MaduBar Estepona

Sprøde filodejstrekanter fyldt med kylling, mandler og marokkanske krydderier, vendt i honning: pastelitas har stået på kortet hos MaduBar i over et årti og er stadig den ret, gæsterne husker huset for. Køkkenet kører fusión med et marokkansk kort ved siden af det almindelige, og hver eneste veganske ret er markeret med et grønt blad.

Maden og menuen på MaduBar Estepona

Fusión er ikke et tomt ord her: kortet henter fra tre steder på én gang. Den andalusiske bund er der med salmorejo casero, den kolde tomatcreme fra Córdoba serveret med sprød iberisk skinke, med jamón ibérico og melon, med gambas al pil pil i olivenolie, hvidløg og chili og med dagens croquetas. Oven på den ligger et marokkansk lag: babaganoush, den røgede auberginecreme, serveret med pitabrød, granatæble og sesam, og de nævnte pastelitas med especias morunas. Og så er der et asiatisk spor med gyozas af enten grøntsager eller and, begge med teriyaki og sort sesam, pollo satay med husets egen peanutsauce og en grøn thaikarry med kokos og korianderskud.

Forretterne på det aktuelle kort ligger fra omkring ni euro for salmorejoen til omkring seksten euro for langostinos al pil pil, for parrillada de verduras med karamelliseret løg og fransk gedeost, for timbal de aguacate y langostinos og for melon med iberisk skinke. Stegt camembert med jordbærmarmelade og grøntsagsgyozas ligger omkring tolv. Salaterne, som huset er kendt for, ligger omkring femten til sytten euro: husets egen ensalada Madubar med avocado, æble, gulerod, majs, rød peber, cashewnødder, rosiner og ristede frø i husets vinaigrette, en ibérica med kirsebærtomat og dadler, en med sprød ostebrick og fersken i sirup, og en burratasalat med basilikumolie og græskarkernepesto på surdejsbrød. To retter og et glas vin lander let omkring tredive euro pr. person.

To ting er værd at vide, før regningen kommer. Brød, smør og alioli står som selvstændige poster på kortet og koster ekstra, så bordet er ikke dækket gratis. Og huset har ingen menú del día, den faste frokostmenu, som mange spanske huse kører: den findes ikke på kortet og nævnes ikke af gæsterne. Frokost og aften serveres fra samme kort.

Veganere og vegetarer er tænkt ind fra begyndelsen og ikke skrevet ind bagefter. Kortet har sit eget grønne bladsymbol med en forklaring nederst på siden, og flere retter findes i en vegansk udgave til en lavere pris end originalen: salmorejoen uden skinke, parrilladaen uden ost, ostesalaten med vegansk vinaigrette. Dertil kommer falafel med tahinisauce, en wrap med pestomarinerede kikærter, en superfood bowl med hummus, quinoa, grønkål og edamame, grøntsagscouscous og en vegansk chokoladebrownie. Huset oplyser desuden glutenfri muligheder, og kortet beder på hver eneste side gæsten fortælle personalet om allergier. Kortet er trykt på både spansk og engelsk, ret for ret, så du kan bestille uden at gætte.

Drikkevarerne er ligetil frem for ambitiøse: vin, øl, sangría, cocktails og kaffe, og den irske kaffe hører til det, gæsterne fremhæver. Vil du sidde ude på pladsen, så reservér. Det er den del af huset, der fyldes først, og bordbestilling samme dag har virket for mange.

Hvor MaduBar ligger i Esteponas gamle bydel

Restauranten ligger på hjørnet af Plaza Doctor Arce, en lille brolagt plads i den gamle bydel med blomsterkrukker op ad væggene, et par andre barer og fodgængertrafik hele vejen rundt. Plaza de las Flores, bydelens hovedplads, ligger under hundrede meter væk, og du går fra bordet ud i Ruta de Murales Artísticos, murmalerierne på gavlene i det gamle Estepona, uden at forlade fodgængerzonen. Orchidarium Estepona med sin glaskuppel ligger et par hundrede meter mod vest, og der er under fem minutters gang ned til strandpromenaden og Playa de La Rada.

Det betyder også, at du ikke kan køre til døren. Den nærmeste offentlige parkering er kælderen under Plaza Antonia Guerrero, tre niveauer med omkring hundrede pladser og ladestandere til elbiler. Kommunen tog den i brug i 2018, og taksten er en euro i dagtimerne mellem klokken ni og enogtyve og to euro for natten. Derfra er der to-tre minutters gang gennem de smalle gader.

Fra marokkanske torsdage til et fast fusionskøkken

MaduBar har ligget på pladsen siden begyndelsen af 2010'erne, og de ældste gæsteanmeldelser fra 2012 taler allerede da om gentagne besøg. Huset har hele tiden præsenteret sig som en familiedrevet restaurant med middelhavskøkken, og det er stadig familien, der står i lokalet; ejerens søn nævnes blandt personalet af gæster, der har spist der for nylig.

Det marokkanske begyndte som en fast ugentlig begivenhed. Husets egen hjemmeside annoncerede i årevis cocina árabe hver torsdag, og det slog tydeligt igennem hos gæsterne: omtalerne af torsdagens marokkanske aften klumper sig sammen mellem 2015 og 2018 og hører derefter op. Torsdagsformatet er altså ikke længere det, folk kommer efter, men det marokkanske er blevet en fast del af huset i stedet. Nyere gæster beskriver et selvstændigt marokkansk kort med harirasuppe og tajine ved siden af det almindelige, og babaganoush og de krydrede filodejstrekanter står i dag på hovedkortet hele ugen.

Husets gamle domæne findes ikke længere. Det blev opgivet omkring 2020 og er siden blevet brugt af et helt andet firma, så webadressen fører ingen steder hen i dag, selv om den stadig står i enkelte kataloger sammen med et fastnetnummer, huset ikke bruger mere. Vil du følge stedet, er det Instagram-profilen, der lever.

Salene, terrassen og stemningen

Huset har selv beskrevet sig som en stor terrasse plus seks stuer, hver med sin egen indretning, og netop indretningen er noget af det, gæsterne kommenterer allermest. Der er også en etage ovenpå, og den er værd at kende, hvis du kommer for pladsens skyld: sidder du deroppe, får du roen, men ikke udsigten til livet nedenfor. Ude på terrassen sidder du derimod midt i den, med lyskæder og dæmpet musik og en plads, der er livlig uden at være larmende. Om sommeren er terrassen den attraktive halvdel af huset; i de kølige måneder er stuerne det.

Hunde er velkomne, og det er husets egen oplysning, ikke en gæsts. Der er højstole, og familier med større børn optræder jævnligt blandt gæsterne. Personalet taler engelsk, og kundekredsen er blandet spansk, britisk og nordisk.

Karakteren og hvad gæsterne fremhæver

Google giver 4,6 af 5 fra 537 anmeldelser. Det tal dækker over en tydelig udvikling: på en af de store portaler lå årsgennemsnittet mellem 3,4 og 4,4 i årene 2013 til 2019 og har siden 2020 ligget mellem 4,7 og 4,9. Kritikken i de tidlige år handlede næsten udelukkende om servicen, og den kritik dukker stadig op enkelte gange, når huset er fyldt, typisk som ventetid på drikkevarerne. Men den er blevet undtagelsen, og den samlede karakter i dag er husets egen, ikke en arv fra en tidligere drift.

Rosen falder tre steder. Omkring hver tredje anmeldelse handler om terrassen eller om pladsen, næsten lige så mange fremhæver personalets venlighed, og hver sjette skriver om det marokkanske islæt eller om selve indretningen. Portionerne deler til gengæld vandene: nogle kalder dem generøse, andre synes, forretterne er dyre for det, man får. Har du kun råd eller plads til to retter, er en salat og en varm forret det, flest bliver glade for.

Praktisk og for hvem

MaduBar har åbent mandag til lørdag med frokost fra klokken elleve til seksten og aftenservering fra nitten, og huset holder lukket om søndagen. Der åbnes altså ikke klokken syv med tostada og kaffe, som en spansk cafetería ellers ofte gør. Det her er et frokost- og aftensted, hvor det tidligste, du kan komme, er en sen brunch.

Stedet passer til dig, der bor i Estepona eller ligger på et af byens hoteller og gerne vil spise et sted, hvor kortet ikke ligner nabolagets. Det passer også til blandede selskaber: der er kød, fisk, en gennemført vegansk linje og et marokkansk spor, så et bord med forskellige krav kan blive enige uden at nogen skal nøjes. Vil du sidde ude på pladsen en sommeraften, så ring i forvejen, og vil du sammenligne med andre spisesteder i byen, er der flere i samme gadenet blandt restauranter i Estepona.