RESTAURANTE L‘ AMALFITANA ESTEPONA

Tre retter på kortet kommer med frisk sort trøffel, ansjoserne på husets pizza Cetara er hentet fra fiskerlandsbyen af samme navn på Amalfikysten, og den dyreste ret er spaghetti med blå hummer og 24 karat bladguld til tres euro pr. person for mindst to. L'Amalfitana er ikke en spansk restaurant med italiensk navn. Menukortet står på italiensk først og spansk bagefter, og køkkenet peger direkte mod Napoli og Amalfi.

Maden og menuen på L'Amalfitana

Køkkenet er italiensk med tyngden i Campania, regionen omkring Napoli og Amalfikysten, som huset har taget navn efter. Det ses på detaljerne snarere end på skiltet: ansjoserne kommer fra Cetara, den lille fiskerby på Amalfikysten, der lever af netop dem, og de går igen både i en pasta og på en pizza. Røget provola, mozzarella og burrata løber gennem hele kortet, og desserterne er napolitanske. Vinkortet er italiensk fra ende til anden på nær tre spanske flasker.

Forretterne, antipasti, ligger mellem godt ti og femogtyve euro. Insalata caprese kommer med burrata, valnødder, sorte oliven og soltørrede cherrytomater; carpaccio di polipo er blæksprutte i tynde skiver med lakrids og grønne og sorte oliven; carpaccio di carne får den friske sorte trøffel. Bruschette serveres to ad gangen og koster omkring tolv euro, og den dyreste forret er misto mare affumicato e marinato, et fad med røget laks og tun og marineret laks, ansjoser og sværdfisk, til femogtyve euro.

Pastaen er husets kerne. Trofie, den korte snoede pasta, serveres med havtaske og cherrytomater, med gambas eller alla matriciana med guanciale, tomat og løg. Spaghetti con alici di Cetara kommer med gule og røde cherrytomater og kaviar og koster i underkanten af femogtyve euro, og carbonaraen laves med sprød guanciale og frisk sort trøffel til godt tyve euro. Osteravioli findes i tre udgaver: med cacio e pepe og rejetatar, med græskarcreme, amaretto og sort trøffel, og med boletus. Vil du have hummer, er der spaghetti all'astice til lige under tredive euro, og øverst på kortet står spaghetti con astice blu e oro 24K, som kun serveres til mindst to personer, koster tres euro pr. person og laves på en hummer, der vejer over et kilo.

På kødsiden står porchetta di Ariccia med rucola og parmesanflager, polpette della nonna, seks kødboller i tomatsauce til atten euro, tagliata i tynde skiver og oksemørbrad enten i rødvinssauce eller fra grillen mellem otteogtyve og tredive euro. Den samme mørbrad findes med bladguld til godt tredive. Fisken er gennemgående grillet: pighvar, sværdfisk med rucola og tomat, laks og tun, alle mellem enogtyve og femogtyve euro. Til kød og fisk vælger du pommes frites eller grillede grøntsager af græskar, aubergine og squash, og en ekstra portion koster fire euro for pommes frites og seks for grøntsager.

Huset bager tretten pizzaer fra elleve euro for en margherita til seksten for de tungeste. De egne opfindelser er dem, der er værd at bemærke: pizza Amalfitana med mozzarella, kogt kartoffel og boletus, pizza Cetara med røget provola, Cetara-ansjoser, cherrytomat og revet citronskal, pizza Mortazza med mortadella, burrata og pistacie, pizza Diego med røget provola, kogt kartoffel og guanciale, og pizza Ariccia med porchetta. Ved siden af pizzaen arbejder huset med pinsa romana, den romerske dej af hvede-, soja- og rismel med mere vand og mindre gær, som hæver længe og bages aflang og luftig. Den har sit eget lille kort med de samme klassikere, og gæsterne får krydret olie til at dryppe over.

Desserterne er napolitanske og ligger alle et pænt stykke under ti euro: tiramisù, cannolo siciliano, babà napoletano vædet i rom med pistaciecreme, en chokoladekage med vaniljeis, ananascarpaccio og, når der er, sfogliatella. Til kaffen tilbyder huset ofte et glas limoncello.

To ting bør du kende, før regningen kommer. Huset lægger to euro pr. person på i kuvert, coperto, og det dækker brød og grissini. Momsen er derimod inkluderet i kortets priser. Kuverten er den post, der går igen i de kritiske anmeldelser, fordi to personer pludselig ser fire euro på regningen for noget, de ikke har bestilt, så regn den med fra starten.

Der er ingen menú del día, altså ingen dagens menu til fast pris, hverken til frokost eller om aftenen. Du bestiller à la carte hele dagen. Vinkortet fylder til gengæld: glas fra fem til syv euro, flasker fra omkring femogtyve euro og opefter, med Chianti Superiore, Primitivo di Manduria, Valpolicella Ripasso og Vino Nobile di Montepulciano i midterlaget og Barolo, Brunello di Montalcino og Amarone mellem firs og hundrede og ti euro i toppen. Blandt de hvide står en Falanghina fra Campania, altså husets egen region, ved siden af Friuli-vinene. Kun tre flasker er spanske: en Rioja, en verdejo fra Rueda og en Ribera del Duero. Italiensk øl som Moretti, Ichnusa og Nastro Azzurro koster fire euro, og en Aperol Spritz syv.

Vegetariske retter står på kortet ved navn: parmigiana di zucchine, pizza ortolana med aubergine, squash og cherrytomat, bruschetta al pomodoro og capresen. Gæster, der har bedt om veganske retter, er blevet tilbudt både pizza og pasta, men det aftales ved bordet frem for at stå på kortet. Huset tager imod bordbestilling på telefon og på WhatsApp, og kommer du tidligt på aftenen, er der som regel plads uden.

Hvor L'Amalfitana ligger i Esteponas gamle bydel

Adressen er Calle Málaga 44, og gaden er en brolagt gågade midt i det gamle Estepona. Det er ikke en restaurant, du falder over fra strandpromenaden. Du skal et par hundrede meter ind i gadenettet, og gæsterne beskriver netop det som pointen, at stedet ligger i fjerde række bag havet.

Fra døren er der cirka to hundrede og halvfjerds meter til Plaza de las Flores, hvor turistkontoret ligger, og godt tre hundrede og halvtreds meter til Plaza del Reloj og til Mercado Municipal. Resterne af Castillo de Estepona ligger knap fire hundrede meter væk, og der er omkring et par hundrede meter mere til Orchidarium Estepona med sin store glaskuppel. Til vandet er der cirka seks hundrede meter, altså under ti minutters gang ned til Playa de La Rada og Paseo Marítimo. Går du op og ned ad gaderne omkring huset, er du samtidig midt i Ruta de Murales Artísticos, Esteponas rute af store vægmalerier, og i det net af hvide gader med blomsterkrukker, som byen har bygget sit ry på.

Selve gaden er lukket for gennemkørsel, så du parkerer i byens parkeringsanlæg, blandt andet ved Plaza Antonia Guerrero, og går det sidste stykke.

Et italiensk hus, ikke en italiensk kulisse

L'amalfitana betyder kvinden fra Amalfi, og huset lever op til navnet på de punkter, der er svære at forfalske. Menukortet er skrevet på italiensk med spansk og engelsk under hver ret, ikke omvendt. Instagram-profilen kalder stedet et ristorante italiano og beskriver det som et hjørne af Italien midt i Estepona, hvor opskrifterne er de traditionelle. Ejeren er italiener, køkkenet drives af italienere, og italienske gæster mærker det: huset har en lille, men fast strøm af anmeldelser skrevet på italiensk, og de giver uden undtagelse topkarakter.

Huset har ligget på Calle Málaga siden 2022 og er dermed et af de yngre spisesteder i den gamle bydel. Det er ikke en afdeling af en kæde, og der findes ikke et søsterhus andre steder på kysten. Huset beskriver selv sin ambition som en indbydende atmosfære mellem kunst og smag, og det er ikke tomme ord: næst efter maden er indretningen det, gæsterne fremhæver oftest, og den bliver kun rost.

Terrassen, salen og betjeningen

Der er borde både inde og ude. Terrassen står på gågaden og er opvarmet, så den kan bruges uden for sommeren, og indenfor er der aircondition og en sal, gæsterne beskriver som rolig og med god plads mellem bordene. Huset er indrettet, så kørestolsbrugere kan komme ind, og kæledyr er velkomne.

Betjeningen foregår på spansk, engelsk og italiensk. Et mønster går igen hos gæsterne: der kommer noget på bordet, som ikke er bestilt. Ofte er det en lille mousse af mortadella med pistacie som velkomst sammen med brødet og grissinierne, og ofte slutter måltidet med et glas limoncello på husets regning.

Google giver stedet 4,5 af 5 fra 401 anmeldelser, og tallet fortjener en forklaring, fordi det dækker over en udvikling. Kritikken af huset ligger næsten udelukkende to til fire år tilbage og handlede dengang om lang ventetid mellem retterne og om overraskelser på regningen. Blandt de nyeste gæsteomtaler er kun omkring hver tyvende på en eller to stjerner, og gennemsnittet i det seneste år ligger over husets samlede tal. Det er altså et sted, der er blevet bedre, og det gennemsnitlige tal undervurderer, hvordan huset fungerer i dag.

Priser, tider og hvem stedet passer til

Huset har åbent mandag til lørdag fra klokken 13 og til omkring 23, og der er lukket om søndagen. Det er værd at hæfte sig ved i en badeby: et sted, der lever af søndagsturister, holder ikke lukket på ugens travleste dag. L'Amalfitana er lige så meget en adresse for esteponaboerne og for de fastboende udlændinge som for feriegæsterne, og køkkenet er åbent hele eftermiddagen, hvilket er sjældnere, end man skulle tro.

Prislejet er middel til højt efter Estepona-forhold. En pizza eller en pasta med noget at drikke og kuverten lander typisk mellem tyve og tredive euro pr. person. Går du efter forret, hovedret og vin, skal du snarere regne med fyrre til halvtreds. Huset tager kort, kontaktløs betaling og kontanter, og maden kan afhentes.

Stedet passer bedst til et måltid, du sætter tid af til: et par, en lille gruppe eller en aften, hvor man gerne vil sidde ordentligt frem for at spise hurtigt. Det er ikke en billig frokostbar, og der er hverken dagens menu eller børnemenu at gribe til. Er du derimod træt af kystens standardkort og vil have campansk mad lavet af italienere, er det en af de mere overbevisende italienske adresser blandt restauranterne i Estepona og et godt argument for at gå ind i den gamle bydel i Estepona frem for at blive nede ved vandet.