Miguel Cerdán Restaurante

En espeto de sardinas koster omkring 7,95 euro her — sardiner spiddet på rørspyd og grillet over åben ild få meter fra vandkanten — og det er stadig den billigste vej ind i det, huset kan. Miguel Cerdán Restaurante har ligget på Torremolinos' strandpromenade siden 1941, åbner klokken ni om morgenen med kaffe og ristet brød og lukker først klokken elleve om aftenen. Efter et nyligt ejerskifte har køkkenet fået et helt fornyet kort, og gæsterne på Google giver 4,2 af 5 fra 1.276 anmeldelser — et tal, der dækker over en restaurant midt i en forvandling.

Maden og menuen på Miguel Cerdán Restaurante

Køkkenet er middelhavsmad med Málaga-kysten som omdrejningspunkt: fisk og skaldyr, ris, espetos og grillet kød. Kortet ligger som PDF på husets egen side med spansk og engelsk side om side, så du kan bestille på engelsk uden at gætte, og priserne herunder er husets egne fra det kort — de flytter sig naturligvis med sæsonen og med fiskens dagspris.

Espeto-grillen er husets ældste disciplin og den, gæsterne oftest vender tilbage til. Ud over sardinerne til 7,95 euro ligger der espeto de gambones til 18 euro, en pata de pulpo — et helt blæksprutteben over gløder — til 26 euro, og dorada eller lubina de estero, altså guldbrasen og havbars fra saltvandsdamme, til samme pris. Vil I dele en hel fisk, koster rodaballo (pighvar) og pargo 65 euro pr. kilo, og den bliver vejet, før den ryger på spiddet.

Huset har sin egen liste med anbefalinger, og to af dem går igen hos gæsterne: patatas bravas estilo Cerdán til 9,95 euro, husets version af de sprøde kartofler med krydret sauce, og langostinos pil-pil estilo Cerdán til 13,50 euro, hvor kongerejerne kommer boblende i olivenolie med hvidløg og hvidvin. Derudover croquetas de choco, altså blæksprutte-kroketter, til 13,50 euro, ensaladilla de pulpo flambeado til 14,95 euro, pulpo a la gallega til 24,50 euro, braiseret oksehale (rabo de toro) til 21 euro og oksecarpaccio med sort trøffel til 19 euro. Salatsiden er mere moderne, end promenaden lader ane: en lun salat med risbund, avocado, edamame, sprød løg, mango og tempurastegte kongerejer i limemayonnaise koster 17,95 euro, og samme opbygning med laks marineret i soja koster 18,50 euro. Den mest lokale af dem er tomate azul con aguacate y melva til 15,50 euro, hvor melva er den lille tun, kystens bodegaer har konserveret i generationer.

Den fritte side hører hjemme her og bliver ofte overset. Tortillitas de camarones, de sprøde rejepandekager fra Cádiz-bugten, kommer fire stykker til 11,25 euro; boquerones al limón koster 15,50 euro og boquerones victorianos 12 euro; chanquetes med pimientos 14 euro; calamaritos de Tarifa 16 euro. Vil I have det hele, findes fritura malagueña til 15 euro pr. person, mindst to personer — den klassiske blandede friture fra Málaga.

Risretterne er alle prissat pr. person og laves til mindst to. Paella mixta med kød og fisk koster 18 euro pr. person, paella de mariscos og arroz caldoso de mariscos 18,50, arroz negro farvet med blæksprutteblæk 18, arroz abanda med klipfisk 18, paella ibérica 19 og arroz caldoso de carabineros 28. Vegetarer skal ikke bede om en undtagelse: arroz de verduras står på kortet til 16 euro pr. person og er en rigtig grøntsagspaella, ikke en fjernet portion kød. Netop risen er dog stedets mest omdiskuterede ret. Nogle gæster kalder paellaen den bedste, de har fået, mens andre har fået en tam eller for salt udgave, og forskellen ser ud til at følge, hvor travlt der er. Det er værd at spørge tjeneren, hvilken ris køkkenet står bedst for den dag.

På kødsiden ligger entrecote de angus til 26,50 euro, oksemørbrad til 28, pluma ibérica til 23,50, iberisk svinemørbrad til 19,50 og lammekoteletter til 22,95, mens en T-bone afregnes pr. 100 gram. Til deling samler parrillada de carne entrecote, oksemørbrad, pluma ibérica, lammekoteletter, kyllingebryst og morcilla, og den store parrillada de pescado y marisco til to personer koster omkring 90 euro med carabineros, tunbøf, tigerrejer, sværdfisk, hvide rejer, coquinas, grillet blæksprutte og østers. Til drikke koster en fadøl 3,95 euro, en flaske Cruzcampo eller Águila på 33 cl 3,25, en Heineken eller Alcázar Verde 3,85, og vand og sodavand 3,50. Huset fremhæver selv en udvalgt vinkælder med vine fra spanske denominaciones de origen. Brød og aperitif lægges på regningen med 1,50 euro pr. person, som skik er på kysten.

Børn har deres eget kort, para los peques, med hjemmelavede pommes frites til 6,95 euro, tortilla francesa til 7,95, kyllingenuggets med kartofler til 9,50, spaghetti bolognese eller carbonara til 11,50 og paneret kyllingefilet til 12,95. Desserterne er huslige og billige: melon og vandmelon til 4,50 euro, en tallerken sæsonfrugt til 8,95, og chokoladekage, ostekage på payoyo-ost fra Cádiz-bjergene, pistaciekage eller cremet milhojas til 6,95 euro stykket. Til december laver huset to julemenuer med forretter til deling og valgfri hovedret — den ene til 36,95 euro, den anden til 46,95 euro — begge med fri drikkevare til maden. Bordbestilling er en god idé året rundt og nærmest nødvendig om sommeren; en dansk gæst formulerer det mønster, der går igen, som at man enten skal komme tidligt eller ringe i forvejen.

Morgenmad fra klokken ni på strandpromenaden

At en strandrestaurant af den her type åbner klokken ni og serverer et rigtigt morgenkort, er ikke en selvfølge på Bajondillo-promenaden, og det gør Miguel Cerdán til et brugbart stop, længe før frokosten begynder. Café solo eller café con leche koster 2,50 euro, cappuccino og latte macchiato 4, en carajillo med brandy 3,50 og en irsk kaffe 7,45. Ristet brød med tomat og olivenolie koster 3,90 euro, den catalanske udgave med skinke 4,90, og varianten med avocado, tomat og frisk hvid ost 7,50. Skal det være mættende, findes æg med bacon, bønner og pølser til 10,45 euro og æg med bacon alene til 6,45, plus toasts, croissanter og en klubsandwich. Kombinationen kaffe, appelsinjuice og ristet brød koster 7,45 euro, og en smoothie på frisk frugt 5,50. Morgenkortet er ligesom hovedkortet skrevet på spansk med engelsk oversættelse under hver linje.

Sådan ligger Miguel Cerdán på Bajondillo-promenaden

Adressen er Paseo Marítimo uden husnummer, og stedet ligger på den korte strandstrækning, som lokalt hedder Playa de la Roca, i den østlige ende af Playa El Bajondillo — Torremolinos' 1.100 meter lange bystrand med mørkt, fint sand. Terrassen står direkte på promenaden med sandet foran sig, så du hører bølgerne fra bordet, og der er ikke en vej imellem.

Oppe bag promenaden stiger byen brat. Fra bymidten kommer du ned enten ad trappeforløbet på Cuesta del Tajo eller med den panoramiske elevator fra Plaza del Panorama, som kører hele året og sparer dig for stigningen på vej hjem. Få hundrede meter væk ligger Casa de los Navajas, det neomudejarske palæ fra 1925, der er gratis at gå ind i, og som er den nemmeste seværdighed at klemme ind før eller efter frokosten. Málaga lufthavn ligger cirka syv kilometer mod øst, og Cercanías-linjen C-1 kører fra Torremolinos station til lufthavnen på under ti minutter — praktisk, hvis I vil have et sidste måltid ved havet på hjemrejsedagen. Vil du sammenligne med de øvrige spisesteder i byen, ligger de samlet under restauranter i Torremolinos.

Fra chiringuito i 1941 til nyt kort

Huset skriver selv, at stedet har været en del af Torremolinos' gastronomiske historie siden 1941. Det årstal er værd at holde fast i: dengang var Torremolinos stadig en lille kystbebyggelse med fiskeri og møller, og de første strandkøkkener bestod af en gruppe borde, en kulgrill og en båd fyldt med sand til espetoerne. Turismeboomet, der i 1960'erne gjorde byen til Costa del Sols mest omtalte, kom først tyve år senere — og navnet Cerdán er dokumenteret på netop denne strand i den periode, hvor lokalhistoriske billedsamlinger viser et Chiringuito Cerdán på Bajondillo i 1960'erne. Længere mod øst, på Playamar-promenaden, ligger Restaurante José Cerdán fra 1972, som bærer samme efternavn men er et andet hus; navnene ligner hinanden nok til, at det er værd at nævne adressen, når du ringer og bestiller bord.

Den store forandring er dog helt ny. Restauranten er gået ind i det, den selv kalder en ny etape under ny ledelse, med et fuldstændigt fornyet kort, nye anretninger og en erklæret ambition om mere professionel servering. Det kan mærkes på begge måder. Kortet er tydeligt mere moderne end en klassisk chiringuito-carta — tempurastegte rejer på risbund, oksecarpaccio med trøffel, tre slags tærter — men gæsteanmeldelserne fra 2025 og frem beskriver samtidig mere ujævn kvalitet end tidligere: længere ventetid, retter der ankommer med for stor afstand, og enkelte gange fisk eller kød med for meget farve på. Modsat roses personalet gennemgående for at være venligt og imødekommende, også når det går galt. Det er den ærlige version af et hus, hvor et nyt hold stadig er ved at få rytmen på plads i et køkken med meget høj gennemstrømning.

Terrassen, den lukkede salon og stemningen ved bordet

Stedet har to slags borde. Terrassen ud mod Middelhavet er den, folk kommer efter, og den fungerer bedst tidligt om aftenen, når solen står lavt over vandet. Indenfor ligger en glasindrammet salon, som huset selv fremhæver til mere private middage og fejringer; den gør stedet brugbart i vintermånederne og på de dage, hvor levanten trækker ind over kysten og gør promenaden ubehagelig. Gæsterne beskriver desuden servering ned til solsengene på sandet i højsæsonen, så en øl eller en portion patatas bravas kan hentes til strandstolen uden at rykke teltpælene op.

Om sommeren er der musik, og det deler vandene. Flere gæster fremhæver DJ'en og livemusikken som en del af oplevelsen, mens andre synes, lyden bliver for høj i den ene af de to sammenhængende spisesektioner. Vil I have en rolig middag, er det værd at bede om et bord i den stille ende, når I reserverer. Det er også i højsæsonen, at ventetiden bliver længst — juli og august er stedets travleste måneder, og køkkenet mærker det.

Praktisk og for hvem Miguel Cerdán passer

Huset har åbent alle ugens dage fra klokken 09 til 23, og reservationer tages på telefon. Prisniveauet er middel til lidt over middel for en strandrestaurant på Costa del Sol: to personer, der deler en forret, tager hver sin fiskeret og drikker et par øl, ender typisk omkring 60-80 euro, mens en espeto, en salat og en øl holder frokosten et godt stykke under det. Med til billedet hører, at prisen på ris pr. person og tillægget for brød og aperitif gør regningen lidt højere, end kortets tal umiddelbart antyder.

Stedet passer bedst til dem, der vil have friskgrillet fisk med havet foran sig frem for et gastronomisk højdepunkt, og til børnefamilier: der er et selvstændigt børnekort, og promenaden gør det nemt at lade børnene bevæge sig mellem bord og strand. Morgenkortet og de lange åbningstider gør det samtidig til et brugbart sted for langtidsturister og fastboende i Bajondillo-kvarteret, som ikke nødvendigvis kommer for en middag, men for en kaffe med udsigt.

En ting mere, som hører til netop denne del af Torremolinos: Bajondillo er byens vigtigste LGBTQ+-strand, og barkvarteret La Nogalera ligger få hundrede meter oppe bag promenaden. Miguel Cerdán er ikke et sted med profil på det miljø, men det ligger midt i det, og gæstegrundlaget på terrassen er tilsvarende blandet — spanske familier, britiske og skandinaviske ferierende og det strandliv, byen har været kendt for siden 1960'erne. Læs mere om byen som helhed på vores guide til Torremolinos, hvis I vil have resten af kysten med i planlægningen.