Esquina Paulina

Der bliver aldrig tændt en pande på Esquina Paulina. Køkkenet er en skærebænk, skinkerne hænger i loftet med mærkaterne fra Alpujarra-bjergene, og til dem har huset et ølkort med Duvel, Westmalle og Kriek, som ingen anden bar i gaden kan matche. Det lyder som en begrænsning. Efter mere end tredive år på samme adresse er det tydeligvis husets styrke.

Maden og menuen på Esquina Paulina

Kortet hedder tablas — fade — og det fylder omkring ti linjer i alt. Alt er koldt, alt skæres og anrettes, når du bestiller, og huset har aldrig lagt skjul på, at det er sådan, det skal være. Grundstammen er jamón serrano de La Alpujarra, altså serranoskinke fra bjergene inde bag Granada, hvor skinkerne modner i tør højlandsluft; de hele skinker hænger over baren med producentmærket siddende på, så du kan se, hvor de kommer fra. Ved siden af står jamón serrano y queso oveja viejo, skinke med gammel fåreost, og embutidos ibéricos y jamón serrano, som er det blandede fad med iberiske pølser — chorizo, salchichón og lomo — sammen med skinken. Vil du kun have ost, findes queso oveja viejo alene, og to ostehjul: rueda de quesos españoles med spanske oste og rueda de quesos europeos, et europæisk ostefad, som er et sjældent syn i en andalusisk tapasbar og siger noget om, hvem der har sat kortet sammen.

Resten af kortet er de kolde retter, gæsterne bestiller til vinen: salmón ahumado, røget laks anrettet med kapers, hakket æg og ristet brød; canapés variados, husets blandede canapéer, som er den ret flest deler, når de er to; filetes de anchoas, ansjosfileter; og tomatito, en simpel tomatsalat, der går igen i påfaldende mange anbefalinger. Dertil kommer en skål oliven på bordet og en dessertsektion, som står på tavlen indenfor.

Det vigtigste at vide, før du sætter dig: hver ret findes i to størrelser. En ración er det hele fad, en media ración det halve, og prisforskellen er reel. Et helt fad ligger mellem elleve og tretten euro, en halv portion omkring syv til otte. To personer, der deler et fad og drikker et par glas hver, slipper typisk med omkring femten til tyve euro pr. person. Det er netop dét, der gør stedet velegnet til et enkelt stop undervejs — men det er også dét, der skuffer en sjælden gang: et tilbagevendende kritikpunkt fra gæster, der forventede varme tapas i store portioner, er, at en tallerken skinke er præcis det, den hedder, og ikke et måltid. Kommer du sulten, skal du bestille flere fade eller spise et andet sted først.

Drikkevarerne er ikke et tillæg til maden her, de er halvdelen af huset. Vinkortet er kort, men skarpt: rueda-verdejo og chardonnay på flaske og glas, rioja i både ung og crianza-udgave, ribera del duero, rosé og cava. Et glas koster fra omkring tre euro og sjældent mere end fire, en flaske fra omkring tretten til sytten euro, og vinen serveres gennemgående godt kold — det er noget af det, gæsterne oftest fremhæver. Sangría fås i kande, en halv liter fra lige under ni euro, og udgaven med cava i stedet for vin omkring tolv; en hel liter ligger mellem femten og tyve. Cava-sangríaen er den, danske gæster oftest peger på. Cocktails — mojito, caipirinha, piña colada — koster omkring syv til otte euro, og der er kir royal, aperol spritz, fino, manzanilla, vermouth og portvin til den, der hellere vil have en aperitif. Sidst på aftenen serveres kaffe med en varm brandy og et stykke chokolade til; det har været husets faste afslutning i mange år og er værd at bede om.

Der tages ikke bordbestilling. Vil du sidde ude på gaden, skal du komme, når huset lukker op — de faste gæster gør netop det. Vegetarer kan sagtens spise her på ostefadene, tomatsalaten og olivenene, men resten af kortet er charcuteri og fisk, og der er ingen varm ret at falde tilbage på. Menukortet står på både spansk og engelsk, både på papirkortet på bordet og på tavlerne, så bestillingen kræver ingen sprogkundskaber.

Sådan ligger Esquina Paulina i Nerjas gamle bymidte

Adressen er Calle Almirante Ferrándiz 45, men næsten alle i byen kalder gaden Calle Cristo, og huset har selv brugt begge navne. Det er Nerjas gamle spisegade: en smal, brostens- og flisebelagt gågade uden biltrafik, hvor bordene står direkte på gaden, og hvor husrækken er tæt nok til at give skygge om eftermiddagen og læ om aftenen. Selve baren ligger et stykke oppe ad gaden, ikke nede i det tætteste turistmylder, og det er en del af pointen: der er stille nok til at høre musikken indenfor, men stadig folk nok forbi til, at bordene ude på gaden er byens bedste udkigspost.

Afstandene er korte. Der er godt tre hundrede meter ned til udsigtspunktet Balcón de Europa, altså under fem minutters gang, og næsten det samme til den lille bugt ved Playa Calahonda, som ligger nedenunder klippen. Playa de Burriana, Nerjas store badestrand ligger knap en kilometer mod øst, og Plaza Cavana med taxiholdepladsen er et par hundrede meter den anden vej. Bor du i den gamle bydel, kan du gå. Kommer du med bil, skal den efterlades i udkanten af den bilfri zone, for der køres ikke ind i gaden. Nabolaget er tæt pakket med spisesteder — den klassiske tapasbar Bar El Pulguilla ligger i samme kvarter — og det gør Esquina Paulina til et oplagt første eller sidste stop på en aften, hvor du spiser flere steder. Flere af de øvrige restauranter i Nerja ligger inden for få minutters gang.

Historien bag Esquina Paulina og de hollandske ejere

Baren har ligget på adressen siden 1995 og har hele vejen igennem præsenteret sig selv med den samme sætning: en international bar med andalusisk islæt. Navnet kommer fra Paulina, som driver stedet sammen med sin mand, og parret kommer oprindelig fra Holland. Det er ikke bare en anekdote — det er den enkleste forklaring på, hvorfor kortet ser ud, som det gør. En andalusisk bar med belgiske klosterøl på tavlen, et europæisk ostefad ved siden af det spanske og en dessertkultur, der ender med kaffe, brandy og chokolade, er ikke det, man støder på tilfældigt i Axarquía. Det spanske i huset er til gengæld ikke pynt: skinken, ostene, vinene og musikken er alle spanske, og huset har fra begyndelsen skrevet, at maden laves færdig, når den bestilles.

At konceptet holder, kan man se på gæsterne. Blandt anmelderne på de store portaler er der usædvanligt mange, der skriver, at de har været faste gæster i femten eller tyve år og stadig kommer flere gange om ugen, når de er i byen. Det er den slags kontinuitet, der forklarer, hvorfor et sted uden hjemmeside ligger på 4,7 på Google efter mere end 600 anmeldelser.

Ølkortet er det, der adskiller Esquina Paulina fra gaden

De fleste barer i Nerja har fadøl og en håndfuld flasker. Her hænger en tavle med overskriften cervezas especiales, og listen er lang: Duvel, Westmalle, Leffe i både blond og brun, Kriek, Hoegaarden, Grimbergen, Judas, Affligem, La Chouffe, Jupiler, Paulaner, Coronita, Mahou Negra, Alhambra Reserva 1925 og Cruzcampo Gran Reserva. Det er belgisk klosterøl, hvedeøl og kirsebærøl side om side med de spanske specialøl, og det er stort set uhørt på en gade, hvor konkurrenterne sælger caña. Blandt de internationale øldrikkere, der registrerer deres øl undervejs, er baren et kendt stop i Nerja netop af den grund. Har du hollandsk eller belgisk øl som interesse, er det her, du skal begynde.

Aftenerne på Esquina Paulina

Baren er lille — omkring ti borde indenfor og en håndfuld ude på gaden. Indenfor er der dæmpet lys, spansk musik på lavt niveau, kraftigt malede borde og skamler i rødt og gult med blomstermotiver, og et fyrfadslys på hvert bord. Væggene bærer skinker, tørrede kranse og tavler med håndskrevne lister. Det er et rum, der er blevet til over tredive år og ikke er indrettet af nogen, og det er præcis derfor, det virker. Udenfor kommer der jævnligt en gademusikant forbi med guitar, og bordene er små nok til, at man sidder tæt.

Betjeningen er det, gæsterne roser allermest — servicen scorer højere end både maden og prisen på tværs af portalerne. Til gengæld skal du regne med at vente, når der er travlt, netop fordi intet står færdigt på forhånd. Det er sjældent et problem, hvis du har et glas foran dig, men det er værd at vide, hvis du har et bord bestilt et andet sted bagefter. Der tages imod både kort og kontanter.

Praktisk: hvornår Esquina Paulina er åben, og hvem stedet passer til

Det vigtigste praktiske forhold ved Esquina Paulina er åbningstiden, og den overrasker mange: huset åbner først klokken 18 og har lukket både lørdag og søndag. Planlægger du en weekendaften i Nerja omkring stedet, kommer du forgæves — det er den hyppigste ærgrelse blandt gæster, der har gået forbi flere gange på en ferie. Til gengæld holdes der åbent til klokken et om natten mandag til fredag, så det fungerer lige så godt som sidste stop på aftenen som som første.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil sidde længe over vin, ost og skinke, til ølinteresserede, og til alle, der hellere vil observere gadelivet end sidde med udsigt over vandet. Er du ude efter varme retter, paella, fisk fra grillen eller en menú del día, altså dagens menu til fast pris, skal du et andet sted hen — det er ikke det, huset laver, og det har det aldrig lavet. Kommer du derimod ind ved sekstiden og tager et bord ude på gaden, mens byen fyldes op, har du fat i den aften, folk vender tilbage til år efter år. Der er flere gode udgangspunkter for aftenen i byguiden til Nerja, hvis du vil bygge en hel aften op omkring gågaderne.