Restaurante Il Covo

Det sicilianske spor på kortet er det, der skiller Il Covo fra de øvrige italienere i Nerja: smeltet provola siciliana med soltørrede tomater som forret, en pizza Norma med aubergine og kapers, cannolo siciliano til kaffen og en vinliste, hvor Nero d'Avola og Le Sabbie dell'Etna fra vulkanens skråninger fylder mere end den obligatoriske Chianti. Huset har 4,8 i gennemsnit af mere end 700 Google-anmeldelser, spisesalen er lille, og bordet skal bestilles i forvejen.

Maden og menuen på Restaurante Il Covo

Køkkenet er italiensk med tydelig hældning mod Syditalien og Sicilien, og kortet falder i fire dele: forretter og salater, pinsa, pizza og pasta. Pinsaen er husets alternativ til pizzaen — dejen røres på soja-, ris- og hvedemel, så bunden bliver sprød udenom og luftig indeni — og de seks varianter er opkaldt efter italienske byer: Roma med serranoskinke, bøffelburrata, trøffelcreme og rucola, Bologna med pistaciecreme, italiensk mortadella og hakkede mandler, Palermo med tun, artiskok og løg. De ligger omkring femten euro stykket.

Pizzakortet er langt, omkring tredive varianter, og de bages på bestilling. En margherita koster omkring ti euro, og derfra går det op til lige under tyve for Truffle Burrata med trøffelcreme, trøffelburrata, svampe, tørrede tomater og pistacie. Undervejs står klassikerne — capricciosa, napoletana med ansjoser, diavola med krydret salami og guindillapeber — side om side med de mere utraditionelle: gorgonzola e pera med pære og hakkede mandler, mortadella med grøn pesto og bøffelstracciatella, og en ortolana fuld af artiskok, aubergine og oliven. Gæsterne fremhæver gennemgående pizzaerne, beskriver bunden som let frem for tung, og portionerne som store nok til at mætte.

Pastaen findes både som klassisk tallerken og som fyldt pasta, og det er her, huset viser mest håndværk. Tagliatelle al tartufo med trøffelsauce, blandede svampe, fløde og høvlet parmesan er den ret, gæsterne oftest nævner ved navn; ved siden af den ligger spaghetti alla carbonara, penne cacio e pepe med pecorino romano og sort peber og rigatoni alla boscaiola med svampe, cherrytomater og bacon til omkring elleve til femten euro. Blandt de fyldte er husets lasagne med hakket kød, tomat og béchamel den billigste, mens ravioli di scamorza e melenzane med aubergine og pecorino, ravioli di salmone med røget laks og vodkasauce og ravioli di gorgonzola e pera med valnøddesauce koster fra omkring seksten til tyve euro. Spaghetti og penne kan fås glutenfri mod et tillæg på omkring tre euro, og ravioli med gorgonzola og pære er markeret glutenfri på selve kortet.

Skal der deles noget først, er tagliere antipasti det store fad med italienske salami og oste, oliven, arancini og grillede grøntsager til omkring atten euro, mens Il Siciliano med trøffelburrata, serranoskinke, cherrytomater, rucola, trøffelolie og pistaciepesto er kortets dyreste forret til lige under nitten. Caprese og bruschetta er de billige veje ind. To salater fungerer også som hovedret — den mediterrane med mozzarellaperler, oliven, champignon og croutoner, og husets egen med bøffelmozzarella, rucola, nødder og pesto — og begge kan bestilles i en lille udgave til omkring syv euro. Brød er ikke inkluderet i prisen: en portion brød koster et par euro, hvidløgsbrød omkring fire.

Desserterne ligger omkring syv euro, og de er hjemmebane for huset. Tiramisú, cannolo siciliano, profiteroles, passionsfrugtmousse og en limoncellodessert, som gæsterne nævner næsten lige så ofte som pizzaerne. Kaffen er Illy. Vinlisten er italiensk i vægten og spansk i bredden: Nero d'Avola og Feudo Arancio fra Sicilien, Primitivo og Negroamaro fra Puglia, Chianti og en Brunello di Montalcino til omkring halvfjerds euro fra Toscana, over for Rioja, Ribera del Duero og verdejo fra Rueda. Husets vin koster omkring femten euro flasken og omkring tre og en halv euro glasset, og en liter sangria omkring sytten. Øllene er værd at kigge efter: ved siden af Nastro Azzurro og Moretti står fem spanske håndbryg til fem euro flasken, heriblandt en tropisk pale ale fra La Axarca, der brygges i Axarquía-dalen lige nord for Nerja. Aftenen lukkes med limoncello, amaretto, grappa eller en amaro.

Der er vegetariske retter hele vejen igennem kortet — ortolana og vegetable blandt pizzaerne, Norma, cacio e pepe og al pomodoro blandt pastaen, caprese og de to salater — og kortet beder selv gæsterne oplyse allergier, når der bestilles. Der er højstole til de mindste. Spisesalen er lille, og huset tager reservationer både på telefon og over WhatsApp; i højsæsonen og i weekenderne er det ikke noget, man springer over. Regn med femogtyve til femogtredive euro pr. person for en forret eller en pizza, en dessert og et glas vin.

Hvor Il Covo ligger i Nerjas gamle bydel

Adressen er Calle de la Gloria 9, en smal gade midt i den gamle bydel, hvor tapasbarer og en flamencobar ligger dør om dør, og hvor der er liv på fortovet hele aftenen. Der er under to hundrede meter ned til udsigtsterrassen Balcón de Europa og omtrent lige så langt ned ad trapperne til Playa Calahonda, den lille bybugt under Balcónen. Plaza Cavana ligger et par gadehjørner væk, og til Playa de Burriana, Nerjas lange badestrand med chiringuitos er der omkring en kilometer at gå langs kysten. Dryppestenshulen Cueva de Nerja ligger cirka fire kilometer øst for centrum. Gaderne heromkring er smalle og til fodgængere om aftenen, så bilen sættes i udkanten af den gamle by, og resten går man.

Familien bag huset og sangen ved nitiden

Il Covo drives af en italiensk familie, og rollerne er tydelige. Datteren Daniella tager imod ved døren, styrer bordene og svarer på reservationerne; faderen står for aftenens sang; moderen bager kagerne, dem der bliver båret ind til fødselsdage. Huset beskriver selv sit koncept som moderne og afslappet og sig selv som mere end en italiensk restaurant — det er en oplevelse lige så meget som et måltid. I praksis betyder det, at der et stykke inde i aftenen, typisk omkring klokken ni, bliver sunget italienske klassikere i spisesalen, og at bordene omkring klapper med og af og til rejser sig og danser.

For mange gæster er det netop dét, der gør besøget mindeværdigt, og de vender tilbage år efter år og booker igen, når de er i byen. Men det er værd at vide på forhånd, at det ikke er baggrundsmusik: et tilbagevendende kritikpunkt fra gæster, der var kommet for en stille middag, er, at sangen fylder rummet, mens den står på. Vil du spise i ro, så tag det tidlige bord klokken syv; vil du have stemningen med, så book sent. Et andet gennemgående forbehold er, at servicen kan blive tynd mellem hovedret og dessert, når huset er helt fyldt — det er de aftener, hvor personalet har flere store selskaber i gang på én gang.

Oplevelsen, sæsonen og hvem Il Covo passer til

Lokalet er lille og indrettet rustikt, og gæsterne fremhæver, at der er aircondition — en oplysning, der betyder noget i juli og august, hvor luften i den gamle bydel står stille langt ud på aftenen. Køkkenet har kun aftenåbent, fra klokken syv tirsdag til søndag, og der er lukket om mandagen. Der er altså hverken frokost eller menú del día, dagens menu, her; Il Covo er et aftensted, og det er bygget til selskaber. Fødselsdage, store borde og familier med børn fylder meget, og personalet er vant til at få et sent bord til at gå op, når man ringer samme dag.

Det passer godt til par, der gerne vil have en aften med lyd og liv i stedet for hvisken, til børnefamilier, der skal have en pizza uden lang ventetid, og til alle, der har fået nok af tapas og gerne vil have pasta i stedet. Menukortet findes på både spansk og engelsk, og personalet taler engelsk. Nerja trækker mange skandinaviske gæster, og Il Covo er et af de steder, danskere vender tilbage til — også hen over vinteren, hvor huset holder åbent, og hvor nytårsaften er en af de aftener, faste gæster booker i forvejen. Vil du sammenligne med resten af byen, før du bestemmer dig, finder du de øvrige restauranter i Nerja på portalen.