Chiringuito Pepe

Sardinerne sidder på rørspyd og steger over gløder i en gammel fiskerbåd fyldt med sand, få meter fra bordene. Et espeto koster omkring syv euro, og det er den ret, flest gæster nævner, når de skriver om Chiringuito Pepe. Strandbaren ligger midt på strandpromenaden i Torrox Costa med bordene i forreste række mod vandet. Prisen for den beliggenhed er, at huset er stopfyldt hele sommeren — og at ventetiden er det, kritikken oftest handler om.

Maden og menuen på Chiringuito Pepe

Køkkenet er andalusisk kystmad i sin mest genkendelige form: grillet fisk, friturestegt fisk, skaldyr og tapas. Kortet er trykt på papirdugen på bordet i tre sprog — spansk, engelsk og tysk — og det siger noget om, hvem der spiser her. Priserne på kortet er med moms, mens brød ikke er inkluderet: det står som sin egen post til under en euro, og alioli til brødet koster et par euro mere. Huset har en allergenfortegnelse, som personalet henter, hvis du beder om den.

Hovedattraktionen er espetoen, altså fisken spiddet på et rørspyd og stegt skråt over gløder. Huset gør det på den traditionelle måde i en udrangeret træbåd fyldt med sand, som står ude i det fri, og på kortet står disciplinen ligefrem oversat som roasted fish in boat. Sardinas er den klassiske og billigste — omkring syv euro for spyddet. Derudover kan du få lubina (bars) og dorada (guldbrasen) for godt tyve euro, pulpito a la brasa con patatas, altså små blæksprutter fra grillen med kartofler, samt calamar nacional og pata de pulpo, en hel blækspruttearm, til omkring femogtredive euro. Pargo (blankesten), gallineta (rødfisk) og rodaballo (pighvar) ligger højere, fra omkring femogfyrre til godt halvtreds euro, og de er beregnet til at deles.

Den anden søjle er fritura, det friturestegte. Fritura de pescado bestilles direkte efter antal personer: til to omkring seksogtyve euro, til tre omkring syvogtredive og til fire omkring seksogfyrre, og det er den ret, der oftest deler et bord imellem sig. Vil du hellere vælge selv, står de enkelte fisk hver for sig i afdelingen pescaíto: boquerones (ansjoser), bacaladillas (blåhvilling), calamares, gambas rebozadas, choco (sepia) enten stegt eller på pladen, rosada, lenguado (tunge) og puntillitas nacionales, de helt små blæksprutter, der er husets dyreste post i afdelingen. Det meste af friturestegte ligger mellem elleve og fjorten euro; tortillita de camarones, den sprøde rejepandekage fra Cádiz, sælges enkeltvis til omkring tre euro.

Skaldyrene har deres egen liste, og her betaler du for varen: gamba cocida og gamba a la plancha, almejas (venusmuslinger), coquinas (de små sandmuslinger, der er en lokal specialitet), navajas (knivmuslinger), mejillones (blåmuslinger) og huevas de choco a la plancha, blæksprutterogn på pladen. De fleste ligger mellem tolv og toogtyve euro for en ración, mens conchas finas og carabineros sælges pr. stk. til omkring fire og en halv euro. Netop conchas finas — den store, rødbrune musling fra Málagabugten — er en af de retter, faste gæster gennem årene har fremhævet.

Blandt forretterne er der mere at hente, end et chiringuito plejer at have. Ensaladilla rusa (kartoffelsalat med tun og mayonnaise) til omkring ni euro, pulpo a la gallega (blæksprutte med paprika og olivenolie) til godt tyve, langostinos pil pil, revuelto de gulas con langostinos (røræg med gulas, surimi-imitationen af glasål, og rejer), papas huevos y carabineros (pommes frites med spejlæg og røde kæmperejer) og croquetas i fire varianter, blandt andet med puchero, iberisk skinke og carabinero. Er du vegetar, er det salaterne og et par af forretterne, du skal kigge på: gazpacho til et par euro, berenjena con miel (friturestegt aubergine med sukkerrørssirup, en klassiker fra Axarquía) til omkring ni euro, tomatsalat med hvidløg eller med avocado, samt ensalada de pimientos asados med ovnbagte peberfrugter.

Kødet er der også, selv om det ikke er det, folk kommer efter: entrecote de ternera, presa ibérica og solomillo de cerdo ibérico ligger fra omkring atten til tyve euro, chuletitas de cordero lechal (små lammekoteletter) det samme, og panceta og pinchitos de pollo omkring otte euro. Børn har deres egen menú infantil, hvor spaghetti, kyllingenuggets, hamburger med pommes frites, lagrimitas de pollo og kyllingevinger alle koster lige under ni euro. Til dessert er der tarta al whisky, crema catalana, hjemmelavet ostekage, brownie med nødder og en fondant med Baileys og vaniljeis — alle omkring seks euro. Gæsterne nævner desuden torrijas — det spanske svar på arme riddere — som dessert i påskeugen.

Én ting skal du vide, før du sætter dig: tapas serveres kun ved baren. Det står med rene ord på kortet på alle tre sprog, og det er en tilbagevendende kilde til skuffelse hos gæster, der har sat sig ved et bord og forventet at kunne bestille dem. Ved baren koster de omkring to euro stykket — tortilla de papas, salmorejo, ensaladilla rusa, magro con tomate, ensalada de pimientos — og salpicón de pulpo, boquerones en vinagre og gambas ligger en halv euro højere. Der følger ikke gratis tapa med drikkevaren, som man kender det andre steder i Andalusien.

Drikkekortet er kort og fornuftigt. En caña (lille fadøl) koster to og en halv euro, en tanque (stor) fire, og der er både alkoholfri Amstel, radler og en glutenfri Cruzcampo på listen. Husets vine sælges både i glas til tre-fire euro og på flaske fra omkring tretten til sytten euro — rioja, ribera, rueda, albariño og en rosado — og der er fino på glas til halvanden euro. En jarra de sangría til deling ligger på omkring tretten euro. En frokost med et par retter fra grillen og et glas vin lander typisk på femogtyve til tredive euro pr. person; holder du dig til fritura, tapas ved baren og en øl, slipper du en del billigere. Bordbestilling tages imod, og i højsæsonen er den en god idé. Espetos kan også bestilles med hjem.

Chiringuito Pepe på Playa Ferrara i Torrox Costa

Huset ligger direkte på Paseo Marítimo de Ferrara, den brede, bilfri strandpromenade, der er rygraden i Torrox Costa. Stranden foran er Playa Ferrara, Torrox Costas hovedstrand med mørkt sand — 1.200 meter lang og cirka 30 meter bred, med moderat bølgegang og Q de Calidad-mærket for turistkvalitet. Det er en bystrand med promenaden som facade, og der er chiringuitos hele vejen langs den, så du kan gå fra det ene til det andet.

Går du østpå ad promenaden, er der cirka en kilometer til Faro de Torrox, fyrtårnet med den romerske udgravning ved foden, hvor promenaden ender i klippekysten. Vestpå ligger El Morche cirka to kilometer væk, og Chiringuito Mambo længere nede ad samme promenade er den nærmeste af de andre strandbarer, som er beskrevet her på siden. Selve landsbyen Torrox, det hvide bjergdorf med de smalle gader, ligger omkring fire kilometer op i baglandet. Til Nerja er der knap ti kilometer østpå, og Málaga lufthavn ligger cirka en times kørsel vestpå ad motorvejen A-7. Se også de øvrige restauranter i Torrox og Torrox Costa og den samlede guide til Torrox.

Du kan ikke køre helt hen til huset — promenaden er kun for gående — men der ligger flere gratis parkeringspladser i sidegaderne bag promenaden, typisk to til fem minutters gang væk. Om sommeren, og især midt på dagen, skal du regne med at lede lidt.

Hvad de fire stjerner på Google dækker over

Chiringuito Pepe har 4,0 ud af 5 på Google fra 575 anmeldelser, og det tal fortjener en forklaring, fordi det ikke er et gennemsnitligt hus med en gennemsnitlig oplevelse. Bedømmelserne er delte: der er en stor gruppe meget begejstrede gæster og en mindre, men tydelig gruppe, der giver den laveste karakter — og gennemsnittet ligger derimellem.

Går man de dårlige anmeldelser igennem, samler kritikken sig om få og genkendelige ting. Ventetiden er den klart hyppigste: at der går længe, før der bliver taget imod bestillingen, at maden kommer i etaper, og at borde, der ankom senere, bliver serveret først. Det er en sommerklage — den fylder mest i juli og august og hos gæster uden bordbestilling. Dernæst kommer prisen: flere synes, at syv euro for et espeto og prisen på skaldyr er højt sat for et chiringuito, og at man betaler for beliggenheden. Den tredje går på tapasreglen, altså at tapas kun fås i baren. Først derefter kommer maden selv, og dér handler indvendingerne typisk om enkelte retter — en fritura, der har smagt af brugt olie, eller muslinger med sand i. Røgen fra espetobåden, der driver ind over de nærmeste borde, nævnes også.

De positive anmeldelser peger lige så konsekvent den anden vej: personalet roses gennemgående for at være venligt og imødekommende, portionerne beskrives som rigelige, og forholdet mellem pris og kvalitet fremhæves langt oftere, end det kritiseres. Espetos, fritura og de grillede blæksprutter er de retter, der nævnes igen og igen. Værd at bemærke er også, at huset svarer på omkring halvdelen af sine Google-anmeldelser, også de kritiske, og beder gæsten uddybe, hvad der gik galt. Og karakteren er ældre end den nuværende drift: anmeldelserne fra det seneste år ligger tydeligt højere end dem fra to-tre år tilbage, hvor de fleste af enstjernerne stammer fra. Læser du kun tallet, får du et dårligere billede, end det huset giver i dag.

Sådan planlægger du besøget på Chiringuito Pepe

Stedet er bygget til frokost. Grillen kører fra formiddagen, og det er midt på dagen, espetobåden er i gang og fisken er nyest; i sommermånederne serveres der også om aftenen. Kommer du i højsæsonen, så reservér — det er den enkleste måde at undgå netop den ventetid, kritikken handler om — eller kom tidligt, før den spanske frokosttid sætter ind ved totiden.

Børnefamilier er godt stillet: der er en børnemenu til under ni euro, sandet ligger få meter fra bordene, og promenaden er bilfri, så børnene kan bevæge sig frit. Torrox Costa har i årtier været et af de mest tyskprægede feriesteder på Solkysten, og det kan ses på huset: kortet er også på tysk, og både tyske, britiske og spanske gæster fylder terrassen. Engelsk klarer personalet uden problemer. For gæster med cøliaki er der glutenfri øl på kortet og en allergenfortegnelse at få udleveret, men bed altid selv om den, når du bestiller. Terrassen er i niveau med promenaden, så adgangen med kørestol eller klapvogn er let.

Bedste tid at komme er uden for højsæsonen — maj, juni og september giver samme fisk, samme udsigt og markant kortere ventetid. Og bestiller du espeto, så gør som lokalbefolkningen: spis sardinen med fingrene, sæt tænderne i siden af fisken og lad hovedet blive på spyddet.