Restaurante LA MARINA DE MIGUEL

Her kan du starte med en gilda til et par euro, gå videre til en ceviche af rød tun med passionsfrugt og slutte med en halv portion friturestegte salmonetes, små røde multer, til omkring tolv euro. La Marina de Miguel er det mest tapasagtige af de tre spisesteder, Miguel Pérez driver side om side på Calle Caridad i Esteponas bilfri gamle bydel, og huset har åbent fra kl. 12 til midnat alle ugens dage.

Maden og menuen på La Marina de Miguel

Kortet er bygget til at dele. Det er tosproget på spansk og engelsk og er sat op i afdelinger, der går fra små bidder over andalusisk fritureret fisk til grillkød. Køkkenet er andalusisk i bunden, men låner frit fra Peru, Mexico og Asien, og blandingen er hele idéen: en tosta med kantabrisk ansjos og creme af payoyo, gedeosten fra Cádiz-bjergene, står på samme side som tacos med and i hoisin og mini-burgere af black Angus med trøffel.

Afdelingen Para empezar, til at begynde med, er den billigste vej ind. Gildaen, det klassiske spyd med ansjos eller boquerones, oliven og syltet peber, koster et par euro stykket, og tostaen med ansjos lidt over. Tacos og mini-burgere serveres to stk. ad gangen til mellem ni og tolv euro: taco med iberisk ribben, chipotle og flammet avocado, taco med indisk krydret kylling og kimchi-mayo, og mini pulled pork med kimchi. Her står også to udgaver af ensaladilla rusa, den spanske kartoffelsalat, den ene med spejlæg og trøffelmayonnaise, den anden med rejer og melva, en lille makrelfisk fra Andalusien, samt patatas bravas 2.0. De ligger alle omkring tolv til fjorten euro.

Under Para compartir, til deling, finder du de større salater til mellem femten og atten euro: burrata med pesto og tomater, en lun salat med gedeost og honningvinaigrette, en thailandsk papayasalat med grillede langostinos og jordnødder og en salat af fennikel, røget laks og rødbede. Gambas al pil-pil, rejer i hvidløg, olie og chili, findes i den traditionelle udgave til omkring seksten euro og i husets egen med bourbon, sherrytomat og parmesan til omkring tyve. Gazpachoen får kirsebær, feta og røget sardin.

Los clásicos rummer kroketterne, som fås med svampe, cheddar og madras-karry, som blåskimmelost med pæremarmelade eller som husets croquetas caseras med skaldyr, skinke eller choco, det vil sige blæksprutte. Alle tre slags koster omkring tolv euro. Salmorejo, den tykke kolde tomatcreme fra Córdoba, serveres med sprød skinke og æg, og tortilla vaga, en blød og løs omelet, laves med rejer og forårsløg eller med bacalao. Blæksprutten står i tre former til omkring tyve euro: tilberedt ved lav temperatur med citron-pil-pil, ristet med trøffelkartoffelmos og a la feira, den galiciske måde med paprika fra La Vera.

Ceviches y crudos, ceviches og rå retter, er kortets længste afdeling og den, der skiller huset ud fra tapasbarerne længere nede ad gaden. Næsten alle retterne koster omkring enogtyve euro: ceviche af pargo, en havbrasen, i miso og mandarin, ceviche af vild corvina med sødkartoffel og majs, ceviche af saltet rød tun med passionsfrugt og cantaloupmelon, tataki af rød tun med ingefæris og to tartarer af rød tun. Billigst er en tartar af salchichón fra Málaga, den lokale lufttørrede pølse, til omkring seksten euro, og dyrest er carpaccio af carabineros, de store røde rejer, med cremet ajoblanco til omkring femogtyve.

Frituras, den friturestegte fisk, som Málaga-kysten er kendt for, sælges som halve portioner, media ración, og de fleste koster omkring tolv euro: calamares, boquerones al limón, adobo af marineret hundehaj, salmonetes, rosada, en fast hvid fisk, puntillitas af små blæksprutter, choco, gallo i dej med tatarsauce og soldaditos de pavía, torskestænger i dej med alioli. Tortillita de camarones, den sprøde rejepandekage fra Cádiz, koster et par euro pr. stk.

Skaldyrene sælges pr. stk. eller pr. portion. Concha fina, en stor venusmusling, serveres rå med pico de gallo til omkring fire euro stykket, og Guillardeau-østers nr. 2 fra Frankrig koster omkring fem euro naturel eller seks med ponzu og sildrogn. Kogte eller grillede rejer koster omkring femogtyve euro portionen. Fra plancha og ovn kommer et helt blæksprutterør med salsa mery af hvidløg, olie og persille, turbot, søtunge, havaborre med trøffelmos og en entrecôte af almadraba-tun, rød tun fanget med de faststående net ud for Cádiz, alle til omkring femogtyve euro. Dagens fisk og dagens skaldyr står uden pris på kortet, så spørg om prisen, før du bestiller.

Kødsiden er kortere, men ikke en eftertanke. Cachopo, den asturiske paneret kalvesteg fyldt med skinke og ost, og rabo de toro, braiseret oksehale, koster omkring femogtyve euro, carrillada, iberisk svinekæbe i Pedro Ximénez-sauce, omkring atten. Fra grillen kommer presa og secreto af iberisk gris fra Jabugo til omkring toogtyve, entrecôte af ternera charra, kalv fra Salamanca, og oksemørbrad i spansk opdræt til mellem femogtyve og tredive, og mørbraden med foie og Pedro Ximénez til omkring femogtredive. Chuletón af spansk ko og lomo bajo af Angus sælges efter vægt til omkring 65 og 85 euro kiloet.

Desserterne koster alle otte euro: coulant af hvid chokolade, ristet ananas med kokosis, tatin af æble med vaniljeis, crema catalana, ostekage af payoyo, nougatis med Pedro Ximénez og citronsorbet. Til at dele er der en osteanretning til omkring toogtyve euro.

To linjer på kortet ændrer regningen. Brød, smør, oliven og en premium-olivenolie til smagning koster 2,50 euro som forret, og kortet oplyser, at priserne er inklusive moms. Hver ret har ikoner for de fjorten allergener, og kortet opfordrer gæster med allergi til at spørge efter tilpassede retter. Ser du efter retter uden kød og fisk, er burrataen, gedeostsalaten og de to slags ostekroketter dem, ingredienserne peger på. Ris og paella står ikke på kortet her; dem har nabohuset Alma de Miguel.

Calle Caridad og de tre huse

La Marina de Miguel ligger på Calle Caridad 30 i Esteponas gamle bykerne, hvor gaden er et af de bilfri spisestrøg. Herfra er der få minutters gang ned til strandpromenaden Paseo Marítimo og Playa de la Rada, byens lange bystrand, og under ti minutter til Plaza de las Flores. Gaden er tæt besat med restauranter, og terrassen ligger ude på gadens belægning, så man sidder midt i aftenens trafik af gående.

Huset deler gade og adresseområde med to søsterhuse under samme ejer: Restaurante Alma de Miguel, det oprindelige af dem med andalusisk patio, og Essentia de Miguel, der satser på grill over kul af steneg og et vinkort på over 250 numre. De tre ligger få meter fra hinanden, deler hjemmeside og reservationsnumre, og en stor del af kortet går igen: ceviches, tartarer og fisk fra plancha og ovn koster det samme hos La Marina og hos Alma de Miguel. Forskellen ligger i, hvad der står på kortet. La Marina har gildas, tacos, mini-burgere, bravas og rå muslinger, som Alma ikke har, mens Alma har ris, paella, pattegris og lam, som La Marina ikke har. Vil du dele små retter, er det La Marina, du skal vælge; vil du have en paella til to, skal du til naboen.

Fra Taberna Miguel til La Marina de Miguel

Gruppens udgangspunkt er Taberna Miguel, den taverna på Calle Caridad, som Miguel Pérez senere omdøbte til Alma de Miguel. Da Esteponas kommunale tv-station besøgte ham i marts 2021, var han allerede i gang med at samle tre spisesteder under samme navn, og La Marina de Miguel har haft sin egen hjemmeside og sit eget kort siden samme år. Skabelonen fra moderhuset kan stadig ses på La Marinas side, der deler tekst, kontaktoplysninger og åbningstider med de to andre.

Gæsterne og oplevelsen på La Marina de Miguel i dag

På Google står huset til 4,5 af 5 ud fra 219 anmeldelser, og tallet har været stabilt år for år, uden de udsving, som et ejerskifte eller en dårlig sæson ville give. De fleste, der anmelder huset, skriver på spansk, og spanske og engelske gæster giver stort set samme karakter.

Det, der går igen, er betjeningen. Næsten halvdelen af anmeldelserne handler om betjeningen, flere af tjenerne nævnes ved navn, og de roses især for at forklare kortet og anbefale retter. Blandt retterne er det tunen, i tartar, tataki og som entrecôte, der nævnes oftest, efterfulgt af rejerne i pil-pil, blæksprutten og desserterne. Flere gæster fremhæver desuden, at fisken smager frisk.

De få dårlige anmeldelser samler sig om forholdet mellem portionsstørrelse og pris. Det hænger sammen med kortets opbygning: frituren sælges som halve portioner, tacos og burgere to stk. ad gangen, og mange af retterne er tænkt som én blandt flere på bordet. Bestiller du som til en almindelig hovedret, bliver det dyrt; deler I fire-fem retter mellem to, passer mængden bedre. Tjenerne foreslår gerne dagens fisk og skaldyr uden for kortet, og de har ingen trykt pris, så spørg, inden du siger ja.

Praktisk: priser, åbningstider og for hvem

La Marina de Miguel har åbent alle ugens dage fra kl. 12 til midnat, så du kan spise både sen frokost og sen aftensmad efter spansk vane. Deler to personer fire-fem retter og en dessert, lander regningen typisk omkring 40-50 euro pr. person før drikkevarer; holder du dig til gildas, kroketter og en fritura, kan det gøres for under det halve. Der er ingen fast menú del día, dagens menu.

Bord bestilles på de fælles reservationsnumre eller på mail via husets egen side; en mailreservation gælder først, når restauranten har bekræftet den. Vil du være sikker på et bord på terrassen, så bestil. Da gaden er bilfri, har huset ingen parkering, og du må stille bilen uden for den gamle bydel og gå det sidste stykke.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil prøve meget i små portioner, og til den, der gerne vil have rå fisk og ceviche uden at forlade den andalusiske gågade. Kortet på engelsk gør det let at bestille uden spansk. Vil du sammenligne med de andre restauranter i Estepona, ligger de fleste i samme kvarter, og resten af byen finder du under Estepona.