Restaurante La Fuente

Grillet gedeost med balsamicorørt rødbedesorbet, gambas pil pil der stadig sydder i hvidløgsolien, når fadet sættes på bordet, og en oksefilet på 250 gram af modnet græsfodret kød: det er de retter, gæsterne på Restaurant La Fuente kommer tilbage efter. Huset ligger i en af de ældste bygninger i Benalmádena Pueblo med front mod springvandet på Plaza de España, og køkkenet skifter sin chef's menu hver anden uge. Til gengæld skal du sætte tid af — det mest gennemgående kritikpunkt fra gæsterne er, at serveringen tager længere, end man regner med.

Maden og menuen på Restaurant La Fuente

Køkkenet er internationalt med middelhavsbund, og det spanske ligger som grundstemning snarere end som program: der er croquetas og gambas pil pil ved siden af Black Angus-entrecote, mexicansk mojo og peruviansk pisco. Kortet begynder med tapas, som her er små retter til deling og ikke barens gratis snack. Gambas pil pil kommer som seks stykker i sydende hvidløgsolie med chili, croquetas — cremede kroketter — serveres som seks stykker med klipfisk og ibérico-skinke og klassisk alioli, og de glaserede kyllingevinger er trukket i honning og chili. Dertil kommer stuffed jalapeño fyldt med cheddar, et grillet spyd af oksemørbrad med chimichurri og en South American salmon dip, hvor laks er rørt op med lime, jalapeño og koriander og serveret med ristet pinsa-brød. De fleste tapas ligger fra omkring otte og en halv til tolv euro. Vil du have spegemad, kan du tage en enkelt tallerken med jamón, chorizo, salchichón eller ost til omkring tolv euro, eller husets store fad med ibérico de bellota og manchego, som fås i halv portion til omkring fjorten euro og i hel portion til omkring tyve.

Blandt forretterne står den grillede gedeost stærkest i gæsternes fortællinger. Den kommer med en sorbet af rødbede vendt i balsamico og ristede skiver chioggia-rødbede og koster omkring tretten euro. Ved siden af ligger en gravad laks bejdset i rødbede med kapersbær og wasabimayonnaise til omkring fjorten euro og en D.O.P.-bøffelmozzarella med heirloom-tomater, basilikumpesto og lagret balsamico til omkring tolv. Salaterne er få og store: en Caesarsalat med grillet røget kylling til omkring seksten euro og en gedeostsalat med appelsinbåde, granatæblekerner, ristede valnødder og citrusvinaigrette til omkring fjorten.

Hovedretterne er husets dyreste og mest omtalte del. Beef fillet steak er 250 gram modnet, græsfodret oksefilet til omkring tredive euro, entrecote er 300 gram Black Angus til omtrent det samme, og begge går igen hos gæsterne — både hos dem, der beskriver kødet som møre som smør, og hos de færre, der har fået en sej eller for rå udgave. Fisken er en sprødstegt havbarsfilet til omkring toogtyve euro og en pandestegt atlanterhavslaks til omkring tyve, og vil man hverken have bøf eller fisk, er der kyllingebryst caprese med basilikum, mozzarella og tomat og en kartoffelmos med parmesan og hvidløg til omkring tyve euro. To ting er værd at vide, før du regner regningen sammen: sovsen er tilkøb — peberkornssovs, hvidløgssmør, chimichurri eller en flødet hvidvinssauce med citron og krydderurter koster et par euro hver — og tilbehøret bestilles for sig.

Netop tilbehøret er der, hvor køkkenet viser sit spanske og latinamerikanske register tydeligst. Arroz jazmín al aroma de lima kaffir er dampet jasminris trukket på kaffirlimeblade, papas arrugadas con mojo rojo er saltbagte små kartofler med rød mojo af røget paprika, hvidløg og spidskommen, verduras variadas a la brasa er grillede asparges, svampe, majs og peberfrugt med havsalt og olivenolie, og ensalada de cogollos y espinacas baby er sprøde hjertesalatblade og babyspinat vendt med pico de gallo. De ligger fra omkring fire og en halv til seks euro stykket. Til dessert er der en pistaciekage i lag med crumble og hvid chokoladecreme, en chokoladecoulant med vaniljeis og en citrontærte med marengs på sprød mørdejsbund — omkring ti euro for de fleste — eller en enkelt kugle vaniljeis til omkring tre.

Den faste prismenu hedder her Chef's Menu og træder i stedet for den klassiske menú del día, dagens menu, som mange leder efter i Spanien. Den skiftes ud hver anden uge, og det er her, køkkenet arbejder friest. Blandt forretterne har den en kold avocadogazpacho med karrysmørstegt kongereje, mangoperler og frysetørret majs, en langsomt bagt rød peberfrugt med røget cremefraichemousse, grønt æble marineret i passionsfrugt og sprøde yuccachips, og blæksprutte i escabeche med yuzu, sæsonens frugt og grønt og et strøg sort hvidløg. Til hovedret står blandt andet confiteret vildsvin på yucatansk pibil-vis med achiote, habanero og sherry og karamelliseret kogebanan, og pandestegt torsk med røget græskarpuré og en fennikel-citronespuma. To retter koster omkring femogtyve euro og tre retter omkring tredive. Vil du have drikkevarer sat til, koster vinmenuen omkring ti euro til to retter og omkring femten til tre, mens cocktailmenuen ligger på omkring seksten euro til to retter og i underkanten af femogtyve til tre.

Vinkortet er noget, huset selv fremhæver, og det er bevidst internationalt frem for rent spansk — det beskrives som en rejse gennem vinmarker verden over — og det er sammen med maden det, gæsterne oftest nævner positivt. Cocktailerne er få og gennemtænkte og koster omkring ni euro: Pink Lover med Hendrick's gin, rose og lychee, agurk og pink tonic; Red Sun med pisco, lime, crème de cassis og tranebær; White Smoke med mezcal, hvid chokolade og pistacie. Dertil kommer sangria og husets egne hjemmelavede specialiteter.

Kortet markerer de fjorten EU-allergener med ikoner ved hver enkelt ret — gluten, skaldyr, æg, fisk, jordnødder, soja, mælk, nødder, selleri, sennep, sesam, svovldioxid, lupin og bløddyr — så du kan læse dig frem i stedet for at skulle spørge. Der er vegetariske retter hele vejen igennem, fra bøffelmozzarellaen over gedeostsalaten til grøntsagerne fra grillen, og huset oplyser også veganske og glutenfri muligheder. Børnemenuen koster omkring tolv euro med is inkluderet og består af penne i tomatsauce med revet parmesan, chicken nuggets med pommes frites eller en cheeseburger med pommes frites. Reservation kan klares online gennem husets bookingsystem eller ved at ringe, og det bør du gøre i sæsonen — men vær forberedt på, at et bord til et bestemt klokkeslæt ikke altid betyder, at du bliver sat med det samme.

Huset på Plaza de España i Benalmádena Pueblo

Benalmádena Pueblo er den hvide landsby oppe på bjergsiden bag kysten, et par hundrede meter over havet og en kort køretur op fra Arroyo de la Miel og Benalmádena Costa. Plaza de España er landsbyens centrale plads, og springvandet i midten — la fuente — har givet restauranten dens navn. La Fuente ligger med front mod pladsen og springvandet, naboerne La Niña og El Muro deler den samme lille plads, og gaden op mod Santo Domingo-kirken begynder få skridt derfra. Landsbyens eget liv fortsætter rundt om bordene, mens man spiser, og kirkefacaden lyser op, når det bliver mørkt.

Du behøver ikke gå langt for at gøre mere ud af turen. Museo de Benalmádena med den præcolumbianske samling ligger i samme landsby få minutters gang fra bordet, og nede i den lavere del af kommunen finder du Teleférico Benalmádena op til Monte Calamorro. Resten af udvalget står under restauranter i Benalmádena, og hele kommunen er beskrevet på siden om Benalmádena.

Bygningen, holdet og husets udvikling

La Fuente holder til i et af de ældste huse i pueblo'en, et gammelt landsbyhus med tykke mure og små rum, og det er både charmen og begrænsningen: gæster, der har måttet sidde indendørs på en kølig aften, nævner, at der er trangt mellem bordene. Ovenpå har huset en tagterrasse med sol det meste af dagen og udsigt ud over pladsen, og både de indendørs rum og udearealet bruges til private selskaber og arrangementer, som huset selv tager imod forespørgsler på.

Huset præsenterer selv sit hold: Javi de la Maza Ramos som manager, Csaba Osgyani som køkkenchef, Alesandra Menéndez Pérez i spidsen for serveringen og Ricardo Cruz Márquez bag baren. Det er en international besætning, og det kan mærkes på kortet, hvor mexicanske, peruvianske og centraleuropæiske greb ligger side om side med de andalusiske.

La Fuente har ligget på pladsen i mange år og har skiftet profil undervejs. Tidligere var huset kendt for morgenmad, brunch og tapas og for tungere klassikere som braiserede oksekæber, langtidsstegt flæskebug og en fiskegryde opkaldt efter huset. I dag åbner køkkenet først ved middagstid, og kortet er trukket i en mere international og mere anretningsorienteret retning. Kommer du tilbage efter nogle år, er det ikke det samme kort, du husker — og en del af de retter, ældre anbefalinger nævner, står der ikke længere.

Stemningen på pladsen og påskeugen

Det, gæsterne oftest fremhæver ud over maden, er beliggenheden. Bordene udenfor står lige op ad springvandet, og i påskeugen, Semana Santa, går processionerne gennem Benalmádena Pueblo og forbi pladsen. Flere gæster beskriver netop den aften som den, de husker bedst fra stedet, og hvis du er i området i de dage, er det værd at reservere i god tid — det er også dér, huset er fyldt tidligst. Uden for højsæsonen og på hverdage midt på dagen er pladsen langt roligere, og det er det bedste tidspunkt at sidde ude uden ventetid.

Oplevelsen i dag — maden i den ene skål, servicen i den anden

På Google står Restaurant La Fuente til 4,4 af 5 fra 783 anmeldelser, og tallet dækker over et hus, gæsterne er meget enige om på ét punkt og meget uenige om på et andet. Maden får ros stort set hele vejen igennem: portionerne er store, anretningen er omhyggelig, og bøfferne, den grillede gedeost og gambas pil pil går igen som det, folk anbefaler videre. Servicen deler til gengæld vandene skarpt. Et tilbagevendende kritikpunkt — for udbredt til at være enkelttilfælde — er ventetid: på at blive vist til bordet, på menukortet, på drikkevarerne og på maden, også når der er reserveret. Flere gæster beskriver aftener, hvor der gik halvanden time eller mere, før forretten kom, og hvor en glemt sovs eller en manglende bestilling ikke blev fanget. Lige så mange beskriver det stik modsatte: opmærksomt, smilende personale og en aften, der gled. Forskellen ser ud til at følge, hvor travlt der er.

Det praktiske råd, der følger af det, er enkelt. Kom tidligt på aftenen eller til frokost, hvis du vil have en rolig servering, og læg ikke bordet lige før en bus, en forestilling eller en aftale. Har du god tid, er langsomheden til at leve med — flere gæster beskriver netop den lange, uafbrudte middag som det, de kom efter. Husk desuden, at sovsen til kødet er tilkøb, og at gæsterne gennemgående nævner, at brødet sættes på regningen for sig.

Praktisk og for hvem

Der er åbent alle ugens dage. Mandag til torsdag serveres der fra klokken 12 til midnat, og fredag til søndag til klokken et om natten, hvilket gør huset til et af de få i pueblo'en, hvor du kan sætte dig sent. Hjemmesiden og menukortet er på engelsk, og personalet taler engelsk og spansk, så det er let at gå til for danske gæster, selv om der ikke er dansk betjening. Der tages imod kort, der er wi-fi, og der er borde både ude på pladsen og inde i huset.

Prismæssigt ligger La Fuente over gennemsnittet i landsbyen. Regn med omkring tredive euro pr. person, hvis du tager en forret og en hovedret uden drikkevarer, og en del mere, hvis det bliver bøf med sovs, tilbehør og vin. Vælger du chef's menuen med tre retter, lander du omkring tredive euro plus drikkevarer, og deler I i stedet tapas og et par forretter, kan I komme betydeligt billigere fra det. Stedet passer bedst til den lange aften for to, til vennegrupper uden tidsplan og til familier, der spiser tidligt — der er børnemenu, og pladsen er et sted, hvor børn kan røre sig, mens de voksne bliver siddende. Det passer dårligere, hvis I er en stor gruppe med et fly eller en forestilling i den anden ende af aftenen. Er I mange, er det værd at ringe frem for at booke online, så køkkenet ved det i forvejen.