Restaurante A Mi Manera

Husets mest bestilte ret er en rulo crujiente de pato: en sprød rulle fyldt med and og karamelliseret løg, lagt på trøffelkartoffelmos og penslet med mayonnaise på yakiniku-sauce. Den koster lige under tyve euro, og den er hovedgrunden til, at gæsterne kommer igen. Restaurante A Mi Manera har 4,8 af 5 på Google fra over 750 anmeldelser — usædvanligt højt for et sted med så mange stemmer — og køkkenet drives af det par, der selv står i huset hver dag.

Maden og menuen på Restaurante A Mi Manera

A Mi Manera er en gastrobar med andalusisk middelhavskøkken og et par tydelige japanske greb: kimchi til rejerne, dashi i mayonnaisen, yakiniku til anden. Råvarerne købes dagligt i Mercado de Abastos, Antequeras egen markedshal, og hos landmænd i Vega de Antequera, og husets carta de sugerencias — sedlen med ugens forslag — bliver skiftet hver weekend, så stamgæsterne altid har noget nyt at prøve.

Blandt forretterne er porra antequerana husets forbindelse til byens eget køkken. Den kolde tomatcreme, der er tykkere og blødere end salmorejo, serveres her med æg, jamón og tun til omkring tolv euro, og skinken og tunen kan udelades, hvis du vil have den vegetarisk. Til samme pris får du flor de alcachofa, to artiskokblomster med grana padano, som gæsterne nævner igen og igen. Croquetas caseras de gambón — hjemmelavede kroketter af kongerejer, panerede i panko og serveret seks stykker med pommes frites — ligger omkring tretten euro, og patatas bravas laves med hjemmerørt bravasauce på chipotle, alioli af sort hvidløg og ristede kerner. Vil du dele noget større, er der pulpo a la brasa, grillet blæksprutte på trøffelmos, til omkring tredive euro, og en ensaladilla, hvor den russiske salat får røget laks, stegte løg og grillede kongerejer.

Blandt hovedretterne er fideos tostados den, der oftest bliver bestilt ved siden af anden: ristede nudler med kammuslinger, kongerejer og alioli på piquillo-peber til knap nitten euro. Bacalao confitado, konfiteret torsk med hjemmelavet tomatsauce og basmatiris, ligger lige under tyve euro. Af kød står abanico ibérico grillet og serveret på migas af brød fra brændeovn, og en entrecote af irsk frisisk ko på omkring 400 gram til lidt over tredive euro. Er du til noget mere ligefremt, har huset en smashburger af modnet Angus med cheddar og baconmarmelade i briochebolle og en friturestegt kyllingeburger med coleslaw, begge omkring seksten euro.

Til frokost er der ud over kortet både tapas og en menú del día — dagens menu — til omkring tolv euro, og det er den billigste vej ind i køkkenet. Bestiller du à la carte og deler et par retter, skal du regne med tyve til tredive euro pr. person med vin til. Brødet afregnes særskilt pr. person; det koster under en euro, og en kurv med panera og picos lidt mere. Desserterne er alle hjemmelavede og ligger fra omkring seks til otte euro — bagt ostekage med creme af bienmesabe, brownie med hasselnød og Nocilla, risengrød på kokosmælk med mangois.

Hensynene er usædvanligt godt beskrevet for et hus af denne størrelse. Alle kødretter kan laves med heura, et plantebaseret alternativ, så vegetarer og veganere ikke er henvist til én salat, og de retter, der i forvejen kan bestilles uden kød, er mærket på kortet. Det digitale menukort angiver desuden de fjorten EU-allergener ret for ret med ikoner, og huset beder selv gæsten sige til ved bordet, hvis der er en allergi eller intolerans. Der findes en engelsk udgave af hele kortet, hvilket hjælper, hvis dit spanske ikke rækker til fideos og zamburiñas. Til børn er der en menú infantil med lagrimitas de pollo og pommes frites til omkring tolv euro, og der er højstol i lokalet.

Vinkortet er stedets stille styrke og rækker længere, end man venter i en by på Antequeras størrelse. Der er hvidvin fra Sierras de Málaga på lairén og moscatel, verdejo fra Rueda og fra Montilla-Moriles, godello fra Valdeorras og Monterrei, en orange wine, økologisk cava og Tío Pepe en rama — og på rødsiden Ribera del Duero og Rioja i flere prislag. Flaskerne begynder omkring femten euro og går op til knap halvtreds, glassene ligger omkring tre til fire euro, og et catavino sødvin fra Málaga koster godt to euro. Enkelte vine er mærket som veganske. Reservation anbefales: salen er lille, og huset oplyser selv, at den ofte bliver fyldt.

Sådan finder du A Mi Manera i Antequeras centrum

Restauranten ligger på Calle Diego Ponce nummer 6, næsten lige over for Parking Centro, i den handelsgade der forbinder Alameda de Andalucía med den gamle bykerne. Det gør den til et af de få spisesteder i Antequera, hvor du kan sætte bilen i p-hus og gå de sidste meter til bordet — en detalje, der betyder mere, end den lyder, i en by med smalle gader og stigende brolægning.

Antequera ligger inde i landet, godt 45 minutters kørsel nord for Málaga ad motorvejen A-45, og det er en anden slags madby end kysten: ingen espetos og ingen chiringuitos, men markedshal, bagværk og et køkken bygget på oliven, korn og grøntsager fra Vegaen. Fra restauranten er der få minutters kørsel til dolmenerne i Antequera, der står på UNESCO's verdensarvsliste, og omkring et kvarters kørsel op i bjergene til kalkstensformationerne i El Torcal. En frokost her passer godt ind mellem de to.

Historien bag navnet: Inma og Ernesto gjorde det på deres egen måde

Huset åbnede 4. januar 2022, midt i pandemien, finansieret af parrets egen opsparing og uden nogen form for støtte udefra. Inmaculada Martín Carrasco havde da mere end seksten år i restaurationsbranchen bag sig, og hendes partner Ernesto Berenguer Mangas er kokken. Begge havde i årevis arbejdet efter andres retningslinjer, og det er dér, navnet kommer fra: de ville lave maden, som de selv forstod den — a mi manera, på min måde.

Parret har boet i Antequera i over ti år, Inmaculada er oprindeligt fra Valle de Abdalajís vest for byen, og deres døtre er født i Antequera. Med i huset er også Inmaculadas søster Irene Martín og en ven af familien, Manuel Ruiz. Det lille, faste hold er en del af forklaringen på, at gæsterne så gennemgående beskriver betjeningen som personlig — og ejerne svarer desuden selv, med navns nævnelse, på de anmeldelser der bliver skrevet.

Den røde kokkejakke og Antequeras egne retter

I februar 2025 fik både Inmaculada Martín og Ernesto Berenguer tildelt chaquetilla roja, den røde kokkejakke, af gastronomisammenslutningen Grupo All Stars. De var to af fem kokke fra Antequera, der blev hædret ved samme lejlighed, og begrundelsen lød på nytænkning og godt håndværk midt i byen — udpeget som en retning, byen kunne følge i sit kandidatur til titlen som spansk gastronomihovedstad.

Det passer til den måde, køkkenet håndterer byens klassikere på. Porraen står på kortet i sin egen ret og ikke som en pyntet udgave af salmorejo. Bienmesabe, den lokale mandeldessert, dukker op som creme til den bagte ostekage. Og molleten, det bløde, flade antequera-brød med sin egen beskyttede geografiske betegnelse, er omdrejningspunktet om morgenen. Byens køkken bliver hverken museum eller kulisse her; det bliver brugt.

Morgenmad, weekendsedler og det gæsterne fremhæver

Fra tirsdag til fredag serverer huset morgenmad, og ved siden af molletes står masa frita — friturestegt dej efter en opskrift, Inmaculada har taget med fra Valle de Abdalajís. Dejen leveres nybagt, flades ud i køkkenet og spises, som gæsten vil have den: med sukker, kanel eller chokolade. Det er en morgenmad, du ikke får i en hotelrestaurant nede ved kysten, og den er grunden til, at stedet også fungerer som formiddagsstop og ikke kun som frokostrestaurant.

Læser man på tværs af de mange hundrede anmeldelser, går de samme fire ting igen. Portionerne er store nok til at deles, og retterne sendes ud, så bordet spiser sammen frem for hver for sig. Prisen bliver nævnt som overraskende lav i forhold til niveauet på tallerkenen. Desserterne er hjemmelavede og fremhæves lige så ofte som hovedretterne. Og betjeningen nævnes i næsten hver eneste anmeldelse, tit med personalets fornavne. Går man efter enkeltretter, er det porra antequerana, gambones al pilpil, croquetas de gambón, artiskokkerne, fideos tostados og andrullen, der vender tilbage gang på gang. Det eneste tilbagevendende forbehold handler ikke om maden, men om pladsen: salen er lille, og uden reservation er der ingen garanti for et bord.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Køkkenet holder lukket om tirsdagen. Frokosten er hovedforretningen og serveres resten af ugen fra omkring middag til hen på eftermiddagen, mens der kun er aftenåbent i weekenden — det er værd at planlægge efter, hvis du er på gennemrejse og havde regnet med at spise sent midt i ugen. Om søndagen lukker køkkenet efter frokost. Parkering klares nemmest i Parking Centro næsten over for døren, og bordbestilling sker på telefon.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise ordentligt uden at gøre det til en begivenhed: par, vennegrupper der deler flere retter, og børnefamilier med brug for højstol og en enkel ret til de mindste. Vegetarer og veganere kan få stort set hele kødkortet lavet med heura, og har du cøliaki eller en allergi, er både kortets allergenmærkning og personalets opfordring til at sige det ved bordet et bedre udgangspunkt end de fleste steder i området. Kommer du fra kysten for at se dolmenerne eller El Torcal, er A Mi Manera det frokoststop, der gør udflugten til en madtur — og leder du efter flere muligheder i byen, har vi samlet restauranter i Antequera ét sted.