La Vermuteria 4

Husets kort rummer over tyve vermouther, hver med drue, oprindelse og fadtid skrevet ved siden af: en malagueño fra fad til under fire euro, en galicisk St. Petroni på albariño og hibiscus, en Padró & Co, der har ligget to år på fad. Ved siden af står en lige så lang liste spanske håndbryg. Maden er ibériske udskæringer, tostas og et lille varmt kort, og du kommer omkring for ti til tyve euro pr. person.

Maden og menuen på La Vermuteria 4

La Vermuteria 4 er en vermutería — en spansk vermouthbar — og ikke en restaurant med et stort varmt køkken bag sig. Der serveres mad hele aftenen, men den er bygget op om det, der kan skæres, anrettes og varmes: ibérico, tostas, røget fisk og en håndfuld varme portioner.

Charcuteriet er husets ældste specialitet og stadig det, kortet åbner med: jamón ibérico, caña de lomo ibérico (lufttørret ibérisk svinekam), chorizo og salchichón ibérico de bellota, cecina de vaca de León (lufttørret oksekød fra León) og et surtido ibérico, hvor det hele kommer på ét fad. Dertil en tabla de quesos curados med lagrede spanske oste og kvædebrød. Det meste kan bestilles i to størrelser, media ración og ración — en halv og en hel portion — og det er værd at kende, når I er to eller tre: en halv portion starter omkring otte euro, en hel omkring tolv, og jamón ibérico som hel portion lander omkring atten. Der er også fem slags paté at vælge imellem — hjort, fasan, vildsvin, boletus-svampe eller morcilla — til et par euro under ti.

Fiskesiden er lige så meget husets: ventresca de atún, den fede tunbug lagt i olie, med ristet brød og alioli; anchoas del Cantábrico, cantabriske ansjoser med tomat på det samme ristede brød; røget laks; røget torsk; og mojama, saltet og lufttørret tun, som man sjældent møder på et turistkort. Vil du have det hele på én gang, findes en tabla surtida de ahumados — et fad med de røgede sager — til omkring tyve euro.

Nuestras tostas er husets sektion af ristede brødskiver med fyld: jamón ibérico med tomat og olivenolie, guacamole med peberfrugt og æg, friskost med røget laks, tun med mayonnaise og bagte peberfrugter, og en med gedeostrulle, saltbagt svinekam og karamelliseret løg. De ligger omkring ti euro stykket, jamón-udgaven en anelse over.

Det varme står på den anden halvdel af kortet og er delt i to prisniveauer. Forretterne — ensaladilla rusa, salat af bagte peberfrugter, lomo horneado a la sal (svinekam bagt i salt), fajitas, montaditos de lomo a la sal med tomat og alioli, patatas bravas og patatas a lo pobre (kartofler stegt langsomt med løg og peberfrugt) — koster omkring ti euro for en portion. De egentlige raciones — pisto con patatas (spansk grøntsagsgryde med pommes frites), carne de cerdo en salsa al vino Málaga (svinekød i sauce på sød Málaga-vin), svinekød i tomatsauce, pollo al curry og pollo al Roquefort — ligger på godt tretten euro. Kødet i Málaga-vin er den ret, gæsterne oftest nævner ved navn, og montaditoen med den saltbagte kam er den anden.

Huset har sin egen børnesektion, som det selv kalder para los niños o no — til børnene, eller ikke: kyllingenuggets, fiskepinde af kulmule og kyllingeschnitzel, alle med pommes frites. Vil du udenom kødet, er patatas bravas, patatas a lo pobre, pisto con patatas og guacamole-tostaen de oplagte; vær opmærksom på, at ensaladilla rusa i Spanien næsten altid indeholder tun. Der er glutenfri øl på kortet.

Priserne på kortet er med moms, og huset skriver det selv nederst på hver eneste side. Der tages ikke bordbestilling — det står på husets egen forside — så du møder op og ser, om der er plads. Og der er ingen menú del día; køkkenet er kun i gang om aftenen.

Vermut, håndbryg og vin — det, huset egentlig lever af

Vermouthkortet er grunden til navnet, og det er langt nok til at være en aften i sig selv. Der er husets malagueño fra fad, Lustau fra Jerez på amontillado og pedro ximénez, La Copa fra Tío Pepes bodega i både rød og ekstra tør hvid, Zarro fra Madrid, Florum fra Sevilla, Garage på moscatel de Alejandría fra Granada, Ventura 27 lagret på brandyfad, Golfo på tempranillo fra Ribera del Duero, Siderit fra Cantabrien uden tilsat sukker, de to galiciske St. Petroni på albariño, Nordés lavet på botanikkerne fra den galiciske gin af samme navn, catalanske Padró & Co, Yzaguirre og Miró fra Reus, og til sidst Cinzano og Martini fra Turin. De fleste koster mellem fem og syv euro glasset, og der er både en alkoholfri Martini og husets egen vermut aliñao, en blanding med Campari, jerez-vermouth, orange gin og sodavand.

Øllene er delt i to lister. Den ene er de spanske bryggerier fra hane og i flaske — Alhambra, Alhambra Reserva 1925 og Roja, Victoria Pilsen og Vendeja IPA, Estrella Galicia i flere udgaver, deriblandt en glutenfri og en alkoholfri — hvor det meste ligger fra under tre euro og op til fire og en halv. Den anden er cervezas artesanas, spansk håndbryg, som huset har gjort til sit kendemærke med en hel væg af flasker under overskriften Craft Beer, Spanish selection. Her er blandt andet La Axarca fra Axarquía-dalen lige uden for Nerja, Guineu, Sexitana IPA, en Doble IPA på næsten otte procent og en tropisk stout, alle omkring seks euro. Huset har selv svaret en gæst, at der er over tyve forskellige øl at vælge imellem.

Vinene præsenteres på håndskrevne trætavler på væggen, hvor flasken står på en lille hylde med drue, oprindelsesbetegnelse og fadtid skrevet ved siden af. Der er Encaste fra Ronda på syrah og merlot, koldmacereret og uden fad, fra DO Sierras de Málaga; Lecea crianza fra Rioja; Vegazar roble fra Ribera del Duero; Men de Mencía fra Bierzo; Insensato på garnacha fra Rioja; Palacio de Vivero verdejo fra Rueda og en semisød Tierra Blanca fra Cádiz. Et glas koster omkring tre til fire euro, en flaske omkring tyve. Dertil de traditionelle andalusiske: fino, manzanilla fra Sanlúcar, amontillado, oloroso og den søde Cartojal-moscatel.

Sådan ligger La Vermuteria 4 i Nerja

Baren ligger på nummer 4 i Calle Diputación Provincial, den gade der forbinder Avenida Castilla Pérez med Balcón de Europa. Der er tre-fire hundrede meter til udsigtspunktet den ene vej og omtrent det samme til Parque Verano Azul med Chanquetes båd La Dorada den anden. Undervejs har du Plaza Cavana godt hundrede meter væk og Museo de Nerja knap to hundrede, og ned til Playa El Salón er der omkring to hundrede meter ad trapperne. Du kan altså gå hertil fra næsten hvad som helst i den gamle bydel på under fem minutter, og flere gæster beskriver netop at have opdaget stedet på vejen mellem båden og Balcón.

Gaden selv blev bygget helt om i vinteren 2021-22. Nerja kommune og Málagas provinsråd delte en regning på knap 342.000 euro for at forny kloak, vand, el og belysning og samtidig erstatte de smalle fortove med ét sammenhængende plan fra facade til facade. Resultatet er en gade, der i praksis er gågade — kun udrykning og varelevering kører ind — og det gør de få borde udenfor mere værd, end de ellers ville have været. Det er også grunden til, at du ikke skal regne med at parkere i nærheden; bilen bliver i udkanten af centrum.

Fra Restaurante Ibérico til La Vermuteria 4

Huset hed oprindelig Restaurante Ibérico, og det spor er der stadig. Facebook-siden ligger på adressen lavermuteria4, men bærer stadig det gamle navn og den gamle præsentation om ibériske produkter, håndbryggede øl og vin, og på væggen inde i lokalet hænger et indrammet diplom udstedt til Restaurante Ibérico. Anmeldelserne på Google rækker omkring ti år tilbage og dækker derfor begge navne: de ældste taler om ibéricoen, ostene og de mange øl, altså præcis det, huset laver i dag, så posten er ikke arvet fra en anden forretning. Et par af de ældste nævner dog retter som paella og hjemmelavede kroketter, der ikke længere står på kortet — køkkenet er strammet ind omkring tapas og udskæringer, mens vermouthlisten er vokset.

Tallet i navnet er husnummeret. Det står i husets eget logo som et lille ④ på hver side af ordet LA VERMUTERIA, på alle kort, tavler og skilte — det er altså husets egen skrivemåde og ikke en afdeling nummer fire. Der findes kun dette ene hus.

Stemningen i lokalet

Det er en lille bar, og det mærkes. Indenfor står vinfade som ståborde, en hel væg er beklædt med vinpropper, og resten er dækket af pladeomslag og koncertplakater — Camarón, Blondie, Celtas Cortos, M Clan. Musikken bliver nævnt positivt af de gæster, der skriver om den. Vinhylderne og den store Craft Beer-tavle gør det tydeligt, hvad huset går op i, længe før du har set kortet. Udenfor står nogle få borde på den nybelagte gade, og de er de mest eftertragtede: flere gæster beskriver aftenen som stille i syvtiden og tætpakket et par timer senere, så kommer du sent, skal du regne med at stå op.

Hele kortet hænger i et udhængsskab ved døren, på spansk og engelsk og med priser, så du kan læse dig frem til, hvad aftenen kommer til at koste, før du sætter dig.

Hvad de 4,4 dækker over

Huset står til 4,4 af 5 på Google fra 415 anmeldelser. Jeg har gennemgået 251 af dem, som samlet giver 4,5 — en anelse højere end det offentliggjorte tal.

Tiden forklarer ikke tallet. De ældste anmeldelser ligger omkring 4,3, de nyeste omkring 4,6, og der er ingen knæk hverken op eller ned. Sproget forklarer det heller ikke: spanske og engelsksprogede gæster giver praktisk taget det samme, henholdsvis 4,57 og 4,54.

Det, der deler gæsterne, er hvad de kom efter. De anmeldelser, der handler om vermouth, vin eller øl, ligger over husets eget snit, og betjeningen — som nævnes af godt hver tredje anmelder og dermed er det mest omtalte ved stedet overhovedet — ligger højest af alt; personalet får ros for at guide gennem vermouthlisten og anbefale øl. De anmeldelser, der handler om ibéricoen eller om prisen, ligger derimod tydeligt under snittet: charcuteriet opleves som dyrt for det, man får, og maden som enkel snarere end tilberedt. Ventetid, som ellers er den klassiske klage på små barer i højsæsonen, fylder næsten ingenting i materialet.

Konklusionen er ligetil: kommer du for at drikke og småspise, får du efter alt at dømme en rigtig god aften. Kommer du sulten og vil have en tallerken mad, kan du blive skuffet. En tilbagevendende detalje, som gæsterne fremhæver gennem hele perioden, er til gengæld, at den første drink følges af en lille tapa fra huset — en gestus, ikke en ret du bestiller, du vælger den ikke selv, og den følger ikke nødvendigvis med hver runde.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Huset er en ren aftenforretning. Der åbnes ved syvtiden og lukkes ved midnat, tirsdag til lørdag, og der holdes lukket om mandagen — huset skriver det selv på skiltet ved døren. Der tages ikke bordbestilling, kort tages imod, og maden kan tages med. Regn med ti til tyve euro pr. person, når du har spist et par ting og drukket et par glas.

Stedet passer til jer, der vil smage jer gennem noget, I ikke kan få derhjemme: en vermouth med isterninger, appelsinskive og oliven er en spansk aftenritual, og her er der over tyve at vælge imellem i stedet for de sædvanlige to. Det samme gælder de spanske håndbryg. Det passer også til den tidlige aften med børn, fordi der er en børnesektion på kortet og en gade uden biler udenfor. Det passer mindre godt, hvis I skal have et rigtigt måltid, hvis I er et stort selskab, der skal sidde ned, eller hvis I gerne vil kunne reservere. Skal aftenen fortsætte, ligger resten af restauranterne i Nerja og hele den gamle bydel inden for få minutters gang — se også vores oversigt over hvad du kan se og lave i Nerja.