Restaurante El Canillero

Tapaskortet på El Canillero er nummereret som en liste, det løber over tyve retter, og en tapa koster omkring en euro. Det er et hus, hvor morcilla og chorizo fra bjerglandsbyen Canillas står få linjer fra blæksprutte i fire udgaver, og hvor desserterne er husets egne kager. Stedet ligger i et boligkvarter i selve Vélez-Málaga, ikke nede ved kysten, og både prisen og publikum følger med.

Maden og menuen på Restaurante El Canillero

Køkkenet er andalusisk husmandsmad med en tydelig galicisk stribe igennem, og kortet er bygget op om tre portionsstørrelser af de samme retter: tapa, media ración og ración — altså en smagsbid, en halv portion og en hel. Det er den vigtigste oplysning at have med, før du bestiller, for du kan sammensætte et helt måltid af små smagsbidder eller gå direkte efter hele portioner. En tapa ligger omkring en euro, en halv ración omkring otte og en hel omkring tolv. Kartoflerne er den ene undtagelse: papas arrugadas med mojo, papas fritas og papas bravas sælges kun som halv eller hel portion, aldrig som tapa, og det står trykt på kortet.

Fisk og skaldyr fylder mest. Huset friturestegter calamares, rosada, cazón, jibia (sepia), bacalao og pulpo, og har både en fritura de pescado og en fritura de verano, hvor flere slags fisk kommer på samme fad. Boquerones — ansjoser — findes både friturestegte og som boquerones en vinagre, altså marineret i eddike og hvidløg. Af skaldyr er der gambas kogte, grillede eller friturestegte i dej, navajas (knivmuslinger) på pladen, almejas salteadas al ajillo (venusmuslinger sauteret i hvidløg), mejillones a la marinera o al vapor (blåmuslinger i sauce eller dampede), champiñones flambeados con langostinos og et surtido de langostinos marinados. Blæksprutten er husets tydeligste kendemærke og optræder fire gange: pulpo a la gallega med paprika og olivenolie, pulpo a la plancha fra pladen, pulpo frito og pulpo encebollado med løg. Vil du bare have en enkelt bid, er der pinchos — små spyd — til omkring tre euro: pincho de langostinos med cazón, en krydret udgave af samme, vieiras al pil-pil solgt pr. stk. og en cazuela de gambas al pil-pil.

Den anden halvdel af kortet er gryderetter og kød i sauce, og det er her, tapaslisten for alvor giver mening. Du kan gå gennem numrene og få carne con tomate, albóndigas (kødboller) enten i tomat eller i mandelsauce, og lomo — svinekam — i peberssauce, i roquefort, med stegte pimientos eller i salsa malagueña. Kyllingen kommer i fem saucer: champignon, appelsin, karry, hvidløg og mandel. Dertil ternera en salsa Strogonoff, berenjena rellena de pollo (aubergine fyldt med kylling), rollito de pollo con queso y bacon, croquetas caseras og ensaladilla rusa. Og så de to linjer, der forklarer mest om huset: morcilla de Canillas a la plancha og chorizo de Canillas a la plancha, blodpølse og chorizo fra Canillas oppe i Axarquía-bjergene, stegt på pladen. Ved siden af står pata asada de cerdo, flamberede små filetter af svin eller kylling og chivo al ajillo — gedekid i hvidløg, som er en af de retter, gæsterne oftest fremhæver.

Grillretterne står for sig som platos combinados, hvor du får kød eller fisk med dagens garniture. Fra havet er der sværdfisk, kulmule, blæksprutte, tunge og laks fra pladen; fra land pechuga de pollo, chuleta de cerdo, solomillo (mørbrad) af enten svin eller kalv, pluma og secreto (to snit fra den iberiske gris), chuletillas de cordero (små lammekoteletter), entrecote og en chuletón de ternera gallega, altså en tykstegskotelet af galicisk kvæg, som er kortets dyreste enkeltret. Chivo asado al horno, ovnbagt gedekid, sælges pr. portion, og en parrilla de carne — blandet grillfad — laves kun fra to personer og opefter. To ting oplyser huset selv på kortet frem for at trykke dem: garnituren er dagens og skifter, og vil du have en sauce til kødet, skal du spørge efter den.

På hverdage kører huset en menú del día, dagens menu, med to retter, dessert og drikkevare. Til fester og større selskaber har El Canillero desuden fem faste gruppemenuer plus en børnemenu, og de er værd at kende, for de indeholder mere, end man regner med. Alle fem starter med fælles forretter til bordet — surtido de embutidos (fad med spegepølser og skinke), ensalada de la casa, cogollos med roquefort og ansjoser, kogte langostinos, langostinos flamberet med champignon i hvidløg eller en sopa de mariscos — og fortsætter med en hovedret, man vælger mellem tre, altid med bagt kartoffel og grønt til. Blandt hovedretterne finder man secreto ibérico og pluma ibérica fra grillen, lomo de bacalao en salsa riojana, medallones de lomo a la pimienta, filete de dorada a la vizcaína, pez espada a la plancha, entrecot a las tres salsas og merluza rellena de langostinos y espinacas al horno. Til dessert er der tarta, og prisen dækker fri bar under måltidet — vin, vand, sodavand eller øl — mens de dyrere niveauer også har en blandet drink med. Prislejet går fra godt tyve euro pr. person i den enkleste udgave til midt i trediverne i den største. Børnemenuen er sit eget lille kort: croquetas caseras, paneret kulmule eller paneret kyllingebryst med pommes frites og makaroni i tomat, kage og drikkevare.

Desserterne er hjemmelavede og bliver nævnt lige så tit som maden. Kortet fører tarta de tres chocolates, ostekage med jordbær, æbletærte, tiramisú, flan de huevo, arroz con leche, tocino de cielo og tarta al whisky, plus frugt efter sæson. Til gengæld er kortet kødets og fiskens: en vegetar må holde sig til papas arrugadas, papas bravas og ensaladilla rusa. De nyere kort bærer allergenmærker ud for hver enkelt ret, så fisk, skaldyr og bløddyr er markeret direkte i listen. Reservation er ikke nødvendig for to personer, men den er det for selskaber — huset oplyser selv et reservationsnummer på sin Instagram-profil, og gruppemenuerne forudsætter, at køkkenet ved, I kommer.

Hvor El Canillero ligger i Vélez-Málaga

Adressen er Calle Herreros 7 i kvarteret Real Bajo, som ligger nede vestligt i Vélez-Málaga mellem skoler, sundhedscenter og almindelige boligkarréer. Det er hverken den gamle bydel eller kysten. Op til den maurisk anlagte bykerne omkring Fortaleza de Vélez-Málaga er der halvanden kilometers gang op ad bakke, og ned til Playa de Torre del Mar er der omkring fire kilometer med bil. Det gør El Canillero til et sted, man kører eller går til, fordi man skal spise dér — ikke et sted, man snubler over på strandpromenaden.

Til gengæld ligger huset knap hundrede meter fra pladsen, hvor Vélez-Málagas ugentlige gademarked, el barato, holdes hver torsdag formiddag fra klokken otte til klokken et. Det er den travleste formiddag i kvarteret, og huset åbner tidligere netop den dag. Markedspladsen betyder også, at der er rigelig og gratis parkering lige uden for døren — noget, tilrejsende gæster fremhæver, fordi det er sjældent så tæt på en bykerne på Costa del Sol. Vil du gøre aftenen længere, ligger koncert- og natstedet Sala Casarte Azul et par hundrede meter væk på Avenida Camino Viejo de Málaga, og resten af byens udvalg finder du under restauranter i Vélez-Málaga.

Navnet El Canillero og det galiciske spor på kortet

En canillero er på spansk en person fra Canillas, og der er to Canillas i Axarquía: Canillas de Aceituno og Canillas de Albaida. Begge landsbyer bruger netop det ord om deres egne indbyggere. Canillas de Aceituno er samtidig kendt for sin blodpølse og fejrer hvert år en día de la morcilla den sidste søndag i april — og det er præcis morcilla de Canillas og chorizo de Canillas, der står på El Canilleros eget kort. Sammenhængen er svær at overse.

Den anden halvdel af kortet peger et helt andet sted hen, nemlig mod Galicien i det nordvestlige Spanien: pulpo a la gallega, knivmuslinger, kammuslinger og en chuletón af galicisk kvæg er ikke andalusisk hverdagsmad, men galicisk. Gæster har gennem årene beskrevet parret bag huset som en galicisk kone og en mand fra Canillas, og uanset om man kender familien eller ej, er det den blanding, kortet fortæller: bjergpølse fra Axarquía og Atlanterhavets blæksprutte på samme side. For en dansk gæst er det en enklere måde at smage to spanske køkkener på end at rejse tværs over halvøen.

Stemningen, gæsterne og hvad de 4,1 dækker over

El Canillero står til 4,1 af 5 fra 405 anmeldelser på Google, og det tal fortjener en forklaring, for det er ikke et gennemsnitligt hus — det er et hus med to slags gæsteoplevelser. Langt de fleste anmeldelser er begejstrede, og de handler næsten altid om det samme: at maden er hjemmelavet, at portionerne er rigelige, at forholdet mellem pris og kvalitet er usædvanligt godt, og at man bliver taget imod som en, der har været der før. Retterne, der går igen med navns nævnelse, er blæksprutten, de friturestegte ansjoser, papas arrugadas med mojo, gedekiddet i hvidløg og de hjemmebagte kager.

De lave karakterer er til gengæld påfaldende ens indbyrdes, og de handler stort set aldrig om maden. De handler om ventetid. Mønstret er, at når salen er fuld — søndage, helligdage, selskaber — kan der gå længe mellem retterne, og bordet får ikke nødvendigvis maden serveret samtidig. Flere af de utilfredse anmeldelser kommer fra store selskaber, og det er værd at hæfte sig ved, fordi huset netop sælger gruppemenuer. Køkkenet er lille, og bemandingen er tilsvarende, så tempoet er husets svageste punkt, mens mad og pris er de stærkeste. Det er en brugbar oplysning frem for en advarsel: kommer du med god tid og lyst til at sidde længe, passer stedet perfekt; skal du nå noget bagefter, skal du vælge et andet.

Selve lokalet er en almindelig, lys spisesal med træstole og loftsventilatorer plus en terrasse udenfor, og det er ikke et sted, man tager hen for indretningens skyld. Publikum er overvejende lokalt: veléños, familier fra kvarteret og folk fra Torre del Mar og resten af Axarquía. Personalet klarer sig godt på engelsk, og kortet har også været at få på engelsk, hvilket er en hjælp, når man skal igennem en nummereret tapasliste på over tyve retter.

Praktisk, og hvem El Canillero passer til

Stedet passer bedst til dig, der vil spise, hvor lokalbefolkningen spiser, og som gerne bytter havudsigt væk for pris og portioner. Det fungerer særlig godt tre steder: som frokoststop på en torsdag, hvor markedet lige ved siden af er i gang; som stedet at samle en større flok, fordi gruppemenuerne har drikkevarer med i prisen og gør regningen forudsigelig; og som en billig aften med tapas, hvor fire-fem numre fra listen og et par øl ikke løber løbsk. Børnefamilier er godt stillet med en rigtig børnemenu frem for de sædvanlige pommes frites, og der er plads til klapvogne og barnestole i salen.

Kom med bil eller til fods fra byen — der er gratis parkering ved markedspladsen lige uden for. Ring i forvejen, hvis I er mere end fire, og spørg efter dagens garniture og efter, hvilke saucer køkkenet har til kødet den dag; det er sådan huset selv beder gæsterne gøre. Og sæt tid af. El Canillero er ikke et hurtigt sted, men det er et ærligt et.