Chiringuito La Macarena

Fisken bliver vejet, inden den ryger på ilden, og du betaler efter kilo — 41 euro kiloet ifølge husets egne regninger fra sommeren 2025. En dorada på 600 gram lander dermed omkring 25 euro, mens et espeto de sardinas, sardiner spiddet på et rørspyd og stegt lodret over gløder, koster små seks. Chiringuito La Macarena har ligget på sandet ved Playa El Bajondillo i Torremolinos siden 1966, og det er stadig ilden, huset lever af.

Maden og menuen på Chiringuito La Macarena

Køkkenet er andalusisk kystmad med Málagabugten som spisekammer, og omdrejningspunktet er espeto — den lokale teknik, hvor fisken spiddes på rørpinde og steges lodret over gløder i en gammel jolle fyldt med sand. Brancheforeningen Chiringuitos de la Costa del Sol, som huset er medlem af, oplyser at gløderne kommer fra steneg (encina) og oliventræ, og det er netop den brænde, der giver sardinerne den tørre, røgede kant. Ud over espeto de sardinas laver de espeto de calamar, altså hel blæksprutte på spyd, og både dorada (guldbrasen) og lubina (havbars) kommer fra ilden. Paellaen koges over brænde, og af de mere hjemlige ting laver huset selv croquetas og albóndigas, altså kroketter og kødboller. Der er også kød på grillen for dem, der ikke er kommet for fisk.

Prislejet kan du regne på, for husets kasseboner fra sommeren 2025 er offentligt tilgængelige. Et espeto koster 5,90 euro, en fritura malagueña — den blandede friturestegte fiskeanretning, Málaga er kendt for — 17 euro, calamaritos (småblæksprutter) 12,80, boquerones fritos (friterede ansjoser) 11,90, mejillones a la marinera (blåmuslinger i hvidvin og hvidløg) 11,20 og cazón en adobo, marineret og friteret pighaj, 11,60. En blandet salat koster 7 euro, en salat af stegte peberfrugter med tun 9,50, og brødet sættes på regningen med 1,30 per kuvert. Alle priser er inklusive moms; det står med små bogstaver nederst på bonen. Den post, der løber, er fisken efter vægt: en lubina på 710 gram blev til 29,11 euro, og gæsterne fortæller gennemgående, at det er her regningen overrasker dem — særligt ved den store blæksprutte. Bed om vejningen og prisen, før du siger ja; det er helt normalt at spørge, og personalet oplyser den gerne. Regner du med to retter og en øl, ligger du i den brede sluse på 10 til 30 euro per person, som portalerne angiver. Bestiller I hel fisk til bordet og en flaske vin, skal I regne med 40 til 50.

Drikkevarerne er lige så jordnære som maden. Fadøllet kommer i to størrelser — en caña til 2,30 euro og en tanque, den store, til 4,50 — og tinto limón, rødvin med citronsodavand, koster 3,20. Vinkortet er kort, men ikke ligegyldigt: en halv flaske Mar de Frades, en albariño fra Rías Baixas i Galicien, står til 17,30 euro, og der er sangría til bordet. Kaffen er billig efter dansk målestok, 1,80 for en cortado og 1,90 for en café con leche, og en brownie koster 7 euro. Skal I sidde længe efter maden, er det den slags priser, der gør det muligt.

Har du hensyn at tage, er der noget at komme efter, men spørg dig for. Gazpacho, blandet salat, pipirrana (den andalusiske hakkede grøntsagssalat) og æg med pommes frites går igen i gæsternes beskrivelser og gør det muligt at spise uden fisk og kød. En glutenfri gæst har fået serveret separat glutenfrit brød og en paella uden gluten af et personale, der kendte til krydskontaminering — men det er ét enkelt vidnesbyrd og ikke en certificering, så ring i forvejen, hvis du er cøliaker. Bordbestilling tages imod og er en god idé i juli og august og til frokost i weekenden, hvor promenaden er fuld. Der er også afhentning, hvis du hellere vil have espetoen med hjem til lejligheden.

Sådan ligger Chiringuito La Macarena på Playa El Bajondillo

Adressen er Paseo Marítimo ved Bajondillo, altså direkte på strandpromenaden i den centrale del af Torremolinos, med borde ude i sandet og en lukket spisesal med store vinduer bagved. Playa El Bajondillo er byens midterste strand, klemt inde mellem La Carihuela mod vest og Playamar mod øst, og den er den travleste af dem. Fra bordet kigger du op ad skrænten mod Casa de los Navajas, den neomudéjarske villa fra 1920'erne, som Torremolinos' turistkontor kalder en af provinsens smukkeste bygninger, og som har gratis adgang året rundt. Lidt længere inde ligger Torre de Pimentel, vagttårnet der har givet byen navn, sammen med resterne af de møller, der stod her, før turismen kom.

Det er værd at vide, at bystrandene i Torremolinos ligger et godt stykke under bymidten. Fra Plaza del Panorama i centrum kører en kommunal elevator ned til Plaza de los Tajillos for 50 cent, og om sommeren kører der desuden en elevator i et af hotellerne. Vil du hellere gå, går Cuesta del Tajo ned gennem gaden med kunsthåndværksbutikker fra Calle San Miguel, og trapperne fra Paseo de la Playa lukkes om natten. Málaga lufthavn ligger cirka ti minutter væk med Cercanías-toget på linje C1 eller i bil.

Historien bag chiringuitoen ved Bajondillo

Brancheforeningen daterer huset til 1966, og det er ingen tilfældig årstal på denne strand. Bajondillo var fiskerkvarter, før det blev hotelkyst, og sardinen var billig mad for dem, der havde mindst — det er derfra hele espeto-traditionen kommer, og de første chiringuitos langs kysten solgte netop stegt fisk fra åben ild. La Macarena åbnede altså midt i det årti, hvor Torremolinos gik fra landsby til Europas badeby, og huset har holdt fast i det ene greb hele vejen igennem, mens naboerne skiftede navn og koncept.

Stedet er blevet bygget om, og det er ikke længere en skurbygning på pæle. I dag er der en lukket spisesal med panoramaruder mod vandet ved siden af bordene i sandet, så du kan spise der også, når vinden står på i november. Nogle stamgæster savner den gamle stemning — det er den slags, der følger med enhver ombygning på en strand — men det er også ombygningen, der gør huset brugbart uden for højsommeren.

Det, gæsterne fremhæver — og det, de ikke gør

Chiringuito La Macarena står til 3,7 af 5 på Google fra over 1.000 anmeldelser, og det tal fortæller noget rigtigt om stedet: det er ikke et sted, alle går derfra begejstrede. Det, der roses gennemgående, er næsten altid det, der kommer fra ilden. Espetoen, den grillede dorada og lubina, chanquetes og de friterede småfisk nævnes igen og igen som friske og velstegte, og flere gæster fremhæver, at fisken vælges dagligt, hvorfor det fulde udvalg ikke altid er der om aftenen. Udsigten og det at sidde med fødderne i sandet vejer tungt i de gode anmeldelser.

Kritikken samler sig to steder. Den ene er servicen, som svinger: nogle gæster beskriver hurtige og venlige tjenere, andre lang ventetid på at bestille og på at få lov at betale, og sprogforvirring nævnes af og til. Den anden er den del af kortet, der ikke har med havet at gøre — pizza og pasta står også på menuen og trækker de hårdeste domme, mens fisken sjældent gør. Rådet, der følger af mønsteret, er enkelt: bestil det, der bliver stegt over gløder, og lad resten være. Danske gæster fylder påfaldende meget i anmeldelserne, hvilket siger noget om, hvor på kysten stedet ligger, men huset markedsfører sig ikke som dansktalende, og du skal regne med spansk og lidt engelsk ved bordet.

Oplevelsen i dag og hvem stedet passer til

Døren åbner klokken 11 alle ugens dage, og køkkenet lukker først sidst på aftenen — omkring 22.30 i hverdagene og lidt senere i weekenden — og der lukkes ikke ned mellem frokost og aften, så du kan spise klokken fire om eftermiddagen, når resten af Spanien holder pause. Det gør stedet oplagt til den sene strandfrokost, hvor man er blevet sulten på et skævt tidspunkt. Terrassen har havudsigt hele vejen, der er skygge at få, og adgangen fra promenaden er i niveau, så kørestolsbrugere og barnevogne kan komme til bordene i den lukkede del. Der er trådløst net, og der tages kort.

Målgruppen er den enkle: børnefamilier fra hotellerne på Bajondillo, som vil have et måltid uden at forlade stranden, par der vil sidde med et espeto og en øl mens solen går ned bag Málagabugten, og danskere på langtidsophold, der ved præcis hvilken fisk de skal pege på. Sardinsæsonen er den klassiske andalusiske regel: sardinen er bedst i månederne uden r i navnet, altså fra maj til august, hvor den er fedest. Skal du sammenligne med naboerne, ligger de øvrige restauranter i Torremolinos tæt på hinanden langs den samme promenade, og traditionsstedet Chiringuito Los Leones er den nærmeste af slagsen. Vil du læse om byen omkring stranden, ligger overblikket på siden om Torremolinos.