Bar Cristina

På Bar Cristina ligger menukortet som papirdug på bordet, og det er længere, end facaden lover: omkring fyrre retter fordelt på forretter, kød, pescaíto frito og fisk fra pladen, med husets eget nummer til bordbestilling trykt midt på. Det er en hverdagsbar for kvarteret ved rådhuset i Alhaurín de la Torre, men folk kommer for at spise, ikke kun for en øl.

Maden og menuen på Bar Cristina

Køkkenet er det andalusiske hverdagskøkken, man finder i kvartersbarerne i Málaga-provinsen, med fisk som tyngdepunkt. Kortets største afsnit er pescaíto frito, den malagueñiske tradition med små fisk og blæksprutter vendt i mel og friturestegt i olivenolie. Her står boquerones, de små sardellignende ansjoser, både naturelle og som boquerones al limón, der marineres i citron, før de steges. Dertil calamaritos og anillas de calamar (små blæksprutter og blæksprutteringe), jibia (sepia), pulpo, rosada (kingklip, en fast, hvid fisk), bacalao, jurelitos (små hestemakreller), cazón en adobo, hundehaj marineret i eddike og krydderier, før den steges, og en fritura variada, hvor man får lidt af det hele på ét fad. Det er den slags fad, der deles midt på bordet.

Vil du hellere have fisken uden panering, har dugen et særskilt afsnit med pescaíto a la plancha, fisk fra den varme stegeplade: jibia, pez espada (sværdfisk), rosada, ventresca (tunbug), chopitos, dorada eller lubina (guldbrasen eller havbars) og calamar nacional, spansk fanget blæksprutte, som er kortets dyreste fiskeret. Et pincho de gambas med ni rejer på spyd hører også til her. Pladens retter ligger fra omkring otte euro og op mod tyve for blæksprutten.

Forretterne, entrantes, er de klassiske barretter: tomate con ajo (tomat med hvidløg og olie), pimientos fritos (stegte grønne peberfrugter), ensaladilla rusa, den spanske kartoffelsalat med mayonnaise, en salat af ristede peberfrugter, tomat med tun eller med ansjoser, ensaladilla de cangrejo (krabbesalat), muslinger, hjertemuslinger (almejas), kogte og friturestegte rejer, gambas al pil-pil i hvidløgsolie med chili, boquerones en vinagre (rå ansjoser lagt i eddike) og queso manchego. Husets mest særprægede forret er peregrina, kammusling, som serveres enten naturel eller al pil-pil. Forretterne koster fra omkring fire-fem euro for tomaten og kammuslingen til knap ti for de friturestegte rejer.

Kødafsnittet er bredere, end man venter i en fiskebar. Kylling findes i mange former: alitas (vinger), pollo crujiente, pinchito de pollo, et kyllingespyd med pommes frites, croquetas de pollo, filete de pollo og lagrimitas de pollo, marinerede kyllingestrimler, der paneres og friturestegs. Dertil filete de cerdo, en burger af oksekød og fire tungere retter: solomillo de cerdo (svinemørbrad), secreto ibérico og presa ibérica, to udskæringer fra det iberiske svin, og entrecote de ternera. De enkle kylling- og svineretter ligger omkring otte-ni euro, mørbraden og presaen omkring tretten-femten euro, mens entrecoten ligger omkring sytten-atten.

Til frokost serverer huset desuden en menú del día, dagens menu, som flere spanske gæster nævner som hjemmelavet og billig; spørg efter den ved bordet. Brød afregnes pr. person, og det står på dugen: under en euro pr. person, men kurven kommer på bordet sammen med servietterne, uden at man har bestilt den, så regn med den på regningen. Drikkevarerne på dugen koster omkring to-tre euro. For vegetarer er kortet tyndt; tomaten med hvidløg, de stegte peberfrugter og osten er det sikre valg, mens både blandet salat og ensaladilla i Spanien ofte indeholder tun. Bordbestilling sker på telefon, og nummeret står trykt på dugen under ordet RESERVAS.

Bar Cristina på Avenida Reyes Católicos

Baren ligger på Avenida Reyes Católicos nr. 40, ved Calle Antonio Martelo i kvarteret Los Tomillares. Det er byens brede hovedstrøg, og rådhuset, Ayuntamiento de Alhaurín de la Torre, ligger blot et par hundrede meter væk, ligesom den lille park Finca El Portón. Til det kommunale marked, Mercado Municipal, er der omkring et halvt kilometer. Alhaurín de la Torre er en indlandsby i Guadalhorce-dalen bag Costa del Sol, godt seks kilometer i luftlinje fra Málaga lufthavn, og byen lever mere af sine egne indbyggere end af turister. Læs mere om byen på vores side om Alhaurín de la Torre.

Lokalet er en traditionel bar med disk indendørs, en overdækket terrasse og en række borde ude på fortovet. Terrassen er husets store aktiv: vintersolen rammer bordene, så man kan sidde ude i januar, og en sommeraften er den et køligere sted at spise end inde. Der er offentlige parkeringspladser inden for et par hundrede meter, hvilket gør det let at stoppe her i bil.

Et kvarterhus med en lille stab

Bar Cristina har ligget på avenuen i over ti år og har en fast kreds af gæster fra kvarteret. Driften er lille og har altid været det. I flere perioder har én person taget sig af både disken og terrassen, mens én stod i køkkenet, og gæster har gennem årene beskrevet huset som familiedrevet med ejeren selv bag disken. Det præger oplevelsen i begge retninger: servitricen er det, gæsterne roser oftest i de seneste år, mens ventetiden er det tilbagevendende minus, når terrassen er fuld.

Hvad ligger bag Googles 3,9

Bar Cristina står til 3,9 af 5 på Google fra 266 anmeldelser. Tallet dækker ikke et hus, der er gået ned ad bakke eller op ad bakke. Fordelt på år har karakteren svinget mellem cirka 3,3 og 4,2 i næsten ti år uden noget knæk, og det seneste års anmeldelser ligger i den høje ende. Tallet er altså husets eget niveau, og det er et gennemsnit af to ret forskellige oplevelser: over fire af ti anmeldere giver fem stjerner, mens omkring hver ottende giver én.

Skillelinjen går gennem frituren. De glade gæster fremhæver frisk fisk, store portioner, lave priser og venlig betjening; de skuffede, ofte spaniere, der kom netop for den klassiske fritura malagueña, klager over fedtet stegning og over rejer i pil-pil, der er for små. Salaten med ristede peberfrugter deler også vandene, idet nogle gæster mener, at peberfrugterne kommer fra glas, mens andre bestemt mener det modsatte. Sproget siger det samme: anmeldelser på spansk, som er omkring to tredjedele af det hele, ligger tydeligt under de engelske. De lokale, der kender fritureskolen fra kysten, er de strengeste dommere, mens tilrejsende oftere er tilfredse med prisen og stemningen.

Praktisk: for hvem og hvornår

Bar Cristina er for dig, der vil spise som folk i Alhaurín de la Torre gør på en hverdag: en fritura og et par forretter til deling, en kold øl på terrassen og en regning på omkring femten til tyve euro pr. person. Gæsterne er overvejende spanske familier og naboer, både til frokost, hvor dagens menu trækker, og til aftensmad på terrassen. Til en vinterfrokost i solen er terrassen et godt valg, og vil du undgå ventetiden, så kom tidligt, før terrassen fylder op. Forvent ikke en gastrobar; forvent et kort uden pynt og en lille stab, og bestil det, huset laver mest af. Søger du flere spisesteder i byen, finder du dem i vores oversigt over restauranter i Alhaurín de la Torre, og vil du sammenligne med et sted, der har gjort fisk og skaldyr til hele konceptet, så se marisquería-restauranten XeitoMar i samme by.