La Plage Romeo

Alt, der kommer i frituregryden på La Plage Romeo, er vendt i kikærtemel og dermed glutenfrit — fra de friterede blæksprutteringe til den store fritura mixta. Det er sjældent på en andalusisk strand, og det er kun det første sted, hvor køkkenet skiller sig ud fra nabochiringuitoerne, altså strandbarerne langs kysten: på samme kort står også sushi, individuelle paellas og romersk pinsa. Gæsterne på Google giver stedet 4,5 af 5 fordelt på knap 900 bedømmelser.

Maden og menuen på La Plage Romeo

Køkkenet er middelhavsmad med lange afstikkere ud i verden, og huset præsenterer selv sin kok, Esteban Tenorio, som en indfødt rejsende, der laver genkendelig international mad på råvarer fra nærområdet. Kortet er trykt på spansk og engelsk linje for linje, hvilket i praksis betyder, at du kan bestille uden at gætte, og det er delt i fem kapitler: forretter og snacks, salater, hovedretter, desserter og drikkevarer. Der er ingen fast dagens menu; du sammensætter selv, og prislejet ligger et hak over den gennemsnitlige strandbar på strækningen.

Det er frituren, der er husets signatur. Hele friturekapitlet er paneret i kikærtemel, så det er glutenfrit hele vejen igennem, og det står trykt på kortet, ikke som en note man skal spørge om. Her får du calamar frito nacional af spansk blæksprutte til omkring sytten euro, friteret abadejo, altså sej, til omkring femten, boquerones al limón — friterede ansjoser med citron — til omkring fjorten, og langostinos en tempura med kimchimayonnaise, otte stykker for omkring atten euro. Den blandede fritura mixta til hele bordet ligger omkring enogtyve euro. Også desserten coulant sin gluten er lavet uden gluten, så en glutenfri gæst kan spise et helt måltid igennem uden at bytte retter væk.

Fisken fra grillen er den anden halvdel af huset. Pulpo a la brasa, grillet blæksprutte med kartoffelcreme, ligger omkring syvogtyve euro, det samme gør lenguado fresco al grill — hel søtunge fra grillen — og atún rojo, rød tun serveret med romescu og sauterede grøntsager. Lubina, altså havbars, kommer med rødbede, hvidløg, persille, citron og grillede peberfrugter til omkring femogtyve euro, og lomo de bacalao al pil pil, torskeryg i pil pil med bagte peberfrugter, ligger på samme niveau. Vil du billigere ned, er pez espada, sværdfisk med pommes frites, den letteste vej, til omkring tyve euro.

Skal I dele, hedder kapitlet para picar. Husets egen gambas al pil pil er den, der er værd at lægge mærke til: rejerne kommer med hvidløg, persille, chili, tomatpuré, sød paprika og parmesan, hvilket ikke er den klassiske andalusiske udgave, og den koster omkring sytten euro. Ved siden af står tartar af tun med sødkartoffel til omkring toogtyve euro, ceviche af havbars til omkring seksten, carpaccio af Angus med sennepsvinaigrette, parmesan, rucola og granatæble til omkring femten, og pimientos del Padrón — små stegte grønne peberfrugter — til omkring ni euro. Gyoza med kylling eller grøntsager og en blomkål i KFC-panering med japansk barbecuesauce hører til de billigste bud på bordet, omkring ti-elleve euro stykket.

Risretterne er værd at kende, hvis I er to eller kommer alene, for de laves som individuelle portioner og altså ikke som den sædvanlige paella til minimum to personer. Arroz negro con pulpo, sort ris med blæksprutte, koster omkring tyve euro, arroz de marisco med skaldyr omkring nitten, arroz con pollo ecológico med økologisk kylling omkring atten, og der er en arroz vegetariano til omkring sytten. Det økologiske går igen flere steder på kortet: kyllingevinger, kyllingewraps, den braiserede pollito ecológico på 500 gram med hjemmelavet chimichurri til omkring enogtyve euro, og kaffen.

Sushien er det, gæsterne oftest nævner efter frituren, og den er en reel del af kortet og ikke en enkelt maki i hjørnet. Husets egen uramaki hedder La Plage og er tempurastegte rejer med mango, avocado og kimchimayonnaise, otte stykker til omkring seksten euro; Rainbow med surimi, agurk, avocado, laks, havbars og tun og en Spicy tuna med tobiko ligger begge omkring femten. Der er nigiri af laks, tun og havbars i portioner à to stykker til seks-syv euro, hosomaki i sekserportioner til samme pris, og pokebowls med laks eller tun til henholdsvis sytten og nitten euro.

Kødet er der også taget stilling til. Solomillo af retinto, den andalusiske kvægrace, vejer 230 gram og koster lige under tredive euro med enten pommes frites eller grøntsager; en Angus rib eye på 400 gram ligger godt tredive euro. Derudover er der lammekølle med mynteppesto, sauterede grøntsager og kartoffelgratin til omkring seksogtyve euro og teriyakiglaseret svineribbe med trøffelkartoffelcreme til omkring enogtyve. Hurtigere og billigere mad findes i det samme hus: en smash-burger eller en dobbelt cheeseburger til omkring tolv euro, wraps med økologisk kylling eller oksehøjreb til tretten-seksten, pinsa fra elleve euro for en margarita op til nitten for husets egen med parmaskinke, rucola, soltørret tomat og burrata, og pasta som vongole med hvidvin og musling eller orechiette del Chef med rejer, hvidløg og chili til femten-sytten euro.

Har du grønne gæster med, står de navngivet på kortet frem for som fravalg: vegetarisk paella, spaghetti med broccoli, hvidløg, peperoncino og parmesan, gyoza med grøntsager, burrata med grøn pesto og appelsin, samt salaten Ensalada de La Casa med spinat, bagt sødkartoffel, granatæble, appelsin og avocado. Børnemenuen har fire retter — nuggets med pommes frites, spaghetti bolognese, cheeseburger og paneret kyllingefilet — alle omkring ti euro. Til dessert er de hjemmelavede kager på syv euro-niveauet: banofee-cheesecake med Lotus-kiks, banan og dulce de leche, citrontærte, tiramisu og en frugtanretning.

Drikkevarerne trækker prisen op eller ned, alt efter hvad du vælger. Et glas husets vin koster omkring tre og en halv euro, en øl på 33 centiliter omkring tre, og en literkande sangría fjorten euro — husets egen med cava og mango koster lige under tyve. Alle cocktails er sat til samme pris, i underkanten af ni euro, hvad enten det er en negroni, en pornstar martini eller en frozen daiquiri med mango. Vinkortet er længere, end en strandbar plejer at bære: fra husvine omkring femten euro flasken over albariño og verdejo til Sancerre og Chablis omkring femoghalvtreds til tres euro og en Laurent-Perrier brut på godt hundrede euro. Kaffen er økologisk, og carajillo, altså espresso med spiritus, står på kortet. Læg mærke til, at brødet ikke følger med maden: en kurv med alioli eller smør koster et par euro ekstra.

Samlet betyder det, at et måltid med en forret, en grillet fisk, en dessert og et glas vin lander omkring halvtreds euro pr. person, mens en pinsa eller en burger med en øl holder sig omkring tyve. Bordbestilling foregår via WhatsApp på husets eget nummer, og i juli og august er det en god idé — både til bordet og til solsengene.

Sådan ligger La Plage Romeo på stranden i Manilva

Restauranten står direkte på sandet på Playa de La Duquesa, lige syd for landsbyen Castillo de la Duquesa og cirka en kilometer syd for lystbådehavnen Puerto de la Duquesa. Det er tæt nok på, at du kan gå til havnen langs vandet, og langt nok væk til, at du ikke sidder midt i havnens travlhed. Castillo de la Duquesa, kystfortet fra 1767 med de fire kanonstillinger mod havet, ligger omkring en halv kilometer oppe bag stranden — bygget oven på resterne af en romersk villa — og golfbanen La Duquesa Golf begynder umiddelbart bag kystvejen.

Går du den anden vej, sydpå, er der omkring en kilometer til Playa Punta Chullera, den lille klippekant, hvor Málaga-provinsen slutter og Cádiz begynder. Det er den mest utæmmede del af Manilvas kyst, med grovkornet sand, klippeblokke og små vige, og på klare dage kan du se Afrikas silhuet fra vandet. Sabinillas med sin promenade ligger godt to kilometer den modsatte vej.

Afstandene til resten af verden er kortere, end mange tror, når de kigger på kortet over Manilva. Sotogrande er omkring ti minutters kørsel mod vest, Estepona cirka tyve minutter mod øst, Gibraltar en lille halv time, og Málaga lufthavn godt en times kørsel ad AP-7 og A-7. Du skal reelt have bil for at komme hertil — det er en tilbagevendende bemærkning fra gæster, der har prøvet at nå frem uden.

Fra Romeo's Beach til La Plage Romeo

Stedet har ligget på denne strand i mange år under navnet Romeo's Beach, og det gamle navn er ikke helt væk: det står stadig på kassebonen, i kortdata og på flere branchekataloger, mens skiltet, hjemmesiden og Instagram-profilen bruger La Plage Romeo. Navneskiftet fulgte med en gennemgribende ændring af konceptet — nyt kort, ny grafisk linje og ordspillet, huset selv bruger: sig ikke la playa, sig La Plage.

Omlægningen deler de faste gæster. Gennemgående i anmeldelserne fremhæver de nye gæster kvaliteten af fisken, sushien og betjeningen, mens en mindre gruppe lokale savner den enklere og billigere strandbar, stedet var tidligere, og synes prisen er kommet foran maden. Begge dele er værd at vide, før du sætter dig: du kommer til et køkken med ambitioner og et prisniveau, der ligger over den typiske chiringuito i Sabinillas og Duquesa. Vil du sammenligne, ligger flere andre restauranter i Manilva inden for få minutters kørsel.

Solsenge, musik og stemningen på stranden

La Plage Romeo fungerer som beach club og ikke kun som spisested. Der er solsenge og parasoller på sandet foran restauranten med servering helt ud til sengen, så du kan bestille frokost og drikkevarer uden at flytte dig, og et af de punkter, gæsterne igen og igen fremhæver, er, at der er mere plads mellem parasollerne end på nabostrandene — du kan flytte dig ind og ud af skyggen i løbet af dagen. Solsengene kan reserveres, og i højsommeren bør de det.

Musikken er en del af konceptet. Efter gæsternes gennemgående beskrivelse er der levende musik om torsdagen og en rolig dj-session på sandet lørdag eftermiddag, og huset holder åbent til sent på aftenen i sæsonen, hvor cocktailkortet og solnedgangen over Gibraltarstrædet overtager efter middagen. Huset tager også imod private arrangementer og fester på stranden og har en egentlig eventside til formålet.

Atmosfæren er afslappet snarere end fin, selv om priserne er i den høje ende: barfodet på sandet om dagen, borddækning og vinkort om aftenen. Et tilbagevendende kritikpunkt er ventetiden, når der er fyldt op — flere gæster beskriver god mad, men langsom servering på de travleste dage, så beregn tid, hvis I kommer midt på dagen i august.

Praktisk og for hvem

Ugens lukkedag er onsdag. Køkkenet åbner ved middagstid, og i sæsonen kører baren langt ind på natten. Bordbestilling sker via WhatsApp, og det er den eneste vej, huset selv anviser — samme nummer bruges til at reservere solsenge.

Stedet passer godt til børnefamilier, der vil kombinere en dag på stranden med et rigtigt måltid: der er børnemenu til omkring ti euro, solsenge til de voksne og sand lige ved bordet. Det passer også til par og vennegrupper, der vil have en lang eftermiddag med sushi, sangría og musik, og til dem, der skal spise glutenfrit og er trætte af at få frituren fravalgt. Kortet på spansk og engelsk og en international betjening gør bestillingen ligetil for nordeuropæiske gæster, og området omkring Duquesa har i forvejen mange fastboende briter og skandinaver.

Den bedste tid at komme er skuldersæsonen. I maj, juni, september og oktober er stranden rolig, temperaturen stadig behagelig — gæster beskriver seksogtyve grader i oktober — og du får solsenge uden at reservere dage i forvejen. I juli og august skal du bestille bord og solseng, og du skal regne med selskab: det er en lille strand, og den fyldes hurtigt i weekenderne. Kom i bil, og læg gerne besøget uden om frokostspidsen mellem klokken to og fire, hvis I har travlt.