et spillested, men navnet er ikke tilfældigt. Adressen husede fra 1940erne byens casino i den gamle andalusiske betydning af ordet: en selskabsklub, hvor byens mænd mødtes til kortspil, kaffe og samvær. Den funktion holdt lokalet indtil begyndelsen af 1980erne. Karakteren er 4,5 på Google efter godt 900 anmeldelser.

Maden og menuen på El Casino

Køkkenet er dér, hvor Frigilianas identitet bliver til mad.

Byen har den eneste tilbageværende fabrik i det kontinentale Europa, der stadig koger miel de caña, den mørke, melasseagtige sirup af sukkerrør, og den indgår i flere af husets retter.

Kommunens profil fremhæver presa ibérica nazarí med vin fra Frigiliana og miel de caña, choto al ajillo — kid i hvidløg, beskrevet som en ægte lokal opskrift — husets salat med gedeost og sirup samt en skaldyrssuppe.

Gæsterne lægger hjemmelavede kyllingekroketter, salmorejo, stegte auberginer og gambas al pil-pil oveni.

Prislejet er moderat.

Casinoet som andalusisk institution

Ordet casino betyder noget andet i en spansk provinsby, end det gør i Las Vegas, og forskellen er værd at kende, fordi bygningerne stadig står overalt.

Fra midten af 1800-tallet fik næsten enhver andalusisk by sit casino eller sin círculo. Det var en selskabsklub med medlemskab: et lokale med kortborde, aviser, kaffe, en bar og et mødelokale. Formålet var socialt og til dels politisk — det var her, byens handlende, embedsmænd og jordejere mødtes.

De var stort set uden undtagelse forbeholdt mænd, og medlemskabet kostede penge, hvilket i praksis afgrænsede dem til byens bedre stillede. I større byer fandtes flere, og de var delt efter politisk tilhørsforhold.

Kortspillet var kernen. Der blev spillet mus, tute og dominó, og der blev spillet om småbeløb. Det er den slags spil, ordet casino oprindeligt dækkede.

Institutionen døde langsomt ud i løbet af 1970erne og 1980erne, da fjernsynet og barerne overtog funktionen. De fleste bygninger blev til restauranter, kulturhuse eller kommunale lokaler.

Kigger du efter det, kan du finde dem i næsten enhver by på kysten: et hus midt på hovedgaden, større og mere pyntet end naboerne, ofte med en balkon over indgangen og navnet stadig hugget i facaden.

Familien bag

Efter Frigilianas kommunale restaurantprofil blev stedet genåbnet af Francisco Ramírez, kaldet Paco, der er oldebarn af klubbens oprindelige grundlægger.

Han fortæller selv, at han som dreng løb rundt mellem bordene, mens de voksne spillede. I dag driver han restauranten sammen med sin kone, sin svigerinde og fire ansatte.

Det er det sjældne tilfælde, hvor både adressen og familien er den samme som for fire generationer siden.

Hvor El Casino ligger

Terrassen har 35 pladser og udsigt over dalen, over Frigilianas hvide gamle bydel og videre ud til Middelhavet. Indenfor er der plads til yderligere 35.

Calle Real er hovedgaden i den nyere, fladere del af byen, så du slipper for den værste stigning på vej til frokost. Det er en reel forskel fra husene oppe i Barribarto.

El Acebuchal ligger længere oppe i bjergene, og nede ved kysten står udvalget under restauranter i Nerja.

Praktisk om besøget på El Casino

Reservation bør regnes for nødvendig, hvis du vil sidde ude. 35 pladser er ikke mange i en by, der tager imod busser med dagsturister, og terrassen er blandt de mest efterspurgte i landsbyen.

Restaurantguider angiver samstemmende, at der er åbent fra formiddag til midt på eftermiddagen, altså et frokoststed frem for en aftenrestaurant. Tiderne varierer dog mellem kilderne, og der cirkulerer to forskellige telefonnumre. Ring, før du kører op.

Der er ingen officiel hjemmeside.

De fleste spiser, hvor de tilfældigvis står, når sulten melder sig. El Casino er argumentet for at planlægge frokosten i stedet.