La Posada Ibérica

Grillafdelingen på La Posada Ibérica består af præcis tre retter: iberisk svin, kylling og en argentinsk entrecote på 300 gram, alt sammen over kul. Fire ud af ti gæsteomtaler handler om netop bøffen, og kortet har stort set ikke flyttet sig i syv år. Til gengæld skal du reservere, og du skal komme på en hverdag: huset har kun åbent mandag til fredag om aftenen.

Maden og menuen på La Posada Ibérica

La Posada Ibérica er et lille spansk grillhus, hvor kødet går over kulgrillen, og hvor kortet er skåret ind til benet. Det fylder tretten linjer fordelt på fire afsnit, og det er hele udvalget: forretter, en afdeling med skinke og ost, tre grillretter og én dessert. Der er ingen dagens menu, altså ingen menú del día, og huset skriver selv i et svar til en gæst, at det ikke har serveret tapas i mange år — selv om ældre gæsteomtaler stadig taler om det.

Hjertet er afsnittet barbacoa. Entrecote Argento er en argentinsk entrecote på 300 gram, stegt til det punkt du beder om og serveret med tomat, avocado og pommes frites; den koster omkring seksogtyve euro og er den ret, langt de fleste kommer efter. Mi Secreto er secreto ibérico, det marmorerede stykke fra den iberiske gris' bov, med samme tilbehør, til omkring treogtyve euro. Del Corral er marineret kylling, som huset kalder al estilo George, med pommes frites, salat og tomat til omkring seksten euro. Tre retter, tre dyr. Vegetarer og veganere har reelt ikke et hovedmåltid at vælge imellem her, og det er værd at vide, inden man reserverer bord.

Blandt forretterne står Tomates de Nerja, lokale tomater anrettet med hvidløg og olivenolie, til omkring seks og en halv euro; Pil Pil med gambas i hvidløgsolie til omkring tolv euro; Gambitas, en rejecocktail, til godt tolv; og Patatas, husets egne fritter, til omkring seks euro. Gambas al pil pil går igen i gæsternes beskrivelser næsten lige så tit som bøffen gør.

Afsnittet quesos y embutidos sælges i to størrelser, en halv og en hel portion — den klassiske spanske opdeling i media ración og ración. Jamón ibérico koster fra omkring otte og en halv euro for den halve til seksten for den hele, El Manchego, lagret fåreost, fra omkring syv til godt tretten, og chorizo ibérico fra seks og en halv til tolv. Vil man have det hele på ét fad, findes La Tabla med skinke, ost og chorizo til lige under atten euro, eller Jamón y Queso med ibérico og manchego til femten. Bemærk, at saucer koster ekstra: alioli, bravas og chimichurri står hver med en euro på kortet. Dessertkortet er én linje, Posada, husets egen ostedessert, til omkring fem euro.

Drikkevarerne står ikke på madkortet, men husets røde husvin, en umærket flaske, er noget af det, gæsterne oftest fremhæver ved siden af kødet, og spanske vine fra Rueda og Ribera del Duero samt argentinsk malbec nævnes tilbagevendende. Regn med omkring tredive euro pr. person, hvis I deler en forret og drikker husets vin, og nærmere fyrre, hvis alle tager entrecoten og der kommer en flaske på bordet. Bordbestilling går igen i knap fyrre gæsteberetninger, næsten altid som en advarsel om, at der ikke er plads uden — salen er lille, og den fyldes.

Sådan ligger La Posada Ibérica i forhold til Balcón de Europa

Adressen er Calle Nueva 1, en kort sidegade til Calle Pintada, Nerjas fodgængerstrøg mellem Plaza Cantarero og havet. Fra døren er der omkring tre hundrede meter, altså fire-fem minutters gang, ned til Balcón de Europa, Nerjas berømte udsigtsbalkon, mens Museo de Nerja ved Plaza de España ligger under to hundrede meter væk. De nærmeste badestrande, Playa El Salón og Playa Calahonda med trapperne ned fra den gamle bydel, ligger begge under en halv kilometer nede ad skrænten.

Beliggenheden er en pointe i sig selv. Facaden er ikke iøjnefaldende, gaden er smal, og det går igen i gæsternes beretninger, at de gik forbi flere gange, før de fandt stedet, eller at de først hørte om det gennem en anbefaling. Huset gør heller ikke noget for at blive fundet: det har hverken hjemmeside eller nævneværdig aktivitet på sociale medier. Det giver et mærkbart anderledes publikum og et andet prisniveau på kødet end de spisesteder, der ligger direkte ud til udsigten et par gader længere nede.

Jorge, kulgrillen og et kort, der ikke har ændret sig

Huset drives af Jorge, som gæsterne nævner ved navn i omtrent hver niende beretning, og som selv svarer på anmeldelser under sit eget navn. Beskrivelserne er påfaldende ens: han står ved grillen, tager imod ved døren og serverer selv, ofte alene, og flere gæster omtaler et argentinsk par bag huset. Det forklarer både, hvorfor maden kan tage tid, når salen er fuld, og hvorfor kortet er så kort, som det er.

Åbningsåret kan ikke fastslås. De ældste gæsteberetninger på portalerne rækker cirka elleve år tilbage, og de ældste tilgængelige fotos af husets eget trykte kort er omkring syv år gamle. De bærer nøjagtig de samme fire afsnit og de samme tre grillretter som kortet i sommer; kun priserne er fulgt med tiden, og et par forretter er faldet fra undervejs. Så meget kontinuitet i menu og koncept er usædvanligt i en by, hvor kortene ellers skifter tit.

Sådan er en aften på La Posada Ibérica

Salen er lille og mørk med enkle borde og stole, og flere gæster sammenligner den med en gammeldags kro snarere end med en restaurant. Navnet peger samme vej — posada betyder kro eller herberg — men huset er en restaurant og bar, ikke et overnatningssted, og der udlejes ikke værelser. Netop nøgternheden går igen som en positiv overraskelse: rummet lover ikke noget, maden gør. Stemning og indretning nævnes i knap hver tiende beretning, og næsten altid rosende.

Køkkenet lukker klokken 22, så det er hverken et sted at komme sent eller et sted at sidde længe bagefter. Til gengæld er det et sted, gæsterne vender tilbage til. Google giver huset 4,8 af 5 fra 412 anmeldelser, og tallet er ikke et resultat af en god periode: regnet årgang for årgang har karakteren ligget mellem 4,7 og 5,0 hvert eneste år, så langt tilbage som gæsteomtalerne rækker. Kritikken, der findes, samler sig om to ting: at kortet er for lille for den, der havde forestillet sig et bredt udvalg, og at værtens direkte tone kan opleves som brysk, hvis man kommer kort før lukketid eller beder om noget, huset ikke har. Begge dele fylder lidt i helheden, men er værd at kende på forhånd.

Publikum, praktik og hvem stedet passer til

Gæsterne er overvejende udenlandske. På tværs af portalerne er knap to tredjedele af beretningerne skrevet på engelsk, med britiske og irske gæster som den tydeligste gruppe, mens spansk fylder omkring en ottendedel og svensk og norsk tilsammen omkring hver femtende. Spanske gæster giver i gennemsnit en anelse lavere karakter end de engelsksprogede, men forskellen er lille, og ingen sproggruppe trækker huset ned. Dansk er derimod stort set fraværende i materialet, så du skal ikke regne med dansk betjening — engelsk klares uden problemer.

Åbningstiderne er det, der overrasker flest: der er åbent mandag til fredag fra klokken 19 og lukket lørdag og søndag. Det står ens på husets egen Instagram-profil og hos portalerne, og det er værd at planlægge efter, for en ren weekendtur til Nerja rammer ikke stedet. Der tages imod kort, der er trådløst net, og der er høje børnestole til de mindste. Bilen kan stilles i det kommunale parkeringshus under Plaza de España, som har åbent hele døgnet og ligger et par minutters gang væk; selve Calle Nueva er ikke en gade at holde i.

Stedet passer til par og små selskaber, der vil have ét godt stykke kød og en flaske rødvin, og til gæster, der sætter pris på et køkken, som gør få ting godt. Det passer dårligt til store selskaber med blandede ønsker, til vegetarer, til frokost og til alle, der vil spise sent. Skal du bruge alternativer i gåafstand, findes hele oversigten over restauranter i Nerja, og du kan læse mere om byen på vores side om Nerja som feriemål.