BRASILIANI PIZZERIA RESTAURANTE

Pizzaen Inferno Dolce sætter italiensk spianata piccante over for hot honey, og den lille ret, køkkenet døbte Violetta, tog tredjepræmien i publikumsafstemningen ved Antequeras gastroturistiske rute i 2025. Bag den italienske carta står et brasiliansk par, der drev det samme navn i Ceuta, indtil de flyttede køkkenet til Calle San Agustín i Antequeras gamle bydel. Maden får ros næsten hver gang. Ventetiden gør det ikke — og det er værd at vide, før du bestiller bord en fredag aften.

Maden og menuen på Brasiliani Pizzeria Restaurante

Køkkenet er italiensk med en brasiliansk afdeling, og pizzaen er husets omdrejningspunkt. Dejen laves med italiensk type 00-mel og lang, langsom hævning, og kortet er delt i tre niveauer. De klassiske pizzaer — marguerita, champiñones, prosciutto, atún, pollo bacon, al ajillo — koster omkring elleve euro i mellemstørrelse og omkring tretten euro som stor. Premium-rækken bygger på samme bund af tomat, mozzarella og oregano og lander omkring tolv og fjorten euro for de to størrelser; her ligger bolognesa, carbonara, díavola med chorizo og løg, di porto med laks og tun, funghi gamba på bechamel og den klassiske cuatro estaciones.

Øverst sidder gourmetrækken, som huset selv kalder Collezione Excellence. Den findes kun i én størrelse og koster femten til atten euro. Burrata & Crudo er fior di latte, konfiterede tomater og prosciutto di Parma med en hel frisk burrata på toppen. Mortadella & Pistacchio er en hvid bund med mortadella di Bologna, burrata og husets egen pistaciepesto. Ibérica bruger håndskåret ibéricoskinke og lagret ost, Di Nonno provolone, stegt svinekam og karamelliseret løg, og Tre Colori mozzarella di bufala, soltørret tomat og frisk rucola. Vil du have to slags på samme pizza, kan det lade sig gøre inden for gourmetrækken til omkring tyve euro — men ikke med de pizzaer, der bærer burrata eller bøffelmozzarella, og gourmetpizzaerne tager ikke ekstra fyld.

Det brasilianske står i sin egen sektion, Sapori del Brasile, og det er ikke pynt. Frango Catupiry er revet kylling med den brasilianske flødeost catupiry, calabresa er den røgede pølse, der bærer Brasiliens mest udbredte pizza, og strogonoff de pollo er den brasilianske husmandsret med kylling, champignon og en cremet tomat-flødesauce lagt på pizzabund. De koster femten til sytten euro. Det samme greb går igen som calzone, hvor estrogonoff de pollo ligger side om side med en calzone fyldt med huevos rotos — pommes frites, serranoskinke og et blødt æg. Calzonerne koster omkring femten euro. Er du kommet efter churrasco eller rodizio, skal du et andet sted hen: det brasilianske her handler om pizza, ikke om kødspyd.

Pastaen rulles i huset af type 00-mel og æg, og den sælges på to måder. Enten vælger du selv format — spaghetti, tagliatelle, makaroni eller gnocchi — og derefter sauce, og så koster retten fra omkring otte euro for den helt enkle med olie eller smør op til omkring femten for carbonara med guanciale eller pesto. Bolognesaen simrer over tre timer. Vil du have retten gratineret med mozzarella og parmesan, koster det et par euro ekstra. Eller du går efter de fyldte pastaer: Triangoli alla Zucca med græskar og Grana Padano, Tortelloni di Pollo og Tortelloni Ricotta al Pesto ligger omkring seksten-sytten euro, og du vælger selv saucen til. Øverst ligger Pastas d'Autore, husets egne kompositioner til sytten til nitten euro — Profumo di Bosco med tartufata-creme, skovsvampe og en æggeblomme tilberedt ved lav temperatur, Abisso Marino på blækfarvet pasta med rejer, blæksprutte og muslinger, og Paccheri Gamberi e Salmone.

Risottoen laves på arborioris med smør og Grana Padano og koster femten til sytten euro. Nero di Seppia er kogt i blæksprutteblæk med rejer og calamares, Tartufato bygger på svampe og tartufata, og Gran Formaggio samler provolone, mozzarella, gorgonzola, parmesan og grana padano i én skål. Fra ovnen kommer også lasagna til omkring fjorten euro, hvor du selv vælger fyldet mellem bolognese, fire oste og kylling, canelones til omkring tretten, og pollo a la parmegiana — paneret kyllingebryst med skinke, pomodoro og gratineret ost — til omkring femten.

Forretterne er bygget til at deles. Bruschetta i tre skiver koster omkring syv euro, med tun eller ansjoser et par euro mere, og pan de ajo — en pizzabund med mozzarella og hvidløgsolie — ligger omkring syv og en halv. Gratinerede kartofler med bacon og cheddar fås både som hel og halv portion, så I kan nøjes. Den store deleret hedder Tavola d'Italia og er et fad med prosciutto crudo, mortadella, salami, provolone og Grana Padano omkring en hel burrata med basilikum- og pistaciepesto, serveret med nybagt pizzabrød, konfiteret tomatcreme og sød gorgonzolacreme. Den lille udgave til to-tre personer koster omkring femogtyve euro, den store til fire-seks personer knap fyrre. Salaterne koster ti til fjorten euro; Di Búfala med bøffelmozzarella, rucola og pinjekerner og den klassiske caprese er de to, der trækker mest.

Desserten er også en pizza. De søde pizzaer koster omkring elleve euro som lille og tretten som mellem, og huset har en hel pistacie-serie — Pistacchio Paradiso, Dubai Dolce og Pistacchio e Fragola — til omkring tolv og seksten euro. På drikkesiden er der vin i glas til tre-fire euro og flasker fra omkring fjorten til tyve, med vægt på Ribera del Duero og Rueda, plus italiensk lambrusco og frizzante. Brasilien melder sig igen i baren: caipirinha, caipiroska og caipiron koster seks-syv euro.

To ting er værd at vide, inden du sætter dig. Der er ingen menú del día — hverken på kortet eller i noget af det, gæsterne skriver — så frokost koster det samme som aftensmad. Til gengæld er priserne inklusive moms, og kortet markerer allergener ret for ret med ikoner. Glutenfri bund findes ikke. Vegetarer har derimod noget at vælge imellem: pizza vegetariana, fire ud af fem salater, risotto di funghi, al pesto og gran formaggio samt pomodoro-, pesto- og ostesaucerne til pastaen. Er der børn med, findes der en helt enkel pasta med olie eller smør til omkring otte euro, som netop er tænkt til dem. Regn med omkring tyve euro pr. person for en pizza og noget at drikke, og nærmere femogtyve til tredive, hvis der skal forret og dessert med.

Hvor Brasiliani ligger i Antequera

Restauranten har adresse på Calle San Agustín 1, lokale 2, få skridt fra Plaza San Sebastián og den nedre ende af den gamle bydel. Det er den rute, du alligevel går, hvis du er på vej op mod Alcazaba de Antequera og Real Colegiata, og det gør huset let at kombinere med en eftermiddag i byen. Gaden er smal og ligger i den ældste del af Antequera, så parkering sker på de offentlige pladser nede ved byens nyere gader — ikke lige uden for døren. Kommer du med bil fra kysten ad A-45, tager det knap en time fra Málaga.

Afstandene til byens to store trækplastre er korte: dolmenerne i Antequera ligger et par kilometer ude ad vejen mod Granada, og El Torcal de Antequera med sine kalkstensformationer er en køretur på omkring et kvarter op i bjergene. Netop derfor er åbningstiderne værd at tjekke: huset serverer frokost i et forholdsvis kort vindue midt på dagen og har en fast lukkedag i ugens begyndelse, så en dagstur, der slutter på El Torcal sidst på eftermiddagen, rammer typisk aftenåbningen i stedet.

Fra Ceuta til Antequera — historien bag huset

Brasiliani begyndte i 2011 i Ceuta, hvor det brasilianske par Luci og Valmir åbnede pizzeria i den spanske enklave. Det blev til knap ti år. Den 28. februar 2021 lukkede de på ubestemt tid, og den lokale presse i Ceuta bragte deres afskedsbesked: de havde kæmpet et helt år mod pandemien og havde tabt. Efter en kort periode i Málaga slog de sig ned i Antequera, hvor navnet blev genåbnet.

De to driver stadig huset selv. Luci Machado står som køkkenchef for kortet og for den daglige drift og har desserterne som sit eget felt, og Valmir Panho er pizzaiolo og vælger råvarerne til hver enkelt pizza. Det er en lille familiedrift og ikke en kæde: Brasiliani har ét hus, og det ligger på Calle San Agustín. Huset er blevet en del af byens gastronomiske kalender — deltagelsen i Antequeras gastroturistiske rute med tredjepræmie hos publikum i 2025 er den slags, der kun sker, når et sted regnes med lokalt.

Det, gæsterne er enige og uenige om

Google giver stedet 4,0 ud af 5 fra 379 anmeldelser, og bag det tal ligger en usædvanlig tydelig todeling. Omkring to tredjedele af anmelderne giver topkarakter, mens hver syvende giver den laveste — og de to grupper skriver stort set om hver sin ting.

De positive skriver om maden. Dejen går igen: luftig kant, sprødt yderlag, blød kerne. Råvarerne nævnes lige så tit, og det samme gør desserterne. Personalet beskrives gennemgående som venligt og opmærksomt, når der er ro i lokalet. De negative skriver næsten alle om det samme: ventetid. Blandt de utilfredse anmeldelser handler omkring en tredjedel om, hvor lang tid der gik, og mønsteret er konsekvent — problemet opstår, når huset fyldes, og særligt ved store selskaber, hvor retterne kommer én ad gangen fra én ovn. Flere gæster med bord på otte-ti personer beskriver aftener, der trak ud. Kritikken rammer altså ikke køkkenet, men kapaciteten.

Det kan man handle på. Kommer I mere end fire, så ring i forvejen og aftal det med huset i stedet for bare at møde op, og sig, hvad I er. Kommer I to eller tre, er tidlig aften eller en stille hverdag det sikre valg — anmelderne, der beskriver rolige aftener, er også dem, der er mest begejstrede. Og forvent under alle omstændigheder ikke fastfood-tempo: pizzaerne bages enkeltvis, og pastaen rulles i huset.

Praktisk — bestilling, afhentning og hvem stedet passer til

Bord bestilles på telefon, og det er også vejen til mad ud af huset. Brasiliani kører sin egen udbringning og afhentning direkte fra restauranten og er ikke at finde på leveringsplatformene, så prisen på maden er den samme, som den er i lokalet. Huset har haft onlinebestilling undervejs, men i praksis går både reservationer og bestillinger gennem telefonen. Der er en terrasse med planter ud over pladserne indendørs, og køkkenet holder åbent til sent om aftenen, hvilket passer til spansk spisetid snarere end til en tidlig turistmiddag.

Målgruppen er tydelig, når man lægger brikkerne sammen: ingen dagsmenu, aftenservering til midnat, deltagelse i byens egen taparute og et anmelderkorpus, der næsten udelukkende skriver spansk. Det her er først og fremmest antequeranernes eget italienske hus — stedet, man tager familien med til på en lørdag aften, ikke en frokostkantine for busser på vej til dolmenerne. Som tilrejsende er det til gengæld et godt valg, hvis du overnatter i byen og har fået nok af andalusisk stegt fisk og carrillada; det er en af de tydeligste kontraster til de øvrige restauranter i Antequera. Tag familien med, kom i god tid, og bestil den pizza, der bærer husets eget navn — mozzarella di bufala, italiensk salami, frisk tomat, løg og basilikum marineret i olivenolie.