Picas Brunch & Tapas

Husets billigste cocktail er også den mest lokale: mojito andalú er rørt på sød Málaga-vin, mynte og citron i stedet for rom og koster fem euro. Hver eftermiddag mellem fire og syv falder en pint til tre euro og en gin og tonic til fem. Og det er ikke et aftensted, der lukker op sent — køkkenet er i gang fra klokken ni om morgenen med sit eget morgenkort, hver eneste dag i ugen.

Maden og menuen på Picas Brunch & Tapas

Køkkenet er spansk og andalusisk med et internationalt lag ovenpå, og huset kører to kort side om side. Det ene er morgen- og brunchkortet, som er grunden til, at netop denne af husets adresser hedder Brunch & Tapas. Det andet er det almindelige spisekort med tapas, salater, stegt fisk, kød og paella, og det gælder fra formiddag til lukketid ved midnat. Begge kort står med spanske retnavne og en engelsk forklaring linje for linje, så du kan bestille uden at kunne spansk.

Tapaskortet er den korte vej ind i køkkenet. Alle tapas koster det samme, seks til seks og en halv euro stykket, og listen er lang nok til, at et bord kan spise sig igennem en hel aften på den alene. Blandt de andalusiske står porra antequerana, den tykke kolde tomatsuppe fra Antequera med serranoskinke, æg og brødterninger, berenjenas con miel, friturestegte auberginer med sukkerrørssirup, boquerones, de malagansk friturestegte ansjoser, callos con garbanzos, kallun med kikærter og chorizo, samt magro con tomate, svinekød i tomatsauce. Kroketterne fylder en hel blok for sig med otte fyld, heriblandt rabo de toro af oksehale, carrillada af svinekæbe, bacalao af klipfisk og en med salchichón de Málaga. Kan I ikke blive enige, sender køkkenet fem tapas efter eget valg ud til tyve euro.

Resten af spisekortet er bygget op om det andalusiske portionssystem, hvor de fleste retter kan bestilles som media ración eller ración: den halve fra omkring otte til godt ti euro, den hele fra omkring fjorten til lige under tyve. Fritura malagueña, den blandede friture af calamares, blæksprutte, rejer og ansjos, som Málaga er kendt for, koster omkring atten euro som halv portion og omkring seksogtyve som hel. Paella de marisco laves i huset og ligger lige under tyve euro, og den findes også som enkelt tapa, hvis du bare vil smage. Af kød er der huevos rotos med chorizo, bacon eller skinke til omkring sytten euro, husets egne Costillas Picasso i barbecuestil, en Picasso-burger til omkring atten og en halv, og en entrecôte til omkring femogtyve. Kortet oplyser selv, at alle kødretterne følges af pommes frites eller salat.

Salatafdelingen er større, end man forventer i en tapasbar, og den er værd at kende, hvis I er flere med forskellige ønsker: seksten forskellige fra omkring ti euro for tomat med hvidløg op til seksogtyve for en fyldt ananas med rejer, muslinger og krabbestænger. Undervejs ligger ensaladilla rusa, den spanske kartoffelsalat med rejer og piquillopeber, en tropisk med mango, jordbær og gedeost, en græsk og to caesarsalater. Har du bare brug for en enkelt ting til en øl, findes der otte tostas, ristede brødskiver med for eksempel guacamole og rosatomat, iberisk skinke fra agernfodrede grise eller laks med philadelphiaost, til omkring elleve og en halv euro stykket.

Morgenkortet er husets egen afdeling og strækker sig langt ind på eftermiddagen. Chapatas, de spanske sandwichbrød, koster fra fire til fem og en halv euro med alt fra tomat og olivenolie til iberisk chorizo, og der er tre samlede tilbud: kaffe, te eller kakao med et brød til seks euro, det samme med friskpresset appelsinjuice til seks og en halv, og en engelsk morgenmad med pølser, æg, bacon og bønner til tretten. Sandwichene er opkaldt efter steder i provinsen — El Chorro, Ronda, El Palo og Mijas — og derudover er der crepes både salte og søde, fransk omelet, røræg, yoghurt med sæsonfrugt og en skål frisk frugt. Mellem fire og syv om eftermiddagen kan du få kaffe eller juice med et stykke kage eller en coulant til syv og en halv euro; kagerne, blandt andet gulerodskage, pistaciecheesecake og tarta de Santiago, koster omkring seks og en halv hver for sig.

Drikkevarerne følger samme linje. En caña koster tre euro og en pint fem og en halv til almindelig pris, et glas hvid- eller rødvin tre og en halv, og der er både moscatel og vermut fra Málaga til tre euro glasset. Sangría fås som glas til seks euro og som kande til seksten, og der findes en malagansk udgave og en på cava. Vinkortet er kort, men rigtigt: flasker fra omkring atten euro og op til knap halvfjerds, med Ribera del Duero, Rioja, Rueda og en rødvin fra El Lagar i Málaga. Cocktails ligger på otte euro, bortset fra den nævnte mojito andalú til fem.

Hensynene står direkte på kortet med egne mærker. Godt tredive retter er markeret vegetariske, heriblandt tortilla, berenjenas con miel, hummus, camembert, grøntsagslasagne og en vegansk burger. Et tilsvarende mærke viser de glutenfri retter — de fleste salater, kartoffelretterne, huevos rotos og grillet rosada — og huset har både en glutenfri Cruzcampo og en glutenfri chokoladecoulant. Sjældnere på denne kyst er halalmærket, som sidder ved syv kødretter: kyllingevinger, grillet kyllingebryst, stegt kylling, oksegryde, entrecôte, spaghetti bolognese og Picasso-burgeren uden bacon. Til selskaber har huset en fast gruppemenu med tre retter, hvor øl, vin eller sodavand er inkluderet — men kun frem til desserten eller i den første time fra start. Den kræver bestilling i forvejen og tyve procent i forudbetaling.

Hvor Picas ligger: Plaza de la Merced og Picassos fødehjem

Adressen er Plaza de la Merced 19, altså midt på den store, brostensbelagte plads i Málagas gamle bydel, hvor mindesmærket over general Torrijos og hans 48 henrettede kammerater rejser sig i midten, og hvor en bronzefigur af Picasso har siddet på en marmorbænk siden 2008. Huset har borde ude på pladsen og beskriver selv sig selv som tre terrasser og spisesale. Det betyder, at du kan sidde i sol eller skygge afhængigt af tidspunktet, og at der næsten altid er plads et sted, også når hele pladsen er fuld.

Til fods er du et halvt minut fra Museo Casa Natal de Picasso på samme plads, hvor maleren blev født i 1881, og fem til ti minutter fra Alcazabaen, det romerske teater og katedralen. Det gør stedet oplagt til en pause midt i en museumsdag — og det er også forklaringen på, at pladsen er en af byens travleste flader fra morgen til nat. Vil du se, hvad der ellers ligger i byen, har vi samlet dem på oversigten over restauranter i Málaga og på bysiden om Málaga.

Tre adresser under samme navn — og navnet er lige skiftet

Det her er værd at vide, før du søger stedet frem: Picas driver flere naboadresser omkring Plaza de la Merced, og de deler ét menukort, én hjemmeside og ét køkkenhold. Ved siden af på nummer 20 ligger tapasbaren Picasso Bar Tapas med sin store terrasse mod pladsen, og i en sidegade et par hundrede meter væk ligger Taberna Picas Málaga, som først åbner midt på eftermiddagen. Priserne er de samme alle tre steder, for der findes kun én prisliste — huset offentliggør ét kort, der dækker samtlige adresser. Til gengæld er åbningstiderne ikke ens, og Google fører hver adresse som sin egen post med sit eget antal anmeldelser, så du kan sagtens komme til at læse om naboen, når du tror, du læser om dette hus.

Selve navnet er også nyt. Husene hed Picasso indtil 2026 og hedder nu Picas, og skiftet er kun halvt gennemført: ribbenene på kortet hedder stadig Costillas Picasso, burgeren hedder Picasso-burger, og profilerne på de sociale medier bærer stadig det gamle navn. Leder du efter stedet under Picasso, er det altså det samme hus.

Terrasserne, tiderne og gæsterne

Døren er åben fra formiddag til midnat alle syv ugedage året rundt, og der er ingen lukkedag. Det gør huset til et af de få steder i centrum, hvor du kan få både morgenmad klokken ni, en fritura klokken tre og en cocktail klokken elleve om aftenen på samme kort. Eftermiddagstilbuddene mellem fire og syv — pinten til tre euro, gin og tonicen til fem, kaffen med kage til syv og en halv — er tydeligvis lagt der, hvor pladsen skifter fra sightseeing til aperitif.

Gæsterne er først og fremmest tilrejsende. Blandt de mange tusinde gæsteanmeldelser af husene på pladsen er godt halvdelen skrevet på engelsk og knap hver femte på spansk, og derefter følger hollandsk, italiensk, fransk og tysk. Der kommer altså også lokale, men Plaza de la Merced i højsæsonen er ikke stedet, hvor du finder kvarterets stambord. Danskere hører til de mindre grupper, og du klarer dig fint på engelsk.

Stedet står til 4,4 af 5 på Google fra 1.025 anmeldelser, og fordelingen bag tallet er skarpt delt: langt de fleste giver topkarakter, mens en mindre, men tydelig gruppe giver den laveste. Det, du selv kan tage højde for, er husets størrelse og rytme: mange borde, tre terrasser og ét fælles køkken bag flere indgange. Kommer du klokken to en lørdag i august, skal du regne med, at maden tager tid; kommer du til morgenmad eller sidst på eftermiddagen, er huset et helt andet sted.

Praktisk og for hvem

Picas Brunch & Tapas passer bedst til den, der vil sidde ude på en af Málagas smukkeste pladser og dele mange små retter uden at bruge en formue: tre-fire tapas og et par øl til to personer lander omkring femogtyve euro i alt, og en fuld middag med hovedret og vin ligger et sted mellem tyve og tredive euro pr. person. Familier er godt stillet — der er borde ude, kroketter, kyllingestrimler og spaghetti på kortet, og huset tager imod børn. Der er trinfri adgang og handicaptoilet, kort og kontaktløs betaling accepteres, og du kan bestille bord i forvejen, hvilket kan betale sig i højsæsonen og er et krav for selskaber. Mad kan bestilles med ud af huset, men huset kører ikke selv udbringning.

Med bil skal du parkere uden for pladsen: der er flere parkeringskældre inden for et par hundrede meter, blandt andet under Alcazabilla og ved Plaza María Guerrero, og selve den gamle bydel er stort set kørselsbegrænset. Kommer du med bus eller tog, er du bedst tjent med at gå de sidste minutter fra Alameda eller havnen — Plaza de la Merced ligger i den ende af centrum, hvor byen alligevel er sjovest at gå i.