Café Bar las Cuatro Esquinas

Churros'ene kommer ind på et lille metalfad, tykke som en tommelfinger og hule indeni, og chokoladen står ved siden af i en kop, hvor skeen næsten kan stå selv. Huset koger dem to gange om dagen og skriver det på sit eget skilt ude på hjørnet: fra syv om morgenen til halv et, og igen fra fem til otte om eftermiddagen. Kommer du klokken tre, kommer du forgæves.

Maden og menuen på Café Bar las Cuatro Esquinas

Det her er en spansk café-bar af den gamle slags, og køkkenet dækker hele dagen fra morgenkaffen til aftenens tapa. Specialiteten er churros con chocolate, og huset laver dem i to former: de tykke, lige stænger, du får fem af på et fad, og de tyndere, riflede ringe, som mange andalusiere kalder tejeringos. Chokoladen — chocolate a la taza, altså den tykke drikkechokolade, man dypper i — bestilles ved siden af, og det samme gælder kaffen. Vil du have churros'ene med hjem eller ned på stranden, har huset et fast takeaway-skilt på facaden på både spansk og engelsk.

Kaffen er værd at nævne for sig. Kopperne bærer Cafés Tamazor, et lille malagueñisk brænderi, der begyndte netop i Nerja i 1985 og siden flyttede til Benamargosa og videre til Vélez-Málaga, og som stadig køber sine bønner ved oprindelsen og rister dagligt. Det er klassisk spansk bar-kaffe — café con leche i højt glas, cortado, café solo — og ikke specialty-kaffe med smagsnoter på tavlen. Nogle gæster synes til gengæld, at ristningen er for mørk og bitter, så leder du efter en finpudset cortado, skal du et andet sted hen i Nerja.

Morgenmaden er husets travleste tid. Der er tostada med tomat og olie, croissant med smør og jordbærmarmelade, friskpresset appelsinjuice — og en fuld engelsk morgenmad med spejlæg, bacon, pølse, baked beans og ristet brød, som er der, fordi kvarteret har lige så mange nordeuropæere som spaniere. Videre op ad dagen bliver det bocadillos: den klassiske bocadillo de calamares med friterede blæksprutteringe, tomat og mayonnaise, og den enkle med jamón serrano, eventuelt med manchego og tomat. Til drinken kommer der tapas og montaditos over disken, for eksempel ensaladilla rusa med strimlede kartofler ovenpå og oliven og syltede agurker ved siden af.

Den varme del af kortet er den, de fleste turister aldrig opdager, fordi den står på en kridttavle inde ved vinduet i stedet for i en menumappe. Her har huset haft ting som kylling på Kentucky-facon med kartofler til omkring tolv og en halv euro og en ración navajas — knivmuslinger — til lige under ti euro, og tavlen skiftes ud løbende. Det trykte kort ved døren rummer desuden platos combinados, hamburgere, hotdogs og hjemlige gryderetter som pollo al ajillo med kartofler, conejo con arroz og calamares i tomatsauce. Husets eget bordkort oplyser, at køkkenet er åbent hele dagen, så du kan få varm mad uden for de spanske spisetider — hvilket i Nerja langtfra er en selvfølge. Der tappes Cruzcampo, og øllen kommer med en tapa til.

Prisniveauet er lavt efter kystens målestok. En tallerken churros med chokolade og en kaffe er et par euro pr. person, morgenmaden er stadig et beløb med ét ciffer, og de varme retter på tavlen ligger omkring ti til tolv og en halv euro. Vegetarer klarer sig godt til morgenmad og til churros, men den varme del af kortet er bygget på kød og fisk. I myldretiden må du regne med at vente på et bord — eller gøre som resten af kvarteret og stille dig ved disken.

Hjørnet, huset ligger på — Calle Pintada og Calle Angustias

Navnet er ikke poetisk, det er topografisk. Baren ligger, hvor Calle Pintada møder Calle Angustias, og krydset har fire hjørner — las cuatro esquinas. Selve huset har facade til begge gader, med en terrasse ude på fortovet mod Pintada og en smal skyggeside om hjørnet mod Angustias, hvor churros-skiltet hænger.

Det er en central adresse. Der er godt tre hundrede meter ned til Balcón de Europa, Nerjas udsigtsbalkon over havet, og cirka en halv kilometer ned til Playa El Salón, den lille bugtstrand lige under bykernen. Calle Pintada er byens handelsgade, så du kommer forbi alligevel — og det er netop derfor, stedet fungerer som mødested: man siger, man ses ved de fire hjørner, og så ved alle, hvor det er. Vil du sammenligne med resten af byen, ligger de øvrige spisesteder samlet under restauranter i Nerja, og hele byen er beskrevet på bysiden om Nerja.

Gaden, springvandet og den historie, hjørnet står på

Calle Pintada er en af Nerjas ældste gader og er nævnt allerede i 1748 som calle de las Casas Pintadas — gaden med de malede huse, efter de bemalede facader, byens bedre borgerskab prydede sig med. Den mistede første halvdel af navnet i løbet af 1800-tallet, blev omdøbt flere gange i det tyvende århundrede efter skiftende politiske vinde og fik sit historiske navn tilbage i 1979. I dag er den fuldstændig kommerciel, med butikker, barer og udeservering hele vejen.

Det mest interessante på hjørnet står lige uden for baren og bliver overset af de fleste: et lille murstenspringvand med et flisebillede af Nerjas skytshelgeninde, Virgen de las Angustias. Det er den ene halvdel af et af de syv offentlige springvand, der blev sat op, da Nerja fik sin første rigtige drikkevandsforsyning i 1914-15. Vandet blev ført ind fra en kilde oppe i kløften ved Río Chíllar, den samme flod, som folk i dag vader op igennem på sommervandringen. Springvandets kar blev senere delt i to halvcirkler, og den ene endte netop her på Calle Angustias ved hjørnet af Pintada. Sidder du på terrassen, sidder du altså ved siden af byens gamle vandpost.

Selve baren har ligget på hjørnet under samme navn siden i hvert fald 2012, og huset har trykt sit eget logo på alt fra servietholdere til bordkort. Der har været ejerskifte undervejs — et gæstefoto af facaden med teksten "nueva gerencia" stammer fra 2015 — men konceptet har ikke flyttet sig: churros, kaffe, morgenmad og en tapa til øllen.

Sådan er der at komme ind ad døren

Det er en arbejdende kvartersbar, ikke en café med bløde puder. Der er metaldisk, fjernsyn på væggen, høj lyd, og en konstant strøm af folk, der kommer ind, drikker en kaffe stående og går igen. Betjeningen er hurtig og kontant snarere end hyggesnakkende, og bordene bliver vendt. Gæsterne fremhæver gennemgående, at churros'ene kommer varme og nykogte ud, og at man får meget for pengene — mens de samme gæster er enige om, at ro og fred skal man finde et andet sted i byen.

Det forklarer også karakteren. Stedet står til 4,4 af 5 på Google fra 1.471 anmeldelser, hvilket er højt for en bar af denne type, og det er tydeligvis churros'ene, prisen og stemningen, der bærer tallet. Kritikken, når den kommer, handler ikke om maden, men om det, en travl hjørnebar sjældent når: slidte overflader, et toilet der er brugt hårdt siden morgenstunden, og en kaffe, der for nogle er brændt for mørkt. Ved du det på forhånd, får du præcis det, du kom efter.

Terrassen ligger ude på fortovet mod Calle Pintada og står åbent i solen store dele af dagen; vil du have skygge, er det indenfor eller om hjørnet mod Angustias, du skal sidde. Skiltningen er på spansk og engelsk, og personalet er vant til udenlandske gæster hele året — det er ikke et sæsonsted, der lukker uden for sommeren.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Huset åbner klokken syv om morgenen og holder åbent til hen på aftenen, alle ugens dage. De to tidspunkter, du skal skrive ned, er churros-vinduerne: 7.00-12.30 og 17.00-20.00. Der er takeaway, så du kan hente en pose churros med på vej ned til stranden eller ud til dryphulerne øst for byen.

Du kan ikke parkere ved døren — Calle Pintada er handelsgade med begrænset kørsel — men der er offentlig parkering ved Balcón de Europa få hundrede meter væk, og resten af den gamle bykerne er inden for gåafstand. Stedet er oplagt til den tidlige morgenmad før en udflugt, til et billigt stop midt i shoppingen, og til den spanske merienda klokken seks, hvor kvarteret henter churros til eftermiddagskaffen. Er du derimod ude efter et roligt frokoststed med hvid dug, eller efter kaffe med filtermetode og bønneoprindelse, skal du gå videre — så er de fire hjørner ikke dit sted.