Restaurante Unico

Magret de pato — andebryst glaseret i honning og serveret med appelsinsauce — er en af de retter, gæsterne hos Restaurante Unico oftest nævner ved navn, og den siger en del om huset. Køkkenet kalder sig middelhavsmad, men hånden bag er italiensk, og spisesalen er lille. Der åbnes først 18.45, og der serveres kun aften, så et besøg skal lægges ind i planerne.

Maden og menuen på Restaurante Unico

Unico beskriver selv sit køkken som cocina mediterránea, middelhavskøkken, men kortet ligger tættere på Italien end på det andalusiske. Forretterne er den længste sektion og husets stærkeste side: en lun salat med gratineret gedeost, valnødder og sennepsdressing, oksecarpaccio med pinjekerner og parmesan, tataki af tun med rucola, mango og ponzusauce, pulpo — blæksprutte — grillet med kartofler og en emulsion af tomat, og en burrata med tre slags tomat, frisk, konfiteret og soltørret, og pesto af basilikum. Skal maden være uden kød, er der bagt aubergine med ovnbagt tomat og parmesancreme, tærteletter med svampe og parmesanfondue, og en focaccia med flødeost, cherrytomat, rucola og pesto af soltørret tomat. Fem af de ni forretter er helt uden kød og fisk. Prisen ligger fra omkring elleve til omkring fjorten euro.

Blandt hovedretterne står fire kødretter og tre fiskeretter fast. Pluma ibérica, nakkestykket af den iberiske gris, kommer med sprøde paprikakartofler og olie af hvidløg og timian. Andebrystet får sin honningglasur og appelsinsauce. Entrecoten serveres med shiitakesauce ved siden af og grillede grøntsager, og solomillo de cerdo ibérico, iberisk svinemørbrad, får en sennepssauce på hele korn. Kødretterne koster fra enogtyve til lige under femogtyve euro. Fiskene er dorada, guldbrasen, med pistaciecrust og pastinakpuré, lubina, havbars, med fennikel og en cremet puré af knoldselleri og kartoffel, og laks med sesam, citron-kaperssauce og kartoffelmos med timian og citron. De ligger fra lige under tyve til omkring toogtyve euro.

Pastaen er husets italienske signatur og den del af kortet, der skiftes oftest ud. Sammensætningen går igen i grundtrækkene: en gnocchi, en pasta med burrata og tomat, og en med skaldyr. Lige nu er det spaghetti med langostinos, muslinger, broccoli og en reduktion af skaldyr, tagliatella med creme af rød peberfrugt, basilikum og speck, gnocchi med squash og pecorinocreme, og paccheri med tomatcreme, pesto af soltørret tomat og burrata. Pastaretterne ligger omkring tretten til seksten euro og er dermed de billigste hovedretter i huset — en brugbar vej ind, hvis man vil spise her uden at bruge en formue.

Desserterne koster alle det samme, omkring syv euro, og der er fire af dem: coulant af to slags chokolade med karamelsauce, æblecrumble, milhojas — millefeuille — med mascarponecreme og pistacie, og en karamelliseret citroncreme. Til dem kan man få et glas dessertvin, enten en Pedro Ximénez fra Alvear eller en moscatel fra Viña Axarquía, til godt fire euro. Desserterne er noget af det, gæsterne oftest kommenterer, og de gør det gennemgående positivt.

To ting er værd at vide på forhånd. Priserne på kortet er med moms — det oplyser huset selv. Og Unico har ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokostpris. Det hænger sammen med åbningstiden: køkkenet er kun i gang om aftenen. Hele kortet findes på både spansk og engelsk, ret for ret, så man ikke skal gætte sig til, hvad der er i retterne.

Vinkortet og drikkevarerne på Unico

Selv om køkkenet er italiensk i udtrykket, er vinkortet spansk hele vejen igennem. Der er hvidvin fra Rueda, Rías Baixas, Valdeorras og Alicante, rødvin fra Rioja, Ribera del Duero og Tierra de León, rosé fra Somontano og León, og cava fra Penedès. Husets egen vin er en Montesierra fra Somontano i alle tre farver og ligger i den billige ende; hovedparten af flaskerne holder sig mellem femten og tredive euro, og øverst på listen står en Veuve Clicquot. Et glas hvid, rød eller rosé koster under fire euro, en caña fra fad under tre. Aperitifkortet er kort og blander de to lande: cava, kir royal, mimosa, bellini, Aperol spritz og limoncello spritz står side om side med manzanilla, Campari og en vermouth fra Dimobe. Gin og tonic laves med Larios, Bombay Sapphire, Tanqueray, Beefeater eller Hendrick's og koster fra syv til omkring elleve euro.

Sådan ligger Restaurante Unico i Nerja

Adressen er Calle Almirante Ferrándiz 25, i den gamle bydel, hvor restauranterne ligger tæt. Gaden er fodgængerzone på det stykke, så man kommer ikke til døren i bil, men til gengæld er der ikke trafik uden for bordene. Der er et par minutters gang til Balcón de Europa, Nerjas udsigtsbalkon over havet, og lige så kort ned til Playa Calahonda og Playa El Salón, de to små bugter neden for byen. Kommer man kørende, er det nærmeste oplagte sted at stille bilen p-kælderen under Plaza de España ved Balcón de Europa, som er overvåget døgnet rundt og ligger få minutters gang fra restauranten.

Huset skriver selv, at man kan spise både i spisesalen og på terrassen. Det er dog spisesalen indenfor, gæsterne omtaler — et lille, moderne indrettet lokale, hvor stemningen bliver beskrevet som rolig snarere end livlig. Det er værd at vide, hvis man leder efter en aften med larm og gadeliv; her sidder man tættere på en almindelig restaurantoplevelse end på en tapasbar.

Alex og Alicia — sådan blev Unico til

Bag Unico står Alex og Alicia, som mødte hinanden i London, hvor de begge arbejdede på et hotel i centrum. Efter en tid dér flyttede de til Nerja, hvor Alicia har sine rødder, og i 2018 fik de deres eget sted. Arbejdsdelingen er den klassiske i et parret hus: Alicia tager sig af gæsterne, Alex af køkkenet — og det italienske kommer med ham. Det ses tydeligst på pastasektionen og på desserterne, men også i småting som focacciaen blandt forretterne og burrataen, der går igen både som forret og i en pastaret.

Det er værd at bemærke, hvor konsekvent huset har holdt kursen siden åbningen. Huset har haft åbent siden 2018, og de ældste anmeldelser beskriver den samme slags mad som de nyeste. Det er ikke en selvfølge på en turistgade, hvor køkkener og ejere skifter hyppigt.

En aften hos Unico: åbningstider og bordbestilling

Unico har åbent tirsdag til søndag fra 18.45 til 23.00 og holder lukket om mandagen. Der serveres ikke frokost. Netop den åbningstid er en af de mest brugbare oplysninger om stedet: kommer man forbi midt på dagen og finder mørkt, er huset ikke lukket ned — det åbner bare først, når eftermiddagen er ved at være slut.

Bordbestilling kan klares online gennem husets eget bookingsystem, men kun for op til seks personer. Er I flere, skal I ringe eller skrive, og det siger huset selv tydeligt på forsiden. Spisesalen er ikke stor, gæsterne anbefaler gennemgående at bestille bord i forvejen, og i højsæsonen er det næppe overflødigt. En del gæster fortæller, at de er kommet ind uden reservation, så det er ikke umuligt — men det er ikke noget, man bør regne med en fredag i august.

Prisleje, publikum og hvornår man skal komme

En aften på Unico med forret, hovedret, dessert og et glas vin lander omkring femogfyrre euro pr. person. Nøjes man med en pastaret og en dessert, kommer man væsentligt billigere ud, omkring femogtyve euro med et glas til. Det er ikke et budgetsted, men det ligger heller ikke i den dyre ende for en gade så tæt på Balcón de Europa, og prisen er noget af det, gæsterne fremhæver mest positivt: de synes, de får mere, end de betaler for.

Google-gennemsnittet ligger på 4,7 af 5 fra 514 anmeldelser, og det tal er stabilt. Deler man anmeldelserne op efter, hvor gamle de er, ligger niveauet højt hele vejen tilbage til åbningen, og det seneste år er blandt de bedste — der er altså ikke sket et fald, som tallet skjuler. De få anmeldelser under fire stjerner fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem køkkenet og betjeningen uden et gennemgående mønster, hvilket er usædvanligt; de fleste steder har mindst ét tilbagevendende kritikpunkt.

Publikum er internationalt. Engelsksprogede gæster fylder mest, men spansksprogede er den næststørste gruppe, og deres anmeldelser ligger en anelse højere end de engelsksprogedes. Det er værd at hæfte sig ved på en gade, der ellers lever af turister: stedet har fat i begge dele. Derudover er der franske, hollandske, tyske, svenske og italienske gæster i mængden, og betjeningen fungerer på engelsk uden problemer.

Unico passer bedst til et par eller en lille gruppe, der vil have en rolig middag med tallerkener, der er sat op med omtanke, frem for store fade til deling. Vil man kombinere med resten af byen, ligger huset så centralt, at man kan gå fra Nerjas gamle bydel til bordet på få minutter — og bagefter runde aftenen af på balkonen over havet. Vil du sammenligne med andre spisesteder i byen, finder du dem samlet under restauranter i Nerja.