Cafetería - Restaurante El Mercado

Bacalao mozárabe og codillo al horno — mozarabisk torsk og ovnbagt griseskank — er de to retter, huset selv sætter forrest, og de går igen i næsten alle selskabsmenuerne. Portionerne er så store, at gæsterne rutinemæssigt råder hinanden til at bestille én ret færre, end de er personer. Terrassen ligger under en klimatiseret pavillon på Plaza San Francisco, klods op ad den markedshal, stedet har navn efter.

Maden og menuen på Cafetería - Restaurante El Mercado

Køkkenet er andalusisk hverdagsmad i restaurantformat: friturekurven, grillen og et par langtidssimrede gryderetter, bygget på råvarer fra markedet ved siden af. Kortet er trykt på spansk med engelsk og fransk oversættelse under hver eneste ret, og allergenerne står som små ikoner ved retten — gluten, æg, laktose, fisk, skaldyr, bløddyr, sulfitter, nødder, sesam, soja og selleri — så du kan se, hvad du kan spise, uden at skulle spørge dig frem på spansk. Der er to udgaver af kortet, ét til salonen indenfor og ét til terrassen, og de er ikke ens: terrassen er cirka en euro billigere pr. ret hele vejen igennem.

Til deling, para picar, står croquetitas de la abuela — bedstemors croquetter kogt på suppekødet — og et surtido de croquetas med fire slags i samme fad: salchichón, Pedro Ximénez, boletus og blæksprutte med kulmule. De små ligger omkring tolv euro, det blandede fad omkring fjorten. Berenjenas a la miel, sprødstegte auberginestave med sukkerrørssirup, er den anden klassiker, man ser på næsten alle borde, og fritura de la huerta con langostinos er den samme friture med grøntsager og store rejer.

Blandt de kolde retter er porra antequerana husets lokale forpligtelse. Det er Antequeras egen tykke tomatsuppe på brød, hvidløg, olie og grøn peber, tættere på salmorejo end på gazpacho, og den koster omkring elleve euro med garniture. Gazpacho andaluz og tomate picado, hakket tomatsalat, ligger omkring syv-otte euro og er markeret som sæsonretter, der kommer på, når det bliver varmt. Revueltos, spanske røræg, fylder en hel spalte: med grønne asparges, skinke og rejer, med skovsvampe, eller med torsk, forårsløg og kartofler, alle mellem tolv og fjorten euro.

Fiskesiden er den stærkeste del af kortet. Adobito de la casa er marineret og friturestegt haj efter husets egen lage, boqueroncitos malagueños er de fritstegte ansjoser fra Málaga, og chopitos a la plancha er småblæksprutter fra panden — de fleste af dem ligger mellem tretten og femten euro. Går du et niveau op, koster bacalao mozárabe lige under tyve euro, grillet rød tun omkring tyve, og en stor blandet fritura variada de pescado i overkanten af tyve euro. Kødkortet er iberisk gris hele vejen ned: secreto og lagartito ibérico fra grillen omkring sytten euro, presa ibérica lige under tyve, carrillada al vino de Málaga — braiserede grisekæber i málagavin — omkring tretten euro, og det ovnbagte codillo omkring tyve. Vil du have oksekød, står der en entrecote af retinta-kvæg på omkring 400 gram til godt tyve euro og en oksemørbrad et par euro derover, og en selección de carnes ibéricas til to personer ligger under tredive euro.

Desserterne er de rigtige for byen. Bienmesabe antequerano er Antequeras egen mandel- og kanelkage, hvis opskrift har været lavet i byens klostre siden 1600-tallet, og ved siden af den står tarta de la abuela med creme, chokolade og kiks samt en chokoladecoulant. De koster omkring fem euro stykket, mens et surtido de postres til fire personer ligger omkring sytten. Vinkortet er kort, men ordentligt sat op med både druesort og fadlagring pr. flaske, og det er værd at kigge på, hvis du vil smage provinsens egne vine: der er Cortijo la Fuente i både rød og hvid og Capuchina Vieja Crianza fra D.O. Sierras de Málaga, en sød Montespejo Málaga på Pedro Ximénez, og desuden Rioja, Ribera del Duero, Fino Tío Pepe og Manzanilla Solear. Flaskerne begynder omkring fjorten euro og topper omkring femogtyve, og et glas koster fra omkring to og en halv euro.

To ting lægges oven i regningen, og de står trykt på kortet: bordservice med brød, regañás — de tørre andalusiske brødstænger — og oliven afregnes med godt en euro pr. person, og ekstra brød eller ekstra oliven koster det samme igen. Mandag til torsdag køres der dagens menu, menú del día, uden for kortet, og i weekenden sætter køkkenet sugerencias, dagens forslag uden for kortet, på bordet. Er I mange, har huset fem faste selskabsmenuer med drikkevarer inkluderet — sodavand, vand, kander med øl og tinto de verano, husets vin, kaffe og cava — til mellem femogtredive og fyrre euro pr. person. De er bygget, som et andalusisk selskab bør bygges: fire-fem fade midt på bordet til deling, derefter en hovedret man selv vælger mellem to, og til sidst dessert. Der er en børnemenu til omkring tretten euro med lagrimitas de pollo eller kyllingecroquetter, drikkevarer og is, og grupper skal betale tyve procent af beløbet ved bestillingen. Kødfrie retter findes — auberginerne, tomate picado, den blandede salat og gazpachoen — men det er et kød- og fiskekøkken, og det er der, du skal bestille.

Terrassen, salonen og pladsen foran markedshallen

El Mercado ligger i markedshallens sydvestlige hjørne, ud mod Plaza San Francisco midt i den gamle bykerne i Antequera inde i baglandet. Terrassen er stedets ansigt udadtil: en overdækket pavillon med klimaanlæg, som gør den brugbar både i julihede og i vinterkulde, og det er den, gæsterne oftest fremhæver — skyggen, den svage træk over pladsen og udsigten op over byens tage. Indenfor er der en lys sal på første sal med plads til omkring halvfems gæster, og den bruges til dåb, konfirmationer, firmafrokoster og bryllupper. Det er værd at vide på forhånd: er salen booket til et selskab, er terrassen det eneste, der er, og det har overrasket gæster, der havde reserveret bord en regnvejrsdag.

Afstandene i byen er korte og lodrette. Der er godt en halv kilometer og otte-ti minutters gang op ad de stigende gader til Alcazaba de Antequera med udsigt over vegaen og til Real Colegiata de Santa María la Mayor, mens der er halvanden kilometer nordøstpå til dolmenerne i Antequera på UNESCOs verdensarvsliste. Klippelandskabet El Torcal de Antequera ligger under en halv times kørsel op ad bjergvejen mod syd, og pladsen her er dermed et naturligt frokoststop midt på en dag, der starter og slutter et andet sted.

Markedshallen fra 1885 og familien bag El Mercado

Markedshallen, restauranten låner navn af, er en af Antequeras få rene 1800-talsbygninger: arbejdet blev sat i gang i marts 1879, standsede efter et sammenstyrt i 1881, blev genoptaget i 1882 og stod færdigt i 1885. Bygningen er en central hal med fire rektangulære sidefløje i hjørnerne, og den rummer stadig over tres boder med frugt, grønt, kød og fisk. Selve Plaza de San Francisco er ældre endnu og opstod omkring det kongelige San Zoilo-kloster fra begyndelsen af 1500-tallet; pladsen var byens sted til fester og tyrefægtninger, indtil den blev bygget om i 1861. Det er den historie, husets logo tegner: markedshallens buerække med en kniv og en gaffel i midterfeltet.

Restauranten hører til Grupo Casa Diego, en familiedrevet gruppe af spisesteder i Antequera, som opstod nærmest ved et tilfælde. Familien arbejdede med byggeri, og da en indehaver i Calle Merecillas gik på pension, overtog de lokalet og åbnede det som grillrestaurant, fordi byen manglede en. Derfra voksede gruppen til Cervecería Casa Diego, El Mercado, La Nave i erhvervsparken, Mesón Coso Viejo i monumentkvarteret, Mesón La Grada, Café Bar Casillas og Mesón La Vía. Lola Lara er den, der taler på gruppens vegne i den lokale presse, og El Mercado er det af husene, der har gennemgående køkken hele dagen, netop fordi turisterne kommer, når de kommer, og ikke når spanierne spiser. Byens turistkontor fører stedet på sin liste over restaurantes con distinción, altså blandt de spisesteder, kommunen selv fremhæver.

Servicen deler gæsterne på El Mercado

Stedet har 4,1 af 5 på Google fra over 850 anmeldelser, og det er lavere end flere af de andre restauranter i byen. Forklaringen ligger næsten aldrig i maden. Kvalitet, portionsstørrelse og pris får ros hele vejen igennem, og mange gæster fremhæver navngivne tjenere, der foreslår retter og henter forslag fra dagens sugerencias. Det tilbagevendende kritikpunkt er ventetiden på travle lørdage og helligdage, hvor der kan gå længe, før bestillingen bliver taget — og det er præcis dér, huset selv svarer på anmeldelserne og henviser til travlheden. Kommer du på en almindelig hverdag eller uden for de spanske spidsbelastninger klokken to til fire, er det sjældent et problem.

Personalets engelsk kan være begrænset, men kortet er som nævnt trykt på både engelsk og fransk, så bestillingen går i praksis lige igennem. Dansktalende personale er der ikke. Terrassen skal du desuden tage for det, den er: en pavillon ude på pladsen, ikke en hvidbeduget spisesal — det er dens charme, og de gæster, der bliver skuffede, er dem, der havde ventet noget andet.

Praktisk om et besøg på El Mercado

Der er åbent alle ugens dage, og byens turistkontor angiver fra klokken 11 om formiddagen til midnat, med kortere hul om eftermiddagen på hverdage end i weekenden. Ud over frokost og aftensmad serverer huset morgenmad og merienda, den spanske eftermiddagskaffe, og det gør pladsen brugbar hele dagen. Der er wi-fi, der tages kort, og turistkontoret angiver trinfri indgang og handicaptoilet — bemærk dog, at selskabssalen ligger på første sal. Parkeringen er stedets stille fordel: der er offentligt parkeringshus lige over for på den anden side af vejen, og det er sjældent i denne del af Antequera, hvor gaderne er smalle og skiltningen ensrettet.

Stedet passer bedst til tre slags gæster. Familier og større selskaber, fordi portionerne er lavet til at deles, og fordi der både er børnemenu og en sal, man kan lukke af. Dagsturister, der kommer inde fra kysten for at se dolmenerne, Alcazaba eller El Torcal, og som skal bruge et frokoststop midt i byen med parkering og skygge. Og endelig dem, der er ude efter det lokale køkken frem for det internationale: porraen, bienmesaben og de iberiske grisestykker er byens mad, ikke kystens. Regn med tyve til tredive euro pr. person, hvis I deler en ret til at starte på og tager en hovedret hver med et glas vin til. Reservation er en god idé i weekenden og nødvendig, hvis I er et selskab — huset tager bordbestilling på telefon og mail. Vil du sammenligne med resten af byen, før du vælger, finder du de øvrige restauranter i Antequera med terrasse og andalusisk køkken samlet ét sted.