Restaurante Persia

Kebab koobideh — to spyd håndhakket kød fra kulgrillen, serveret med ris og grillet tomat — koster omkring sytten og en halv euro her, og det er den ret, flest gæster kommer tilbage efter. Køkkenet er persisk og iransk, og det er der stort set ikke andre, der laver på Solkysten. Bordene står ud til strandpromenaden i Estepona med havet lige foran.

Maden og menuen på Restaurante Persia

Kortet er persisk-iransk med libanesiske indslag, trykt på spansk og engelsk side om side, og det er à la carte hele vejen. Det deler sig i forretter, kebabber fra kulgrillen, gryderetter, fisk og et par sider med pasta og salater. Kernen er kul og ris, og huset skriver selv på kortet, at alle gryderetter og grillretter kommer med ris, brød eller pommes frites — du vælger selv hvilken.

Kebabberne er det, huset er kendt for. Kebab koobideh er to spyd af finthakket kød med grillet tomat og ligger omkring sytten og en halv euro. Chicken djuje — udtalt joojeh — er kyllingebryst marineret i safran og krydderurter til samme pris, og vil du have ét af hver, hedder retten koobideh og djuje og koster i underkanten af seksogtyve euro. Går du op i kvaliteten af kødet, er chelo shishlik marinerede lammekoteletter og chelo kebab chenjeh et spyd af lammefilet; begge ligger omkring tredive euro, og kombinationen chenjeh og koobideh omkring femogtredive. Fra havet er der mahi kebab, marineret laks, og meygo kababi, marinerede rejer med hvidløg og persille — begge serveret med baghali polo, som er pilafris med hestebønner og dild.

Gryderetterne hedder khoresht og står på kortet som chelo khoresht, altså gryde med dampet ris ved siden af. Ghormeh sabzi er lam med kidneybønner og tørret lime kogt i en sauce af fem finthakkede friske urter, og det er den, de fleste vil kende. Fesenjan er kylling i valnød, ristet løg og granatæblesirup. Gheimeh bygger på flækkede kikærter, tørret citron og aubergine, karafs på selleri, persille, mynte og lime, og molokhieh på spinat og lime. De ligger alle omkring sytten og en halv euro. Bamiyeh, okra og lam i krydret tomatsauce, ligger lidt højere, lige under tyve.

Risretterne er en kategori for sig i det persiske køkken, og de to store på kortet er zereshk polo — safranris med berberis, pistacie og mandel, serveret med en halv kylling i tomatsauce — og baghali polo med lammeskank. Begge koster omkring toogtyve og en halv euro. To retter laver køkkenet kun fredag, lørdag og søndag: sabzi polo mahi, en havbars på omkring 650 gram med urteris, til omkring otteogtyve euro, og abgosht, også kaldet kleftiko, som er lammenakke med kikærter, bønner, kartoffel og tørret citron, til lige under tyve. Weekendretterne kan være væk sidst på dagen, så spørg tidligt, hvis du kommer efter dem. Skal I dele, er der et grillfad til to personer til omkring tredive euro pr. person og et Persia Special Mix til fire med lammeskank, kylling i tomatsauce og fire spyd, til omkring niogtyve euro pr. person.

Forretterne ligger fra omkring fem og en halv til ti euro og er der, hvor kortet er mest persisk og libanesisk på én gang: hummus, baba ghanoush med røget aubergine, tahin, granatæblesirup og valnød, zeyton parvardeh med oliven, valnød, granatæble og mynte, kashke bademjan med auberginemos og kashk, den finthakkede salat shirazi, tabbouleh, fatoush med tørret pitabrød og mast o mosire, hjemmelavet yoghurt med persisk hvidløg. En stor del af dem er mærket vegansk eller vegetarisk direkte på kortet, og et blandet forretfad med baba ghanoush, hummus og fatoush koster i underkanten af sytten euro. Blandt de varme retter er der lasaña vegetal og tagliatelle med fire oste samt husets Chef Nick's Melanzana med aubergine, tomatsauce, hvidløg og ost. Persiske hovedretter uden kød er der til gengæld ikke mange af, så spiser du vegetarisk, bliver forretterne dit måltid — til gengæld rækker de langt. Har du en allergi, står der på kortet, at du skal spørge tjeneren.

To ting er værd at vide, før regningen kommer: husets hjemmebagte persiske brød koster tre euro og bestilles for sig, og pommes frites fire euro. Vinkortet er spansk med enkelte udenlandske flasker, og husets vine begynder omkring fem euro glasset og toogtyve euro flasken — rødt fra Ribera del Duero og Rioja, hvidt fra Rueda og Rías Baixas, en syrah og en chardonnay fra Sierras de Málaga og en økologisk, vegansk verdejo. Vil du højere op, findes der flasker omkring femogtredive til halvtreds euro, cava og champagne. Cocktails koster omkring elleve euro, en caña fadøl omkring tre. Og så er der to persiske drikke, som er værd at prøve netop her: dogh, en let saltet yoghurtdrik, og té persa, persisk te, der kommer i kande. Til dessert står baklava, persisk safranis, sholezard, som er sød safranris med mandel, og ranginak med dadler, valnød og ristet mel — fra omkring fem til syv og en halv euro. Safranisen er den, flest gæster fremhæver bagefter. Der er en børnemenu med fire retter til omkring tolv euro stykket, og regner du et helt måltid sammen med drikkevarer, skal du regne med omkring tredive til fyrre euro pr. person. Huset opfordrer selv til at reservere bord, og henviser til sin Google-profil.

Hvor Restaurante Persia ligger i Estepona

Adressen er Avenida España 74, og den avenue er Esteponas kystbulevard. Restauranten vender ud mod strandpromenaden Paseo Marítimo de Estepona, der løber knap tre kilometer fra bystranden til fiskerihavnen, og ud mod Playa de La Rada, byens 2,6 kilometer lange hovedstrand med fin, grå sand. Det betyder i praksis, at du kan gå direkte fra badehåndklædet til bordet, og at terrassen får den samme aftenbrise som promenaden. Der er tale om centrum, ikke om en strandvej langt uden for byen: gamlebyens blomstergader og Esteponas murals ligger få minutters gang op i landet, og der er hoteller på begge sider af gaden. Kommer du kørende fra Marbella eller Puerto Banús, tager turen langs kysten en lille halv time, og fra Málaga lufthavn skal du regne med omkring en time.

Chefen bag Restaurante Persia — og huset ti numre nede ad gaden

Huset åbnede i juli 2024 og er dermed et af de nyere navne på promenaden. Køkkenchef og ejer er Masoud Nikpour Ardaly, en iransk kok, som huset selv beskriver med over fyrre år i internationale køkkener og med restauranter i flere lande bag sig. Han driver samtidig Grillhouse i nummer 64 på den samme Avenida España, ti husnumre længere nede mod byen; det hus har ligget der siden 2021 og er en ren grillrestaurant. Sammenhængen er ikke skjult, og flere gæster nævner de to huse i samme åndedrag. Det forklarer også, hvorfor kulgrillen står så centralt her: kebabberne er lavet af folk, der i forvejen lever af grillet kød, og de persiske gryderetter og risretter er lagt oven på det håndværk. Huset kalder selv sig selv den første persiske restaurant på Costa del Sol.

Hvad et persisk køkken egentlig gør ved maden

Hvis du ikke har spist persisk før, er det værd at vide, hvad du går ind til, for det ligner ikke det, mange forbinder med Mellemøsten. Der er næsten ingen chili og ingen brændende styrke. Syren kommer fra tørret lime, granatæble og tamarind, sødmen fra dadler og frugt, og duften fra safran og store mængder friske urter. Netop derfor giver kortet mening at læse langsomt: ghormeh sabzi smager grønt og syrligt, fesenjan mørkt og nøddeagtigt, gheimeh tomatrundt med citrus. Risen er ikke et tilbehør, men halvdelen af retten — enten dampet chelo ved siden af gryden eller polo, hvor ris og ingredienser koges sammen.

Stedet ligger meget højt på Google, 4,8 fra godt 570 anmeldelser, og gæsterne roser gennemgående tre ting: kulgrillet kød, opmærksom betjening og en terrasse, det er behageligt at sidde på. Blandt gæster med iransk baggrund deler meningerne sig dog. Flere af dem skriver, at maden er tæt på det, de kender hjemmefra, mens enkelte mener, at især koobideh'en ikke rammer. Det er et mindretal, men det er et mønster, der er værd at kende, hvis du kommer med en meget bestemt forventning. Kommer du derimod for at prøve et køkken, du ikke har haft før, er det svært at finde et andet sted på denne del af kysten at gøre det.

Terrassen og oplevelsen i dag

Terrassen ud mod promenaden er husets bedste plads og grunden til, at mange bliver siddende længe: du ser folk gå forbi på paseoen, og havet ligger på den anden side. Indenfor er der en stor, rolig sal. Gæsterne fremhæver gennemgående, at personalet tager sig tid til at forklare kortet — hvilket hjælper, når halvdelen af retterne har navne, de færreste kender — og at der er styr på detaljerne, helt ned til rene toiletter og en høj stol til de mindste. Til gengæld går tempoet ikke stærkt; et par gæster beskriver servicen som meget afslappet, så har du travlt, skal du sige det.

Åbningstiderne skifter med sæsonen, og forskellen er stor nok til at planlægge efter. Om vinteren har huset åbent fra midt på dagen til omkring klokken 22, mens man om sommeren først åbner sidst på eftermiddagen og til gengæld holder åbent til sent på aftenen. Vil du spise frokost ved havet, er det altså vinterhalvåret, der giver mulighed for det; om sommeren er Persia et aftensted.

Praktisk om Restaurante Persia — og hvem stedet passer til

Kortet findes på både spansk og engelsk, og personalet betjener uden problemer på engelsk, så sprog er ikke en barriere. Betalingen ligger i mellemklassen for promenaden: to personer, der deler en forret, tager hver sin hovedret og drikker vin til, lander typisk omkring tres til firs euro i alt. Det er ikke et billigt sted at spise, men portionerne er store, og delefadene til to og fire personer gør det billigere pr. hoved, jo flere I er.

Stedet passer bedst til par og familier, der vil spise ordentligt uden at klæde sig om, og til større selskaber, der kan bruge grillfadene. Børnemenuen og de høje stole gør det brugbart med små børn, og de mange veganske og vegetariske forretter gør, at et blandet selskab kan spise sammen. Kommer du i højsæsonen, så reservér — terrassebordene er de første, der går, og det er dem, der er værd at få. Vil du sammenligne med andre huse i byen, ligger der en lang række spisesteder inden for få hundrede meter langs den samme kyst, og du kan se dem samlet under restauranter i Estepona.