Casa Fina

Croquetas de la casa med hvidløgsrejer og skinke er den ret, flest gæster nævner, når de har spist på Casa Fina, og de koster omkring tretten euro. Restauranten er hotel El Pilar Andalucías egen og deler adresse med hotellet på Plaza de las Flores 12, men bordene står ude på selve pladsen, og gæstekredsen er overvejende spansk. Google giver stedet 4,3 af 5 fra 451 anmeldelser.

Maden og menuen på Casa Fina

Køkkenet er andalusisk med et middelhavsgreb: lokale råvarer, olivenolie, fisk fra kysten og grøntsager fra huerta'en, sat sammen i lettere retter, end en klassisk venta ville servere. Kortet er trykt på spansk og engelsk og deler sig i afsnit med navne som Los sabores más cercanos, de nære smage, og Recomendaciones con identidad, husets egne anbefalinger. Blandt forretterne står alcachofas rostizadas con jamón ibérico y salsa criolla, ovnstegte artiskokker med iberisk skinke og en syrlig criolla-sauce, til omkring tolv euro, og panisse de garbanzos, en sprød kikærtekage med sæsonens grøntsager og alioli, til omkring tretten. Ensaladilla rusa de gambas, den spanske kartoffelsalat med rejer, ligger på samme niveau, mens gambas al pil-pil med hvidløg og chili og brioche de calamares fritos, en brioche med friterede blæksprutteringe, citrusmayonnaise og pico de gallo, koster omkring femten-seksten euro. Går man op i niveau, findes steak tartar de vaca madurada på smørbrioche med marineret æggeblomme og carpaccio de buey med rucola, payoyo-ost fra Sierra de Cádiz og sennepsmayonnaise, begge lige under tyve euro.

Salatafsnittet hedder El mediterráneo en verde og er større, end man venter på et sted som dette: ensalada griega med dressing af Huevo de Toro-tomaten, carpaccio de remolacha asada med feta, grape og pistacienødder fra Cártama, en salat med vandmelon og grillet frisk ost, og en salat af korianderspirer med belugalinser og cantaloupemelon. De ligger alle omkring femten euro. Ris og pasta har fået sit eget afsnit, og risretterne er husets tydeligste andalusiske spor: paella de verduras de cercanía med grøntsager fra egnen, paella de marisco med skaldyr, paella de cochinillo confitado med confiteret pattegris, artiskokker og alioli af ñora-peber, og en fideuá de chipirones, den korte nudel i stedet for ris, med småblæksprutter og alioli rørt på deres egen blæk. De koster fra omkring atten til godt tyve euro. Ved siden af står fire pastaretter — rigatoni arrabbiata, spaghetti frutti di mare, linguine vongole og en spinatrigatoni med mango, cherrytomat og ricotta — til lige under tyve euro.

Fiskeafsnittet Delicias marinas hviler på fire retter: atún de Almadraba, tun fanget i de traditionelle faste net ud for Cádiz-kysten, med quinoa og edamame; pulpo braseado, braiseret blæksprutte på kartoffelmos med paprikakrummer og basilikumalioli; salmón glaseado med Sevilla-appelsin, vilde asparges og andalusisk couscous; og lubina a la parrilla, grillet havbars med ajada, den galiciske hvidløgs- og paprikasauce. De ligger omkring femogtyve euro. Kødretterne spænder bredere: canelón de carrillada ibérica, cannelloni fyldt med braiserede grisekæber i svampebechamel, og churrasco de pollo med quinoasalat ligger omkring tyve euro, pluma ibérica med kartoffelmillefeuille og svampe- og ananassauce omkring tredive, solomillo de ternera lidt over, og USA Prime Angus-entrecoten er kortets dyreste ret til omkring fyrre euro. Tilbehør — pommes frites, friterede søde kartofler eller middelhavssalat — og saucer som grøn peber, alioli, chimichurri eller tzatziki koster omkring fire euro stykket ved siden af. Og en ting skal du kende, før du sætter dig: brødservering står trykt på kortet til to euro pr. person, og brødet sættes på bordet, når du kommer.

Huset har ikke nogen menú del día — hverken kortet eller gæsterne nævner en, og det er værd at vide, hvis du er vant til, at en frokost i den gamle bydel kan klares billigt. Til gengæld har Casa Fina faste selskabsmenuer for grupper med fælles forretter, valgfri hovedret og dessert, i to niveauer omkring femogfyrre og omkring femoghalvtreds euro pr. person; de bestilles gennem restaurantens egen side eller på mail til hotellets restaurantchef. Børn har deres eget lille afsnit med kyllingemilanesa og rigatoni arrabbiata til omkring tolv euro. Desserterne er hjemlige — tarta de la abuela, bedstemors kage, med kanelis, hindbærmillefeuille, brownie og en mango-crème brûlée — og ligger omkring ti euro. Vinkortet er langt og vægter Sierras de Málaga højt med husets egne favoritter fra Cloé og Encaste ved siden af Rioja, Ribera del Duero, Rueda og Rías Baixas; glas fra omkring fem euro, flasker fra omkring femogtyve og op til champagne i trecifret niveau. Vegetarer kan spise ordentligt her: grøntsagspaellaen er på husets engelske kort udtrykkeligt kaldt vegetarisk, og dertil kommer kikærtepanissen, arrabbiataen, spinatrigatonien og fire-fem salater. Allergener er ikke markeret med ikoner — kortet beder dig spørge personalet.

Terrassen midt på Plaza de las Flores

Plaza de las Flores er Esteponas blomsterplads og byens sociale midtpunkt: et brolagt, bilfrit rum med springvand, plantekasser og herskabshuse fra 1800-tallet, hvor både turistkontoret og kulturhuset Casa de las Tejerinas ligger. Casa Fina åbner direkte ud mod pladsen, og en stor del af bordene står udenfor under parasoller — det er dem, gæsterne oftest fremhæver, og de er også grunden til, at man bør reservere på en sommeraften. Indenfor er der en mindre, køligere sal, som er værd at bede om i juli og august eller når levanten blæser.

Du står midt i den gamle bydel. Orchidarium Estepona med sine tre kupler ligger et par minutters gang væk, gaderne omkring pladsen er en del af byens rute af vægmalerier, Ruta de Murales Artísticos, og der er under ti minutter ned til strandpromenaden og havnen. Det gør Casa Fina til et oplagt sidste stop på en gåtur gennem centrum frem for et sted, man kører til. Flere andre af byens spisesteder ligger inden for få hundrede meter, så det kan betale sig at kigge på restauranter i Estepona, hvis pladsen er fuld.

Hotellet og gruppen bag Casa Fina

Restauranten drives af Grupo Maravilla 1882, som også står bag Hotel El Pilar Andalucía i samme bygning. Hotellet blev bygget på pladsen omkring 2020, og kommunen har selv oplyst, at bygherrerne bag netop dette hotel og et nabohotel var med til at betale for den renovering af Plaza de las Flores og de tilstødende gader, som blev gennemført samme år under byens plan Estepona, Jardín de la Costa del Sol. Casa Fina har taget imod gæster siden sommeren 2021 og er husets restaurant i gadeplan — ikke en hotelspisesal, men et selvstændigt sted med eget navn, eget domæne, eget telefonnummer og egen onlinebordbestilling, åbent for alle. På hotellets øverste etage ligger gruppens fusionsrestaurant Makako Estepona med udsigt over byen, og gruppen driver desuden en vinbar, en engelsk pub og en tagterrasse i samme kvarter. Hvis du spiser tidligt hos Casa Fina, kan en drink ovenpå være en nem forlængelse af aftenen.

Hvad gæsterne fremhæver — og hvor kritikken sætter ind

Roserne handler næsten altid om to ting: stemningen på pladsen og betjeningen. Tjenerne nævnes ved navn igen og igen, og huset svarer selv på anmeldelserne. Af retterne er det kroketterne, tunen, blæksprutten og paellaerne, der går oftest igen. Kritikken har derimod et fast mønster, og den handler ikke om, at maden er dårlig, men om forholdet mellem pris og portion: blandt de spansksprogede anmeldelser på TripAdvisor nævner omkring hver tredje prisen, og hver sjette skriver, at portionerne er små i forhold til det, de kostede. Linjen på husets eget kort forklarer en del af det. Retterne er anrettede og forholdsvis lette, tilbehør og saucer afregnes særskilt, og brødet, der kommer på bordet uopfordret, koster to euro pr. person — det er den slags, der overrasker på regningen, hvis man ikke har set det stå.

Det andet tilbagevendende kritikpunkt er ventetid. Terrassen på pladsen er stor, og på travle aftener og i frokosttimen kan der gå længe mellem serveringerne. Endelig er der en udvikling værd at kende: de dårligste anmeldelser klumper sig sammen i 2024 og 2025, mens de nyeste er markant bedre igen. Huset lagde et helt nyt kort ud i foråret, hvor de tunge andalusiske gryderetter og tajines er skiftet ud med pasta, lette salater og Almadraba-tun, og de seneste gæster skriver anderledes positivt end dem, der spiste her et par år før. Sammensætningen af gæster forklarer også en del af tallene: godt to tredjedele af anmeldelserne på TripAdvisor er skrevet på spansk, og det er usædvanligt for et hus, der ligger på byens mest besøgte plads. Casa Fina bruges af esteponeñoerne selv til firmafrokoster og familiemiddage, og det er en anden og strengere publikumsprøve end turistens ene besøg.

Praktisk: åbningstider, bordbestilling og parkering

Casa Fina har åbent alle ugens dage fra middag til klokken halv tolv om aftenen, og køkkenet lukker en halv time før. Der serveres altså gennemgående hele eftermiddagen, hvilket er praktisk, hvis du kommer sent op fra stranden. Bordbestilling foregår online gennem restaurantens egen side, hvor du kan vælge område i lokalet — det er værd at bruge, hvis du vil have et bord ude på pladsen fredag eller lørdag aften eller i højsæsonen. Selskaber bookes på mail.

Der er ingen parkering ved huset, og hele den gamle bydel er lukket for biler. Nærmeste offentlige mulighed er kommunens p-kælder under Plaza Antonia Guerrero et par hundrede meter væk, med omkring hundrede pladser fordelt på tre niveauer og ladestandere til elbiler. Regn med femogtredive til halvtreds euro pr. person for tre retter og et glas vin, mindre hvis I deler forretter og holder jer til ris og pasta, mere hvis entrecoten kommer på bordet. Kortet er tosproget spansk-engelsk, og personalet betjener uden problemer på engelsk. Til Estepona som helhed er Casa Fina et af de nemmeste valg i den gamle by, når man vil have andalusisk mad i pæn anretning uden at skulle finde bilen frem.