Bar Dompierre

Bar Dompierre er to huse i ét. Fra sekstiden om morgenen er det en ren morgenmadsbar, hvor kortet næsten kun handler om pitufos og molletes med varmt fyld, og fra middag er det en raciones-bar med sytten fiskeretter på listen — fra choco frito til gambas al pil pil. Huset står med 4,3 stjerner på Google fra knap 600 anmeldelser, og det er stort set kun lokale, der har afgivet dem.

Maden og menuen på Bar Dompierre

Køkkenet er andalusisk barmad uden påfund. Der er en friturekurv, en plancha og et par gryder med gammeldags gryderetter, og resten er råvarer, portionsstørrelse og fart. Huset kalder sig selv bar restaurante og skriver desayunos y raciones på markiserne over terrassen — og det er præcis den arbejdsdeling, kortet er bygget op om.

Morgenmaden er husets egen specialitet, og kortet er trykt på både spansk og engelsk, så du kan bestille uden at kunne sproget. Alt bygger på to brødtyper, som er værd at kende, før du peger: et pitufo er et lille sprødt stangbrød på et par bidder, mens et mollete er den bløde, flade andalusiske bolle af Antequera-typen — større, luftigere og den, du skal vælge, hvis du er rigtigt sulten. Hvert fyld har sin egen pris i hver af de to størrelser, så du selv styrer, hvor stort et måltid det bliver. Fyldet er den klassiske andalusiske række: jamón serrano med queso manchego, jamón serrano alene eller a la catalana med revet tomat og olivenolie, mixto med skinke og ost, jamón york, chorizo eller salchichón, atún med tun, tortilla francesa som er den franske æggekage, filete de cerdo med svinekød, beicon o salchichas, lomo adobado med marineret svinekam og carne mechada, det langtidsstegte og strimlede svinekød, der hører morgenmaden til i denne del af Andalusien. Vil du have det enklere, er der tostadas — ristet brød med smør, med olivenolie eller med paté — og en sandwich mixto på toastbrød.

Prisniveauet ligger i den ende, hvor du betaler med mønter og ikke med sedler: et ristet pitufo med en stor kaffe er husets billigste morgenmadskombination, og selv de dyreste bocadillos ligger et godt stykke under, hvad en croissant koster nede på strandpromenaden. To ting står præcist på kortet og er værd at have med. Momsen er regnet ind i priserne, så der lægges ikke noget oveni ved kassen — og ekstratilbehør koster ekstra: smeltet ost, salat og tomat afregnes hver for sig i småmønter, mens et stykke manchego koster lidt mere.

Fra middag skifter huset til raciones — de store fælles portioner, som er hele pointen med en spansk bar af denne slags. Fiskesiden er den længste og den, huset er kendt for. Der er choco frito eller a la plancha, altså blæksprutte enten friturestegt eller på pladen, calamares del país fritos af lokalt fanget blæksprutte, calamares anilla i ringe, chipirones af de helt små, jibia en salsa eller frita, abadejo frito eller a la plancha, raya frita med rokkevinge, merluza andaluza som er kulmule paneret på andalusisk vis, gallo med skærising, filete de pez espada med sværdfisk, gambas rebozadas, gambas al pil pil, gambas a la plancha, gambones a la plancha med de store rejer, peregrinas med kammuslinger og et pescado del día, der følger dagens indkøb. Det er den slags liste, du kun finder på et hus, der har haft de samme leverandører i mange år.

Kødsiden er kortere og mere hjemlig, og alt kommer med pommes frites: carne con tomate, som er langtidssimret oksekød i tomat, albóndigas i sauce eller i tomat, costillas en salsa med ribben, filetes de cerdo a la plancha, pollo con nata med kylling i fløde, alitas de pollo fritas med friturestegte vinger og filete de pollo a la plancha. Vil du hellere have din egen tallerken end en fælles portion, er der platos combinados: kartofler eller salat plus æg med et af de samme elementer ved siden af — chocos, calamares, abadejo, jibia, carne con tomate, albóndigas, lomo adobado, svinefilet, kyllingelever, pølser, kylling i fløde, kyllingevinger eller paneret kyllingefilet med smeltet ost og stegt tomat. Én ret på den liste har en betingelse, du skal kende: solomillo a la pimienta, mørbrad i peberssauce, serveres kun i weekenden og på helligdage.

Salaterne fås som ensalada mixta og som tomate picado aliñado, hakket tomat vendt i olie og salt, og de laves i tre størrelser — individual, mediana og grande — så de kan bruges både som tilbehør og som en let hovedret. Desserterne er de gamle spanske: arroz con leche, flan, natillas og is, plus en isbombe, huset selv kalder tarta helada Romántica. Ved siden af kortet står tapasudvalget, som skifter fra dag til dag; ensaladilla rusa, friturestegte ansjoser og musling-tapas går igen, og pescaíto frito er den ret, huset selv bruger som ansigt udadtil. Til frokost er der desuden en menú del día, som ligger i den billige ende af, hvad Estepona koster — det er den, størstedelen af gæsterne bestiller, og den er grunden til, at lokalet er fyldt hver eneste hverdag ved totiden.

Drikkevarerne er nemme at gøre op. Huset er en Cruzcampo-bar — sevillanerølet står på facadeskiltet og er det, der kommer på fad — så leder du efter et bredt ølkort eller en craft-hane, er du på det forkerte sted. Til gengæld findes de klassikere, en spansk bar lever af: tinto de verano, husets vin i glas og kaffen, som er den vigtigste vare i huset før klokken ni. Er du vegetar, er det tortilla francesa, salaterne og ensaladilla, du skal styre efter. Der tages ikke bordbestilling — man kommer, spørger efter et bord og venter, hvis der ikke er et.

Hvor Bar Dompierre ligger i Estepona

Adressen er Avenida Andalucía 66, en af Esteponas gennemgående byveje i barriada Blas Infante, og huset ligger i stueetagen af en almindelig boligkarré sammen med en isbar og et par kontorer. Det er ikke en turistadresse — det er den slags gade, hvor byen selv handler ind. Til gengæld er du tættere på det, du kom for, end du tror: der er godt to hundrede meter til Esteponas historiske bykerne med de blomsterbeklædte gyder, omkring fire hundrede og halvtreds meter til Orchidarium Estepona med den store glaskuppel, og cirka en halv kilometer videre til Plaza de las Flores. Ned til Paseo Marítimo og Playa de La Rada er der under ti minutters gang, og til lystbådehavnen er der godt to kilometer.

Foran huset ligger en overdækket terrasse ud mod avenuen, med markiser og røde stole på fortovet; den er husets bedste plads om formiddagen, hvor der er skygge og luft. Parkering foregår langs kantstenen og i sidegaderne — der er ingen egen p-plads, men kvarteret er lettere at parkere i end selve bykernen, og det er en reel grund til at lægge morgenmaden her frem for nede ved strandpromenaden Paseo Marítimo.

Historien bag navnet og huset

Huset sætter selv årstallet 1989 på sit logo — det ovale mærke med kniv og gaffel, der står øverst på morgenmadskortet, bærer teksten desde 1989 under navnet. Baren har dermed været på avenuen, siden Estepona stadig var en fiskerby med en begyndende turisme, og den har overlevet både byggeboomet og den ombygning af centrum, der siden har gjort byen til en af kystens mest fotograferede gamle bydele. Navnet er fransklydende, men køkkenet er det ikke: kortet er så andalusisk, som et kort kan blive, og skiltet, markiserne og kortopbygningen med to brødstørrelser og to priskolonner er den samme model, spanske barer har brugt i årtier. Det tosprogede kort viser til gengæld, at huset for længe siden har vænnet sig til nordeuropæiske gæster — uden at det har ændret på, hvad køkkenet laver.

Stemningen — sådan er der på Bar Dompierre

Det skal siges ligeud: Bar Dompierre er højlydt. Det er den gennemgående oplevelse hos gæsterne, og det er ikke en fejl, men en konsekvens af, hvad huset er. Der er fyldt op fra morgenstunden, folk taler hen over bordene, og er der fodbold på skærmen, bliver det ikke stillere. Kommer du for en rolig frokost med samtale, skal du sætte dig yderst på terrassen eller vælge et andet hus.

Gæsterne fremhæver gennemgående tre ting: portionerne er store, prisen i forhold til mængden er lav, og maden smager hjemmelavet frem for opvarmet. Betjeningen går stærkt, og det er en del af huset — man bliver ekspederet, ikke passet op. Et tilbagevendende kritikpunkt handler netop om den fart: i spidsbelastningen kan tonen blive kort, og gæster, der ikke er stamkunder, oplever ind imellem at blive overset i køen eller afvist, når køkkenet er ved at lukke ned efter frokosten. Der er også enkelte, der har følt, at regningen blev opgjort anderledes end forventet, fordi et mollete kan afregnes efter en anden linje end den, man selv læste. Det er værd at kigge kortet igennem, før du bestiller — ikke fordi huset er dyrt, for det er det ikke, men fordi prisen afhænger af, hvilken brødstørrelse og hvilke ekstraingredienser du vælger.

Andelen af udenlandske gæster er lav. Flere besøgende beskriver at have været de eneste turister i lokalet, og det er stadig billedet: det er kvarterets bar, ikke kystens. Netop derfor er det også et af de steder i Esteponas restaurantudvalg, hvor prisniveauet ikke er sat efter, hvad en feriegæst vil betale.

Praktisk — og hvem Bar Dompierre passer til

Huset åbner meget tidligt, ved sekstiden om morgenen, og det er en reel oplysning for to grupper: dem, der skal tidligt på arbejde eller i lufthavnen, og dem, der er stået op for at gå eller løbe på promenaden og gerne vil have kaffe bagefter. Køkkenet til de varme retter kører i frokosttimerne og lukker i løbet af eftermiddagen, så vil du have raciones og ikke kun morgenmad, skal du komme til frokost frem for sidst på eftermiddagen. Kort accepteres, og der kan bestilles mad med ud af huset.

Stedet passer til børnefamilier, der ikke har brug for stilhed — der er plads til grupper, og maden er af den slags, børn spiser uden diskussion: pommes frites, æg, paneret kylling og friturestegt fisk. Det passer til danskere, der bor i eller nær Estepona og gerne vil ud af turistpriserne, og til gæster på hotellerne omkring den gamle bydel, som er få minutters gang væk. Det passer derimod dårligt til den romantiske aften, til den, der skal bruge et bredt vinkort, og til den, der forventer havudsigt — dertil ligger huset både forkert og for langt inde i byen.

Det bedste tidspunkt at komme første gang er en hverdagsformiddag mellem otte og elleve. Så er morgenmadskortet i fuld drift, terrassen er i skygge, du får plads uden at vente, og du kan se huset, som det egentlig er, før frokostrykket sætter ind. Skal du gøre en dag ud af det, ligger Orchidarium Estepona og den gamle bydel i den ene retning og stranden i den anden — begge dele inden for gåafstand fra bordet. Og skal du bruge flere adresser i byen, samler guiden til Estepona resten.