El Pimpi

Croquetas de puchero, oksehale og husets egen moscatel står på kortet ligesom i den gamle bodega under Alcazaba i Málaga. Men El Pimpis første afdeling ligger inde i luksusresortet Puente Romano på Marbellas Golden Mile, her er alt hele retter til deling, middagen akkompagneres af spansk guitar, og regningen hører til resortet, ikke til gamlebyen i Málaga.

Maden og menuen på El Pimpi

Køkkenet er andalusisk og bygget på Málaga-provinsens egne råvarer, og det tosprogede kort på spansk og engelsk er delt i fem afsnit: entrantes (forretter), ibéricos, pescados (fisk), carnes (kød) og guarniciones (tilbehør). Der er ingen tapa- eller mediaportioner som i moderhuset. Alt kommer som raciones, hele portioner, der er lavet til at stå midt på bordet og deles.

Forretterne begynder med en gilda, det klassiske spyd med ansjos, piparra-peber og oliven, til omkring elleve euro. Derefter kommer de kolde andalusiske supper: salmorejo, den tykke tomatcreme fra Córdoba, her med vagtelæg og enten mojama eller ibérico-skinke, og ajoblanco, kold mandelsuppe med ristede nødder og en sorbet af sæsonens frugt. De to kartoffelsalater, ensaladilla rusa med rejer og ensaladilla malagueña med appelsinvinaigrette og torsk, ligger begge omkring seksten euro. Husets gamle Málaga-klassikere går igen: berenjenas fritas con melaza, friterede auberginestave med sukkerrørsmelasse, croquetas de puchero med bellota-skinke og flamenquín ibérico, den friterede rulle af svinekød og lagret ost. Rejerne tilberedes al Pim-Pi, på husets egen facon, og de kommer fra Fuengirola, både som ret for sig til omkring tredive euro og som kroketter. I den dyre ende står en tortilla de patatas med cremefraiche og kaviar fra Riofrío i Granada, og samme kaviar sælges i dåser på tredive gram til omkring 150 euro.

Afsnittet med ibéricos er et lille katalog over provinsens pålæg. Jamón ibérico de bellota fra Extremadura koster godt fyrre euro, men kortet har også skinke af kastanjefedede grise fra Alto Genal og caña de lomo, lufttørret svinekam, fra landsbyen Faraján i Genal-dalen. Hertil kommer et fad med andalusiske oste, en fåre- og gedeost modnet i svinefedt med rosiner fra Manilva, og to tunretter, mojama (saltet og lufttørret rød tun) og lagret rød tun, begge med jomfruolivenolie og friterede mandler til midt i trediverne.

Fiskeafsnittet er Málagas fritura. Cazón en adobo, marineret og friteret hundehaj, og boquerones fritos, friterede ansjoser, koster begge under tyve euro, salmonetes fra Fuengirola (mulle) og calamaritos (små blæksprutter) omkring 26 euro, og en fritura variada til to personer knap halvtreds euro. Fra trækulsgrillen kommer pulpo a la brasa, grillet calamar og ventresca de atún, tunbug fra almadraba-fiskeriet i Cádiz, til midt i fyrrerne. Pargo, en rødlig havbrasen, fås enten grillet med ristede hvidløg eller friteret. Den sælges efter vægt til omkring 120 euro kiloet, og kortet regner med en fisk på et kilo, så den ret alene koster omkring det beløb for bordet.

Kødsiden spænder fra rabo de toro desmigado, trevlet oksehale med cremet kartoffelmos, i begyndelsen af trediverne, over presa ibérica de bellota med sennepssauce og chuletitas af pattelam til paletilla de chivo malagueño, bov af Málaga-kid, til omkring tres euro. Oksekødet er grillet mørbrad (solomillo), modnet lomo og en chuletón modnet i 45 dage, som sælges efter vægt til omkring 140 euro kiloet. Tilbehøret, grøntsager, pommes frites eller kartoffelmos med smør, bestilles for sig til omkring tolv euro stykket.

Desserterne koster alle omkring fjorten euro: tarta de queso af lagret ost med yoghurtis og amarenakirsebær, torrija (den andalusiske version af arme riddere) med bourbonvanilje-is, milhojas med konditorcreme, mælkechokolademousse med pistacie og tocino de cielo, den tætte æggeblommebudding, med yoghurtis. Hjemmelavet is koster lidt mindre.

To linjer i kortets sidefod er værd at kende: brød med jomfruolivenolie koster fem euro ekstra, og priserne er inklusive moms. Allergeninformation fås hos tjenerne. En vegetar kan sammensætte et måltid af den grønne salat fra køkkenhaven, salaten med grillet avocado, soltørrede tomater og pistacievinaigrette, ajoblancoen, de friterede auberginer og tilbehøret, men kortet er skrevet til dem, der spiser fisk og kød. Deler man et par forretter og tager en hovedret, en dessert og et glas vin, lander regningen typisk på 70-100 euro pr. person, og med fisk eller kød efter vægt eller en flaske fra den øvre del af vinkortet bliver den hurtigt højere.

Vinkortet med sherry og Málaga-vin

Vinkortet fylder 29 sider og er husets andet kendetegn. Det er bygget op om Andalusiens egne vine. De tørre sherryvine fra Jerez, finos som Tío Pepe og Tío Pepe en Rama, manzanilla, oloroso, amontillado og palo cortado op til VORS-kvaliteter, kan alle fås i glas, de billigste til omkring syv euro. Afsnittet med vinos de licor de Málaga, de søde Málaga-vine, åbner med Moscatel Iberia, bodegaens egen moscatel, og fortsætter med trasañejos fra Málaga Virgen. Rødvinene fra Sierras de Málaga, blandt andre Pernales, Doña Felisa, Cortijo Los Aguilares og Victoria Ordóñez, står side om side med Rioja og Ribera del Duero. Glasvinene begynder omkring syv euro, champagne fra Ruinart serveres i glas til under tredive euro, og i toppen står Dom Pérignon og en Vega Sicilia Único til 1.500 euro flasken. En QR-kode bagerst i kortet åbner desuden resortets eget premium-vinkort.

Priserne i Marbella mod moderhuset i Málaga

El Pimpi i Marbella deler navn, opskrifter og en stor del af retterne med bodegaen i Málaga, men ikke prislisten. Holdt op mod moderhusets digitale kort ret for ret er Marbella dyrere på samtlige fælles varer, og forskellen er meget ujævn. De kolde forretter, salmorejo, ajoblanco og de to ensaladillas, ligger 40 til 80 procent over Málaga, mens kroketterne, de friterede auberginer og flamenquínen ligger omkring tre fjerdedele over. De friterede ansjoser og adobo-hajen koster godt en tredjedel mere, oksehale og presa ibérica omkring halvanden gang så meget, og desserterne præcis det dobbelte. Allerstørst er forskellen på vinen: et glas af bodegaens egen Moscatel Iberia koster omkring tre gange så meget som i Málaga, de samme flasker fra Sierras de Málaga ligger 40 til 70 procent højere, og sherry pr. flaske endnu mere.

Kortene er heller ikke ens. Málaga serverer tapa- og mediaportioner, montaditos som serranito og pringá og har en sushibar i søsterstedet La Sole del Pimpi, og intet af det findes i Marbella. Omvendt har Marbella retter, som moderhuset ikke fører: kaviaren fra Riofrío, gildaen, mullerne fra Fuengirola, pargoen og chuletónen efter vægt og pattelammet. Husets rejer er et godt eksempel på forskellen: i Málaga er de langostinos al Pimpi til omkring tolv euro, i Marbella gambas fra Fuengirola til omkring tredive.

El Pimpi på Calle Málaga i Puente Romano

El Pimpi ligger på Calle Málaga, resortets egen andalusiske gade med blomsterkrukker, midt i Puente Romano Beach Resort på Bulevar Príncipe Alfonso von Hohenlohe. Det er Golden Mile, Marbellas strækning af luksushoteller og villaer mellem byen og Puerto Banús: til den gamle bydel i Marbella er der omkring fire kilometer, til Puerto Banús godt tre, og resortet strækker sig ned til stranden ved Playa de Nagüeles. Naboerne i resortet er blandt andre COYA Marbella, Nobu, Cipriani, Leña og Chiringuito Puente Romano på stranden, og El Pimpi er resortets bud på det klassiske Málaga-køkken.

Indretningen er lånt fra moderhuset: vintønder stablet under buer, håndmalede azulejos-fliser og gamle feria-plakater. Der er også borde udenfor på gaden.

Fra Calle Granada til Golden Mile

Moderhuset blev grundlagt i 1971 af to mænd fra Córdoba, Pepe Cobos og Paco Campos, på hjørnet af Calle Granada og Calle Alcazabilla lige under Alcazaba i Málagas gamle bydel. I dag drives det af familien Cobos med skuespilleren Antonio Banderas som medejer, og bodegaen har i årtier været et af byens faste samlingssteder. Grundlæggeren Pepe Cobos modtog i 2025 Spaniens nationale pris for hotel- og restaurationsbranchen for et helt liv i faget.

Marbella-huset er bodegaens første udvidelse i mere end halvtreds år. Det blev indviet 9. maj 2024 af Antonio Banderas og Elena Cobos sammen med resortets ejer og Marbellas borgmester, Ángeles Muñoz. Banderas indviede huset med en symbolsk handling ved en af tønderne, og aftenen bød på levende guitar, cante og dans, som stadig er en del af konceptet.

Aftenen på El Pimpi i dag

El Pimpi i Marbella er et rent aftensted. Huset åbner tirsdag til lørdag kl. 19, sidste bordbestilling er kl. 23.30, køkkenet tager imod den sidste bestilling kl. 23.45 og lukker ved midnat, og restauranten lukker kl. 1. Søndag og mandag er der lukket. Der serveres ikke frokost, selv om resortets præsentation af huset stadig nævner det fra åbningstiden. Husets egen beskrivelse lover middag til spansk guitar, og det er musikken, der skiller aftenen fra en almindelig middag i resortet. Resortets bookingsystem har aftenvagterne tirsdag til lørdag lagt ind helt ind i januar, så der er ikke lagt op til en vinterpause.

På Google står El Pimpi i Marbella til 4,1 af 5 fra 312 anmeldelser. Posten er afdelingens egen og adskilt fra moderhusets i Málaga.

Praktisk: reservation og for hvem

Bord bestilles gennem resortets bookingsystem via knappen på husets side hos Puente Romano eller på resortets fælles reservationslinje. For de nærmeste dage kan man booke direkte; længere ude sender man en forespørgsel, som huset bekræfter. Bordet er normalt sat af til to timer for op til fem personer og to en halv til tre timer for større selskaber.

Huset passer til dem, der vil have klassisk Málaga-køkken i luksusresortets rammer og til resortets priser: par, der vil have en aften med guitar og sherry, og selskaber, der deler fritura, grillet fisk og en flaske fra Sierras de Málaga. Det engelske kort gør det let for udenlandske gæster. Vil man have moderhusets stemning og priser, er der omkring 60 kilometer ind til Málaga. Vil man blive på Golden Mile, er El Pimpi resortets andalusiske bodega med sherry, fritura og guitar samlet ét sted. Se også flere restauranter i Marbella og vores guide til Marbella.