Restaurante Hermanos Cobo

Callos con garbanzos, altså kallun kogt tykt og rødt med kikærter og chorizo, er den ret gæsterne oftest peger på hos Hermanos Cobo. Det siger det meste om huset: en bar og restaurant midt i et af Torremolinos' mest turistede strandkvarterer, hvor køkkenet laver gryderetter og friturestegt fisk i stedet for burgere med udsigt. Cirka en tredjedel af de knap 300 gæsteberetninger, der kan læses om stedet, handler om dagens menu.

Maden og menuen på Restaurante Hermanos Cobo

Huset skriver selv sine specialiteter på forsiden af sit trykte kort: paella og fritura de pescados, altså den malagueñske blandede fiskefritur. Køkkenet er andalusisk husmandskost — comida casera — og kortet er bygget op om de klassikere, en malagueñer forventer at finde i en bar de barrio.

Fiskeafdelingen er den bredeste. Her står boquerones (ansjoser) både friturestegte og med citron, calamares og calamaritos, jurelitos (små hestemakreller), bacaladillas (sortmund), adobo (fisk marineret i eddike og krydderier og derefter friturestegt), chanquetes eller pez plata, rosada enten stegt eller på pladen, lenguado (søtunge), pez espada (sværdfisk) og dorada a la plancha. Dertil skaldyr: langostinos både al pil-pil og på pladen, gambas a la plancha, almejas og coquinas (de små, aflange muslinger, man spiser med fingrene) samt pulpo a la gallega med kartofler og pimentón. Fritura malagueña serveres som en portion til to. Paella laves efter bestilling og til mindst to personer.

Gryderetterne er husets egentlige kendetegn. Ud over callos står der estofado, sopa de picadillo (den klare suppe med skinke og æg) og et plato del día, der skifter. Om sommeren kommer de kolde supper til: gazpacho, salmorejo og porra. Gæsterne nævner desuden gazpachuelo, den varme malagueñske suppe af fiskebouillon jævnet med mayonnaise — en ret, der er blevet sjælden nede ved kysten, og som ikke står fast på kortet, men dukker op blandt dagens retter.

Blandt forretterne finder du huevos rotos con jamón, revuelto de espárragos og revuelto de ajetes (røræg med henholdsvis grønne asparges og friske hvidløgsskud), berenjenas fritas, tempura de verduras, lagrimitas de pollo, croquetas, lomo en manteca, tortilla española og en tortilla med rejer eller med ost og skinke. Salaterne dækker ensalada mixta, en gedeostesalat med valnødder, rosiner og bacon, en peberfrugtsalat, ensaladilla rusa og tomate picado med boquerones en vinagre og oliven. Kødsiden er kort og bred på én gang: albóndigas (kødboller), magro con tomate, pollo al ajillo, flamenquines, pinchitos og brochetas de cerdo, solomillo de cerdo, pechuga de pollo, chuletas de cordero, entrecot og en 180 grams hamburger med pommes frites. Desserterne er få og koster alle det samme: natillas, tarta de chocolate, yogur con tocino de cielo og fruta del tiempo. Netop desserterne er det eneste, gæsterne med jævne mellemrum sætter en finger på — de er ikke lavet i huset som resten af maden.

Menú del día er tyngdepunktet. Den serveres fra klokken et til fire om eftermiddagen og består af en forret, en hovedret, brød, en drikkevare og dessert, med fem-seks valgmuligheder i hver af de to første retter. Prisen ligger omkring tretten euro på hverdage og et par euro højere i weekenden, hvor menuen også serveres — det er ikke en selvfølge så tæt på stranden. Bestiller du fra kortet i stedet, ligger de fleste forretter og salater mellem fem og syv euro, fiskeretterne fra godt seks euro og op til omkring femten for de dyreste skaldyr, og kødretterne omtrent det samme. Regn med tolv til tyve euro pr. person, drikkevarer inkluderet. Priserne på kortet er med moms.

Vinkortet er kort og billigt: rødvin fra Rioja og Ribera del Duero i glas, hvid Verdejo fra Rueda, en rosé, en manzanilla og en håndfuld flasker i den nedre ende af prisskalaen. Kortet er trykt på fire sprog — spansk, engelsk, fransk og tysk — og bærer den fulde EU-allergenrække som ikoner, med en note om, at personalet oplyser om allergener i de enkelte retter. Til frokost er huset ofte fuldt, og det er en god idé at reservere, især i weekenden.

Hvor Restaurante Hermanos Cobo ligger i Playamar

Adressen er Calle de la Playa 40 i urbanisationen Tres Caballos, og det er værd at slå fast, hvad huset ikke er: det er ingen chiringuito i sandet. Restauranten ligger cirka to hundrede meter inde bag strandpromenaden, i stueetagen mellem boligblokkene i Playamar, med terrassen i et gårdrum frem for ud mod vandet. Der er ingen havudsigt, og det er præcis derfor, priserne ser ud, som de gør. Til gengæld er der to-tre minutters gang til sandet, dér hvor Playamar går over i Los Álamos.

Kvarteret er tæt bebygget med feriehoteller og lejlighedskomplekser, og huset ligger inden for få hundrede meter af flere af dem, blandt andet Sol Príncipe. Nærmeste spisested er italienske Il Pescatore et hundrede meter væk, og strandbarerne ligger på række langs stranden ved Playamar. Torremolinos' centrum og Calle San Miguel når du på en snes minutters gang mod vest, og nærmeste togstation på Cercanías-linjen mellem Málaga og Fuengirola er La Colina, godt en kilometer væk.

Brødrenes hus mellem strandbarerne

Navnet er husets eget: kortet er trykt med Restaurante Hnos. Cobo, altså brødrene Cobo, og gæsterne omtaler stedet gennemgående som et familiedrevet hus, hvor de samme ansigter går igen bag baren år efter år. Hvor længe huset har ligget der, kan ikke fastslås af en kilde, huset selv eller pressen står bag, så det skal ikke stå her som et årstal — men flere faste gæster fortæller om årtiers besøg, og stedet er registreret hos ACET, handelsstandsforeningen i Torremolinos.

Det interessante ved huset er placeringen. Playamar er en af de dele af Torremolinos, hvor turismen har stået tættest siden 1960'erne, og hvor udbuddet af spisesteder er domineret af strandbarer og hurtig ferieforplejning. Hermanos Cobo driver noget andet i samme kvarter: en bar med aluminiumsdisk, papirduge på bordene og et køkken, der koger gryderetter fra bunden. Blandt de spanske gæster går netop den kontrast igen som den vigtigste grund til at gå derhen.

Terrassen, morgenmaden og stemningen

Huset åbner tidligt — omkring klokken syv på hverdage og lidt senere om lørdagen — og morgenmaden er en forretning i sig selv. Det er de andalusiske klassikere: pitufos, de små bløde rundstykker, med skinke, ost eller tomat, café con leche og ColaCao til børnene. Tre pitufos med tilbehør og et par varme drikke løber op i omkring et dusin euro, altså i omegnen af to euro pr. rundstykke.

Terrassen er rummelig og dækket af markiser, og det er den, folk sætter sig på. Indenfor er der aircondition og god afstand mellem bordene. Til gengæld skal du vide, at terrassen kan blive varm midt på sommeren trods markiserne — det er det eneste tilbagevendende forbehold ved rammerne. Serveringen går hurtigt, også når huset er fuldt, og det er en del af husets ry: der er sjældent lang ventetid på maden.

Huset er indrettet til børnefamilier med højstole, og der er niveaufri adgang for kørestol. Hunde er der ingen oplysninger om.

Praktisk information og hvem stedet passer til

Søndag er lukkedag, og køkkenets tyngde ligger om formiddagen og til frokost — dagens menu lukker klokken fire. Der er gratis gadeparkering i kvarteret, men den er svær at finde i højsæsonen, og de fleste gæster kommer til fods fra hotellerne og lejlighederne omkring. Betaling med kort går an.

Stedet passer bedst til dig, der bor i Playamar eller Los Álamos og gerne vil spise et rigtigt spansk måltid uden at tage ind til centrum, til børnefamilier, der har brug for højstol og hurtig servering, og til alle, der hellere vil have en tallerken callos eller en fritura malagueña end endnu en strandmenu. Vil du have havudsigt og fødderne i sandet, skal du gå de to hundrede meter ned til strandbarerne i Torremolinos i stedet.

På Google har huset 4,4 af 5 fra 799 anmeldelser, og fordelingen er tydelig: langt de fleste roser prisen, den hjemmelavede mad og betjeningen, mens de få skarpe kritikpunkter handler om betjeningen på travle dage og ikke om køkkenet. Det er sådan et sted, Torremolinos har færre og færre af, jo tættere man kommer på vandet.