G-Wine Bar and Grill

Vinkortet hos G-Wine fylder otte sider, og omkring femogfyrre af vinene kan bestilles på glas — fra en verdejo fra Rueda til fem og en halv euro til en Priorat eller en toscansk Montevertine til omkring femogtyve. Køkkenet er ikke en bagtanke ved siden af baren: rabo de toro, en chuletón på et helt kilo fra Baskerlandet og et tapaskort på tyve retter kommer fra det samme køkken. Guía Peñín har taget huset med på sit barkort over Spanien med prædikatet fremragende vinkort.

Maden og menuen på G-Wine Bar and Grill

Kortet er delt i tapas, salater og forretter, kokkens anbefalinger, bøffer, hovedretter, fisk og pasta. Det er skrevet på engelsk, men de spanske retnavne står, som de skal. Tapasafsnittet er det bredeste: croquetas i fire varianter (oksehale, spinat og ricotta, rejer eller blandet), morcilla de Burgos med moset æble, ansjoser på ristet brød, camembertkugler med blåbærmarmelade, spyd af blæksprutte og squash, cecina — lufttørret oksekød fra Galicien — modnet payoyo-ost fra Ronda og en enkelt grillet kammusling i skallen til omkring syv euro. De fleste tapas ligger mellem ti og femten euro, mens en miniburger eller en hjemmelavet kyllingeleverpaté koster under ti.

Går du efter en hovedret, er det grillen og de langtidstilberedte retter, huset selv sætter forrest. Rabo de toro, den andalusiske oksehalegryde, serveres i stor portion til omkring tredive euro, og ved siden af den står langtidstilberedt oksehøjreb, en kølle af diende lam, der først braiseres og derefter grilles, og en cochinillo-kølle — kølle af pattegris — med rucola og æblepuré, begge to i underkanten af fyrre euro. Bøfferne er husets anden søjle: kødet kommer efter husets egen oplysning direkte fra Baskerlandet og Galicien og er modnet mindst tredive dage. En oksemørbrad koster omkring tredive euro, det samme gør en dry aged entrecôte, mens en dry aged ribeye på over et halvt kilo ligger lige under halvtreds, en chateaubriand på fem hundrede gram omkring femogtres og en chuletón på et helt kilo omkring femogfirs euro. Vil du have et billigere stykke, findes entraña — nyretappen — til omkring femogtyve euro og presa ibérica de bellota med bagt kartoffel til lidt mere.

Fiskeafsnittet dækker grillet rød tun, havbars, som også fås i en mindre portion, grillet blæksprutte, laks med basmatiris, hvide rejer fra Huelva og en fish and chips på kulmule, og priserne ligger mellem femogtyve og tredive euro. Dertil kommer tre pastaretter omkring tyve til femogtyve euro, en modnet oksekødsburger og en burger med pulled chicken pibil, og et børnekort med pasta, margaritapizza og pollo a la milanesa til godt ti euro pr. ret. To retter skal bestilles fireogtyve til otteogfyrre timer i forvejen: en beef Wellington til mindst to personer og et kvart helstegt pattelam.

Der er reelt noget at vælge imellem uden kød og fisk. Kortet fører hummus med rå grøntsager og pitabrød, auberginechips med en dråbe honning, aubergine parmigiana, en Shopska-salat med feta og bagte peberfrugter, asparges sauteret med shiitake, bagt sød kartoffel på cajun-facon og en grøn salat med grønne æbler, avocado, sødløg, pinjekerner og ricotta. Afsnittet med dagens og sæsonens retter skifter og har blandt andet figner med gedeost fra Zamora, Amela-tomater fra Granada med olivenolie og salt, sauterede karljohansvampe med stegte kartofler, en brioche med tun, spejlæg og trøffelolie og salmorejo, den kolde tomatsuppe med æg og skinke. Østers fra Gillardeau sælges pr. styk til omkring fem og en halv euro.

Huset har ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost. Til gengæld markerer vinkortet, hvilke vine der indgår i husets tapaskampagne — en ordning, huset har kørt i eftermiddagstimerne i flere år. Brød og kuvert er ikke obligatorisk: huset oplyser selv, at der ikke opkræves cubierto, hvis du ikke bestiller brød. Køkkenet holder ingen pause om eftermiddagen, så du kan spise en hovedret klokken fire, og bordbestilling sker online gennem husets eget system, hvor du angiver både voksne og børn.

Vinkortet på G-Wine: femogfyrre glas og en levende kælder

Vinen er grunden til, at huset hedder, som det gør. Juli-kortet rummer omkring to hundrede og fyrre referencer, og næsten hver eneste flaske står med et tal i parentes — antallet, der er tilbage i kælderen. Flere poster står med ét enkelt eksemplar. Det er ikke en trykt liste, der genbruges år efter år, men en beholdning, der opdateres, efterhånden som flaskerne går.

Glasudvalget er det, gæsterne kommer efter. Omkring femogfyrre vine kan bestilles glasvis: to mousserende, sytten hvide, fem rosé og enogtyve røde. Billigste glas er en verdejo fra Rueda og en garnacha-rosé fra Rioja til fem og en halv euro, og i den anden ende står en Priorat fra Terroir al Límit og toscanske Montevertine til femogtyve til syvogtyve euro glasset. Champagne fås også glasvis. Flaskerne begynder ved godt tyve euro og går op i trecifrede beløb for de sjældne.

Tyngden ligger i Spanien. Rioja fylder mest, både klassikerne som Viña Ardanza, La Rioja Alta Gran Reserva 904 og 890, Remelluri og Muga Prado Enea og de moderne huse. Ribera del Duero har sit eget opslag med alt fra Hacienda Monasterio og Aalto til Dominio del Águila og Alión. Dertil kommer et helt afsnit med Priorat og Montsant — Clos Mogador, Clos Martinet, Álvaro Palacios — en side galiciske rødvine domineret af Guímaros enkeltmarker, samt Bierzo, Toro, Jumilla og et overraskende bredt udvalg fra Mallorca. Blandt hvidvinene går turen fra albariño og godello til fadlagrede riojahvidvine og en Viña Tondonia Reserva fra 2010.

Andalusien har sin egen side, og det er værd at vide, hvis du vil smage lokalt. Der er vine fra Ronda og Málaga — Cortijo Los Aguilares, Tadeo, Finca La Melonera og Sedella fra bjergene øst for Málaga — plus en knastør pedro ximénez lavet som hvidvin og palomino fra Cádiz som stille, oxidativ vin. Uden for Spanien fører huset grower-champagne fra blandt andre Ulysse Collin, Larmandier-Bernier og Pierre Péters, burgundere, Bordeaux fra Saint-Émilion, Etna og Bolgheri, Douro og enkelte flasker fra Napa, New Zealand, Chile og Bolivia. Der er også pét-nat, orange vin med skalkontakt og en række økologiske og lavinterventionsvine — det er netop økologisk vin, Guía Peñín noterer huset for.

Hver vin har en kort kommentar med på kortet: drue, område, ofte en pointscore fra Parker, Suckling eller Peñín, og et par linjer om, hvorfor den er der. Et lille mærke peger husets egne favoritter ud. Ejeren David står selv i lokalet, svarer på anmeldelser under sit fornavn og henviser gerne til den fulde kælderliste, hvis du beder om den — glasudvalget er kun forsiden. Private vinsmagninger og vinmenuer arrangeres efter aftale.

Hvor G-Wine ligger i San Pedro de Alcántara

Adressen er Avenida Mar Mediterráneo 10 i bygningen Los Arqueros Beach. Det er San Pedro de Alcántara, den vestlige bydel i Marbella kommune, og hverken Marbella centrum eller Puerto Banús. Avenidaen løber fra Bulevar San Pedro Alcántara — den grønne promenade oven på motorvejstunnelen — ned mod havet, og huset ligger i den øverste ende, få hundrede meter fra Playa de San Pedro de Alcántara. Der er ingen havudsigt: det er en byadresse i et kvarter, hvor der er kommet flere spisesteder til de senere år.

Forskellen på kvarterer betyder noget her. San Pedro er langt mere hverdag end Puerto Banús fire kilometer mod øst, prislejet følger med, og gæsterne er i høj grad fastboende og folk med bolig i området. Golfområdet omkring Real Club de Golf Guadalmina ligger få minutters kørsel mod vest, og Nueva Andalucías baner ligger tilsvarende tæt mod øst. Parkering er sjældent et problem: gæsterne beskriver gennemgående gratis gadeparkering i nabogaderne, og kun et mindretal melder om besvær med at finde plads.

Fra Glotón til G-Wine

Lokalet har været restaurant siden midten af 2010'erne, hvor det åbnede under navnet Glotón. G-Wine-navnet blev taget i brug i efteråret 2019, og huset beholdt både adressen, telefonnummeret og sine profiler på de sociale medier. Det er værd at vide, når du kigger på anmeldelsestallene: Google-posten med 4,6 af 5 fra 706 anmeldelser dækker begge epoker, og går du langt nok tilbage i strømmen, støder du på det gamle navn.

Vinlinjen har ligget fast siden navneskiftet. Allerede husets egen side fra 2020 lovede femogtyve vine på glas, spanske og lokale vine fra Málaga og Ronda side om side med Sancerre, Chablis, cava, champagne og pét-nat, og bøffer hentet direkte fra Baskerlandet. Det er niveauet, der har flyttet sig siden: dengang begyndte glassene ved tre euro, i dag ved fem og en halv, og kortet er vokset fra syv til otte sider.

Sådan er et besøg på G-Wine i dag

Huset har en overdækket terrasse med skygge og en indendørs sal, der er indrettet roligt og forholdsvis tæt. Stemningen er en vinbars snarere end en restaurants: du kan lige så godt sætte dig med to glas og et par tapas som spise tre retter. Der serveres frokost og aftensmad alle ugens dage, køkkenet kører uden eftermiddagspause, og der lukkes sent — bordbestillingen tager imod både til frokostvagten fra midt på eftermiddagen og til aftenvagten.

Prislejet afhænger meget af, hvad du drikker. Guía Peñín sætter huset i spændet tyve til fyrre euro pr. person, mens gæster, der går efter bøfferne og de dyrere glas, oftere lander mellem fyrre og tres. Det er ikke et billigt kvartershus, men heller ikke Puerto Banús-priser, og forholdet mellem pris og kvalitet er det, gæsterne nævner næstoftest efter selve vinen.

Blandt godt fire hundrede og halvtreds anmeldelser samlet på tværs af portalerne er der kun omkring seks procent utilfredse, og kritikken fordeler sig tyndt uden noget klart mønster. Det, der oftest går igen blandt de få, handler om regningen og om ventetid i pressede perioder. Huset svarer selv på næsten hver tredje anmeldelse og har flere gange slået fast, at en ret byttes eller krediteres, hvis der er noget galt, og at brød kun betales, hvis det bestilles.

Praktisk og for hvem

G-Wine passer bedst til to grupper. Den ene er dig, der interesserer dig for vin og gerne vil smage noget, du ikke selv ville have valgt — her er glasudvalget og ejerens egne noter hele pointen, og en aften kan sagtens bygges op om fire-fem glas fra forskellige egne. Den anden er dig, der bare vil have et ordentligt stykke kød: bøfferne, rabo de toro og de langtidstilberedte kølle-retter er husets tungeste kort, og de holder også, hvis vin ikke er dit ærinde.

Bordbestilling anbefales, især i weekenden og i højsæsonen — huset har sit eget onlinesystem, og det spørger til antallet af børn, hvilket siger noget om, at børn er velkomne; der er også et selvstændigt børnekort. Der er højst en kort spadseretur til stranden, hvis du vil gå en tur efter maden, og resten af kommunens udvalg finder du under restauranter i Marbella. Menukort og betjening fungerer på engelsk og spansk, hvilket gør stedet let at gå til for danske gæster, uden at det er blevet et turiststed.