Restaurante la Paella

Paellaen bliver først sat over, når du har bestilt den, og den sælges kun til mindst to personer. Bestil den derfor som det allerførste og brug ventetiden på et par coquinas og et glas hvidvin. En paella mixta til to koster omkring tredive euro, altså cirka femten euro pr. person, og huset mærker den selv som glutenfri på kortet.

Maden og menuen på Restaurante la Paella

Køkkenet er andalusisk kystmad i den brede udgave: risretter, fisk og skaldyr fra grillen og fra frituren, og et solidt kødkort ved siden af. Huset kalder sig selv specialist i paellas, carnes y pescados a la brasa — altså paella samt kød og fisk over gløder — og kortet er inddelt efter netop det: salater, supper, forretter, pasta, tortillas, stegt fisk, fisk på pladen, skaldyr, hele fisk, kød, paellas og combinados. Hver ret står på seks sprog, spansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk og hollandsk, hvilket i sig selv siger en del om, hvem der sætter sig her.

Risretterne er husets navn og skal bestilles med tid. Paella mixta med kød og skaldyr koster omkring tredive euro for to. Paella de marisco med rene skaldyr, arroz negro farvet sort af blæksprutteblæk og fideuá, der er den samme ret med tynde nudler i stedet for ris, ligger alle omkring syvogtredive euro for to. Cazuela de arroz caldoso, en suppet risgryde med skaldyr, ligger et par euro højere, og laver køkkenet den med carabinero, den store røde rejeart, oplyses prisen i lokalet. Læg mærke til, at alle tallene på den side gælder en pande til to personer og ikke pr. gæst. Den eneste ret i afsnittet, der sælges enkeltvis, er zarzuela de pescado, en fiskegryde i fiskesauce til omkring tyve euro. De tre paellas og den suppede risgryde er mærket sin gluten på kortet, hvilket er værd at vide, hvis nogen ved bordet skal undgå gluten.

De hele fisk sælges efter vægt, og det er den vigtigste oplysning på hele kortet. Lubina, altså havbars, og dorada, guldbrasen, koster godt fire euro pr. hundrede gram, hvilket svarer til omkring toogfyrre euro kiloet. Rape, havtaske, og rodaballo, pighvar, ligger lidt højere, calamar en anelse under, og pargo, rødbrasen, er den dyreste af dem. Vil du have fisken bagt i saltskorpe, pescado a la sal, stiger prisen pr. hundrede gram igen. En hel fisk på fem-seks hundrede gram, som er en normal portion til én, ender derfor typisk et sted mellem tyve og femogtyve euro. Bed om at få vægten oplyst, før fisken kommer på grillen — så ved du, hvad der lander på regningen.

Skal det være hurtigere og billigere, er det frituren og de små retter, du skal kigge efter. Fritura malagueña, det blandede fiskefad fra Málaga, sælges til én person og ligger omkring seksten euro. Boquerones fritos, friterede ansjoser, og boquerones al limón koster et par euro mindre, og der er både chanquetes, calamaritos, pescado en adobo, som er fisk marineret i eddike og krydderier, og rosada frita con alioli. Sardinas asadas, de grillede sardiner, er husets billigste fiskeret til godt seks euro. Skaldyrene sælges igen efter vægt: gambas og bogavante ligger omkring elleve euro pr. hundrede gram, carabineros et godt stykke over, og vieiras, kammuslinger, sælges pr. stk. til lidt over fire euro. Coquinas og almejas salteadas, altså sauterede muslinger, er blandt de retter gæsterne oftest fremhæver, og de ligger mellem fjorten og sytten euro for en ración.

På kødsiden er chuletón de ternera, den store kalvekotelet, også en vægtvare til knap fem euro pr. hundrede gram, så en halv kilo lander omkring femogtyve. Entrecot og solomillo de ternera koster fra godt tyve til femogtyve euro, lammeskulder og lammekoteletter ligger i samme leje, og costillas al chef, en halv grillkylling og svinemørbrad er de billigste varme kødretter til mellem femten og sytten euro. To ting skal du vide på forhånd, fordi de ændrer regningen: saucerne, peber og roquefort, koster knap tre euro ekstra, og brødet er ikke inkluderet. Pan y mantequilla, pan de ajo og pan ali-oli står som selvstændige varer til halvanden til to euro.

Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost. Til gengæld har kortet en hel side combinados, hvor en hovedret kommer med pommes frites og tomat til mellem elleve og seksten euro — escalope de pollo, san jacobo, filete de ternera plancha. Det er husets billigste vej ind og samtidig den, der plejer at virke på børn. Tortillas og æggeretter koster fra godt fem euro, pastaretterne fra otte, og spaghetti carbonara ligger omkring ti. Vegetarer kan spise her uden at bede om særbehandling: der er plato de verdura, tortilla de verduras, af champignon eller ost, espárragos dos salsas, pimientos fritos, bagt kartoffel, gazpacho andaluz og spaghetti med tomat. Blandt forretterne står også ensaladilla rusa, salpicón de pulpo med blæksprutte, melón con jamón og en ración jamón ibérico i den dyrere ende omkring tyve euro.

Vinkortet er kort, men skruet ordentligt sammen. Husvinen fra Rioja koster omkring seksten euro flasken og godt tre euro glasset, og der er både en hvid fra DO Sierras de Málaga, altså den lokale appellation, albariño fra Rías Baixas i både halvflaske, flaske og magnum, manzanilla fra Sanlúcar og cava. I toppen står en Ribera del Duero til omkring hundrede og tres euro, hvilket er usædvanligt for en strandrestaurant. Sangría fås som glas, halv liter og hel liter, en caña koster godt to euro, en liter fadøl omkring ni, og en café solo under to euro. Bordbestilling tages imod, og i højsæsonen og til frokost i weekenden er det en god idé. Regn i praksis med femogtyve til femogtredive euro pr. person med drikkevarer — mindre, hvis I deler en paella mixta og drikker øl til, og mere, hvis I går efter hel fisk eller carabineros.

Hvor Restaurante la Paella ligger, og hvordan du kommer derned

Restauranten ligger på strandpromenaden i El Bajondillo, det stykke kyst der begynder lige under Torremolinos' gamle bykerne. Playa El Bajondillo er omkring en kilometer lang og fyrre meter bred, har mørkt sand, badevagt, brusere og blåt flag, og promenaden foran restauranterne er bilfri. Det betyder, at du sidder med havet foran dig og gående forbi, ikke trafik.

Selve nedgangen fra byen er værd at planlægge, hvis du har dårlige ben eller barnevogn med. Cuesta del Tajo er den stejle, charmerende gade med souvenirbutikker, og Camino de la Playa har trapper. Vil du undgå begge dele, er der en kommunal elevator fra Plaza del Panorama ned til Plaza de los Tajillos, som kører hele året og koster halvtreds cent pr. tur; Meliá Costa del Sol har desuden sin egen elevator, der typisk kun er åben om sommeren. Oppe på klinten lige over stranden ligger Casa de los Navajas, så det er nemt at lægge en tur forbi den før eller efter maden. Der er offentlig parkering i Bajondillo-området og betalt parkering oppe i byen, og togstationen på Cercanías-linjen mod Málaga og lufthavnen ligger omkring seks hundrede meter væk. Flere andre spisesteder på samme strækning er beskrevet under restauranter i Torremolinos, og resten af byen — strande, hoteller og seværdigheder — finder du samlet på vores guide til Torremolinos.

Huset selv: siden 1966, terrasse og hamacas

Huset skriver på både sit kort og sin hjemmeside, at det er grundlagt i 1966 — altså i de år, hvor Torremolinos gik fra fiskerleje til turistby, og hvor Bajondillo fik sine første store hoteller. Det er husets egen oplysning, og der findes ikke nogen presseartikel til at bekræfte den, men den står trykt på det kort, gæsterne får i hånden. Huset fremhæver selv, at det køber ind lokalt og arbejder med friske råvarer hver dag, og det passer med, at både hele fisk og skaldyr sælges efter vægt frem for i faste portioner.

Restauranten oplyser selv, at den har en stor terrasse, hamacas — altså liggestole — og beliggenhed direkte ved sandet. Der er åbent alle ugens dage fra klokken elleve til klokken treogtyve, hvilket dækker både sen frokost, eftermiddagskaffe efter en tur i vandet og en almindelig spansk aftensmad. Køkkenet er ikke lukket midt på eftermiddagen, og det er en reel fordel på en strand, hvor mange andre huse holder pause. Personalet klarer sig på flere sprog, og kortet er som nævnt oversat til seks — dansk er ikke iblandt, men engelsk rækker fint.

Karakteren på 3,8 — hvad kritikken faktisk handler om

Stedet står med 3,8 ud af 5 fra 2082 anmeldelser på Google, og det tal er lavere end på de fleste af naboerne. Det er værd at se efter, hvad kritikken samler sig om, for den fordeler sig ikke jævnt. Tæller man de kritiske udsagn på tværs af Google og TripAdvisor, handler langt de fleste om servicen og ikke om maden: ventetid på at få taget imod bestillingen, ventetid på at få betalt, ting man må bede om to gange, og enkelte forvekslede ordrer. Kun et mindretal af kritikken går på selve retterne, og når den gør, er det som regel en enkelt ret, der ikke levede op til resten.

Mønsteret ser ud til at følge den nuværende drift og ikke en gammel historie. Karakteren har bevæget sig langsomt nedad, mens antallet af anmeldelser er vokset, og de nyeste anmeldelser rummer den samme kritik som de ældre, blandt andet fra gæster der selv skriver, at de har spist her i mange år og synes, servicen er blevet langsommere. Der er altså ikke tale om et gammelt tal, der hænger ved efter et ejerskifte — huset drives videre, og presset ligger i salen.

Rosen samler sig omvendt to steder. Det ene er grillen: hel fisk, chuletón og de sauterede muslinger går igen som de retter, gæsterne fremhæver. Det andet er beliggenheden og terrassen, som stort set alle nævner positivt. Gæsterne skriver også gennemgående, at paellaen laves fra bunden og derfor tager tid — de, der bestiller den tidligt og regner med ventetiden, er tilfredse, mens de, der bestiller den sultne midt i en travl frokost, er det ikke. Det er den enkleste måde at bruge tallet på: kom uden for spidsbelastningen, bestil risretten først, og bed om at få fiskens vægt oplyst, inden den tilberedes.

For hvem passer Restaurante la Paella

Stedet passer bedst til den, der vil sidde ved havet og spise klassisk spansk strandmad uden at skulle finde ud af et konceptkort. Familier kan bruge combinados-siden, hvor der er panerede filetter og pommes frites, og børn kan gå direkte fra bordet ned på sandet. Par og par-grupper kan bygge et helt måltid op om en paella til to og et fad muslinger. Vil du spise dyrt, er det carabineros, bogavante og en hel pighvar, der løfter regningen; vil du spise billigt, er det fritura malagueña, sardiner og en tortilla.

Den bedste tid at komme på er sidst på eftermiddagen mellem frokost og aftensmad, eller tidligt om aftenen før klokken enogtyve, hvor salen endnu ikke er fuld — det er præcis der, kritikken af ventetiden falder væk. Vil du sikre dig et bord på terrassen med udsigt til vandet i højsæsonen, så ring i forvejen. Og husk, at brød og saucer står som selvstændige varer på kortet, så de kommer oven i, hvis du siger ja til dem.