Er Pichi de Cai Alhaurin de la Torre

Almadraba-tunen kommer fra Barbate og står på kortet i syv udskæringer — ventresca, morrillo, mormo, facera, parpatana, costillar og tarantelo — til mellem tyve og tredive euro portionen. Resten af kortet er lige så gaditansk: tortillitas de camarones, cazón en adobo og saltmodnet mojama. Der tages ikke bordbestilling, så det handler om at komme i god tid.

Maden og menuen på Er Pichi de Cái i Alhaurín de la Torre

Køkkenet er gaditansk, altså fra Cádiz og ikke fra Málaga, og det er hele pointen med huset. Navnet er skrevet, som man taler i Cádiz: Er Pichi de Cái er den lokale udtale af El Pichi de Cádiz. Kortet er delt op i de sektioner, en taberna i Cádiz ville have — mariscos (skaldyr), chacinas (charcuteri), salazones (saltmodnet fisk), especialidades, cuchareo (gryderetter), atunes guisados (tunragouter), parrilla og pescaíto frito — og det findes i én udgave på både spansk og engelsk, med allergennummer trykt ved hver eneste ret.

De fleste retter kan bestilles i to størrelser: som tapa til én person eller som ración til deling. Tapas ligger fra omkring tre til fire og en halv euro, raciones typisk fra seks til ti euro. Blandt de retter, huset selv fremhæver, er ensaladilla amarilla, den gule kartoffelsalat med tun, som Cádiz er kendt for, og papas con choco, en gryde med kartofler og blæksprutte — begge i tapastørrelse for omkring tre og en halv euro og som ración for henholdsvis godt seks og godt otte euro. Til samme familie hører carne al toro (langtidsbraiseret oksekød i sauce med pommes frites), menudo (kaldun med kikærter) og albóndigas de choco, blæksprutteboller i sovs.

Det friturestegte er husets rygrad. Tortillita de camarones — den papirtynde, sprøde pandekage med hele småreje — sælges pr. stk. til omkring tre og en halv euro, og det samme gør ortiguillas fritas, friturestegte søanemoner, der koster et par euro stykket. Derudover er der cazón en adobo, marineret hajkød i fritur, til omkring ni euro, puntillitas (bittesmå blæksprutter), acedías (små tungefisk) og croquetas de choco en su tinta, blæksprutte-kroketter farvet i blækket, seks stykker til omkring tolv euro. Ostión de Cái, den flade østers fra Cádiz-bugten, står til godt tre euro stykket.

Salazones-afdelingen er den, der adskiller huset fra en almindelig andalusisk tapasbar. Mojama (saltmodnet tunfilet), huevas de atún og huevas de maruca (rogn af tun og lange) fås som tapa fra omkring fire euro og som ración for omkring ti, og der er både et blandet salazones-fad og et almadraba-fad, som huset sælger i to størrelser til to og til fire personer. Jamón de Barbate — røget tunbug skåret som skinke — koster godt tyve euro. Chacinas kommer fra Sierra Morena og omfatter chicharrones chiclaneros, den sprøde svinebryst fra Chiclana, samt payoyo-ost fra bjergene bag Cádiz. Til det hører en sektion med latas premium, altså dåsekonserves af den dyre slags: melva, makrelfilet, pighvarrogn og caviar de erizo, søpindsvinerogn, til omkring atten euro.

Drikkevarerne følger samme geografi. Sherryen fylder to hele sider — fino Inocente, Tío Pepe og Tío Mateo, manzanilla La Guita og Solear samt en manzanilla fra fad — og et glas koster fra godt to til fire euro, mens flaskerne ligger fra seksten til fyrre euro. Blandt de søde og generøse står oloroso, amontillado, cream og Pedro Ximénez. Øllet er Alhambra, og en fadøl koster omkring tre euro; huset har både glutenfri og alkoholfri øl på kortet, og der står en vandmaskine med filtreret vand, så du ikke behøver købe flaskevand. Rebujito, den andalusiske blanding af manzanilla og citronsodavand, findes færdigblandet. Desserterne er to og koster fem euro: flan af payoyo-ost med karamel og brændte mandler, og cheesecake med Pedro Ximénez og valnødder.

To praktiske ting, du skal vide, før du bestiller. Huset tager ikke bordbestilling — det skriver det selv — og det har ingen menú del día, altså ingen fast dagsmenu til frokost; du sammensætter selv måltidet af tapas og raciones hele dagen igennem. Og kortet er meget lidt vegetarisk: ud over papas aliñás (kolde kartofler i dressing), tomatsalat, salat af ristede peberfrugter og payoyo-osten er stort set alt fisk, skaldyr eller svin. Huset oplyser desuden, at de angivne gram er omtrentlige, hvilket er værd at vide, når du bestiller efter vægt.

Hvor Er Pichi de Cái ligger i Alhaurín de la Torre

Tabernaen ligger på Avenida Reyes Católicos, en af de gennemgående gader i Alhaurín de la Torre, få minutters gang fra byens centrum. Alhaurín de la Torre er en indlandsby i bakkerne nordvest for Málaga lufthavn, og netop derfor er huset i praksis et kvartersted mere end et turiststed: gæsterne kommer fra byen selv og fra Málagas vestlige forstæder. Vil du kombinere besøget med noget andet, ligger den japanskinspirerede have Jardín Oriental Bienquerido i samme kommune, og du finder resten af byens spisesteder samlet under restauranter i Alhaurín de la Torre — for eksempel fisk- og skaldyrshuset XeitoMar Restaurante-Marisquería, hvis du hellere vil have galicisk end gaditansk fisk.

Adressen deler kommune med resten af det, du kan læse om under Alhaurín de la Torre som rejsemål, og fra kysten omkring Torremolinos og Benalmádena tager turen ind i landet omkring et kvarter i bil.

Fra Gran Teatro Falla i Cádiz til Avenida Reyes Católicos

Den oprindelige taberna El Pichi åbnede i 1967 over for Gran Teatro Falla i Cádiz — teatret, hvor byens berømte karnevalskonkurrence afvikles — og lå der i omtrent et halvt århundrede. Barnebarnet Israel, som hele familieforetagendet har givet tilnavnet Er Pichi, genoplivede navnet i Málaga: den første malagueñske taberna åbnede i bydelen Huelin i 2017.

Afdelingen i Alhaurín de la Torre er den femte i rækken. Den åbnede 14. marts 2025, og kommunens borgmester Joaquín Villanova var med til indvielsen, som den lokale kommunale tv-kanal Canal Torrevisión dækkede. Siden er der kommet flere til, så mærket i dag tæller otte tabernaer: Huelin, El Palo, Soho, Teatinos, Casapalma i Málagas centrum, Cerrado de Calderón, Alhaurín de la Torre og Fuengirola. Bag dem står Grupo Baluarte, som også driver Asador Iñaki og La Tasca del Langui. Kortet, priserne og åbningstiderne er de samme på tværs af husene, så det, du betaler i Alhaurín de la Torre, er det samme som i Málaga by.

Almadraba-tunen og de to årlige jornadas

Den røde tun er husets stolthed og kommer fra almadraba-fiskeriet ved Barbate, hvor tunen stadig fanges i faststående labyrintnet på sin vej gennem Gibraltarstrædet. Leverandøren er Herpac fra Barbate, hvis mærke står trykt på kortets tunsider, og fisken fryses ned til minus tres grader, som reglerne for rå og let stegt tun kræver. Ud over de syv brasede udskæringer laver køkkenet fire klassiske tunragouter til omkring ni euro stykket: atún encebollado med løg, atún en manteca, atún escabeche og atún mechado med aioli.

To gange om året lægger huset et ekstra kort oven i det faste, og det gælder alle otte tabernaer, også denne. Jornadas del Pescaíto Frito løber i 2026 fra 23. marts til 26. april med blandt andet tataki af almadraba-tun og to-for-en på ortiguillas. Jornadas del Atún Rojo de Almadraba fulgte fra 13. maj til 13. juni med fem retter, der ikke står på det faste kort: tataki af rød tun i panko, terninger marineret med sesam og wakame, tunburger, tun glaseret i miso og et enkelt pincho de atún. Vil du se huset fra sin bedste side, er det de uger, du skal ramme.

Sådan er et besøg, og for hvem det er

Der er åbent alle ugens dage fra middag til midnat, og køkkenet holder ikke pause om eftermiddagen, hvilket gør stedet brugbart både til en sen frokost, til aperitif ved femtiden og til aftensmad. Til gengæld kan du ikke reservere. Huset skriver selv, at det ikke tager bordbestilling, så princippet er først til mølle — og på en travl aften betyder det, at du enten møder tidligt op eller venter. Vil du hellere spise hjemme, laver tabernaen take away.

Indretningen er den samme i alle husene og er tydeligt bygget som en hyldest til Cádiz: fiskegrej på væggene, billeder af gamle Cádiz CF-spillere og af flamencosangere som Camarón, og karnevalets chirigota-sange i baggrunden. Det er et sted med lyd i, ikke et stille sted.

På Google står afdelingen til 4,4 ud af 5 fra 454 anmeldelser (opgjort 1. september 2026) — et højt antal for et hus, der først åbnede i marts 2025, og et rimeligt mål for, hvor hurtigt kvarteret har taget det til sig. Prismæssigt slipper de fleste med omkring tyve euro pr. person for et par tapas, en ración og et par glas; vil du ind i den røde tun og de fine sherryer, ligger du hurtigt en del over. Stedet passer bedst til selskaber, der deler, og til gæster, der gerne vil have Cádiz-køkkenet præsenteret uden filter — og mindre godt til vegetarer og til den, der har brug for at kunne booke bord på forhånd.