The Lilac Tree Restaurant & Bar

Husets kødfad kommer med cajunkylling, kyllingevinger, mini-lammeburgere og sprødt chilioksekød på ét bræt til omkring tredive euro, og der findes et fiskefad og et vegetarfad i samme format. Det fortæller det meste om The Lilac Tree: du sidder på en palmeplads midt i den gamle hvide landsby, men køkkenet er britisk-internationalt og ikke andalusisk. Ved du det på forhånd, er det et af de mest afslappede måltider, du kan få i Benalmádena Pueblo.

Maden og menuen på The Lilac Tree

Kortet er husets eget og ligger opdateret på deres hjemmeside, hvor hver ret har navn, beskrivelse og pris. Det er skrevet på engelsk, og det er værd at vide, for det er ikke en spansk carta med dansk oversættelse — det er et britisk-internationalt kort med enkelte spanske retter i. Tyngden ligger i tapas-afsnittet, som huset selv kalder det, men hvor der reelt er tale om små delereter i pub- og bistrostil. Her finder du sprødt chilioksekød med thai-honning, kyllingevinger med valgfri sauce (piri piri, barbecue, sweet chili eller thai-honning), panko-paneret cajun-blæksprutte med aioli, mini-lammeburgere med yoghurt- og myntesauce, torskestykker med tartare, fiskefrikadeller af torsk og laks, paté af røget makrel med ristet brød, pandestegt halloumi med tranebær, brie-bidder, falafel og bruschetta. De to spanske indslag er patatas bravas med aioli og chilisauce og de såkaldte spanish potatoes, kartoffelskiver med løg og peberfrugt. De fleste af de små retter ligger mellem fem og syv en halv euro; gambas pil pil med brød er den dyre undtagelse til omkring fjorten euro.

Delefadene er husets måde at gøre tapasformatet til et helt måltid på. Der er tre: et med kød, et med fisk og skaldyr og et vegetarisk, hvert med fire retter, og de ligger fra omkring seksogtyve til omkring tredive euro. Vil du hellere have en hovedret for dig selv, går kortet fra vegetarlasagne og pandestegt halloumi med pommes frites og salat til omkring femten euro, over hakkebøf af 100 procent angus med cheddar og pommes frites til knap sytten euro og chili con carne med ris og hvidløgsbrød i samme leje, videre til øldej-friteret torsk med tykke chunky chips, mosede ærter og tartare-sauce til omkring atten euro. En rød thaikarry fås i tre udgaver — grøntsager, kylling eller rejer — fra omkring seksten til omkring tyve euro. I den dyre ende står laksesupreme med spanske kartofler, broccoli og dild- og kaperssauce i underkanten af femogtyve euro og en rib-eye med tykke pommes frites, grillet tomat og salat plus valgfri sauce til omkring tredive euro. De to sidste kom nye på kortet i sommeren 2026, så køkkenet holder kortet ved lige.

Dertil kommer wraps med cajunkylling, lam, tunmayonnaise eller falafel, alle med salat og pommes frites til mellem elleve og femten euro, og tre salater — tun, cæsar med kylling og caprese — til mellem fjorten og atten euro. Vær opmærksom på, at brød og tilbehør faktureres separat: en skiver baguette koster omkring to og en halv euro, den samme baguette med olivenolie og balsamico knap fem, og de tre saucer til bøffen — peberkorn, blåskimmelost og rødvinsjus — koster omkring fire euro stykket. Desserterne er den mest britiske del af hele huset: æblecrumble, kirsebærtærte, treacle pudding med sirup, chokoladebrownie og vaniljecheesecake med sommerbær, alle mellem syv og ni euro og de fleste med creme eller is til.

Baren er en rigtig del af forretningen og ikke bare et vedhæng til maden. Cocktails laves på bestilling og koster lige under ti euro, og listen er den klassiske — mojito, piña colada, espresso martini, frossen daiquiri, margarita og aperol spritz. Der er sangria i glas til omkring otte euro og i kande til godt tyve, cava i glas og flaske, og et lille, prisvenligt vinkort, hvor huset skænker verdejo, sauvignon blanc, cabernet sauvignon og tempranillo fra La Mancha for omkring fire euro glasset, mens ribera del Duero, rioja og italiensk pinot grigio ligger omkring seks. Flaskerne koster mellem femten og toogtyve euro. En caña Estrella koster under tre euro og den store fadøl godt fire, og der er både Peroni, Victoria, Corona, alkoholfri Estrella, Strongbow og Kopparberg. For dem, der ikke drikker alkohol, står der syv alkoholfrie smoothies og virgin-cocktails på listen til omkring syv euro — blandt andet jordbær og banan samt ananas og mango.

Vegetarer er reelt tilgodeset og ikke bare formelt: omkring en tredjedel af de små retter er mærket vegetariske, delefadet findes i vegetarudgave, og både lasagne, halloumi, falafelwrap, caprese og den grønne thaikarry er hovedretter uden kød. Huset oplyser selv, at køkkenet også tager hensyn til veganere og til glutenallergi, og på ølkortet står der en glutenfri Estrella på flaske. Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagsmenu til frokost — hverken kortet eller hundredvis af gæsteomtaler nævner en, så regn ikke med den. Til gengæld er der som regel et par forslag på tavlen ud over kortet. Bordbestilling foregår gennem formularen på husets egen side eller på WhatsApp, og huset bekræfter selv bagefter; på en travl sommeraften på pladsen er det en god idé at have reserveret.

Sådan ligger The Lilac Tree i Benalmádena Pueblo

Adressen er Calle Real 14, og postnummeret 29639 hører til Benalmádena Pueblo — den gamle landsby oppe i bakkerne, ikke Arroyo de la Miel og ikke Benalmádena Costa nede ved vandet. Restauranten ligger for enden af Calle Real ud til Plaza de Andalucía, en lille brolagt plads med palmer og springvand, hvor husene er hvidkalkede og trafikken er væk. Netop skyggen fra palmerne er noget af det, gæsterne oftest hæfter sig ved, og pladsen er stille nok til, at man kan sidde længe.

Du har Museo de Benalmádena med den præcolumbianske samling under hundrede meter væk, praktisk talt om hjørnet, og der er godt en halv kilometer ad landsbyens gader ned til Castillo de Colomares. Stupa de la Iluminación ligger lidt over en kilometer væk i fugleflugt, men op ad bakke, så tag bilen eller bussen. Teleférico Benalmádena og resten af Arroyo de la Miel ligger godt to kilometer nede ad bakken, og der er omkring fire kilometer til kysten ved Playa Santa Ana. Landsbyens gader er smalle, så kommer du i bil, skal du regne med at parkere i udkanten og gå det sidste stykke.

Fra 2018 til Plaza de Andalucía

Huset åbnede i Benalmádena Pueblo i 2018, men på en anden adresse længere inde i landsbyen, og flyttede i 2023 til den nuværende placering på Plaza de Andalucía. Flytningen betød mere end en ny adresse. Gæster, der kendte det gamle sted, beskriver det som en mere formel restaurant, mens huset på pladsen først og fremmest er et tapas- og delestedshus med bar — samme ejerskab, andet koncept. Ejeren Terry står selv frem i husets egen kommunikation, både når der søges kokke, køkkenmedhjælpere og cocktailbartendere til sæsonen, og når huset arrangerer mad til private mærkedage uden for restauranten. Det er stadig en selvstændig, familiedrevet forretning og ikke en del af en kæde.

Terrassen er restauranten, og det styrer sæsonen

Det meste af serveringen foregår ude på pladsen, og det har flere praktiske konsekvenser, du bør kende. For det første lukker huset, når vejret ikke er til det — det har det selv meldt ud på blæsende weekender. For det andet driver kommunen kulturliv på netop den plads, og når rådhuset skal bruge terrassen til romería, flamencoshow eller modeopvisning, holder restauranten lukket den dag og åbner i stedet på en af sine normale lukkedage. Og for det tredje er huset sæsondrevet: det holder vinterlukket og åbner igen først på foråret. I 2026 slog det dørene op søndag den 8. marts.

I sæsonen oplyser huset selv, at der er åbent fra klokken 13 til 23.30 mandag, tirsdag, torsdag, fredag og søndag, mens onsdag og lørdag er lukkedage, og at køkkenet lukker klokken 22. To lukkedage om ugen, hvoraf den ene er en lørdag, er usædvanligt for et sted med turister omkring sig, og det passer med billedet af et hus, der kører på et lille, fast hold hen over en halv sæson frem for at holde åbent hele året. Tjek alligevel dagen, inden du går derop — netop fordi bytte af lukkedage sker flere gange i løbet af sommeren.

Hvad gæsterne fremhæver, og hvem der bliver skuffet

The Lilac Tree har 4,5 ud af 5 på Google fra 419 anmeldelser, og det er et højt tal for et sted med så kort sæson. To ting går igen på tværs af sprogene: betjeningen og terrassen. Gæsterne beskriver personalet som opmærksomt og imødekommende og pladsen som fredelig og skyggefuld, og mange skriver, at de kom igen på samme ferie. Blandt maden er det tapasretterne, bøfferne og den friturestegte torsk, der nævnes hyppigst.

Gæsteskaren er tydeligt britisk domineret. Godt to tredjedele af dem, der skriver om huset på de store rejseportaler og oplyser hvor de kommer fra, er briter, og resten er i høj grad fastboende og lokale spaniere fra Benalmádena, Arroyo de la Miel, Torremolinos og Mijas. Der er også nordeuropæiske gæster iblandt — danske, tyske, irske og finske — så du er ikke den eneste dansker, der finder derop.

Ærligt om skuffelserne: de kommer næsten alle fra gæster, der havde forventet et spansk køkken. Kritikken går igen på, at en stor del af de små retter er friturestegte, at kortet kun findes på engelsk, og at der ikke altid tales spansk ved bordet — et par spanske gæster nævner netop det. Huset har også kun en maskinoversat spansk udgave af sin hjemmeside. Er du ude efter espetos, rabo de toro eller en rigtig andalusisk venta, skal du et andet sted hen i Benalmádena. Er du derimod ude efter en engelsksproget menu, en kold øl i skyggen og mad, du kan gennemskue, rammer huset præcis der, hvor det gerne vil ramme.

Praktisk: hvem passer The Lilac Tree til

Prislejet er moderat efter Costa del Sol-standard. To små retter og en drikkevare lander omkring tyve euro pr. person, en hovedret med et glas vin nærmere femogtyve til tredive. Deler I et fad mellem to og drikker et par glas til, ender I i samme leje. Der tages imod kort, der er gratis wifi, mad ud af huset kan lade sig gøre, og der er høje stole til de mindste, så et familiemåltid midt på eftermiddagen fungerer.

Den bedste tid at komme er sidst på eftermiddagen, når solen er ude af pladsen, men køkkenet stadig har flere timer tilbage — huset åbner først klokken 13, så en tidlig frokost er ikke en mulighed. Der er ingen havudsigt; det er en landsbyplads, ikke en terrasse over vandet, og det er netop pointen for de fleste, der sætter sig her. Kombinér besøget med en formiddag i landsbyens gyder, museet om hjørnet og turen ned til Colomares, så har du en hel dag i Benalmádena Pueblo uden at skulle i bilen.