Venta los Condes

Rib-eye'en på 500 gram er kortets omdrejningspunkt. Den sælges til én eller to personer, koster omkring tres euro med grøntsager og gratinerede kartofler, og den bliver stegt på en parrilla, som husets kok selv har tegnet og bygget. Grillen står ved indgangen, så du går forbi ilden, før du finder dit bord. Venta los Condes ligger fire kilometer uden for Mijas Pueblo, knap 460 meter over havet, og du skal reelt have en bil for at komme derop.

Maden og menuen på Venta los Condes

Køkkenet er en blanding, man ikke møder mange andre steder på kysten: amerikansk grillkultur, græske og mellemøstlige retter og spanske råvarer på ét og samme kort. Alt står på engelsk med den spanske betegnelse lige nedenunder, så du kan bestille på begge sprog, og kortet er delt i entradas (forretter), ensaladas, en egen vegetarsektion, carnes, brochetas (spyd), pescado, guarnición (tilbehør) og postres caseros — hjemmelavede desserter.

Kødet er husets kerne, og det er her, du skal lægge din bestilling. Ud over den store rib-eye finder du en entrecot de lomo bajo på 400 gram til omkring tredive euro og en solomillo de ternera, oksemørbrad på 300 gram, til godt tredive. Las famosas costillas de cerdo de Jimmy, husets ribben, serveres med enten barbecuesauce eller en asiatisk sauce og koster i underkanten af tredive euro, og i samme leje ligger kulgrillet svinebryst med æblekompot og fennikel samt solomillo de cerdo ibérico med patatas de Jimmy og en glasur af røget paprika. Vil du have lam, er der chuletas de cordero med rosmarinsky og citronkartofler og en langtidsbraiseret jarrete de cordero i hvidvin og rosmarin, begge til godt tredive euro. Magret de pato, grillet andebryst, kommer med en sauce på sød Málaga-vin, mens husets burger med røget bacon, ost og en sauce, huset selv kalder hemmelig, ligger på godt tyve.

Spyddene er den anden vej ind i kortet og typisk et par euro billigere. Brocheta mixta med oksekød, kylling, svin og morcilla, den spanske blodpølse, koster omkring otteogtyve euro med patatas de Jimmy, mens et græsk kyllingespyd med tzatziki og pan de pita og et tandoorimarineret spyd med mangochutney og kokosris begge ligger omkring femogtyve. Fiskeafdelingen er kort, men reel: bacalao og langostinos i tempura med grøn karrymayonnaise, og en grillet laksefilet med citronkartofler og asparges, begge lige under tredive euro.

Blandt forretterne er pulpo a la brasa, grillet blæksprutte med lune violette kartofler, den dyreste til godt tyve euro, tæt fulgt af gambones pil-pil med hvidløg og chili. Til omkring femten euro får du en sprød lammekofta med couscoussalat og tzatziki, en fiskekage med kokos og gambones i tempura eller tre dips med pan de pita, og billigst er det, man deler over et glas vin: friterede calamares, kyllingevinger i to udgaver og berenjena crujiente con miel de caña, sprød aubergine med sukkerrørssirup, som er en klassisk andalusisk tapa. De koster hver omkring ti euro. De tre salater ligger alle omkring seksten euro, og den bedste er spinat med grillet gedeost og en lun vinaigrette af pancetta.

Det er værd at vide, at vegetarretterne har deres egen sektion og ikke bare er en salat. Der er berenjenas a la milanesa med tomatsauce, mozzarella og orzo, en orzopasta med skovsvampe, asparges, pinjekerner og parmesan, et grønt spyd med pilafris og grillet pitabrød, og en moussaka vegetal, der er sektionens dyreste til knap femogtyve euro. Prislejet starter omkring atten. Kortet markerer desuden samtlige fjorten EU-allergener ret for ret, fra gluten og skaldyr til selleri, sesam, sulfitter og lupin, så du kan tjekke en ret, før du spørger tjeneren.

Tilbehør bestilles ved siden af og koster fire til godt fem euro: patatas de Jimmy, citronkartofler, pommes frites, pilafris, kokosris, sæsongrøntsager og blandet salat. Brødet hører til samme afdeling og er altså ikke inkluderet — pan rústico con ajo, med eller uden ost, og pan de pita ligger i samme prisleje. Desserterne er hjemmelavede og koster alle det samme, lige under ti euro — blandt dem en brownie med valnødder og romkaramel, en cheesecake med Frangelico, en milhojas af citronmousse med pistacie og honning, og en sprød cigar af kvæde og gedeost med rosmarinhonning og yoghurtis. Menú infantil, børnemenuen, koster omkring ni euro og er usædvanligt rummelig med ni valgmuligheder fra paneret kylling og fiskepinde til BBQ-ribben og kyllingekroketter, alle med ris, kartofler eller salat efter eget valg samt en sodavand og en kugle is.

Vinkortet er spansk og bygget på Rioja og Ribera del Duero med navne som Muga Crianza, Emilio Moro og Valduero, mens de hvide kommer fra Rías Baixas og Rueda. Tre flasker er lokale for provinsen og værd at bede om: Cloe chardonnay og Cloe rosado på garnacha fra Ronda samt Encaste crianza på cabernet sauvignon fra samme område. Flaskerne begynder omkring femogtyve euro, og fem vine kan fås i glas til omkring fire euro. Reservation sker på telefon eller WhatsApp, og i højsæsonen anbefaler huset det selv.

Hvor Venta los Condes ligger, og hvorfor du skal have bil

Venta los Condes ligger ude ad landevejen A-387, den snoede bjergvej mellem Mijas Pueblo og Alhaurín el Grande, i det spredte område omkring Valtocado og La Alquería. Adressen Lugar Sierra Blanca 9 er en landadresse og ikke en gade inde i byen, så sæt navnet eller koordinaterne i navigationen frem for husnummeret. Fra den hvide bjerglandsby Mijas Pueblo er der 4,2 kilometer og cirka syv minutters kørsel, fra Alhaurín el Grande otte kilometer, fra Fuengirola knap sytten kilometer og omkring tyve minutter, og fra Málaga lufthavn godt tredive kilometer.

Svaret på det spørgsmål, de fleste stiller, er ja: du skal have bil eller taxa. Vejen derop er en almindelig landevej uden fortov, huset ligger ikke i en landsby, og der er ingen gangafstand fra hverken Mijas Pueblo eller kysten. Til gengæld er der gratis parkering på egen grund, hvilket er en større fordel, end det lyder, når man kender p-forholdene inde i Mijas Pueblo omkring Ermita de la Virgen de la Peña. Skal I spise og drikke vin, hører det med til planlægningen, at der ikke er offentlig transport at falde tilbage på om aftenen.

Højden er en del af oplevelsen. Huset ligger 458 meter over havet, godt tredive meter højere end Mijas Pueblo selv, og klamrer sig til sydsiden af Sierra de Mijas, hvorfra terrænet falder hele vejen ned til Fuengirola og Middelhavet. I juli og august mærkes de godt fire hundrede meter som et par grader mindre end nede ved strandene.

Fra vejkro til grillhus: historien bag Venta los Condes

En venta er oprindeligt en vejkro — et hus ude ad landevejen, hvor rejsende, landarbejdere og lastbilchauffører kunne få et måltid og en kaffe. Husets eget logo og skiltning bærer årstallet 1969, og indtil for få år siden var stedet netop det: en enkel spisevogn ved vejen. Det ændrede sig, da den amerikanske kok Jimmy Staros købte huset af de tidligere ejere og byggede det om.

Staros er født i Connecticut og lærte faget i køkkener i Massachusetts, inden han arbejdede sig gennem Côte d'Azur, Frankrig og Barcelona og til sidst blev hentet til Málaga. Efter omkring tyve år som kok på et af kystens eksklusive huse gik han ind på sin lokale venta og tilbød at købe den. Huset kalder sig i dag selv den nye Venta los Condes og beskriver sig som en blanding af en traditionel venta og finere spisested — det er værd at vide, når du støder på ældre omtaler på nettet, for de kan handle om det gamle og langt enklere sted på samme adresse. Logoet er i øvrigt hovedet af en cabra montés, den spanske bjergged, som lever i klipperne i Sierra de Mijas over huset.

Grillen er husets midtpunkt

Jimmy Staros var tømrer, før han blev kok, og det er den detalje, der forklarer resten. Grillen har han selv tegnet og bygget som en variation over den argentinske parrilla, og den står ikke gemt bagude, men lige indenfor, så den er det første, du ser. Gæsterne fremhæver gennemgående to ting: udsigten, og at kokken står ved ilden i synsvidde og selv tager imod ved bordene. Ved særlige lejligheder ryger han et stykke kød natten over i en brændefyret smoker.

Den dobbelte baggrund er også grunden til, at kortet ser ud, som det gør. Peanut-kokosfondue, mangochutney, tzatziki, moussaka og pitabrød står side om side med ibérico-mørbrad, morcilla, pulpo a la brasa og miel de caña, og det hænger sammen, fordi det hele går over den samme kulild.

Terrassen og hvornår du skal komme

Der er to steder at sidde ude: i stueplan ved huset og på den øverste terrasse, hvor udsigten går hele vejen ned over Fuengirola og ud på havet. Vil du have den udsigt i det bedste lys, skal du bede om et bord på øverste terrasse til den tidlige aften. Stemningen er afslappet snarere end formel, og det er lige så meget fastboende fra Mijas og Alhaurín som besøgende, der fylder bordene — stedet ligger for langt fra kysten til at blive et tilfældigt stop.

Åbningstiderne er værd at læse to gange, for de har en pause. Huset holder lukket om mandagen og har åbent tirsdag til søndag fra klokken 13 til 22, men køkkenet kører kun fra 13 til 16 og igen fra 18 til 21. Kommer du klokken 17 for at spise, får du altså en drink og ikke et måltid.

Praktisk og for hvem

Venta los Condes passer bedst til dem, der bevidst kører et sted hen for at spise: par på en aften ud, selskaber der vil dele den store rib-eye, og golfgæster og feriehusfolk i bakkerne, som alligevel har bil. Familier er godt med takket være børnemenuen, og vegetarer har en rigtig sektion at vælge fra frem for et enkelt kompromis. Regn med omkring tredive euro for en hovedret fra grillen, og fyrre til tres euro pr. person, hvis du tager forret, hovedret og et glas vin — deler I rib-eye'en, bliver regningen mærkbart mindre. Både betjening og kort fungerer på engelsk.

Både Mijas Golf og de øvrige golfbaner i kommunen og resten af restauranterne i Mijas ligger inden for kort køreafstand, så besøget er nemt at lægge ind i en dag i bjergene.