Cafeteria Almijara

Churros med varm chokolade står på kortet hele dagen hos Cafetería Almijara, ikke kun til morgenmad, og du spiser dem under teglstensbuerne i Frigilianas gamle kornmagasin fra 1767. Huset er en cafetería i den spanske forstand — rigtig mad fra morgen til sen eftermiddag — og det slukker lyset klokken seks. Leder du efter aftensmad i Frigiliana, skal du et andet sted hen.

Maden og menuen på Cafetería Almijara

Morgenmaden er husets kerne, og den har sin egen deadline: desayunos serveres kun til klokken tolv, og det står på skiltet ude foran. Tostadas er billigst og mest spanske — ristet brød med olivenolie til under to euro, med revet tomat og olie til to, med smør og marmelade til et par euro. Derfra går kortet opad mod det, gæsterne faktisk fotograferer: aguacate y tomate, altså avocado og tomat, til fem euro, og den store udgave med avocado, tomat, jamón serrano og spejlæg til omkring syv og en halv. Der er også en tostada med røget laks, flødeost og salat, og en med Nutella og banan for dem, der har børn med.

Efter tolv overtager bocadillos, og de er husets arbejdshest. Tolv varianter, hver i to størrelser — pequeño og grande, lille og stor — så du kan nøjes med en lille mixto med skinke og ost til tre euro eller tage en stor lomo de orza, altså krukkemarineret svinekam med ost, salat og tomat, til otte og en halv. Imellem dem ligger catalana med serranoskinke og tomat, queso med manchego, serrano med serranoskinke og lagret ost, vegetal med æg og ost, en vegansk med avocado, salat, tomat og oliven, en med laks og flødeost og to med kylling. De små koster fra tre til fem og en halv euro, de store fra fem og en halv til otte og en halv.

Vil du have noget med kniv og gaffel, er der fire salater til omkring ni euro — mixta med tun og sorte oliven, en med røget laks, avocado og valnødder, en cæsarsalat og en med avocado og fetaost — samt en hamburguesa completa på oksekød i briochebolle til lige under ti euro og nachos med chili con carne, guacamole og cheddar til godt ti. Yoghurtbowls med havregryn og jordbær, med müsli, banan og kiwi, med nødder og blåbær eller med blandet frugt koster fem euro stykket, og croissanterne fås simple, med marmelade, med Nutella, med skinke og ost eller med pistacie til tre til fire euro.

Det søde er en større del af huset, end kortet umiddelbart røber. Churros con chocolate fås som to stykker med kop chokolade til under fire euro eller som en ración på fem til tre euro, og de serveres hele åbningstiden og ikke kun om morgenen — det er en af de ting, gæsterne oftest nævner. Dertil kommer et diskkøleskab med dagens bagværk og tarta de la casa, husets egen kage, og et helt isafsnit med copas de helado, gofres med is og batidos, altså isvafler og milkshakes, i tre til fem euros leje.

Drikkevarerne er prissat, som man gør i en landsby og ikke nede ved kysten: en café con leche koster under to euro i lille og omkring to og en halv i stor størrelse, en caña to euro, et glas vin to og en halv. Bemærk linjen vino de Frigiliana til to euro — byens egen vin er faktisk billigere end husvinen. Sangría kommer som glas til seks og en halv eller som halvandenliters kande til tyve euro, og du vælger mellem klassisk, mojito, passionsfrugt og cava. Er du til øl, har huset både caña, jarra, tanque og en linje especiales til under fire euro.

Hensynene er usædvanligt godt dækket for et hus af den størrelse, og det er en af de ting, gæsterne roser mest konsekvent. Der er glutenfrit brød til alle bocadillos og tostadas mod et tillæg på én euro, og der er laktosefri mælk, sojamælk og havremælk til kaffen. Den veganske bocadillo står som sin egen linje på kortet, og hver eneste ret bærer allergenikoner efter den spanske fjortenpunktsliste. Priserne på kortet er med moms.

Der er til gengæld ingen menú del día og ingen tapas på kortet i dag, selv om Google stadig fører huset som tapasrestaurant. Det er ikke et hul i kortet — det er husets valg, og du skal kende det, før du sætter dig.

Beliggenheden: Calle Real 1 og de Reales Pósitos

Adressen er Calle Real nummer 1, og det er ikke en tilfældig adresse. Bygningen er de Reales Pósitos, det kongelige kornmagasin fra 1767, hvor egnens korn blev opbevaret, så overskuddet fra de gode år kunne bære landsbyen gennem de dårlige. I dag er etagerne ovenpå private boliger, mens de røde teglstensbuer i stueetagen huser forretninger — og Cafetería Almijara er en af dem. Du sidder altså under et fredet buegangsforløb, der er ældre end det meste af det, turisterne kommer for at fotografere længere oppe i byen.

Huset ligger dermed præcis dér, hvor den nye by slipper og den gamle maurerbydel begynder. Fyrre meter væk ligger Plaza del Ingenio, firs meter væk selve El Ingenio, sukkerrørsfabrikken, der stadig koger miel de caña — den mørke sukkerrørssirup, Frigiliana er kendt for. Det kommunale marked, busstoppestedet og den offentlige parkeringsplads på esplanaden ligger alle inden for hundrede meter, og på muren lige uden for døren sidder vandremarkeringerne for GR-249, Gran Senda de Málaga, og GR-242, Gran Senda de la Axarquía. Det forklarer en del af gæsterne: folk, der er gået op fra Nerja eller skal videre op i bjergene, standser her, fordi det er den første café, de møder.

Du er samtidig nabo til en stribe af byens øvrige spisesteder. Pura Cepa Frigiliana ligger godt halvtreds meter oppe ad gaden, La Taberna del Sacristán knap hundrede meter væk — praktisk at vide, netop fordi Almijara lukker, når de andre åbner. En samlet oversigt finder du under restauranter i Frigiliana.

Navnet, bjergene og byens egne varer

Almijara er bjergkæden bag byen, Sierra de Almijara, som skiller Málaga fra Granada og leverer både drikkevandet og vandreruterne. Huset dyrker den forbindelse diskret snarere end demonstrativt: der er ingen udsigt over bjergene fra terrassen, og kortet handler ikke om lokale råvarer. Men vino de Frigiliana står som fast linje, og huset har tidligere brugt byens miel de caña i en tosta med gedeost og karamelliseret løg, dengang det kørte tapas. Vil du længere ind i bjergene, ligger El Acebuchal et kvarters kørsel op ad sidedalen.

Fra tapasbar til dagscafé

Cafetería Almijara har ikke altid været det, det er nu. Ældre kortgenerationer viser et hus med tapas gourmet — miniburger med pommes frites og gedeostetosta med miel de caña til to og en halv euro stykket — og en tid, hvor der fulgte en tapa med hver caña, og hvor et surtido med seks tapas og to drikkevarer var husets tilbud. Kortet har siden trukket sig ind mod morgenmad, bocadillos, is og kaffe, og priserne er steget jævnt gennem alle generationer: den lille mixto er gået fra godt to euro til tre over nogle år.

Med den bevægelse har huset også valgt sin målgruppe. Frigiliana er en af Andalusiens mest besøgte landsbyer, og gæstesammensætningen her ligner byens: cirka en tredjedel af de skrevne anmeldelser er på spansk, en tredjedel på engelsk, og resten fordeler sig på tysk, fransk, hollandsk, polsk, svensk, koreansk og en håndfuld andre sprog. Det er altså hverken et rent lokalt kvarterssted eller et hus for fastboende nordeuropæere, men et sted for dem, der kommer gående op ad Calle Real.

Hvorfor huset ligger på 4,0

Google giver Cafetería Almijara 4,0 af 5 fra 347 anmeldelser, og det er lavere, end maden i sig selv lægger op til. Forklaringen er hverken ventetid eller beliggenhed, men et konkret driftsvalg. I løbet af det seneste år er huset gået over til engangsservice — papkrus, papirtallerkener og plastbestik — og har samtidig skåret i bordserveringen. Hos gæsterne deler det vandene skarpt: regner man de skrevne anmeldelser igennem, falder snittet fra omkring 4,3 året før til omkring 3,7 i det seneste år, og næsten hver eneste omtale af pap og plast ligger i de nyeste og laveste bedømmelser. Ejeren svarer selv på kritikken i offentlighed og skriver rent ud, at omlægningen er en gennemtænkt beslutning, huset ikke agter at rulle tilbage. Det er værd at vide på forhånd: du får god kaffe, men ikke nødvendigvis i en kop af porcelæn.

Det andet tilbagevendende kritikpunkt er prisen. En tostada med avocado til fem euro og en caña til to uden den tapa, man mange steder i Andalusien får med, går igen i de utilfredse anmeldelser. Modsat står en meget stabil ros af kaffen, af brødet til tostadas, af churrosene og især af det glutenfri brød, som flere gæster fremhæver som det bedste, de har fået i området. Personalet beskrives af langt de fleste som venligt og hurtigt, men der ligger også en spredt stribe klager over kølig betjening på travle dage — huset er polariserende snarere end middelmådigt.

Terrassen, pladsen og hvornår du skal komme

Der er ikke meget plads indenfor. Hovedparten af siddepladserne er den lille terrasse ude i adgangsgaden og gårdrummet foran, og på en almindelig hverdag i februar kan der være fuldt. Terrassen giver udsigt ud over landsbyen — ikke havudsigt, men tagene og bakken — og den ligger på en strækning, hvor stort set alle byens besøgende går forbi. Skal du være sikker på et bord, så kom før klokken elleve eller efter frokosttid; timerne midt på formiddagen er husets travleste.

Praktisk om et besøg

Huset har åbent alle ugens dage fra ni til seks, morgenmaden slutter klokken tolv, og der er ingen lukkedag. Der tages kort, der er wi-fi, og du kan få det hele med ud — mange gør netop det og spiser videre oppe i de hvide gader. Regn med et sted mellem fem og ti euro pr. person: en tostada og en kaffe lander under fem, en stor bocadillo med drikkevarer omkring ti. Parkering sker på den offentlige plads på esplanaden et stenkast væk, og busstoppestedet ligger lige så tæt, så du behøver ikke køre op i den gamle by for at nå frem. Har du brug for glutenfrit brød eller plantemælk, skal du bare sige til — det ligger klar, og tillægget for det glutenfri brød er én euro. Flere baggrundsoplysninger om landsbyen finder du på vores side om Frigiliana.