Merendero Costa del Sol

Merendero Costa del Sol står direkte på sandet ved Playa del Peñoncillo i den østlige ende af Torrox Costa, ude mod Nerja. Det, gæsterne kører efter, ligger foran lokalet: en gammel fiskerbåd fyldt med sand, med et bål af trækul i den ene ende og rækker af sardiner spiddet på rørkæppe langs kanten. Karakteren er 4,4 på Google efter knap 1.100 anmeldelser, hvilket gør stedet til det næstmest anmeldte spisested i hele Torrox.

Maden og menuen på Merendero Costa del Sol

Espetoen er retten. Sardinerne trædes på en rørkæp, saltes og grilles over trækullet i båden, til skindet er sprødt og fisken stadig saftig, og de spises med fingrene og en skive citron.

Ud over espetoerne fremhæver gæsterne søtunge, gambas al ajillo, grillet blæksprutte, fritura af småfisk, dampede muslinger og paella.

Fisken købes lokalt, og prisen ligger efter flere opslagstjenester på 20 til 30 euro per person. Det er behersket for en beliggenhed med fødderne i sandet.

Hold forventningerne på det rette niveau: det her er strandservering med den uformelle ramme, det indebærer, ikke en finere restaurant med hvid dug.

Tallene fortjener en note. Karakteren er høj på Google og lavere på de internationale portaler, og forskellen ligger for det meste i betjeningen, som flere beskriver som svingende og til tider langsom i weekender og i højsæsonen.

Hvorfor sandet er mørkt

Første gang man går ned på en strand i Axarquía, lægger man mærke til, at sandet er gråt eller næsten sort. Det er ikke forurening, og det er ikke importeret.

Sandet på Málagas kyst kommer ikke fra havet, men fra bjergene bagved. Floderne og de tørre flodlejer — ramblaerne — fører materiale ned fra Sierra Almijara, Sierra Tejeda og Montes de Málaga, og bjergene dér består i vidt omfang af skifer, marmor og glimmerholdige bjergarter. Når stenen slides ned, bliver kornet mørkt og skarpkantet frem for hvidt og rundt.

De hvide sandstrande, folk kender fra Caribien eller fra Balearerne, er en anden slags sand: knust koral og kalk, dannet i vandet frem for på land.

Det har to praktiske følger. Mørkt sand bliver væsentligt varmere end lyst — forskellen kan om sommeren være tyve grader, og badesko er ingen dårlig idé midt på dagen. Og kornet er grovere, hvilket betyder, at det ikke sætter sig fast i alt, men til gengæld er mindre behageligt at ligge direkte på.

Flere kommuner på kysten tilfører hvidt sand til de mest besøgte strande. Det er en dyr og midlertidig løsning — vinterstormene tager det med sig igen — og det er grunden til, at nabostrande kan se helt forskellige ud.

Peñoncillo har sit eget sand. Det er en del af, hvorfor stranden ser ud, som den gør.

Stranden og pladsen

Playa del Peñoncillo er en af de strande i kommunen, der er sluppet bedst fra byggeboomet.

Den strækker sig godt halvanden kilometer langs kystvejen mod Nerja, sandet er mørkt og groft, bebyggelsen sparsom, og der er parkering tæt på, brusere, toiletter og livreddere i sæsonen.

Fra Torrox' gamle bykerne oppe i bakkerne er der cirka tre en halv kilometer ned til vandet.

Stranden ligger øst for Torrox Costas tætte promenadestrækning, hvilket i praksis betyder færre parasoller per meter og mere plads mellem håndklæderne.

Hvor merenderoen ligger

Adressen optræder både som Avenida del Peñoncillo og Calle Almería 32. Det er samme sted.

Playa El Morche ligger vest for, og Playa Ferrara er promenadestranden inde i Torrox Costa.

Praktisk om besøget på merenderoen

Flere opslagstjenester angiver, at der ikke tages imod bordbestilling, så mød tidligt op, hvis du vil have et bord i forreste række.

Torrox Costa har rigeligt med spisesteder langs promenaden, men Peñoncillo er den strand, man kører til, når promenadestrandene bliver for tætte, og merenderoen er dens naturlige midtpunkt.

Det er den slags sted, hvor spanske familier bliver siddende længe efter kaffen, og hvor et par timer let bliver til hele eftermiddagen.

Kommunens øvrige udvalg står under restauranter i Torrox.