Pavarotti Italian Cuisine

Pastaen bliver rullet i køkkenet hver dag, og den glutenfri pizzabund er så god, at cøliakere kommer igen for netop den. Pavarotti Italian Cuisine ligger på Avenida España med strandpromenaden og havet på den anden side af vejen, og med 4,8 af 5 fra over 600 anmeldelser på Google er det et af de italienske huse i Estepona, folk vender tilbage til. Til gengæld skal du reservere: i sæsonen er der ingen ledige borde tilbage klokken halv ni, hverken inde eller ude.

Maden og menuen på Pavarotti Italian Cuisine

Køkkenet er italiensk hele vejen igennem og bygger på fire dele: aperitivos til at starte med, en lang pizzaliste, en endnu længere afdeling med pasta e risotti og til sidst desserter og drikkevarer. Huset laver selv sin pasta dagligt efter traditionelle opskrifter og bager pizzaerne i brændefyret ovn, og det er den kombination, gæsterne kommer for. Hver eneste ret på kortet er mærket med sine allergener, hvilket er en større hjælp, end det lyder, når man spiser ude i Spanien med gluten, nødder eller skaldyr i baghovedet.

Blandt forretterne er Ensalada Pavarotti husets egen: spinat, rødbede, fetaost, græsk yoghurt vendt med dild og solsikkekerner, en frisk og let syrlig salat til omkring seksten og en halv euro, som optræder igen og igen hos gæsterne. Ved siden af den står Ensalada de Pulpo med blæksprutte, kartofler, selleri, taggiasca-oliven og salsa verde, en burrata med rucola og balsamico fra Modena og et carpaccio af bresaola di cavallo, altså lufttørret hestekød, som ikke er noget, man støder på hver dag på kysten. Nonna's Albóndigas er hjemmelavede kødboller i køkkenchefens napolitanske tomatsauce med brød til, og de går igen som spaghettiret længere nede på kortet. Vil du have noget varmt fra havet, er der gambas pil-pil med hvidløg og paprika og sauté di cozze, muslinger dampet med citron, hvidløg og persille. Forretterne ligger fra omkring otte og en halv euro for pan de ajo, hvidløgsbrød bagt på pizzadej, og op til lige under tyve euro for de største. Vil du have ost på hvidløgsbrødet, koster det to euro ekstra.

Pizzalisten tæller over tyve numre. En Margherita starter lige over ti euro, en Marinara uden ost et par kroner mere, og derfra ligger de fleste mellem femten og nitten euro. Husets egen Pizza Pavarotti har sauteret spinat, soltørret tomat, prosciutto crudo og stracciatella. Carbonara 2.0 er carbonaraen lagt på en pizzabund med guanciale, æggecreme, pecorinocreme og sort peber, mens Mortazza e Pistacchio kombinerer mortadella, pistacienødder og burrata, og Armonia Rustica sætter pecorinocreme, prosciutto crudo, valnødder og honning sammen. Barese Gourmet med ansjoser, soltørret tomat og stracciatella og Norcina med frisk salsiccia, champignon og trøffelsauce hører til de mere egnede, hvis du vil væk fra det velkendte. Der er både en Calzone Vegetariano og en krydret Calzone Spicy med 'nduja, og øverst på prislisten ligger Frutti di Mare med sepia, gambas, blæksprutte og muslinger til omkring tyve euro. Et gennemgående mønster hos gæsterne er, at pizzaerne er store: to personer med almindelig appetit kan sagtens dele.

Pastaafdelingen er husets stolthed og fylder mere end pizzaerne. Spaghetti carbonara laves klassisk med guanciale, pecorino, æg og peber, mezze maniche får amatriciana eller alla Norma med aubergine og saltet ricotta, og orecchiette kommer med broccoli og salsiccia. Blandt de mere festlige retter er troffie med hjemmelavet pesto og gambas, linguine con frutti di mare, ravioli con tartufo med smør og salvie samt gnocchi alla sorrentina med bøffelmozzarella. Der er også hjemmelavet lasagne, tagliatelle bolognese med husets ragù og to risottoer, én med havets frugter og én med porcini og salsiccia. Pastaretterne ligger fra omkring femten og en halv euro for de enkle som penne arrabbiata og spaghetti aglio, olio e peperoncino op til godt tyve euro for risottoen med skaldyr.

Til sidst er der tre desserter, alle lavet i huset: panna cotta til omkring seks og en halv euro, tiramisù til syv og en halv og en pizza Nutella, altså en dessertpizza, til omkring elleve og en halv. Drikkevarerne er til at overskue: espresso til godt to euro, en caña under tre euro, en mediana omkring tre og en halv og en stor fadøl omkring fem og en halv. Der er italiensk Ichnusa fra Sardinien på flaske, Aperol Spritz og et glas sangría omkring syv og en halv, cava og vin i glas fra omkring fire og en halv euro. Vinkortet står ikke online, men gæsterne fremhæver gennemgående, at personalet kan anbefale italienske flasker, og at anbefalingerne holder.

Hensynene er en af grundene til, at stedet er værd at kende. Huset oplyser selv, at pastaen laves dagligt med muligheder for glutenintolerante, og de glutenfri pizzabunde er et af de mønstre, der går tydeligst igen hos gæsterne — flere beskriver dem som blandt de bedste, de har fået. Vegetarer har reelt noget at vælge imellem: caprese og grøn salat, penne 4 formaggi, ravioli med ricotta og spinat, gnocchi alla sorrentina, mezze maniche alla Norma og calzone vegetariano, og marinara, aglio olio og arrabbiata er helt uden mælk og kød. Reservation anbefales klart. Huset tager imod bordbestilling online og bekræfter inden for et døgn, og for selskaber over otte personer skal du bestille mindst en uge i forvejen; der tages højst imod femogtyve personer i samme selskab. Regn med omkring femogtyve euro pr. person for en pastaret og en drikkevare, og omkring femogtredive, hvis I deler en forret og slutter med dessert og vin.

Hvad og hvor: Pavarotti på Avenida España i Estepona

Adressen er Avenida España 64, dér hvor Esteponas gamle bydel møder strandkanten. Det betyder to ting for dig som gæst. For det første ligger huset på hjørnet mellem to helt forskellige gader: den ene side vender ud mod den livlige, brostensbelagte Calle Real inde i den gamle by, den anden ud mod Avenida España og havet. For det andet er alt inden for gåafstand. Playa de La Rada, byens lange bystrand, begynder på den anden side af avenuen, og strandpromenaden Paseo Marítimo i Estepona løber lige forbi. Går du ti minutter ind i den gamle by, står du ved Orchidarium Estepona med de tropiske orkidéer og i blomsterkrukkegaderne omkring Plaza de las Flores. Det er kort sagt en af de bedst placerede restaurantadresser i byen, og den slags betaler man normalt for i en dårligere frokost — her gør man det ikke.

Navnet Pavarotti og huset bag

Navnet er lånt fra Luciano Pavarotti, og huset lægger ikke skjul på hvorfor: restauranten er opkaldt efter det tyvende århundredes største tenor, og elegancen og intensiteten i hans stemme er den stemning, køkkenet gerne vil ramme. Det er ikke en familiehistorie, der går tilbage til bedstemors køkken i Napoli — det er en bevidst reference, og huset bruger den konsekvent, fra husets egen salat og pizza med tenorens navn til den mørke, kunstprydede spisesal indenfor.

Selv beskriver huset sig som italiensk madlavning i hjertet af Estepona med udvalgte råvarer og retter, der er tro mod de italienske landsdeles køkkener. Det, der giver påstanden vægt, er, at gæsterne selvstændigt fremhæver de samme ting: friske råvarer, originale italienske varer og vine, og en køkkenchef, der kommer ud i lokalet og spørger, om maden er, som den skal være. Personalet klarer sig på engelsk uden problemer, og menukortet findes både på spansk og engelsk, hvilket gør stedet let at gå til for både fastboende nordeuropæere og turister.

Oplevelsen i dag: to terrasser og en lille spisesal

Du skal vælge, hvor du vil sidde, og valget betyder noget. Terrassen mod Calle Real giver dig den gamle bydels aftenstemning med folk på vej forbi, mens bordene mod Avenida España giver udsigt over strandpromenaden og havet — det er dem, gæsterne omtaler som stedets bedste. Indendørs er der klimaanlæg og en behagelig, kunstprydet stue, men pladsen er begrænset, og de fleste borde er sat til to personer. Kommer I flere, hører I hjemme udenfor, og så skal bordet være bestilt.

Stedet er populært og kan blive meget travlt, og det er også her, det ærlige forbehold ligger. Både lokale guider og gæsterne selv peger på det samme tilbagevendende kritikpunkt: når huset er fyldt, kan der gå længe, før maden kommer ud. Det er ikke et problem, hvis I sidder på terrassen med en øl og god tid, men det er værd at vide, hvis I har børn med, eller hvis I skal videre. Kommer du tidligt — huset åbner ved frokosttid de fleste dage — eller sidst på aftenen, mærker du det ikke. Køkkenet holder åbent til midnat, og huset er blandt de steder i Estepona, hvor du reelt kan få et fuldt måltid sent.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Mandag til onsdag og fredag til lørdag åbner huset ved frokosttid og holder åbent til midnat. Torsdag og søndag åbner det først sidst på eftermiddagen, så sigter du efter frokost de to dage, skal du lægge planen om. Der tages imod kort og digitale betalinger, og bordservice er en selvfølge. Kører du i bil, er gadeparkering i den gamle bydel et lotteri, men det underjordiske Parking Zapallito ligger under to hundrede meter væk, og Parking Plaza Antonia Guerrero er en kort spadseretur længere inde; begge koster penge og er langt mindre besvær end at lede.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil spise ordentligt italiensk uden at det bliver stift, til familier — der er højstol, og børn bliver taget pænt imod — og til alle, der skal finde et sted, hvor en glutenintolerant gæst ikke skal nøjes med en salat. Prismæssigt ligger huset i midterfeltet blandt restauranterne i Estepona: dyrere end en tapasbar inde i byen, billigere end de store fiskerestauranter ude ved havnen, og med portioner der forsvarer tallet. Skal du kombinere det med en dag på Playa de La Rada, Esteponas lange bystrand, er afstanden nul, og resten af byens spisesteder og seværdigheder ligger i samme kvarter.