Venetiis Restaurant

Pinsa romana i stedet for pizza, hjemmelavet pappardelle med rejer og karl johan-svampe, og en tira de asado — oksebryststrimmel — der har ligget 48 timer ved lav varme. Venetiis Restaurant ligger på Calle San Miguel i den gamle bjergby Benalmádena Pueblo, hundrede meter fra kirken og udsigtspunktet, og køkkenet er italiensk hele vejen igennem. Det er bare et andet og enklere kort end det, huset oprindelig blev kendt for: forretningen skiftede hænder i sommeren 2025.

Maden og menuen på Venetiis Restaurant

Kortet i dag er italiensk uden omsvøb, og det åbner med husets pinsas. En pinsa romana er ikke en pizza: dejen er blandet af hvede, ris og soja, hæver i mange timer og bages ud i en aflang, luftig bund, der er lettere at komme igennem end en almindelig pizzabund. En margherita ligger omkring ni euro, en prosciutto eller en diavola med skarp peberoni omkring elleve, og de fyldigste ligger på fjorten: queso med mozzarella, røget provola, gorgonzola og parmigiano, malagueña med salchichón fra Málaga, aloreña-oliven og soltørret tomat, og carbonara med guanciale og æggeblomme tilberedt ved lav temperatur. Den dyreste hedder glotona — grådig — og har boletus, bacon, blød æggeblomme og trøffel til omkring atten euro.

Blandt forretterne er det croquetas, gæsterne bestiller igen og igen: croquetas de boletus edulis y trufa med karl johan og trøffel til omkring ti euro, og croquetas af ibérico-skinke eller af småblæksprutter i deres eget blæk til et par euro mindre. Dertil langostinos al pil pil, store rejer i varm hvidløgsolie, carpaccio af blæksprutte med porrepuré og modena-mayonnaise, carpaccio af and med frisk italiensk trøffel, og husets egen ensalada Venetiis med avocado, valnødder, croutoner, bøffelmozzarella og honningvinaigrette til omkring tolv euro. Forretterne er store nok til at deles, og flere gæster har noteret, at de bestilte for meget, fordi de ikke vidste det.

Pastaen er husets stærkeste kort. Tagliatelle a la bolognesa er den billigste ret på hele kortet til omkring tolv euro, og derfra går det op ad: garganelli — friske pastarør — med gorgonzola og speck, pappardelle mar y montaña med rejer og svampe, ravioloni fyldt med boletus og serveret med gorgonzolacreme og iberisk svinekæbe, og ravioli med kødfyld, parmigianocreme og parmaskinke, alle mellem fjorten og seksten euro. Spaghetti carbonara findes i to udgaver: den traditionelle omkring femten euro og den med trøffel til omkring enogtyve, og den sidste er den dyreste ret på pastasiden. Lasagna alla bolognese er kommet på kortet igen til omkring fjorten euro.

Kødsiden er kort og grillet. Entrecôte på 300 gram og den 48 timer langtidstilberedte tira de asado koster begge omkring toogtyve euro, secreto de cerdo fra grillen og mørbrad af gris al ajillo med hvidløg ligger omkring seksten, og grillet kyllingebryst omkring fjorten. Vil du have peber- eller ostesauce til kødet, koster den ekstra — det er den eneste post på kortet, der lægger noget oven i regningen uden at stå ved retten. Desserterne holder sig under otte euro, og tiramisú a mi manera, husets egen udgave, er den, der oftest bliver nævnt ved navn, sammen med en coulant af pistaciemælk med chokoladeis.

Drikkevarerne er beskedent prissat efter kystens målestok: en caña fadøl koster godt to euro, en espresso to, og cocktails som spritz, negroni og mojito ligger mellem syv og otte. Vinkortet er kort og håndskrevet, med prosecco og cava i småflasker, hvidvin og rødvin fra tre en halv til fem euro glasset og flasker fra omkring atten til syvogtyve euro; kun en enkelt albariño ligger langt højere. Huset har ingen menú del día, altså ingen fast dagsmenu til frokost — hverken kortet eller nogen af de mange gæsteomtaler nævner en. Regn med omkring tredive til fyrre euro pr. person for en forret, en hovedret og et glas vin. Vegetarer har flere reelle valg: de fleste pinsas, salaten og garganelli med gorgonzola og speck kan sammensættes uden kød, men huset markerer ikke veganske retter.

Huset er lille, tager reservationer og bruger salen til fødselsdage og selskaber — i januar 2026 blev der holdt en 70-års fødselsdag for tolv personer med musik til — så ring i forvejen, hvis I er mere end fire.

Hvor Venetiis Restaurant ligger i Benalmádena Pueblo

Adressen er Calle San Miguel 1b, der hvor den smalle gade rammer Avenida del Chorrillo, og postnummeret 29639 hører til pueblo'en oppe i bjergsiden — ikke til Arroyo de la Miel og ikke til strandkvarteret Benalmádena Costa. Fra døren er der få skridt til rådhuset, til sognekirken Iglesia de Santo Domingo de Guzmán og til det udsigtspunkt, hvor byen falder væk under dig og både kysten og det spirbeklædte Castillo de Colomares ligger nedenfor. Museo de Benalmádena med de præcolumbianske samlinger ligger på den samme håndfuld gader.

Det betyder også noget for, hvordan du kommer frem. Gaderne heroppe er hvidkalkede, stejle og lagt til fods, og der er gratis gadeparkering, men den er knap om aftenen og i helligdagsweekender. Kommer du i bil nedefra kysten, er det nemmest at sætte den på eller nær Avenida Juan Luis Peralta og gå det sidste stykke. Kommer du gående ovenfra Plaza de España, er restauranten på vejen ned. En liste over de øvrige restauranter i Benalmádena og en oversigt over hele kommunen finder du på vores side om Benalmádena.

Huset, terrassen og citrontræet

Restauranten ligger i et gammelt caserón, et stort byhus, hvor de buede døråbninger giver rummet et anstrøg af middelalder. Terrassen udenfor er dækket af et stort citrontræ, og det er den, der afgør, hvornår på dagen man skal komme: skygge til frokost, lys fra gadelamperne og kirken om aftenen. Gæster fremhæver gennemgående atmosfæren og betjeningen frem for alt andet — service er det ord, der går igen flest gange i anmeldelserne, og det gælder både før og efter ejerskiftet.

Stedet er indrettet til at tage børn med. Der er højstole, og et forældrepar med en fire måneder gammel baby fik i juni 2026 stillet et improviseret puslebord op, fordi de spanske restaurantetoiletter sjældent har et. Hunde må komme med.

Fra steakhouse til italiensk køkken

Lokalet var i mange år et amerikansk-inspireret steakhouse, og omkring årsskiftet 2018/2019 skiftede det hænder og blev til Venetiis. Navnet peger på Venedig, og i den første epoke var det bogstaveligt ment. Køkkenchefen Matteo Manzato byggede et italo-malagueño-køkken, hvor de venetianske greb blev lagt oven på råvarer fra provinsen: malagasardiner med det, han selv kaldte venetianske smage, sprød lasagna af braiseret malagueño-gedekid med ost fra Montes de Málaga, ossobuco-kroketter, og to smagsmenuer, hvoraf den ene hed Tributo a Venezia. Vinkortet var dobbelt så langt som i dag og havde Valdobbiadene, Montello og Valpolicella stående side om side med Sierras de Málaga. Den spanske gastronomipresse skrev om huset som en venetiansk ambassade i Málaga.

Det spor er stadig synligt i kataloget over lokale leverandører: Sabor a Málaga, Málaga-provinsens egen fødevaremærkning, fører Venetiis blandt sine tilmeldte restauranter og oplyser, hvilke mærkede produkter huset arbejder med — olie fra Molisur, honning fra Bee Garden, oste fra Montes de Málaga og vine fra Bodegas Dimobe.

Ejerskiftet i 2025 og hvad tallene dækker

I sommeren 2025 skiftede Venetiis hænder igen. Den nye ejer hedder Karina, hun står selv frem og svarer på gæsternes anmeldelser, og kortet blev lagt om i samme ombæring: smagsmenuerne forsvandt, gedekidlasagnaen røg af kortet, og pinsas, kroketter og grillet kød rykkede ind i stedet. Overgangen var ikke gnidningsfri — et par gæster i august 2025 løb ind i varer, der var udsolgt, og en åbningstid, der skred — men fra efteråret 2025 og frem er anmeldelserne igen entydigt gode.

Det er værd at vide, når du læser tallene. Google giver stedet 4,6 af 5 fra 541 anmeldelser, og de anmeldelser dækker begge epoker og delvis også steakhouset før dem. Mange af de mest begejstrede omtaler handler om retter, det nuværende køkken ikke længere laver. Vurderingerne fra det seneste år står for sig selv og er høje, men de er endnu få i forhold til det samlede tal.

For danske gæster er der en detalje, andre guider ikke fortæller: ejeren taler dansk. Hun svarer på dansk på anmeldelser skrevet af danskere, og en gæst noterede i maj 2026, at hun kunne tale dansk med værten. Personalet klarer sig desuden på engelsk, og kortet er skrevet på både spansk og engelsk ret for ret.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Venetiis har lukket søndag og mandag og holder åbent tirsdag til lørdag med to seatings: frokost fra halv to om eftermiddagen og aften fra klokken syv. Det er husets eget og portalernes samstemmende billede, og det er et andalusisk snarere end et turistvendt mønster — man spiser sent heroppe. Maden kan bestilles med hjem.

Stedet passer bedst til par, der vil have en rolig aften væk fra promenaden, til familier med børn, der kan sidde ved bordet en times tid, og til mindre selskaber, der vil fejre noget uden at bestille et helt lokale. Vil du kombinere, så læg besøget efter en tur op ad de hvide gader og et kig ud fra udsigtspunktet — og bestil bord, hvis du kommer i højsæsonen eller i en weekend.