MESON CASA CARLOS

Husets signaturret hedder churrasco Chaplin — grillet kød efter en opskrift, Carlos Gómez har fra sin far og siden har pudset af. Ved siden af den står byens egen porra antequerana med strimler af jamón og en fiskeafdeling, køkkenet selv kalder de nuestra lonja, altså fra vores fiskeauktion. Maden er det, gæsterne roser huset for; betjeningen er det, de skændes om. Begge dele er værd at kende, før du sætter dig.

Maden og menuen på Mesón Casa Carlos

Køkkenet er andalusisk mesón-mad med to tydelige ben: kød over kul og fisk fra dagens indkøb. Ved siden af churrasco Chaplin fremhæver huset selv presa con foie (nakkefilet af iberisk gris med andelever), cordon bleu med to slags ost, rabo de toro (oksehale i vin), chivo al ajillo (gedekød med hvidløg) og carrillada krydret med ras el hanout — grisekæber i den marokkanske krydderiblanding, hvilket er en usædvanlig detalje på et indlandskort i Málaga-provinsen. Det helt lokale ligger side om side med det: porra antequerana, kanin og asadura en chanfaina, indmad stuvet med peberfrugt og krydderier, hører alle til Antequeras eget køkken og har deres plads på kortet her.

Husets eget kort hænger i et udhængsskab ved indgangen og er sat op på spansk med engelsk, fransk og tysk under hver ret og allergenmærker ude i margenen. Blandt forretterne står tabla de jamón ibérico og tabla de ibéricos con queso, queso viejo puro de oveja (lagret fåreost), ensaladilla rusa Casa Carlos, husets egen version af den spanske kartoffelsalat med tun, en ensalada de cogollos med lunt hvidløg, marineret laks og melva, samt alcachofitas salteadas con foie. Under overskriften de nuestra lonja finder du calamares fritos, taquitos de bacalao, boquerones al limón (ansjoser marineret i citron og friturestegt), rosada frita, fritura variada og hele stykker af atún rojo og pez espada på pladen. Af varme klassikere er der croquetas de la abuela, croquetas de choco en su tinta (blæksprutte i sin egen blæk), flamenquín ibérico al roquefort, san jacobo af entrecôte med ibérico-skinke og lagret ost, huevos rotos med skinke og foie samt revuelto de bacalao con patatas paja.

Prislejet ligger over landsbybarens. En tallerken jamón ibérico de bellota koster i underkanten af femogtyve euro, lagret fåreost omkring femten, og de fleste forretter og salater lander mellem ti og femten euro, mens fisk og kød til hovedret ligger et stykke derover. Et glas oloroso koster omkring syv euro. Regn med omkring tredive euro pr. person for en fuld frokost med vin — mindre, hvis I deler nogle raciones i stedet for at tage hver sin hovedret. De retter, gæsterne oftest nævner, er porra antequerana, flamenquín, jamón, presa ibérica og gambas, og efter fisk spørger de om dagens, for lonja-siden skifter med indkøbet.

Vil du hellere tapasere, driver den samme familie Carlo's Tapas få skridt væk på pladsen. Kortet dér er tydeligt billigere: ensaladilla, salpicón de mariscos, chicharrón de Cádiz og porra antequerana ligger omkring to og en halv euro stykket, bacalao al pil-pil omkring seks og en halv, og de såkaldte carlitos — belagte molletes, det bløde antequeranske brød, byen er kendt for — koster fra godt tre til omkring fem og en halv euro med presa, oksekød eller trøffelmayonnaise. Dertil kommer carlipinchos, små spyd af lam, kylling, svin, blæksprutte eller rød tun, og tre slags tartar. Der findes vegetariske retter og retter uden gluten, og allergenerne står mærket direkte på begge kort. Bordbestilling tages imod og er en god idé i weekender og til frokost i højsæsonen.

Hvor Mesón Casa Carlos ligger i Antequera

Restauranten ligger på Plaza de San Francisco i den gamle bydel, klemt inde mellem San Francisco-kirken med det tilhørende Convento de San Zoilo på den ene side og den historiske markedshal Mercado Municipal de Abastos på den anden. Det er en plads med barer og butikker snarere end en monumentplads, og det giver stedet et hverdagsliv, de rene turistgader mangler. Herfra går du op ad bakke til Alcazaba de Antequera på nogle få minutter, mens dolmenerne i Antequera ligger i udkanten af byen og karstlandskabet El Torcal et kvarters kørsel mod syd. Fra Málaga tager turen op gennem bjergene knap en time, og huset er et oplagt frokoststop på en dagstur — se også de øvrige restauranter i Antequera og byguiden til Antequera.

Familien Gómez-Pavón og husets historie

Mesón Casa Carlos drives af Carlos Gómez og hans kone Elizabeth Pavón. Familiens restauranthistorie begynder omkring 1978, hvor Carlos' far åbnede sit første sted; selv har Carlos arbejdet i branchen siden 1987, og siden 2016 har han haft huset her på Plaza de San Francisco. Lokalavisen El Sol de Antequera har fulgt stedet i flere omgange, og husets egen fortælling er den samme hver gang: råvaren først, alt lavet fra bunden, og ejeren selv både i køkkenet og på gulvet. I juli 2023 åbnede familien Carlo's Tapas få meter derfra — en tilbagevenden til det tapaskoncept, huset i sin tid startede med, og som blev for lille, efterhånden som kortet voksede.

Glasterrassen Pepe Gómez

Husets største investering står midt på pladsen. I oktober 2025 indviede familien en bioklimatisk pergola: en glasoverdækket terrasse med 12.000 watt varme, aircondition til sommeren, vindsensorer og et tag, der åbner og lukker efter temperaturen, mens glasvæggene kan skydes helt fra hinanden. Gulvet er isoleret mod både regn og varme fra pladsen. Det var den første klimatiserede udendørs terrasse ved en restaurant i Antequera, borgmesteren klippede snoren sammen med familien, og terrassen fik navnet Terraza Pepe Gómez efter Carlos' far, som var død få dage forinden. Der er plads til 60 gæster i glaskassen; med de to små spisesale, Carlo's Tapas og de to overdækkede telte udenfor kan huset i alt tage omkring hundrede. I praksis betyder det, at terrassen kan bruges hele året — også i november og januar, hvor de fleste andalusiske terrasser bliver kolde ved solnedgang, og i juli, hvor de bliver for varme.

Det, gæsterne er uenige om

Mesón Casa Carlos har 4,0 af 5 på Google fra 561 anmeldelser, og det tal dækker over to lejre snarere end en middelvej: langt de fleste giver topkarakter, mens en mindre, men vedholdende gruppe giver den laveste. Blandt de laveste karakterer handler omkring tre ud af fem om betjeningen og ikke om maden — tonen ved bordet, følelsen af at blive overset, eller at lokale gæster kom først. Godt en tredjedel nævner ventetid, især på travle dage med fuld terrasse, og næsten lige så mange synes ikke, prisen stod mål med tallerkenen. Et tilbagevendende punkt er desuden, at der lægges et beløb pr. kuvert på regningen; det kommer bag på nogle gæster, så spørg efter det ved bestillingen, hvis det betyder noget for dig. Kritikken fordeler sig jævnt over de seneste fire år og hænger ikke sammen med et ejerskifte — huset har haft samme ejere hele vejen. Rosen er lige så stabil: kødet fra grillen, den friske fisk og de store portioner går igen hos dem, der giver fem stjerner.

Praktisk: åbningstider, sæson og hvem stedet passer til

Huset åbner klokken otte om morgenen og har åbent til midnat hver dag; søndage og helligdage begynder det først sidst på formiddagen. Ejeren oplyser selv, at der kun holdes lukket nytårsdag. Det betyder, at du kan få byens typiske morgenmad på mollete ved samme bord, hvor du senere spiser en ración, og at køkkenet ikke lukker mellem frokost og aften — praktisk, hvis du kommer ned fra bjergene midt på eftermiddagen og er sulten på et skævt tidspunkt. Der er niveaufri adgang og handicaptoilet. Ejeren fortæller, at der er flest gæster i april, maj og juni og igen i september og oktober, og det er også de måneder, hvor pladsen er bedst at sidde på uden hverken varme eller kulde.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise ordentlig andalusisk mad i en levende by frem for at jage en gastronomisk oplevelse, og som gerne betaler lidt over gennemsnittet for jamón og fisk af god kvalitet. Kommer I flere, så bestil bord i forvejen, kom uden for spidsbelastningen, hvis I har travlt, og bed om at høre dagens fisk, før I vælger.