Merendero 34 José Jiménez

Sardinerne sidder på rørspid over gløderne få meter fra vandkanten, og bestiller du en hel fisk, kommer den ind i sin helhed og bliver renset for ben ved bordet. Merendero 34 José Jiménez er en af de gamle strandrestauranter på Playa del Peñoncillo i den østlige ende af Torrox Costa — spansk drevet, uden nymodens dikkedarer, og med gæster, der har brugt stedet i årtier.

Maden og menuen på Merendero 34 José Jiménez

Køkkenet er andalusisk kystmad i den klassiske udgave: friske fisk, skaldyr og fritura, den sprøde friturestegning, som man i Málaga kalder pescaíto frito. Husets kendemærke er espetoen — fisk spiddet på et rørspid og stegt skråt over gløder i stedet for over flamme — og den laves her i den traditionelle udgave med sardiner. Gæsterne fremhæver også espeto af breca, en lille middelhavsbrasen, og af lubina, havbars, som tjeneren renser for ben ved bordet, inden den bliver sat frem.

Ud over espetoen er det hel fisk, folk kommer efter. Rodaballo (pighvar), lenguado (søtunge) og pez espada (sværdfisk) er dem, gæsterne oftest nævner, og hel fisk bliver som regel valgt og vejet, før den ryger på grillen. Fra friturepanden kommer boquerones, de små ansjoser vendt i mel, calamares (blæksprutteringe) og pulpo frito, friturestegt blæksprutte. Husets patatas fritas får rosende ord igen og igen — det er sjældnere, end det lyder, at pommes fritter er det, gæsterne husker fra en fiskerestaurant.

Af det, der deles som forret, går gambas al pil pil igen, rejer boblende i varm hvidløgsolie med chili, og det samme gør berenjenas fritas con miel de caña: friturestegte auberginestave med sukkerrørssirup, den mørke sirup der stadig koges i Frigiliana få kilometer mod øst og fungerer som Axarquías eget svar på honning. Salaterne er store nok til at være en ret for sig, og de er typisk det, den i selskabet, der ikke spiser fisk, lander på. Huset laver desuden arroces, altså risretter, blandt andet en blandet paella til to personer, og der er kød på kortet — paneret kylling og ribben nævnes af gæster, der har spist der med børn. Til dessert er den hjemmelavede tarta de queso, spansk cheesecake, det, der bliver trukket frem. Maden beskrives gennemgående som hjemmelavet og ligefrem snarere end forfinet, og portionerne er store.

Prisniveauet er mellemklasse for en strandrestaurant på denne del af kysten, men det er værd at vide, hvordan regningen bliver til. Fritura, salat og en øl er hverdagsmad, mens hel fisk sælges efter vægt til dagspris, og dér løber beløbet hurtigt op. Et tilbagevendende kritikpunkt fra gæsterne er netop, at regningen for hel fisk blev større end ventet, så spørg om kiloprisen og om fiskens vægt, inden du bestiller — det er helt almindeligt at gøre på et merendero og bliver ikke taget ilde op. Til maden drikker de fleste kold øl eller husets hvidvin, som gæsterne beskriver som både billig og god. Kortet findes på flere sprog, personalet klarer sig på engelsk ved siden af spansk, og der tages bordbestilling på telefon — en god idé i juli og august og i weekenderne, hvor stedet fyldes af lokale familier.

Stranden og vejen ned til José Jiménez

Merenderoen ligger i første række på Playa del Peñoncillo med adgang direkte fra sandet og fra strandpromenaden, der løber langs kysten et par hundrede meter derfra. Bordene står i niveau med stranden, så du kan gå fra frokosten til vandet uden trapper, og det er også derfor, stedet fungerer for gæster med rollator eller kørestol; gæsterne fremhæver, at både indgang og toiletter kan bruges af kørestolsbrugere. Der er parkering langs vejen ovenfor stranden, som regel på den modsatte side af Avenida del Peñoncillo, og der kan lejes liggestole på sandet ud for.

Afstandene i området er korte. Faro de Torrox, fyret med den romerske villa og fiskesaltningsanlægget ved foden, ligger godt en kilometer mod vest, Nerja og Balcón de Europa omkring seks kilometer mod øst, og det hvidkalkede Torrox pueblo fire kilometer op i bakkerne bag kysten. Fra Málaga lufthavn er det knap en times kørsel ad motorvejen A-7, og hele vejen ned til stranden er ligeud fra afkørslen mod Torrox Costa.

Et merendero af den gamle slags på Peñoncillo

Et merendero er den ældre, familiedrevne udgave af en strandrestaurant — ordet betyder egentlig et sted, man tager hen for at spise sin frokost — og til forskel fra en moderne chiringuito med chill out-zone og dj er tonen her enkel: papirdug, hurtig servering og fisk fra dagens indkøb. Peñoncillo er en af de strækninger på Costa del Sol, hvor rækken af merenderos stadig er intakt, og José Jiménez er et af de veletablerede. Familienavnet står på skiltet, huset har ligget på stranden i årtier, og det er medlem af Asociación de Empresarios de Playa, brancheforeningen for strandvirksomhederne i Málaga-provinsen, som beskriver stedet som et traditionelt merendero i første række med familiær stemning, friske fisk og skaldyr, fritura og risretter. På samme strand ligger flere af slagsen, blandt andet Merendero Costa del Sol, så du kan uden videre gå fra det ene til det andet, hvis der er fuldt.

Du møder huset under to navne — Merendero 34 José Jiménez og Restaurante 34 José Jiménez — med samme adresse og samme telefonnummer. Det er samme sted, og det er værd at vide, når du søger det frem på et kort eller sammenligner anmeldelser.

Gæsterne og sprogene i et tysk-præget Torrox Costa

Torrox Costa har en af kystens største fastboende tyske kolonier, og byen har i årtier markedsført sig på sit milde vintervejr, hvilket sætter sit præg på gæsterne hele vejen langs stranden. På José Jiménez sidder spanske familier fra Málaga og Vélez ved siden af tyske og britiske fastboende og feriegæster fra Nerja-området, og blandingen af lokale og turister er en af de ting, gæsterne selv hæfter sig ved. Betjeningen roses gennemgående som varm og opmærksom, og flere fremhæver, at maden kommer hurtigt ud, også når der er travlt. Mønsteret er dog ikke entydigt: enkelte gæster beskriver at have følt sig overset, og selv om kortet findes på flere sprog, foregår samtalen ved bordet på spansk eller engelsk. Der kommer også danskere på stedet, men dansk hører du ikke i betjeningen.

Praktisk og for hvem: sådan bruger du stedet

Merenderoen er et dagsted. Køkkenet kører fra formiddagen til sidst på eftermiddagen, og det er frokosten og eftermiddagen, der er stedets tid — kommer du sent med aftensmad i tankerne, risikerer du at stå foran et lukket køkken. Vil du have en rolig frokost med bordet tæt på vandet, er en hverdag uden for højsæsonen det bedste bud; i juli og august, hvor Peñoncillo er fyldt, er det klogt at ringe i forvejen, hvis I er flere end fire.

Stedet passer til børnefamilier, der vil have sand under fødderne og retter, ungerne også spiser — paneret kylling, ribben, pommes fritter og en salat at dele — og til gæster med gangbesvær, fordi der ikke er trapper mellem strand, terrasse og toilet. Det passer til dem, der gerne vil spise ordentlig fisk uden hvide duge, og til dem, der bruger frokosten som en del af stranddagen frem for som en aften ud af huset. Leder du efter en designet beachclub med cocktails, musik og sene middage, skal du et andet sted hen langs kysten — og vil du sammenligne med resten af byens udbud, er restauranter i Torrox Costa og Torrox pueblo samlet for sig, ligesom alt om Torrox står på bysiden.