Restaurante El Comendaó

Berenjenas con miel og tortilla de patatas er de to retter, gæsterne roser mest på El Comendaó, og terrassen på Calle Portón ser ud over Frigilianas hvide tage og ned gennem dalen mod havet. Meningerne om huset er til gengæld delte: Google-tallet er 3,6 af 5 fra 281 anmeldelser, men karakteren er steget markant det seneste år, og spanske gæster er langt mere begejstrede end udenlandske.

Maden og menuen på El Comendaó

Køkkenet er spansk med et andalusisk grundlag og et par turistvenlige afstikkere, og kortet findes i to udgaver, begge på spansk og engelsk. Den ene hænger som to kridttavler på muren ved indgangen og rummer husets raciones, de store portioner til deling. Her står berenjenas con miel, stegte aubergineskiver overhældt med sirup, til omkring tolv euro, boquerones fritos, friturestegte ansjoser, til omkring elleve, og ensaladilla rusa, den spanske kartoffelsalat med mayonnaise, til omkring ti. Tortilla de patatas, pinchitos de pollo (små kyllingespyd) og husets tosta, et ristet brød med pålæg, ligger alle omkring ti euro, mens pimientos de padrón og patatas cheddar ligger under ni. Nachos con carne koster omkring femten og er den ret, der oftest dukker op hos de engelske gæster, fordi portionen er stor nok til flere.

Vil du have tapas, bestiller du mix de 7 tapas, et fad med syv forskellige smagsprøver til omkring atten euro. Huset har selv oplyst, at det for længst er holdt op med at servere tapas enkeltvis, så fadet er vejen ind til de små retter.

Den anden udgave er det trykte kort på papirdugen, og det er bredere. Blandt forretterne står ración jamón ibérico og ración queso curado, lufttørret skinke og lagret ost, til omkring seksten euro, hjemmelavede croquetas med enten jamón ibérico eller puchero, den andalusiske gryderet, til omkring tolv, og pil pil de langostinos, rejer i hvidløgsolie med chili, til omkring tolv. Om sommeren kommer gazpacho og salmorejo med tun og æg til, begge til omkring seks euro. Kødafsnittet har albóndigas caseras con salsa dulce, hjemmelavede kødboller i sød sauce, brochetas de solomillo de cerdo, spyd af svinemørbrad, en Angus-burger med pommes frites, flamenquín de rabo de toro, en paneret rulle fyldt med oksehalekød, samt grillet kyllingebryst, entrecote og svineribben med barbecuesauce. Prislejet går fra omkring tretten euro for kødbollerne til lige over tyve for entrecoten og ribbenene. Fiskeretterne er lomo de lubina horneada (bagt havbarsfilet), dorada a la plancha (grillet guldbrasen), rosada stegt eller grillet og pez espada a la plancha (grillet sværdfisk), alle i spændet fra omkring seksten til atten euro. Til kød og fisk vælger du selv tilbehør mellem hvide ris, grøntsager, pommes frites, patatas a lo pobre (bagte kartofler med løg og peberfrugt) og salat, og huset har oplyst, at tilbehøret er med i prisen. Fiskeretterne får overvejende gode ord, når de nævnes, og flamenquínen ligeså.

Salaterne spænder fra en tomat-mozzarella-salat til omkring ti euro over ensalada mixta og ensalada de ventresca med tunbug til husets egen ensalada Comendaó med kylling, gedeost, rosiner og valnødder til omkring femten. Kortet har en egen vegetarisk sektion med risotto de champiñones og lasaña vegetal, begge til omkring tolv-tretten euro, og ser man bredere, er auberginerne, padrón-peberfrugterne, tortillaen og tomat-mozzarella-salaten også uden kød og fisk. Til allergikere har tjeneren et særskilt allergenkort. Til dessert er der tarta de queso med blåbær, æblekage og chokoladebrownie med vaniljeis, alle omkring seks euro.

Tre småting står på regningen: brød koster en euro, pebersauce til kødet koster en euro, og oliven bliver også afregnet særskilt. Huset har desuden selv forklaret, at der kan mangle frisk fisk om mandagen, fordi fiskehandlerne ikke leverer den dag. Regn med omkring tyve til tredive euro pr. person for en hovedret eller et par delte raciones med et glas vin, og bestil hellere for lidt end for meget: portionerne er store, og det er et af de punkter, både glade og sure gæster er enige om.

Drikkekortet står i en holder på bordet. En caña, et lille glas fadøl, koster omkring to en halv euro, Alhambra Reserva 1925 på flaske lidt mere, og husets rødvin fra Rioja eller Ribera del Duero og hvidvin af verdejo koster omkring tre euro glasset. Vil man have en flaske, er husets vin omkring seksten euro, mens Protos Roble og Azpilicueta Crianza ligger lige over tyve. Sangría fås i glas eller i en literkande til omkring femten euro, tinto de verano, rødvin med sodavand, til omkring to en halv, og kaffen spænder fra en café solo til halvanden euro over carajillo med likør til en irish coffee.

Beliggenheden i Frigilianas gamle bydel

El Comendaó ligger på Calle Portón 2 i den gamle bydel, et halvt hundrede meter fra Calle Real, som er den eneste gade i den gamle by med biladgang. Plaza de las Tres Culturas, hvor gåturen op i bydelen typisk begynder, ligger omkring hundrede meter væk, Reales Pósitos, det gamle kornmagasin, godt halvfjerds meter væk, og El Ingenio, byens gamle sukkermølle, omkring hundrede og fyrre meter væk. Du kan ikke køre helt frem: bilen må stå uden for den gamle by, og de sidste meter går ad trapper og stejle gyder. Gæster med gangbesvær bør vide, at der skal gås op ad en bakke og ad trapper for at nå terrassen.

Selve pladsen er en hævet terrasse med jerngelænder og parasoller, og herfra ses ud over dalen og byens nyere kvarterer med havet i horisonten. Udsigten er det, gæsterne nævner oftest af alt, og det gælder både dem, der var glade, og dem, der ikke var. Terrassen ligger desuden dør om dør med naboen Pura Cepa Frigiliana, og bordene er ikke tydeligt mærket, så flere gæster er havnet ved det forkerte hus. Spørg derfor en tjener, hvis du er i tvivl om, hvilket hus du sidder hos.

Fra tapasbar til restaurant

Huset begyndte omkring 2022 som tapas- og drinksbar under navnet El Comendaó Tapas & Copas, med en kridttavle med enkelttapas og små faste priser. Siden er kortet vokset til et rigtigt restaurantkort, i en periode med numrerede retter, lammelår med mynte, svineskank og en børnemenu, og i dag er det strammet op igen omkring de retter, der står beskrevet ovenfor. Skiltet på muren siger nu Restaurante, og logoet på både skilt og kort er en tegning af et gammelt hvidkalket landhus.

Skiftet forklarer en del af husets omdømme. Ejeren svarer selv på kritik, ofte kort og bestemt, og fastholder, at El Comendaó er en restaurant og ikke en bar. I praksis betyder det, at bordene i spisetiden er til gæster, der skal spise. Gæster, der kun ville have en øl eller en sodavand, er flere gange blevet bedt om at bestille mad eller gå, og enlige gæster og store selskaber har haft svært ved at få plads, mens en gruppe på seksten personer en januardag fik stablet borde sammen uden problemer. Vil du bare have noget at drikke med udsigten, så kom uden for frokost- og middagstiden, eller spørg, før du sætter dig.

Hvad ligger bag de 3,6 stjerner

Gennemsnittet dækker to forskellige oplevelser. Af godt 260 Google-anmeldelser lå de ældste, fra de første år, omkring 3,3, mens det seneste års anmeldelser ligger omkring 4,1. Delt på sprog er forskellen endnu tydeligere: de knap 120 spanske anmeldere giver i snit omkring 4,3, de engelsksprogede omkring 3,2, og tyske, franske og hollandske gæster ligger lavere endnu. Den spanske gruppe er næsten helt kommet til inden for de seneste to år og fremhæver venlig betjening, store portioner, fair priser og udsigten.

Kritikken samler sig om to ting. Den ene er maden: sytten anmeldelser, næsten alle med én stjerne, mener, at pommes frites, kroketter og fiskefrituren er færdigvarer fra frost, og de findes især blandt de ældre og blandt de udenlandske gæster. Den anden er mødet ved døren, hvor reglerne om borde, drikkevarer og selskabsstørrelse har givet sammenstød. Over for det står berenjenas con miel og tortillaen, der begge næsten kun får topkarakterer, når de nævnes, og en betjening, som mange beskriver som hurtig og venlig.

Praktisk og for hvem

El Comendaó passer bedst til dig, der vil sidde ude med udsigt og dele et par raciones efter en tur rundt i den gamle by, og som ikke forventer et gastronomisk højdepunkt. Familier og selskaber, der kommer for at spise, får typisk den bedste oplevelse, mens den, der bare vil have en hurtig drink midt i spisetiden, risikerer at blive skuffet. Huset har gæster året rundt, også i december, januar og februar, hvor solen på terrassen gør stedet til et oplagt frokoststed. Kortet findes på engelsk, og tjenerne klarer sig på engelsk.

Vil du sammenligne med andre steder i byen, har vi samlet dem under restauranter i Frigiliana, og vores guide til Frigiliana fortæller om resten af den hvide landsby, der ligger omkring seks kilometer oppe i bjergene over Nerja.