Restaurante La Esquina del Arte

Carrilleras caramelizadas con patata cremosa — karamelliserede, langtidsbraiserede kæber over kartoffelcreme. Det var den tapa, gæsterne stemte frem som byens bedste ved Esteponas fjortende taparute den sidste weekend i marts 2025, i konkurrence med 31 andre steder, og den udløste både en plakette og 1.000 euro fra kommunen. Retten siger noget om køkkenet: klassisk og langtidstilberedt i bunden, men serveret i én mundfuld.

Maden og menuen på La Esquina del Arte

Huset har fra begyndelsen beskrevet sig selv som stedet, hvor baskiske tapas møder internationalt køkken, og den beskrivelse går igen hos de lokale gastroblogs. Baren er en blanding af pintxos — de baskiske spid og småstykker, der stilles frem på disken — og varme tapas, raciones til deling og egentlige hovedretter. Esteponas turistkontor har stedet opført som vinoteca og pintxosbar med kort og særligt menuforslag hver eneste dag, og både huset selv og gastrobloggen hos Fuerte Hoteles fremhæver, at alle tapas laves i eget køkken af råvarer købt på markedet samme dag, så udvalget skifter fra dag til dag. Derfor skal du se på tavlen, før du leder efter det samme som sidst.

Det mest komplette à la carte-kort, vi har kunnet finde, er udateret, så tag priserne i dette afsnit som en indikation af niveauet og ikke som en prisliste. På det kort begynder man med huevos rotos med skinke eller foie — brækkede spejlæg over stegte kartofler — til 12,50 euro, carpaccio de ternera til 12, pulpo asado, altså grillet blæksprutte, til 14, og cazuela de langostinos al ajillo, kongerejer i hvidløgsolie i lerskål, til 10. Anchoas 00 del Cantábrico, de saltmodnede ansjoser fra Nordspanien, koster 12,50 euro, en tallerken med bløde oste 14, og croquetas del chef 9.

Fra havet fører kortet søtunge à la meunière til 18 euro, bacalao confitado — klipfisk pocheret i olie — til 15, ovnbagt havbars til 16 og tatar af rød tun. Kødsiden byder på steak tartar til 19 euro, entrecôte til 19,50, andeconfit til 13,50 og en gourmetburger til 12,50, mens solomillo Rossini, mørbrad med foie, til 22 euro er kortets dyreste ret.

Tapaslisten er stedets egentlige adgangsbillet, og den er billig. Der har blandt andet stået rullet gedeost og sprøde rejer til 3 euro stykket, spansk tortilla til 3, brochette af blæksprutte til 4 og gyoza med and, edamame og blandede forårsruller til 2,50. Det er niveauet, du skal regne med, hvis I deler jer igennem aftenen.

Der serveres et dagligt menuforslag. Både restaurantens egen præsentation og turistkontoret bekræfter, at der er kort og menú del día hver dag, typisk med forret, hovedret og dessert eller kaffe. Prisen angives af gæster til at ligge lavt, omkring 13 til 15 euro, men vi har ikke fundet den bekræftet af en kilde, vi tør sætte tal på, så spørg ved bordet. Flere gæsteomtaler nævner i øvrigt, at tavlen med dagens menu ikke altid er opdateret — også det er værd at få bekræftet, inden I bestiller.

Vinen er ikke en eftertanke. Bredden i vinudvalget nævnes konsekvent af både turistkontoret og de lokale guider, og lokalet bruges også til vinsmagninger og lukkede selskaber. På husets nu nedlagte hjemmeside, som vi kun kan læse i arkiverede udgaver fra 2016 og 2017, fortalte huset desuden om en sommelier bag kortet og en ugentlig vinpræsentation, hvor ugens flaske blev solgt til halv pris. Om de ordninger stadig lever, kan vi ikke bekræfte.

Vegetarer klarer sig fint: der har været en decideret vegetarsalat på kortet til 9 euro ved siden af ostesalaten til 11 og cæsarsalaten til 10,50, og flere af tapasene er grøntsagsbaserede. Reservation anbefales, især om aftenen i højsæsonen — restauranten oplyser selv et reservationsnummer på sin profil.

Hvad og hvor: La Esquina del Arte i den gamle bydel

Adressen er Calle Villa 8, et par skridt fra Plaza de las Flores, Esteponas centrale blomsterplads. Det er en af byens mere historiske gader: samme gade rummer resterne af Castillo de San Luis, kystfæstningen fra sidste fjerdedel af 1500-tallet, som blev opført efter morisk-opstanden i 1568 og oprindeligt havde tre artilleribastioner og en søjlebåret exercerplads. Muren er i dag delvist frilagt og indrettet som udstillingsrum med gangbro og montrer med fund fra udgravningerne — entré én euro. Der er cirka fem minutters gang ned til strandpromenaden og Playa de la Rada. Vil du gøre en formiddag ud af kvarteret, ligger flere seværdigheder i Estepona inden for få hundrede meter.

Historie og baggrund

Vi kan ikke sætte et åbningsår på. Restauranten har haft egen hjemmeside i 2010'erne, og de ældste versioner, vi kan finde, er arkiveret i 2016 og 2017 — men det siger kun noget om hjemmesiden, ikke om køkkenet. Konceptet har til gengæld ligget fast hele vejen: baskiske tapas og pintxos på et sydspansk gadehjørne, med et vinkort, der er større end lokalet.

Navnet betyder kunstens hjørne, og huset har gennem årene brugt sine lokaler til mere end mad. Der har været private selskaber, møder og vinsmagninger, og ifølge den arkiverede hjemmeside i en periode en fast romantisk aften om torsdagen med levende lys og livemusik. På profilen i dag kalder stedet sig gastrorestaurant med middelhavskøkken, hvilket er en anelse bredere formulering end den oprindelige.

Det særlige

To ting gør stedet værd at opsøge. Det ene er, at tapasudvalget skifter: kommer du tre gange på en uge, får du ikke det samme. Det andet er kombinationen af tapasbar og egentlig restaurant i samme hus — du kan stå ved baren med et enkelt pintxo og et glas, eller sætte dig i salen til en middag med flere retter. Anerkendelsen fra taparuten i 2025 er værd at nævne netop derfor: den kom fra gæsternes stemmer og ikke fra fagjuryen, som samme år gav sin pris til et andet sted, og den handlede om en enkelt lille ret.

Oplevelsen i dag

Terrassen ligger på hjørnet i en sidegade, og indenfor er der en større sal, som bruges til selskaber og smagninger. I gæsteomtalerne fremhæves personalet gennemgående som venligt og imødekommende, og portionsstørrelserne beskrives som rigelige i forhold til prisen.

De samme omtaler peger på, at stedet i travle perioder kan være langsomt, og at enkelte standardretter som ensaladillaen skuffer. Om vinteren er kvarteret roligt og terrassen behagelig midt på dagen. I juli og august er området omkring Plaza de las Flores fyldt fra klokken 20, og så er reservation ikke til at komme udenom.

Praktisk og for hvem

Åbningstiderne skal du tjekke, inden du går derhen. Kilderne er ikke enige: branchekataloget Pide Mesa angiver åbent fra middag til klokken 16 og igen fra 20 til midnat med onsdag som lukkedag, mens andre kataloger har angivet både tirsdag og torsdag som lukkedag og en tidligere aftenlukning. Lukkedagen har med al sandsynlighed flyttet sig gennem årene, så gå efter restaurantens egen profil.

Prisniveauet er moderat efter Estepona-forhold; Pide Mesa sætter det til 20 til 30 euro pr. person. Går du tapasvejen med et par glas vin, lander du typisk i den lave ende. Tager du hovedretterne og en flaske, ligger du højere. Restauranten har tidligere haft hele sin hjemmeside på både spansk og engelsk, så et dansk selskab får næppe sprogproblemer.

Der er ingen parkering ved døren, for den gamle bydel er stort set bilfri. Til gengæld er der offentlige p-huse i centrum, blandt andet kommunens underjordiske anlæg under Plaza Antonia Guerrero med en dagtakst på én euro. Stedet passer godt til et selskab, der vil dele mange små retter frem for at bestille hver sin hovedret, og til en tidlig aften, hvor man alligevel skal videre ned til vandet. Leder du efter andre spisesteder i samme kvarter, finder du dem under restauranter i Estepona, og bor du i nærheden, er der en oversigt over hoteller i Estepona.