Restaurante Olé

Menukortet på Restaurante Olé er nummereret fra 1 til 67 og trykt side om side på spansk, engelsk og dansk, med Dannebrog øverst over den danske spalte. Du kan altså pege på nummer 15, gambas pil-pil, uden at kunne et ord spansk. Og husets eget kendetegn er kødet: oksekoteletten og entrecoten tilberedes på hed sten, carne a la piedra, og det er dem, gæsterne vender tilbage efter.

Maden og menuen på Restaurante Olé

Køkkenet er spansk i kernen med en tydelig international overbygning. Kortet åbner med fire supper — løgsuppe, fiskesuppe, tomatsuppe og gazpacho, den kolde andalusiske tomatsuppe — der ligger mellem seks og ni euro, og to salater, hvoraf husets egen ensalada Olé koster omkring elleve euro. Forretterne, entremeses, er den længste af de tidlige sektioner og spænder fra omkring seks og en halv til godt tolv euro: paté a la casa, husets egen postej, croquetas caseras med hjemmerørt bechamel, gambas pil-pil med hvidløg og chili, mejillones al azafrán, altså muslinger i safransauce, gratinerede rejer, kammuslinger med rejer under gratin, melón con jamón ibérico, friturestegt camembert og en tallerken fåreost af manchego-typen. Det er en klassisk sydspansk forretliste, som en nordeuropæisk gæst kan finde rundt i uden hjælp, og netop dét er hele kortets logik.

Ris og pasta står samlet: paella mixta med kød og skaldyr, paella de marisco med skaldyr alene og en paella vegetariana. Alle tre laves til mindst to personer og koster knap femten euro pr. person, så de bestilles ved bordet og ikke som enkeltportion. Ved siden af ligger tortilla española, den tykke spanske kartoffeltortilla, en tunversion af samme, spaghetti bolognese og spaghetti med skaldyr.

Fiskeafdelingen holder sig mellem godt tretten og godt tyve euro. Her finder du lenguado, søtunge, enten helstegt på pande eller som filet i husets Olé-udgave, bacalao som grillet torsk, laks med dild, pez espada, altså sværdfisk, friturestegte blæksprutteringe og rosada, en mild hvid fisk, der serveres tre måder: grillet, marinera med skaldyrssauce eller Olé. Langostinos, store kongerejer, kan fås grillede eller i en curry- eller mexicansksauce for omkring femten euro.

Kødet er det, huset selv sætter forrest, og det er også der, prisspændet er størst. Kylling og solomillo de cerdo, svinemørbrad, ligger omkring godt tretten til knap femten euro, og der er både en brocheta, altså et spyd af svinemørbrad, og en kalvelever med løg og bacon. Længere oppe kommer chuletas de cordero, lammekoteletter, og en oksestroganoff til omkring tyve euro, entrecote fra tyve til godt tyve euro, solomillo de ternera, oksemørbrad, i underkanten af syvogtyve euro, chuletón de ternera, den store oksekotelet, i underkanten af tredive euro og en chateaubriand, der skæres til mindst to personer og koster omkring tredive euro pr. person. Systemet bag kortet er værd at kende, før du bestiller: kylling, svinemørbrad, entrecote og oksemørbrad findes hver i fire udgaver — naturel, Olé, pimienta med peberflødesauce og mejicana med en krydret mexicansk sauce. Du vælger altså først kødet og derefter saucen, og prisforskellen mellem naturel og sauce er et par euro.

Et vegetarisk afsnit står for sig med seks retter mellem omkring ti og godt tretten euro: gedeostesalat, grillede grønne asparges, grillede grøntsager, tortilla paisana med grøntsager, vegetarisk spaghetti og den vegetariske paella. Hver eneste ret på kortet bærer desuden EU-allergenikoner, og huset skriver selv på kortet, at personalet kan oplyse om allergier og intolerancer — så gluten, skaldyr, æg og mælk kan læses direkte af tallerkenlinjen i stedet for at skulle spørges frem.

To ting ændrer regningen og skal med. Brød og smør koster under to euro og hvidløgsbrød omkring to euro, altså et selvstændigt punkt på kortet og ikke noget, der følger med. Til gengæld står det trykt på kortet, at priserne er inklusive moms, og at hovedretterne kommer med en sæsonbestemt garniture. Desserterne er husets egne og ligger fra knap fem til seks euro — cheesecake, crème caramel, chokolade-valnøddekage, figenbudding, tiramisu og risengrød på spansk vis.

Der er ingen menú del día, den faste dagsmenu til frokost, som mange andalusiske huse kører. Den står hverken på kortet, på husets hjemmeside eller i nogen af de mange hundrede gæsteomtaler, så regn med à la carte hele vejen. Huset fremhæver selv sit vinkort som udvalgt til kødet, og oplyser et gennemsnitligt forbrug på tyve til tredive euro pr. person. Bordbestilling er en god idé, især i weekender og i højsæsonen.

Sådan ligger Restaurante Olé i Los Claveles III

Adressen er Edificio Ecuador i boligurbanisationen Los Claveles III, på Calle Salamanca et stykke oppe bag selve La Cala de Mijas. Det er ikke en strandrestaurant og heller ikke et sted, du falder over på promenaden: der er omkring halvanden kilometer ned til Playa La Butibamba, La Calas lange bystrand, og gæsterne beskriver gennemgående turen som en spadseretur ud af byen. Til gengæld er det netop dét, der giver huset dets ro og dets parkering. Der holder biler langs gaderne i urbanisationen, og både huset selv og gæsterne fremhæver, hvor let det er at komme af med bilen — en sjældenhed på denne del af kysten. Indgangen er trinfri og egnet til kørestol, hvilket flere gæster nævner særskilt.

Fra restauranten er der en god kvarters gang ned til Torreón de La Cala, det gamle vagttårn midt i landsbyen, og omkring tre kilometer ad vejen op til Calanova Golf Club. Ligger du i en af urbanisationerne på den øvre side af kystvejen, er Olé i praksis nabo; kommer du fra strandsiden, skal du regne turen med.

Familien bag Restaurante Olé

Huset drives af familien selv, og det er den oplysning, der går allertydeligst igen hos gæsterne: hver femte omtale nævner ejeren eller familien ved bordet. I mange år stod far og søn i restauranten sammen, og efter farens pensionering står sønnen for driften og er selv til stede i lokalet. Restauranten har ligget i urbanisationen i årtier — gæster, der skriver i dag, fortæller om besøg femten og tyve år tilbage — men huset offentliggør ikke selv noget åbningsår, så det står der ikke her.

Hvem huset lever af, kan du læse direkte af menukortet. Den engelske side bærer flag fra Storbritannien, Irland, England, Skotland og Wales, den modstående side er dansk, og hjemmesiden findes på spansk og engelsk. Det er altså et hus, der er indrettet på fastboende og feriegæster fra Nordeuropa lige så meget som på spanske familier, og begge grupper er tydeligt til stede i anmeldelserne. På Google står Restaurante Olé til 4,7 af 5 fra 576 anmeldelser, og det tal er bemærkelsesværdigt stabilt over tid. Servicen er den enkeltting, gæsterne skriver mest om — over halvdelen af omtalerne handler om personalet — og godt hver tredje nævner, at de kommer igen. Det er mønsteret bag karakteren: ikke et køkken, der overrasker, men et hus, hvor de samme mennesker har serveret de samme retter for de samme gæster i mange år.

Terrassen, salen og stemningen

Restauranten har en klimatiseret sal indenfor og en stor udendørs terrasse, og det er terrassen, gæsterne skriver om — den nævnes i hver sjette omtale og er tydeligt husets foretrukne plads fra det tidlige forår til sent på efteråret. Indenfor er der aircondition, hvilket er værd at vide i juli og august, hvor terrassen kan være varm indtil solen er væk. Stilen er klassisk og afdæmpet med hvide duge; det er ikke et sted med musik og larm, og flere gæster fremhæver netop roen.

Huset tager imod selskaber, og næsten hver tiende omtale handler om en fødselsdag, en jubilæumsmiddag eller en gruppe — inklusive fødselsdagsdessert med lys, når man siger til i forvejen. Der er gratis wifi, højstole til de mindste og fjernsyn i lokalet. Det gør Olé til et brugbart valg, når selskabet spænder fra bedsteforældre til børnebørn, og når nogen i selskabet gerne vil kunne læse menuen på sit eget sprog.

Praktisk og for hvem

Regn med tyve til tredive euro pr. person for mad, som er husets eget tal, og lidt mere, hvis I går efter chuletón eller chateaubriand. Restauranten holder lukket om søndagen — det er den ene åbningsoplysning, husets egne sider, portalerne og gæsterne er enige om — og på hverdage åbner køkkenet først om aftenen, mens lørdagen begynder allerede midt på eftermiddagen. Ring og reservér, og sig til, hvis I vil sidde ude; terrassen fyldes først.

Olé passer bedst til dig, der vil have spanske klassikere og et ordentligt stykke kød uden overraskelser på regningen, og til selskaber, hvor ikke alle læser spansk. Det er derimod ikke stedet, hvis du er ude efter tapasrunder, havudsigt eller en sen frokost midt i ugen. Vil du sammenligne med resten af kommunen, finder du de øvrige restauranter i Mijas og hele vores guide til Mijas her på siden.