La Tarantella

Carbonaraen står på kortet med en parentes, der ikke er til at misforstå: receta original tradicional. Guanciale, æggeemulsion, pecorino, parmesan og sort peber — og ikke en dråbe fløde. Den samme omhu løber gennem resten af kortet, hvor grøntsagerne flere steder er noteret som verduras de nuestra huerta, altså fra husets egen have.

Maden og menuen på La Tarantella

Køkkenet er italiensk hele vejen igennem, og frisk pasta er husets rygrad. Kortet rummer over tyve pastaretter, og det er her, man skal lede efter specialiteterne. Tagliatelle al bogavante med hummer og hummerbisque, cherrytomater og rucola er den dyreste ret i afdelingen til 29 euro, mens tagliolini nero di seppia — blæksprutteblæk-pasta med rejer, karamelliseret løg, chili og cherrytomat — koster 18 euro. Linguine al granchi y almejas kombinerer kød af edderkoppekrabbe og dens bisque med venusmuslinger, brandy og kapers til 20 euro, og den enklere linguine vongole med muslinger, hvidløg, hvidvin og persille ligger på 19 euro.

De klassiske retter er prissat mere jordnært. Carbonara, tagliatelle alla bolognese med langtidssimret oksekødsragù og rødvin, lasagna de ternera, rigatoni alla puttanesca, bucatini all'amatriciana og penne al pesto koster alle 16 euro. Amatricianaen er værd at bemærke, fordi huset skriver ingredienserne frem: langsomt kogt tomat, rødløg og både frisk iberisk panceta, røget italiensk pancetta og bacon. Gnocchi laves i tre versioner, hvor tre formaggi med fontina, gorgonzola, parmesan, rucola og valnødder er den mest markante til 16 euro, mens gnocchi pomodoro til 15 euro er den billigste pastaret på kortet.

Den fyldte pasta er værd at lægge mærke til, fordi den er sjælden på kysten. Der er fire slags, alle til 18 euro. Fagottini di pera er små bylter med frisk pære, valnøddepesto, parmesan, birkes og noisette-smør. Caramelle fyldt med gorgonzola serveres på en fonduta af samme ost. Ravioli di bufala kommer i en salsa alla Norma med aubergine og tomat, og ravioli med gedeost får friske figner i sæsonen, skalotteløg og en reduktion af Pedro Ximénez.

Risottoerne laves på Vialone Nano-ris, hvilket er et valg, der siger noget: det er den norditalienske risottoris, ikke den spanske bomba. Risotto de boletus med skalotteløg, trøffelsauce og trøffel-pecorino koster 22 euro, risotto frutti di mare 21 euro, og hummerversionen 29 euro. Der er også lettere udgaver med grønne asparges til 19 euro og græskar med sæsonens svampe til 18 euro.

Pizzakortet rummer både røde og hvide pizzaer. Margherita er billigst til 13 euro, og det er samtidig den billigste ret på hele kortet. Husets egen, Tarantella, koster 15 euro og bygger på burrata, mozzarella og en blanding af fem slags tomat — røde, grønne, gule, tørrede og cherry — med hvidløg, persille, oregano og basilikum. De hvide uden tomatsauce koster 16 euro stykket og tæller prosciutto e fichi med mascarpone, parmaskinke, karamelliseret løg, tørrede figner og trøffelolie, en med blandede svampe og en med fire oste og valnødder. Diavola med soppressata og stærk salami og frutti di mare med rejer, muslinger og venusmuslinger til 18 euro afslutter listen.

Blandt forretterne er ostebrættet til 20 euro det mest talende, og af de kolde forretter koster carpaccio Cipriani på Angus-mørbrad med rucola, grana padano og balsamicocreme 16 euro, mens vitello tonnato med tynde skiver kalvekød, kapers, cornichoner og tunemulsion ligger på 15 euro. Af de varme forretter skiller sauterede kammuslinger sig ud til 20 euro, mens parmegiana — paneret aubergine med tomatsauce, mozzarella og basilikum — er en solid vegetarisk klassiker til 15 euro.

Kødretterne er få og traditionelle. Oksemørbrad koster 28 euro og entrecote 24 euro. Ossobuco til 21 euro serveres med safranrisotto, og escalopines de ternera blanca koster 20 euro. På fiskesiden er der havbars til 24 euro og laks med mangosauce til 20 euro.

Vinkortet er større og mere spanskorienteret, end man skulle tro på en italiener. Ribera del Duero fylder mest med elleve etiketter fra 19 til 82 euro flasken, Rioja følger med seks i samme leje, og der er desuden vine fra Toro, Ronda og Extremadura. Den italienske afdeling er mindre: fem røde fra Abruzzo, Sicilien, Toscana og Piemonte i spændet 20 til 63 euro samt seks hvide fra 18 til 30 euro. Cava og lambrusco ligger fra 16 til 35 euro, prosecco på 23 euro og champagne fra 75 til 85 euro. Vin i glas skænkes fra 3,50 euro.

Vegetarer er godt stillet: pizza vegetariana, parmegiana, gnocchi pomodoro, penne al pesto og to af risottoerne er kødfri. Der er ingen selvstændig børnemenu på kortet, men pizza og gnocchi pomodoro fungerer i praksis som netop det. Om glutenfri pasta kan skaffes, oplyser restauranten ikke, så det skal aftales ved bordbestilling. Priserne ovenfor stammer fra restaurantens eget onlinekort og kan naturligvis have flyttet sig.

Reservation er en god idé. La Tarantella tager imod bordbestilling gennem sin egen hjemmeside og på telefon.

Hvad og hvor

Restauranten ligger på Calle Santa Ana 15 midt i Esteponas historiske bykerne — den fodgængerzone, hvor facaderne er hvide og gadebilledet er fyldt med blomsterkrukker. Herfra er der få minutters gang til Plaza de las Flores og videre ned til strandpromenaden. Det er en beliggenhed, hvor man går til og fra, ikke kører. Se også vores oversigt over restauranter i Estepona og seværdigheder i Estepona, hvis du vil planlægge resten af dagen omkring måltidet.

Historie og baggrund

Huset, restauranten holder til i, har efter eget udsagn mere end 130 års historie bag sig og er gennemrestaureret. Hvornår La Tarantella selv åbnede, kan vi ikke fastslå med sikkerhed — restauranten sætter ikke noget årstal på sin egen om-side, og vi har ikke fundet en pålidelig kilde, der gør det. Vi ved dog, at stedet var i drift den 2. marts 2021, hvor Esteponas lokale tv-station besøgte det og beskrev det som en italiensk krog i Calle Santa Ana med frisk pasta og pizza efter traditionel opskrift. Ejerforholdene er ikke offentliggjort, og derfor lader vi være med at gætte.

Restaurantens egen formulering af, hvad den vil, er værd at gengive i indhold: at bringe et stykke Italien til bordet, holde fast i traditionerne og hente opskrifterne fra dem, der er givet videre gennem generationer. Det er ikke usædvanlig markedsføring, men kortet bakker det faktisk op — carbonaraen uden fløde, amatricianaen med panceta, Vialone Nano i risottoen.

Oplevelsen i dag

Her skal vi tage et forbehold. Restaurantens egen hjemmeside siger intet om lokalerne, og det, vi ved om terrasse, spisesale og pizzaovn, stammer fra gæsteomtale og ikke fra huset selv. Med det forbehold i baghovedet: gæsterne beskriver gennemgående flere adskilte spisesale indenfor, aircondition og en terrasse ud mod gaden, og de nævner ofte, at pizzaerne bliver slået ud og bagt i lokalet, mens man sidder der. Vi har ikke kunnet bekræfte det hos restauranten, så tag det som indtryk frem for fakta.

Restauranten har både spansk og engelsk hjemmeside, og betjeningen fungerer på engelsk. Om der tales dansk, har vi ingen oplysninger om, og så lader vi det stå åbent. Åbningstider oplyser huset ikke online, så ring, hvis du kommer på et skævt tidspunkt.

Praktisk og for hvem

La Tarantella passer til den aften, hvor selskabet ikke kan blive enige: her kan én få en pizza til 13 euro og en anden hummerrisotto til 29 uden at nogen føler sig malplaceret. Med to retter og vin lander man typisk i mellemklassen for Esteponas gamle bydel — ikke billigt, ikke dyrt.

Da gaden er fodgængerzone, skal bilen efterlades i et af parkeringshusene i udkanten af den gamle bydel, og derfra er det få hundrede meter til fods. Vil du kombinere frokosten med en dag ved vandet, ligger byens strande inden for gåafstand — se strande i Estepona — og skal du overnatte i nærheden, har vi samlet hoteller i Estepona.

Bedste tidspunkt er tidlig aften, hvis du vil sidde ude uden at vente. Weekendaftener bør bookes i forvejen.