Cafetería Restaurante Dulcinea

Dagens menu på Dulcinea har omkring ti forretter og en snes hovedretter at vælge imellem — puchero, porra antequerana, migas med chorizo og morcilla, jibia i sovs, kanin i hvidløg — og den står på kortet alle ugens syv dage. Til omkring tretten euro med brød, drikkevare og hjemmelavet dessert er Cafetería Restaurante Dulcinea et af de steder i centrum af Rincón de la Victoria, hvor du får mest andalusisk hverdagsmad for pengene.

Maden og menuen på Cafetería Restaurante Dulcinea

Huset kalder sig selv cafetería-restaurante og skriver desayunos og comidas caseras på skiltet — morgenmad og hjemmelavet mad — og de to ord dækker stedet præcist. Fra klokken syv om morgenen på hverdage og otte i weekenden er Dulcinea kvarterets kaffebar, hvor kaffen og churros er det, gæsterne oftest fremhæver, og resten af dagen er det en fuldt udbygget restaurant med et kort, der er usædvanligt langt for et sted af den størrelse. Køkkenet er andalusisk og spansk i bred forstand: friturestegt fisk, gryderetter, grillet kød og æggeretter, med et par retter hentet længere nordfra som pulpo a la gallega (blæksprutte på galicisk vis) og lomo de bacalao al pil-pil (klipfisk i emulgeret hvidløgsolie).

Det kød, der bærer huset, er chivo malagueño al ajillo — kid fra bjergene bag Málaga, stegt i hvidløg — til omkring fjorten euro. Ved siden af står rabo de toro (oksehale), codillo de cerdo (skinkeskank), manitas de cerdo (grisetæer), chuletas de cordero lechal (koteletter af diende lam), secreto ibérico og mørbrad i peber- og champignonsovs, de fleste omkring tolv euro. Husets egen parrillada med kyllingebryst, churrasco, chorizo, ribben, morcilla og kartofler ligger omkring fjorten euro, og entrecoten på over 400 gram omkring seksten. Kortet beder dig selv om at spørge efter dagens sovse, for de skifter.

Fisken er billigere end kødet og er det, de fleste bestiller om sommeren. Rosada (kingklip), calamaritos, pulpo frito, jibia og pescadito del día koster omkring fem euro som halv portion og otte som hel, merluza og bacalao omkring ti, mens en dorada abierta a la espalda på over 400 gram eller et stykke sværdfisk ligger omkring tolv. Pulpo a la gallega fås både som halv og hel portion, og en helstegt blæksprutte på over et halvt kilo er kortets dyreste ret til omkring atten euro.

Forretterne har to priser side om side, fordi de kan bestilles som media ración eller ración — en halv eller en hel portion, som man deler over bordet. Jamón ibérico, queso curado de oveja, gambas på flere måder, boquerones en vinagre (ansjoser i eddike), champiñones naturales og alitas de pollo ligger fra omkring fire og en halv euro for den halve til omkring ti for den hele, mens hjemmelavede kyllingekroketter, cantabriske ansjoser og vagtelæg sælges stykvis. Dertil kommer røræg til omkring seks euro — med hvidløgsskud, rejer og asparges, med røget laks eller med morcilla og ristet peberfrugt — og en hel side rebanadas, ristede skiver landbrød med fyld til samme pris, hvor norsk laks med flødeost og dild og tun med bagt peber er de mest bestilte. De seks platos combinados til omkring seks euro stykket, hver med pommes frites, spejlæg og salat, er kortets billigste varme måltid uden for menuen.

Paella mixta, fideos fritos og arroz caldoso laves kun til mindst to personer og koster omkring seksten euro; er I mere end ti, skriver kortet selv, at prisen skal aftales på forhånd. Vegetarisk er der en håndfuld reelle muligheder frem for en hel afdeling: parrillada de verdura, grillede grøntsager, er udtrykkeligt mærket vegetarisk på kortet til omkring ti euro, og dertil kommer sartenada vegetal med kartofler, peberfrugt, løg og aubergine, røræg med kartofler og squash, grillede markchampignoner og ristet brød med tortilla vegetal. Salaterne — mixta, césar, templada, cogollos med stegt hvidløg og ansjoser og den tropiske med frugt, cocktailsauce og kæmperejer — koster fra fem og en halv til syv euro. Priserne på kortet er med moms, mens brødet afregnes særskilt.

Dagens menu og bonusordningen for stamgæster

Menú del día er grunden til, at der er kø ved frokosttid. Den serveres alle ugens dage, og du vælger selv fra en seddel med omkring ti forretter og en snes hovedretter. Blandt forretterne står skeretterne stærkest — linsegryde, hvide bønner med chorizo, gazpachuelo, porra antequerana, puchero, callos, migas og gratinerede makaroni — og blandt hovedretterne friturestegt fisk uden ben, boquerones stegt eller med citron, dorada, laks i papillot, kylling i karry, svinekam med roquefortsovs, kødboller i mandelsovs, kylling i sød vin, lomo adobado med kartofler og æg og kanin i hvidløg. Prisen ligger omkring tretten euro og dækker brød, en drikkevare og en hjemmelavet dessert — natillas, chokolademousse eller ostekage — eller en kaffe i stedet. Vil du have en af de dyrere hovedretter som rabo de toro, carrillada de cerdo eller jibia en salsa, koster det nogle få euro ekstra, og har du kun lidt appetit, findes der et medio menú, en halv menu, til en lavere pris.

Weekend- og helligdagsmenuen koster mere end hverdagsmenuen, men huset har en bonusordning, der er værd at kende, hvis du bor i byen i en uge: gemmer du dine kassebonner fra hverdagene, får du hverdagsprisen igen i weekenden og på helligdage. Det står både på skiltet ude foran og trykt nederst på selve kassebonen. Til gengæld skriver køkkenet lige så tydeligt på menusedlen, at retterne serveres, som de står, og at ekstra tilbehør og ekstra kuverter lægges oveni regningen. Læs den linje, før I bestiller — det er netop den post, der går igen, når en gæst går utilfreds derfra, og den forklarer de fleste af de skuffelser, man kan finde på anmeldelsessiderne. Ud over kortet har køkkenet dagens retter skrevet op på en tavle, og det er dér, ting som paletilla de chivo lechal, bovbladet af diende kid, dukker op. Du kan gå ind fra gaden på en hverdag, men til frokost i weekenden og i højsæsonen er det klogt at ringe i forvejen, og selskaber skal under alle omstændigheder aftales på forhånd.

Sådan ligger Dulcinea i Rincón de la Victoria

Restauranten har hjørnet på Calle Los Cármenes, på den strækning hvor gaden er gågade, og huset beskriver selv sin adresse som lige ved Plaza Al-Ándalus og rådhuset. Det er nøjagtigt der, byen har sit centrum: rådhuset ligger på selve pladsen, som kommunen omlagde og plantede skyggetræer på i 2018, og turistkontoret holder til i den gamle jernbanestation få hundrede meter væk. Fra bordene på terrassen er der omkring hundrede og halvtreds meter ned til Paseo Marítimo Nuestra Señora del Carmen, den bilfri strandpromenade, og dermed til stranden — Rincón de la Victoria har ni kilometer kyst fordelt på fire bydele, og Playa de Rincón de la Victoria begynder for enden af gaden.

Afstandene til resten af kommunen er korte. Cueva del Tesoro, den havdannede drypstenshule i klippen ved El Cantal, ligger godt en kilometer vestpå, og Añoreta Golf omkring fem kilometer østpå. Málaga centrum er cirka tolv kilometer væk langs kysten, og det er den nærhed, der giver byen dens karakter: Rincón de la Victoria er først og fremmest malagueñernes egen ferie- og bopælsby ved indgangen til Axarquía-regionen, mere spansk i hverdagen end de store badebyer vest for Málaga. Det mærkes på gæsterne hos Dulcinea, og det er en del af pointen, hvis du leder efter andet end turistmenuer blandt restauranter i Rincón de la Victoria.

Navnet, huset og de fire flag på menukortet

Navnet er ikke husets eget påfund alene. Nabogaden hedder Calle Dulcinea, og selve ejendommen står i erhvervsregistrene som Edificio Dulcinea, så restauranten deler navn med kvarteret omkring sig — og dermed indirekte med Dulcinea del Toboso, den kvinde Don Quijote aldrig mødte. Det er en cafeteria af den type, andalusiske bykerner er fulde af, og som kysten mister nogle af hvert år: hjemmelavede gryderetter, et kort der ikke skifter med moderne, og en kundekreds fra kvarteret, der spiser her flere gange om ugen — bonusordningen på kassebonnen er bygget netop til dem.

Det mest bemærkelsesværdige ved kortet er, at hver eneste ret står på fire sprog. Under den spanske linje følger en engelsk, en fransk og en tysk oversættelse, komplet med forklaringer af, hvad pil-pil og picadillo er. Der er ikke noget dansk menukort, men de tre andre sprog gør, at du kan bestille en jibia eller en rebaná med serranoskinke uden at kunne et ord spansk — og at du kan se, hvad du får, i stedet for at gætte.

Terrassen, salen og oplevelsen i dag

Terrassen løber langs hele facaden under en rød- og hvidstribet markise og er lukket ind mod gaden med klare plastsider, så den kan bruges, når det blæser eller regner i vintermånederne — en detalje, der betyder mere på Costa del Sol i januar end i juli. Fordi gaden er lukket for biler, sidder man uden trafikstøj, og gæsterne fremhæver gennemgående netop den rolige, skyggefulde terrasse som stedets bedste bord. Indenfor er der cafeteriabar med høje stole ud mod indgangen og en egentlig spisesal bagved, og huset tager imod både Visa og Mastercard.

Stemningen er hverdagsagtig snarere end pyntet. Om morgenen er det tostada, kaffe og churros ved baren, midt på dagen menú del día og familier, og om aftenen à la carte og raciones til deling. Køkkenet holder åbent hen over eftermiddagen, hvor de fleste spanske restauranter lukker mellem frokost og aften — det er en af de mere brugbare oplysninger om huset, hvis du rejser med børn, der skal spise klokken fem, eller kommer sent hjem fra stranden.

Praktisk og for hvem

Dulcinea åbner klokken syv på hverdage og otte i weekenden og har åbent til om aftenen. Parkering er det eneste, der kræver planlægning: gadeparkeringen omkring gågaden er gratis, men svær at finde om sommeren, mens der ligger et underjordisk p-anlæg med over syv hundrede pladser under to hundrede meter fra døren. Kommer du med bus, hedder stoppestedet Ayuntamiento og ligger under hundrede meter fra døren, betjent af Málagas metropolitanske transportkonsortium og den lokale Rincónbus.

Prismæssigt skal du regne med omkring femten til femogtyve euro pr. person, hvis I spiser à la carte med en øl eller et glas vin, og omkring tretten, hvis I tager dagens menu. Det gør stedet oplagt til den lange hverdagsfrokost, til familier med børn, der spiser platos combinados, og til langtidsgæster og fastboende, der skal have mad hver dag og ikke hver dag har lyst til at betale strandpriser. Er du derimod ude efter en gastronomisk aften med vinkort og servering i flere retter, ligger den slags andre steder i kommunen.

Dulcinea har 4,2 stjerner ud af 5 fra omkring 710 anmeldelser på Google, og det er et retvisende billede: de fleste får præcis, hvad de kom efter, mens de tilbagevendende kritikpunkter er ventetid, når huset er fuldt, og posterne for ekstra tilbehør og kuverter på regningen. Begge dele bliver mindre generende, når du ved det på forhånd — og maden på tallerkenen er den samme, der har holdt kvarteret som stamgæster i årevis.