Bar la Alegría del Barrio

Fredag er dagen, hvor gæsterne igen og igen fortæller om hovedretter til fem euro, og tirsdag koster en øl eller en sodavand omkring én euro. Resten af ugen er Bar la Alegría del Barrio et lille, proppet værtshus i en sidegade i Frigilianas gamle bydel, med godt tres år på bagen og en paella, der skal bestilles dagen før. Det er ikke et sted, man falder over på hovedgaden — man hører det, før man ser det.

Maden og menuen på Bar la Alegría del Barrio

Køkkenet er andalusisk barmad i sin ligefremme form: stegt, grillet og friturestegt, uden saucearbejde og uden anretning. Kommunens egen præsentation af huset nævner ensaladas, solomillo, chuleta de cerdo, entrecot, solomillo de ternera, lenguado, rosada, pez espada, pollo og langostinos — altså salater, svinemørbrad og koteletter, entrecote, oksemørbrad, søtunge, rosenfisk, sværdfisk, kylling og store rejer. Det er en rigtig carta med hovedretter og borde, ikke kun tapas ved baren, men begge dele findes side om side: man kan sætte sig med et par tallerkener til deling eller bestille en hel middag.

Husets mest omtalte ret er gambas al pil pil — rejer i varm olie med hvidløg og chili, serveret boblende i lerskålen. Den går igen i gæsternes beretninger år efter år og er i praksis stedets signaturret. Tæt på følger lenguado a la plancha, hel søtunge på panden, og merluza, kulmule, som både grilles og fås i pil pil-udgaven. Blandt de mindre retter nævnes croquetas de espinaca — spinatkroketter, hos nogle gæster med gedeost — croquetas de puchero lavet på kogekødet fra suppegryden, boquerones fritos, friturestegte ansjoser, patatas bravas, sardiner og calamaritos a la plancha, små blæksprutter på panden. Berenjenas fritas, friturestegte auberginestrimler, er blevet serveret med byens egen miel de caña, den mørke sukkerrørsmelasse fra fabrikken nede i Frigiliana. Det er den eneste rigtige lokale specialitet, der dukker op på tallerkenen her; køkkenet gør ellers ikke noget nummer ud af landsbyens egne råvarer.

Paellaen er en sag for sig. Den laves ikke på lager og står ikke og venter: den skal bestilles i forvejen, typisk dagen før, og den kommer ind til bordet i panden med både kød og skaldyr i. Gæsterne omtaler den som en af landsbyens bedste, og det er værd at planlægge efter, hvis I er flere. Af desserter går især flan, tiramisu og brownie igen.

Prisniveauet er lavt for Frigiliana. Regn med tapas- og deletallerkener omkring fem euro og hovedretter i lejet omkring ti til tolv euro — en bøf, en portion kulmule eller et hvidvinsdampet fad rejer lander der. Hertil husets vin, som gennemgående roses og koster en brøkdel af, hvad et bord på torvet tager. Huset har ingen menú del día. Til gengæld kører det faste tilbudsdage, og dem skal du kende: kommunen fremhæver selv fredagen som prisernes stjernedag, og gæsterne beskriver samstemmende fredagens hovedretter til fem euro og tirsdagens drikkevarer til omkring én euro. Dagene og priserne står på en tavle uden for døren, så tjek den, når du går forbi.

Kortet findes på både spansk og engelsk, og personalet taler engelsk — det er et hus, der er vant til udlændinge. Har du en allergi, er det værd at sige det: gæster har oplevet, at køkkenet håndterede en æggeallergi omhyggeligt. Vegetarer kan sammensætte et måltid af salater, auberginer, patatas bravas, spinatkroketter og æg med pommes frites, men kortet er kødets og fiskens, og der er ikke et selvstændigt vegetarafsnit.

Hvor Bar la Alegría del Barrio ligger i Frigilianas gamle bydel

Adressen er Calle Chorruelo 16, midt i den gamle maurerbydel El Barribarto — det hvidkalkede gadenet af stejle, brolagte stræder, som er grunden til, at Frigiliana er en af Andalusiens mest besøgte hvide landsbyer. Gaden er smal, og facaden er beskeden; huset åbner først ved middagstid, og indtil da er der ikke meget at se. Det er derfor, mange gæster beskriver, at de fandt stedet ved at følge lyden af snak og klirren rundt om et hjørne.

Du kommer dertil til fods. Bilen efterlades i parkeringsanlæggene ved landsbyens indkørsel, og derfra er det ti minutters gang opad gennem gaderne. Turen op er en del af oplevelsen, men den er stejl, og er du dårligt gående, skal du regne med det. Nerja ligger seks kilometer nede ad bakken, og udflugtsmålet El Acebuchal, den genopbyggede spøgelseslandsby oppe i bjergene, nås ad grusvejen bag byen.

Historien bag El Señor og de tres år i Calle Chorruelo

Bar la Alegría del Barrio er et af de ældste værtshuse i Frigiliana og ifølge kommunen den sidste gamle bar i landsbyen, der stadig er i drift. Da kommunen skrev sin præsentation af huset, havde baren fungeret i femoghalvtreds år og ejeren Eduardo haft den i enogtyve — altså en bar, der går tilbage til midten af 1960'erne, og en ejer, der overtog omkring årtusindskiftet. Siden Eduardo kom til, har huset fået tilnavnet El Señor, og for en stor del af stamkunderne er det ganske enkelt det, stedet hedder.

Det er en familieforretning i ordets egentlige betydning. Eduardo står stadig i baren, hans døtre arbejder i lokalet, og svigersønnen Kevin har ansvaret for køkkenet. Gæsterne nævner dem ved navn, og det er en del af forklaringen på karakteren: man bliver genkendt, hvis man kommer igen.

Indretningen er husets anden historie. Væggene og hylderne er fyldt med antikviteter, gamle fotografier og samlerobjekter fra landsbyens fortid, og det er ikke rekvisitter, en indretningsarkitekt har hængt op — det er noget, der har hobet sig op gennem årtier. Der er noget at kigge på, uanset hvor man vender hovedet hen, og det er en af de ting, gæsterne husker bedst.

Kvarterets bar, hvis kvarter er blevet internationalt

Navnet betyder kvarterets glæde, og det er værd at vide, hvem kvarteret er i dag. Eduardo har selv fortalt kommunen, at omkring femoghalvfems procent af kunderne er udenlandske fastboende i Frigiliana — briter, skandinaver og nordeuropæere, der bor i landsbyen året rundt. Baren er altså hverken en spansk tasca, hvor kun landsbyens egne kommer, eller et turiststop for dagsgæsterne fra kysten. Den er blevet stambaren for Frigilianas udenlandske befolkning, og den rolle har den haft længe: flere gæster fortæller om familiemedlemmer, der har været faste kunder i over tyve år.

Det præger stemningen. Der bliver talt engelsk ved bordene, folk hilser på hinanden på vej ind, og en enkelt gæst har noteret sig, at der var flere briter end spaniere i lokalet. Leder du efter en bar, hvor du kun hører spansk, er det ikke her. Leder du derimod efter et sted, hvor man kommer i snak med nogen, der rent faktisk bor i landsbyen, er det præcis her.

Oplevelsen i dag: små borde, høj belægning og en tavle ved døren

Lokalet er lille. Der er en håndfuld borde indenfor og nogle bænke ude i gaden, hvor man kan sidde med en øl, og på de gode aftener står folk op. Det bliver varmt og hyggeligt indenfor om vinteren — flere nordeuropæiske gæster fremhæver netop det, fordi spanske barer sjældent er det — mens augustvarmen kan mærkes, da der ikke er aircondition.

Den høje belægning er både stedets styrke og dets svaghed. På travle aftener, og især på tilbudsdagene, kan der gå tid, før maden kommer, og et tilbagevendende kritikpunkt i de senere anmeldelser er, at stamkunder og faste gæster får opmærksomheden først, mens et nyt bord kan komme til at føle sig overset. Karakteren på Google er 4,4 ud af 5 fra 352 anmeldelser, og den fordeling passer godt med billedet: langt de fleste er begejstrede, mens en mindre gruppe har haft en forbigået aften. Ring og reservér, og kom hellere tidligt end sent — køkkenet lukker ikke sent.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Huset serverer frokost og aftensmad mandag til lørdag, med åbning ved middagstid og en pause om eftermiddagen; søndag er lukket. Det er et sted for dig, der vil spise godt og billigt i den gamle bydel uden at sidde på en turistterrasse, for par og små selskaber, og for alle, der gerne vil have en snak med naboen ved bordet. Skal I være mange, eller vil I have paellaen, så ring i forvejen — begge dele kræver, at huset ved, I kommer.

Det er derimod ikke stedet til en rolig, formel middag, til en stor børnefødselsdag eller til dig, der vil have udsigt til maden. Vil du have udsigten, hører den til andre steder i landsbyen; her er det lokalet, prisen og selskabet, der er pointen. Se de øvrige restauranter i Frigiliana, hvis du vil sammenligne, eller kig forbi La Taberna del Sacristán en anden aften, når I alligevel er i de gamle gader.