TABERNA SERGIO MEGIAS

Sprøde ruller med chivo malagueño — gedekid fra bjergene i Málaga-provinsen — og en knasende wonton med rå rød tun er de to retter, der oftest bliver bestilt hos Sergio Megías. Kortet bliver skiftet så ofte, at stamgæsterne beskriver det som næsten ugentligt, og prislejet ligger typisk på 20-30 euro pr. person. Sergio Megías har haft sit eget hus i Alhaurín de la Torre siden 2009, og det er tapas de autor — signaturtapas — snarere end standardkortet, du skal komme efter.

Maden og menuen på Taberna Sergio Megías

Køkkenet er malagueño i råvaren og moderne i teknikken. Sergio Megías beskriver selv sin mad som moderne køkken, hvor markedsvaren og de andalusiske smage kommer først, og det er præcis den kombination, du møder på tallerkenen. De to retter, der går igen som husets mest bestilte, er rollitos crujientes de chivo malagueño, sprøde ruller med gedekid fra provinsen, og wanton crujiente de atún rojo, en sprød wonton med rød tun. Til kommunens tapasrute Cómete Alhaurín i november 2025 sendte huset en gilda canaria sobre mojo de tomates cherry asados på gaden — den klassiske spanske spydtapa med oliven, ansjos og syltet peber, her serveret over en kanarisk mojo af ovnbagte cherrytomater.

Huset kalder selv sit kort en carta de mercado, altså et markedskort, der følger sæsonen, og det er den vigtigste ting at vide, før du bestiller. Gæsterne fremhæver gennemgående, at retterne bliver skiftet ud meget hyppigt — flere skriver næsten ugentligt — og at det derfor betaler sig at lade personalet anbefale i stedet for at lede efter en bestemt ret fra sidste besøg. Blandt det, huset selv har vist frem i løbet af 2026, er en steak tartar af frisona-okse på ristet marv med trøffelkartofler, en volován med tun, muslinger og gambón fyldt med skaldyrscreme, gambón på rispapir med wakame-tang og husets egen bearnaise, aromatiseret med lime og brændt af med gasbrænder til sidst, samt en bombón de foie med mørk chokolade på tomatkompot. Husets nyeste faste indslag er en perrito af rød tun: en pølse af tunkød, som kokken får sin slagter til at stoppe i tarm, grillet og lagt i brød med alioli og syltet løg i sherryeddike.

To retter har fulgt huset i mere end ti år, og det er dem, du bør prøve, hvis du kun har plads til to. Hamburguesita de rabo de toro, en miniburger af braiseret oksehale, vandt Ruta de la Tapa i Alhaurín de la Torre i 2012 og står stadig på kortet. Tartar de salchichón de Málaga, en tartar af den lokale spegepølse, gav tredjepladsen i Cómete Alhaurín i 2013 og bliver den dag i dag anbefalet videre af gæster, der har spist sig igennem resten af kortet. Dertil kommer husets brioche med ansjos og ajoblanco — den kolde andalusiske mandel- og hvidløgssuppe, som kokken har lavet efter samme opskrift i over tyve år — og mindre klassikere som piruletas de salmón, tortillitas de gambón og et cremet ostemousse med figenmarmelade.

Ris er en disciplin for sig og kræver planlægning: huset laver arroz especial, en risret sammensat efter dit ønske, når den bestilles 48 timer i forvejen, og fisk, skaldyr og udvalgte kødstykker kan på samme måde bestilles på forhånd. Vil du have hele husets repertoire på én gang, kan du aftale en menú degustación, en smagemenu sat sammen af kokken; det er den vej, mange fejrer mærkedage her. Desserterne bliver lavet i huset og skiftet lige så tit som resten — i august 2026 var det gyozas fyldt med chokoladebrownie serveret med vaniljecreme og turrón-is, altså nougatis.

Vinen er ikke et vedhæng. Stedet blev fra begyndelsen drevet som en vinoteca gourmet, en gourmetvinbar, og huset har selv oplyst over 50 referencer på vinkortet mod godt 30 i de tidlige år. Der bliver holdt vinsmagninger med gennemgang af hver vins oprindelse og historie, og glasvin bliver anbefalet fra bord til bord — gæsterne nævner igen og igen tjeneren Cristóbal, når de fortæller om vinen. Restauranten oplyser selv, at den er specialiseret i cøliaki og andre intolerancer, og på sin egen restaurantprofil angiver den vegetariske, veganske og glutenfri muligheder. Der er børnemenu. Reservation anbefales, og bordet kan bestilles både på telefon og over WhatsApp.

Sådan finder du Taberna Sergio Megías i Alhaurín de la Torre

Restauranten ligger på Avenida Reyes Católicos 54, den gennemgående hovedgade i Alhaurín de la Torre, tæt på byens butikker og med et gadebillede, der ikke ligner kysten en meter. Byen ligger i Guadalhorce-dalen inde bag bjergryggen Sierra de Mijas, og det er en af de nærmeste indlandsbyer til Málaga lufthavn — regn med et kvarters kørsel til terminalen, omkring 20 kilometer ind til Málaga centrum og cirka det samme kvarter ned til strandene ved Torremolinos. Det gør stedet til et realistisk aftensmålsted både for dig, der bor i byen, og for dig, der bor nede ved kysten og har bil.

I nabolaget ligger flere af byens andre spisesteder inden for gåafstand eller få minutters kørsel — blandt andet Restaurante Cienfuegos godt en kilometer væk — og du kan se hele udvalget samlet under restauranter i Alhaurín de la Torre. Skal frokosten kombineres med noget andet, ligger golfbanen Lauro Golf i Alhaurín de la Torre i samme kommune, og den japanskinspirerede have Jardín Oriental Bienquerido er en kort tur væk. Resten af byen er beskrevet på siden om Alhaurín de la Torre.

Fra Tapetería Gastrobar til taberna gastronómica

Historien begynder i december 2009. Sergio Megías, dengang ung kok med en karriere i alta cocina — det spanske gourmetsegment — bag sig, åbnede sit eget sted i Alhaurín de la Torre under navnet Tapetería Gastrobar. Idéen var at tage det, han havde lært i de dyre køkkener, og servere det til priser, en hverdagsgæst kunne betale. Det var på det tidspunkt et usædvanligt greb i en malagueño-forstad, og huset hævder selv at have været provinsens første gastrobar.

Anerkendelsen kom hurtigt og lokalt. I 2012 vandt han Ruta de la Tapa i kommunen med sin oksehale-miniburger, og i 2013 fulgte en tredjeplads i Cómete Alhaurín for tartaren af salchichón samt en designpris, Gastromoda al diseño, for en chupa-chups de carrillada — braiseret kalvekæbe formet som en slikkepind. Efter knap fem år i det første lokale flyttede projektet i 2014 ind i det nuværende hus på Avenida Reyes Católicos som Sergio Megías Gastrobar, indrettet med flere adskilte stemninger i samme lokale og med en langt større vinkælder. I dag driver han stedet under navnet Taberna Sergio Megías og kalder det selv en taberna gastronómica.

Kokken har rødder i Granada, men har efter eget udsagn tilbragt mere end fyrre år i Málaga, og det er provinsen, der styrer indkøbet. Han arbejder demonstrativt med mango fra Axarquía i sensommeren, med grøntsager fra Guadalhorce-dalen og med vine fra provinsens egne bodegaer, og han er registreret under Sabor a Málaga, provinsens fødevaremærke. Restauranten er også en fast deltager i kommunens tapasrute: i november 2025 var den én af 20 barer og restauranter på ruten.

Lokalet, servicen og de delte meninger

Lokalet er indrettet med omhu og delt op, så flere selskaber kan sidde uden at høre hinanden, og gæsterne nævner belysningen og musikken som en del af oplevelsen. Der er terrasse ud til gaden ud over den indendørs servering, og køkkenet holder åbent til sent — aftenserveringen kører til omkring kl. 23.30, fredag og lørdag lidt længere. Stedet er markeret som LGBTQ+-venligt, tager Visa og Mastercard, og du kan hente mad med hjem.

Servicen er tekstens mest rosede punkt. Personalet forklarer retterne, foreslår mængder til antallet af personer og tager allergier og intolerancer alvorligt — det sidste går igen så mange steder, at det ikke er en tilfældighed, men en del af husets arbejdsgang. Til gengæld skal du kende den anden side: meningerne er mere delte, end det samlede tal antyder. Blandt de utilfredse gæster går to ting igen. Den ene er forventningen til forholdet mellem pris og portion — når en ret bliver serveret i en fortolket version frem for den klassiske, er der gæster, der oplever det som for lidt for pengene. Den anden er tempoet sidst på aftenen, hvor enkelte har følt sig skyndet på vej, når regningen kom, mens de stadig sad ved bordet. Det er et mindretal, men det er et tydeligt mindretal, og det er værd at vide, når du booker en lang aften.

Priser, åbningstider og hvem stedet passer til

Prislejet ligger omkring 20-30 euro pr. person efter Googles egen prisangivelse for stedet, og huset selv beskriver niveauet som moderat. Det er ikke en billig tapasbar, og det er heller ikke fine dining — det er et sted, hvor du får gourmetteknik i tapasformat, og hvor regningen især afhænger af, hvor langt du går ned i vinkortet. Vil du holde den i den lave ende, spiser du få retter og drikker glasvin efter anbefaling; vil du gå hele vejen, bestiller du smagemenuen på forhånd.

Ugen begynder med lukkedag: mandag er der lukket, søndag serveres der kun frokost, og resten af ugen kører køkkenet i to hold med frokost fra middagstid og aften fra omkring kl. 20. Åbningstiderne er blevet justeret flere gange gennem årene, og huset holder ferielukket i perioder, så ring eller skriv, inden du kører — især hvis du kommer fra kysten. Reservation er under alle omstændigheder en god idé i weekenden.

Stedet passer bedst til voksne selskaber, der gerne vil spise langsomt og lade sig rådgive: par på mærkedag, vennehold, der deler retter, og forretningsfrokoster. Der er børnemenu, men indretningen og tempoet er lagt an på voksenbord. Kommer du som dansk gæst fra kysten, er det en af de nemmeste indlandsture at lave — under et kvarter fra lufthavnen, og med et køkken, der laver noget helt andet end de kystrestauranter, du kender i forvejen.