Casa Doña Jerónima

Huset fører rød tun i hele bredden — tataki, tartar og sashimi ved siden af ventresca, mormo og tarantelo — og det er sjældent på en plads, hvor de fleste køkkener nøjes med grillet fisk og paella. Bordene står under træerne på Plaza de las Flores, blomsterpladsen midt i Esteponas gamle bydel. Google giver 4,3 af 5 fra 468 anmeldelser, og skillelinjen går næsten altid ved regningen, ikke ved maden eller betjeningen.

Maden og menuen på Casa Doña Jerónima

Køkkenet er spansk og andalusisk med middelhavstræk og en tallerkenanretning, der ligger tættere på gastrobar end på den klassiske plaza-restaurant. Kortet er tosproget, spansk og engelsk, og det er delt op i småretter til deling, en tunsektion, arroces, fisk, kød og desserter.

Begynder du med noget at pille i (para picar på spansk), er husets faste numre croquetas del chef, bombón de morcilla con cebolla caramelizada — en lille blodpølsebolle med karamelliseret løg — crujiente de langostinos, tosta de foie y jamón og en lun ensaladilla de pulpo. Blandt de rigtige forretter går carpaccio de pulpo, gambas al pil-pil og alcachofas fritas con jamón y salsa de perejil, friterede artiskokker med skinke og persillesauce, oftest igen hos gæsterne. Salaten ensalada Doña Jerónima er husets egen: bladsalat, feldsalat og rucola med balsamicocreme, pinjekerner, soltørret tomat, bacon og gedeost.

Tunen er den sektion, der adskiller huset fra naboerne. Den røde tun kommer fra almadraba-fiskeriet ved Cádiz-kysten, og den serveres både som lille portion og som hel ret: tataki, sashimi og tartar hver for sig, og de fede udskæringer ventresca (bugkødet), mormo (nakkestykket) og tarantelo på grillen. Vil du prøve flere ad gangen, findes både et surtido med de rå tilberedninger og en parrillada med de grillede.

Arroces — risretterne — laves til mindst to personer og prissættes pr. person, og det er værd at vide, inden du bestiller. Udvalget dækker arroz marinero med fisk og skaldyr, arroz negro de chipirones med blæksprutte og blæk, arroz con carabineros med de store røde rejer, arroz de montaña med gårdkylling, chorizo og morcilla, og en arroz vegetariano, som gør huset brugbart for vegetarer i selskab med kødspisere. Regn med omkring tyve euro pr. person for de almindelige og mere for dem med carabineros.

Af fisk står bacalao confitado en aceite de ajo — torsk konfiteret i hvidløgsolie — lubina a la plancha, rodaballo, salmón glaseado med sød soja og calamar a la plancha på kortet. Til fisk og kød vælger du selv tilbehør mellem pommes frites, patatas confitadas og sæsonens grøntsager; et ekstra tilbehør koster ekstra. På kødsiden er solomillo det bærende, både af svin og okse, og huset kalder sin egen version solomillo Doña Jerónima. Dertil entrecote, paletilla de chivo (gedebov), chuletitas de cordero, confit de pato og meloso de rabo de toro, den braiserede oksehale, som flere gæster fremhæver som det bedste, de har spist på pladsen. Efter husets egen oplysning hentes kødet i det nordlige Spanien.

Desserterne laves i huset og er en del af grunden til, at folk bliver siddende: espuma de queso med crocante og hindbæris, coulant de chocolate, lun tarta tatín med vaniljeis, mousse de limón, mousse de fruta de la pasión og en tabla de quesos. Vinkortet er bredere, end pladsen lader ane, og tjenerne er vant til at guide til en lokal rødvin frem for husets billigste.

Huset skilter selv med glutenfri retter, og der er både vegetariske og veganske muligheder samt børnemenu. Kortet slutter med en opfordring til at spørge efter køkkenets specialiteter for dagen — de står ikke trykt nogen steder, så du skal bede om dem. Prisniveauet ligger fra omkring tyve til tres euro pr. person alt efter, om du deler småretter eller går efter tun og arroces. Brød sættes på bordet og afregnes særskilt; siger du fra, ryger det af regningen igen. Bordbestilling er en god idé, især hvis I er mere end fire, eller hvis I vil sidde ude.

Hvor Casa Doña Jerónima ligger i Esteponas gamle bydel

Adressen er Calle Gloria Fuertes 19, men gaden er kun en kort gågadestump, der løber ud i Plaza de las Flores, og det er pladsen, restauranten hører til. Huset ligger klods op ad Casa de la Cultura og skråt over for Casa de las Tejerinas, den gamle herskabsbygning på pladsens nordside. Plaza de las Flores er den mest brugte plads i det hvidkalkede centrum, og terrassen ligger midt i strømmen af folk, der går fra gyderne mod havnen.

Alt i kvarteret nås til fods. Der er godt hundrede meter til Orchidarium Estepona med de tre glaskupler, omkring en kilometers gåtur ad de blomsterhængte gader, hvis du følger Esteponas rute af vægmalerier, og små fire hundrede meter ned til strandpromenaden og Playa de La Rada. Bilen skal parkeres uden for gågadenettet; nærmeste mulighed er de betalte pladser i udkanten af den gamle bydel, og du kommer sjældent tættere på end et par minutters gang.

Terrassen, salen og stemningen

Restauranten holder til i et ombygget gammelt byhus, og det giver to helt forskellige måder at spise på. Ude står bordene med stofduge under træerne med markiser over, og om aftenen blander duften fra pladsens planter sig med maden — det er den plads, gæsterne kommer for. Inde er der en lille spisesal, som er køligere om sommeren og roligere om vinteren, men også mærkbart mindre eftertragtet; kommer du uden bord, risikerer du at havne der.

Huset har haft gæster på pladsen i mere end ti år, og det er stadig den samme profil: en restaurant, der lever af sin beliggenhed, men som har lagt et mere ambitiøst køkken ind bag facaden end naboerne. Betjeningen er den del, gæsterne skriver mest om og roser hårdest — i knap fire hundrede offentlige anmeldelser nævner over halvdelen personalet, og de omtaler ligger klart over husets gennemsnit.

Gæstesammensætningen er international. I det samme materiale er knap seks ud af ti anmeldelser skrevet på engelsk og omkring hver femte på spansk, med hollandsk, fransk og tysk som de næste. Skandinaver findes, men er en lille gruppe — kortet og betjeningen kører på spansk og engelsk, og det er dem, du skal regne med.

Sådan skal du læse de 4,3 stjerner

Karakteren dækker over to ret klare mønstre. Det ene er, at betjening og beliggenhed trækker opad: omtaler af personalet ligger omkring 4,5, og omtaler af pladsen og terrassen ligger over fire. Det andet er, at pris og valuta for pengene trækker nedad — de anmeldelser, der overhovedet nævner pris, ligger omkring 3,8, og blandt de nyeste er tallet lavere endnu. Det er ikke en dom over maden, men over forholdet mellem tallerken og regning på en plads, hvor mange gæster kun spiser én gang.

To konkrete ting går igen hos de utilfredse. Risretterne er husets mest omtalte ret og samtidig den mest delte: de deler sig i klart begejstrede og klart skuffede, og kritikken handler om konsistens og portionsstørrelse i forhold til prisen pr. person. Og brødet, der kommer på bordet uden bestilling og senere står på regningen, har irriteret gæster i årevis — det er et helt almindeligt spansk princip, men det overrasker nordeuropæere, og det er nemt at afvise. Ventetid nævnes af en mindre gruppe og typisk i højsæsonen, når terrassen er fuld.

Praktisk og for hvem

Køkkenet kører to vagter: frokost fra midt på dagen til sidst på eftermiddagen og aften fra klokken syv. Det er et sted, der passer til en lang frokost i skyggen eller en aften, hvor I gerne vil sidde ude og se folk gå forbi, og det fungerer både til par og til familier — der er højstole, børnemenu og god plads mellem bordene. Indgang og toilet er kørestolsvenlige, hunde er velkomne på terrassen, og der er gratis wifi.

Skal du have mest ud af huset, så gå efter det, køkkenet gør bedst og ikke efter det, du kunne få hvor som helst: en tunret eller et par småretter til deling frem for standardpaellaen. Vil du sammenligne med resten af byen, ligger der en lang række andre restauranter i Estepona, og du finder resten af vores stof om byen på vores side om Estepona.