Restaurante Plaza

Bestiller du ris her, gælder to husregler, og de står trykt på kortet: en arroz laves kun til mindst to personer, og prisen ud for retten er pr. kuvert, ikke for hele panden. Til gengæld er netop arroces og tapas de autor det, Restaurante Plaza har levet af siden 1980 — og det, der har hentet førstepræmier hjem fra tapasruterne i Benalmádena Pueblo.

Maden og menuen på Restaurante Plaza

Huset kalder sig selv specialist i arroces (risretter), tapas de autor (tapas med kokkens egen signatur) og middelhavskøkken, og sommerkortet holder den linje hele vejen igennem. Køkkenet føres af Miguel Martínez, og den længste sektion hedder tapas para compartir, tapas til deling. Prislejet dér starter omkring fem euro for et glas gazpacho eller en portion pimientos del padrón, de små stegte grønne peberfrugter med groft salt, og topper omkring femten euro for pulpo flor, blæksprutte konfiteret ved lav varme. Midt imellem ligger salmorejo med terninger af skinke til under ni euro, ensaladilla rusa med rejer og tun til omkring syv, og husets egne patatas bravas til omkring seks.

Det er i den lille ende af kortet, du kan se, hvad tapas de autor betyder her. Croquetas fås både med carabineros, de store røde dybhavsrejer, og med rabo de toro estofado, braiseret oksehale, begge til omkring ni euro. En hamburguesita de buey med cheddar og kimchisauce koster kun omkring seks euro, og det samme gør husets bocata de calamares, en blæksprutteskive i brød med alioli på sort hvidløg — den ret gæsterne oftest peger på, hvis de kun må anbefale én. Fra det samme afsnit kommer også tartar af rød almadraba-tun til omkring elleve euro, konfiteret og sprødstegt grisøre til omkring ni, mejillones i thaisauce til omkring ti, gambas al pil-pil i olivenolie til omkring fjorten, og grillede kammuslinger, der sælges stykvis til knap fire euro pr. stk.

Risretterne er husets eget kapitel. Paella mixta ligger omkring femten euro pr. person, paella de marisco og arroz negro med chipirones og blæksprutte omkring sytten, og en caldoso — den suppeagtige ris — med carrillera, braiseret oksekæbe, asparges og svampe omkring atten. Husk begge betingelser: mindst to spisende, og tallet på kortet gælder pr. person. Skal I være et selskab, opfordrer huset selv til, at risen bestilles på forhånd, og det er et godt råd, for en ordentlig arroz kan ikke hastes igennem.

Vil du hellere have en hovedret for dig selv, er fiskesiden kort og direkte: filet af corvina med grønsager og tataki af rød almadraba-tun ligger begge omkring atten euro, calamar nacional a la plancha omkring femten og langostinos thai omkring seksten. På kødsiden går det fra costillas i barbecuesauce omkring femten euro over lomo de entrecot lige under nitten, secreto ibérico og carrillada i chokoladesauce omkring atten, til konfiteret lammekølle af diende segoviansk lam omkring enogtyve. Chuletón de vaca sælges efter vægt til omkring fyrre euro kiloet — det skal du vide, inden du bestiller, for regningen afhænger af, hvor stort et stykke der kommer på bordet.

Saltsiden er ikke stor, men den findes: grillet grønsagsfad omkring elleve euro, grillede asparges med chutney omkring tolv, guacamole med totopos omkring ti, dertil gazpacho, pimientos del padrón og cogollos de lechuga, romainehjerter med stegte hvidløgsskiver, til omkring otte. En vegetar kan altså sagtens sætte et måltid sammen af tapas, men kortet er ikke bygget op om det. Ensaladas tæller desuden en tomatsalat med ansjoser fra Cantabrien til omkring femten euro og en cæsarsalat omkring ni. Deler I fire-fem tapas og drikker vin til, lander regningen typisk i omegnen af tredive euro pr. person. Vinkortet er delt op i rødt, hvidt, rosé samt cava og sangría, og huset lægger selv vægt på, at tapasene skal skylles ned med en iskold caña, en lille fadøl. Bordbestilling anbefales, især på terrassen i højsæsonen; den klares på telefonen.

Pladsen: Plaza de España, kaldet la plaza de la niña

Huset ligger på Plaza de España i Benalmádena Pueblo — den hvidkalkede bjergby, ikke nede i Arroyo de la Miel og ikke ved kysten. Det er en vigtig skelnen, for de tre bydele har hver sit publikum, og her er du oppe i det gamle andalusiske pueblo med brostensgyder, hvide facader og blomsterkasser på murene. Pladsen har givet restauranten dens navn, og den kaldes i daglig tale la plaza de la niña efter bronzefiguren i springvandet, La Niña de Benalmádena, som billedhuggeren Jaime Pimentel lavede, og som blev indviet den 30. maj 1968. Figuren er siden blevet byens symbol på gæstfrihed, og springvandet omkring den er af marmor fra Almería. Appelsintræerne på pladsen giver skygge om sommeren og duft, når de blomstrer om foråret — huset nævner det selv som en del af oplevelsen, og det er ikke oversalg.

Afstandene er små heroppe. Museo de Benalmádena med den præcolumbianske samling ligger under to hundrede meter væk, og både Castillo de Colomares og Stupa de la Iluminación nås til fods eller på få minutter i bil. Kommer du fra hotellerne nede ved stranden, skal du regne med tre-fire kilometer op ad bakken fra Arroyo de la Miel og et par kilometer mere fra Puerto Marina. Det er netop den tur, der gør stedet interessant: prisniveauet heroppe er mærkbart mere jordnært end på havnepromenaden, og gæsterne er i højere grad spaniere og fastboende. Vil du sammenligne med andre muligheder i kommunen, ligger de øvrige restauranter i Benalmádena samlet på vores oversigt.

Familien bag huset: fra Rafael i 1980 til Maribel og Rafael i dag

Restaurante Plaza åbnede i 1980 og blev drevet af Rafael, far til de nuværende ejere Maribel og Rafael, som i dag står for huset sammen. Lokalet blev nyindrettet og genåbnet i marts 2013, og det er den udgave, gæsterne møder nu: en familiedrevet restaurant, hvor ejerne selv er i salen. Det er også dét, der går igen, når gæsterne skriver om stedet — Maribel og Rafa nævnes ved navn langt oftere end nogen enkelt ret, og flere fastboende beskriver huset som deres faste stop, når de er oppe i pueblo'et. På Google står stedet til 4,4 af 5 fra 976 anmeldelser, hvilket er højt for et hus, der har været i drift i over fyrre år og dermed bærer flere generationer af gæster på ryggen.

Tapasruterne og de præmierede retter

Benalmádena kører flere tapasruter om året, arrangeret af kommunen og handelsstandsforeningen ACEB, og Restaurante Plaza er en fast deltager — huset står blandt de 31 spisesteder i kommunens anden Ruta de la Tapa Saludable. Konkurrencerne har givet resultater: førstepræmien i Benalmádena Pueblos tapasrute i 2014 for en crujiente de langostino med pak choy, en kvalitetspris i 2015 for en butterdejstærte med svampe og parmesanaroma, og førstepræmien i pueblo'ets første gastronomiske rute i 2016 for en chivo andalusí, en andalusisk kiddebuk. Samme år hentede huset andenpræmien i byens filmtapasrute med en tapa opkaldt efter Den gode, den grusomme og den onde. Huset har desuden vundet juryens pris i en tapasrute afholdt af avisen La Opinión de Málaga med en krydret tuntartar, komponeret til at drikkes sammen med den malagueñiske øl Sol de Málaga. Præmierne er begivenheder og ikke et gældende stempel, men de fortæller noget om, hvor køkkenet lægger sin energi: i de små, gennemtænkte anretninger.

Terrasse, fester og feria på pladsen

Terrassen er sommerens vigtigste bord. Den ligger ud mod pladsen under appelsintræerne, og det er dér, huset fyldes først, når vejret er med det. Indenfor har Restaurante Plaza desuden en sal, der bruges til selskaber, og den del er efterhånden en forretning i sig selv: kommunioner, bryllupper, runde fødselsdage, firmajulefrokoster og afskedsfester for kolleger fylder husets egen Instagram-profil, der ligefrem hedder Events & Experiences. Skal du holde noget for en gruppe i pueblo'et, er det altså et sted, der har prøvet det mange gange før. Midt i august, når byen fejrer sin feria for Virgen de la Cruz, ligger huset midt i begivenhederne — pladsen er hjertet i det gamle pueblo, og festdagene mærkes tydeligt på bordbestillingerne.

Åbningstider, sæson og hvem stedet passer til

Huset holder lukket hele mandagen og desuden tirsdag middag; resten af ugen serveres der frokost fra klokken 13 til 16 og aftensmad fra 19.30 til 23. Det er et gennemført spansk måltidsmønster, så kommer du fra Nordeuropa, skal du regne med at spise sent — bordet klokken 19.30 er det tidligste, huset overhovedet tilbyder om aftenen. Vær også opmærksom på, at familien holder en længere vinterferie: i 2026 var der lukket fra begyndelsen af januar og frem til den 20. februar. Planlægger du en tur op i pueblo'et i januar eller først i februar, så tjek, om huset er åbnet igen.

Det gennemgående kritikpunkt fra gæsterne handler ikke om maden, men om ventetid, når der er pres på: både i højsæsonen og på feriedage kan der gå længe mellem bestilling og servering, og huset har selv takket sine gæster for tålmodigheden i de travleste perioder. Regn derfor med, at et besøg tager tid, og læg ikke en biografbillet eller en bus lige efter. Til gengæld passer stedet godt til den, der vil kombinere en eftermiddag i den hvide bjergby med et rigtigt måltid: børnefamilier kan sagtens være her, selskaber har deres egen sal, og par kan sidde på terrassen med en delt arroz og se solen gå ned over pladsen. Bordbestilling er den korte vej til det bord, du gerne vil have.