Bar Restaurante Sevillano Chaparil

Bestil en øl, og der følger en tallerken med. Den gratis tapa er ikke en turistgestus på Sevillano i Calle el Chaparil, men husets daglige rytme, og listen er hjørnebarens egen: carne con tomate, jibia, costillas og en lille burger i peberssauce. Står du ved et af tøndebordene på fortovet en sommeraften, forstår du hurtigt, hvorfor der er fyldt fra syvtiden.

Maden og menuen på Sevillano Chaparil

Køkkenet er andalusisk og spansk, og tapas er omdrejningspunktet. Huset holder fast i den skik, der stadig gælder i Nerja: der følger en tapa med hver drink — vin, øl eller sodavand — og Chaparil har sin egen liste over dem, der er inkluderet. Den tæller carne con tomate (kød i tomatsauce), boquerones en vinagre (ansjoser i eddike), jibia (sepia, en blæksprutteart), en hamburguesita i peberssauce, en kødbolle i husets egen sauce og costillas, altså svineribben. Listen er ikke den samme i gruppens øvrige huse inde i den gamle bydel, hvor blandt andet tortilla española, ansjoser i olie og en skefuld paella er med i stedet. Vil du have mere end den, der følger med, ligger husets premium-tapas fra omkring fem euro til godt syv: pulpo a la gallega (galicisk blæksprutte med paprika og olivenolie), langostinos al pil pil (kæmperejer i hvidløg og chili), pinchos morunos (maurisk krydrede kødspyd), chorizo al infierno, der kommer flammende til bordet med patatas al pobre, jamón ibérico på ristet brød, spejlæg med chistorra-pølse, manchego af rent fåremælk, gedeost med æblekompot og tortillitas de camarones med sukkerrørssirup. Netop den flammende chorizo, pil pil-rejerne og pulpoen er dem, gæsterne vender tilbage til igen og igen.

Den vegetariske spalte står for sig selv på kortet og er bredere end på de fleste tapasbarer i byen: pimientos de Padrón, berenjenas fritas con miel de caña (friturestegte auberginer med sukkerrørssirup, en Málaga-klassiker), fyldte champignoner, faláfel med yoghurtsauce, husets egen ensaladilla rusa, patatas bravas, artiskokker med grøntsager og nachos med guacamole — alle omkring fem euro. Veganere skal til gengæld være opmærksomme på, at den veganske burger, gruppen har, står på søsterhusets kort og ikke på Chaparils. Allergioplysninger står ikke trykt; dem giver personalet mundtligt.

Skal I dele noget større, har kortet en række entrantes til bordet: pan con alioli og pan andalusí til et par euro, blandet salat eller ensalada César med kylling, mejillones al chef (muslinger efter kokkens hoved), croquetas mixtas, friturestegt camembert, filetillos, kyllingevinger og lágrimas de pollo. Jamón serrano og manchego fås i to størrelser, så en lille portion koster omkring ti euro og en hel omkring fjorten. Tostas — store, åbne stykker ristet brød — går fra secreto ibérico til røget laks med avocado og en udgave med avocado, løg, rejer, ost og rucola til lige under atten euro. Og så har Chaparil noget, søsterhusene ikke fører på samme måde: roscas, sandwich lagt i en rundbrødsring med pommes frites til. Serranita'en med svinemørbrad, serranoskinke, manchego, stegt peber og tomat er husets bud på den andalusiske serranito, og de tre varianter ligger omkring tolv euro.

Fiskeafdelingen er malagueñisk. Calamares fritos, rejos (blæksprutteklør), rosada og boquerones fritos fås som media ración eller hel ración, så en halv portion friturestegte blæksprutter koster omkring otte euro og en hel omkring tolv og en halv. Fritura malagueña, den blandede fiskefritur provinsen er kendt for, og lenguado al cava ligger begge lige under tyve euro. Paella mixta laves kun fra to personer og koster omkring fyrre euro for to. På kødsiden er det de langtidstilberedte retter, der bærer huset: rabo de toro a la cordobesa (oksehale braiseret på cordobansk vis) og carrillada ibérica (ibériske grisekæber), begge lidt over tyve euro, plus conejo en su jugo (kanin i egen sky), secreto ibérico, svinemørbrad med peber-, champignon- eller roquefortsauce og en entrecote til omkring treogtyve euro. Dertil to burgere og fire klassiske desserter — coulant, tarte tatin, frisk frugt og is — til omkring syv euro.

Vinkortet er kort, spansk og lagt an på at passe til maden frem for at imponere. Husets Rioja og Ribera del Duero fås på flaske til omkring seksten-atten euro, og derover står Protos Roble, Izadi, Emilio Moro og Matarromera. Blandt de hvide er der Verdejo, Albariño og Chardonnay, der er cava — også en lille 20 cl-flaske til omkring syv euro — og sangría både i literkande og som enkelt glas. To ting bør du kende, før regningen kommer: priserne på kortet er med moms, og huset lægger et terrassetillæg på 40 cent oven i, når du sidder ude. Bordbestilling tages på husets eget telefonnummer, og i højsæsonen er det en god idé, hvis I er mere end fire.

Hvor Sevillano Chaparil ligger i Nerja

Restauranten har hjørnet af Calle el Chaparil nummer 7, et par hundrede meter vest for det tætteste turistpres omkring Balcón de Europa. Det er et kvarter, folk bor i året rundt, og facaden er let at genkende: hvidkalket hjørne med gule og sortstribede buer, et esparto-måtteskærmtag ud over fortovet og et halvt dusin vintønder, der gør det ud for høje ståborde. Ned til Playa La Torrecilla er der under fem minutters gang, og den anden vej ligger Parque Verano Azul og Barco de Chanquete lige så tæt på. Kommunen overtog i 2022 den lille gennemgang mellem Plaza Pepe Pascual og Calle Chaparil, fjernede lågerne i begge ender og satte lys op, så ruten mellem parken, parkeringen og gaden nu er en offentlig genvej. Kommer du i bil, er det en af de nemmeste adresser i byen at holde ved: den offentlige parkeringsplads på Plaza de El Chaparil ligger godt hundrede meter væk, og du slipper for at køre ind i de smalle gader i den gamle bydel.

1995, Sevilla og et navn, der blev til syv adresser

Sevillano åbnede sit første hus i Nerja i 1995, og navnet er ikke tilfældigt: manden bag, Joaquín, kom fra Sevilla, og huset har lige siden skrevet est. 1995 på sine menukort. I dag er Sevillano ikke ét sted, men en familie af huse i og omkring byen — Rincón del Sevillano og La Tasquita på Calle la Gloria, tagterrassen La Terraza og cocktailbaren Volk's Bar oven på dem, Los Huertos del Sevillano på Calle Los Huertos, hotel- og selskabsstedet Los Caracoles ude på vejen mellem Torrox og Frigiliana og et par lejlighedsadresser i den gamle bydel. Chaparil er det ældste kvarterhus i rækken og det, der har holdt fast i barformatet, mens de andre er blevet mere restaurant.

Hvad der adskiller Chaparil fra søsterhusene

Det er værd at vide, når man vælger, for de fem huse deler navn, men ikke kort. Chaparils kort er det mest bar-agtige: her er roscas og burgere, her er de braiserede retter som oksehale og grisekæber, og her er de seks gratis tapas, der ikke findes i den kombination andre steder i gruppen. Til gengæld skal du ikke lede efter pasta, risotto eller en fiskeparrillada til deling — det ligger på La Tasquita del Sevillano og Rincón inde ved Calle la Gloria, og det er også dér, gruppens tagterrasse og de store aftener som nytår og kommunioner holdes. Chaparil er hverdagshuset, hvor familier fra kvarteret og feriegæster fra lejlighederne omkring Torrecilla står side om side ved tønderne. Priserne på de retter, husene har til fælles, ligger tæt på hinanden, men de er ikke ens: en halv portion friturestegte blæksprutter er billigst på Chaparil, mens croquetas og nachos er en anelse dyrere her end på Tasquita.

Sådan er en aften på Chaparil

Stedet står til 4,0 af 5 på Google ud fra 1.311 anmeldelser, og det tal fortæller ærligt, hvad man kan vente. Roses gør gæsterne først og fremmest tapasudvalget, portionsstørrelsen og den venlige, hurtige betjening i barsiden, hvor man kan stå og pege på det, man vil have. Det tilbagevendende kritikpunkt handler ikke om maden i sig selv, men om travlheden: fra omkring halv otte om aftenen fyldes både barsiden og fortovsbordene op, og når presset er størst, kan der gå længe mellem retterne, og køkkenet rammer ikke lige godt hver gang. Vil du have det bedste ud af stedet, så kom enten tidligt — omkring klokken syv, mens der stadig er plads ved tønderne — eller sent på aftenen, når den første bølge er gået hjem. Kortet er trykt på både spansk og engelsk med en forklaring under hver ret, så det er let at bestille uden sprogkundskaber.

Praktisk og for hvem

Der er åbent fra klokken tolv til midnat, og huset holder lukket om onsdagen — det har det gjort i mange år, så læg ikke aftenen der. Terrassen er fortovsborde og tønder i skyggen af skærmtaget, ikke en havudsigtsterrasse; skal du have udsigt over byen, hører det til gruppens tagterrasse inde ved Calle la Gloria. Stedet passer bedst til dig, der vil spise andalusisk uden at booke bord tre dage i forvejen, til par og små grupper, der hellere vil dele otte små retter end bestille tre store, og til alle med et lejemål i Chaparil-kvarteret, der leder efter et fast sted at gå hen. Er du vegetar, er der reelt noget at vælge imellem; er du veganer, skal du spørge personalet, før du sætter dig. Og skal du videre bagefter, ligger både stranden, parken og resten af restauranter i Nerja inden for en kvarters gang — se også vores oversigt over Nerja for resten af byen.